Unge tvivler på fremskridt for deres egen generation

Af

Yngre danskere har langt mindre rosenrøde forventninger til deres egen fremtid, end de ældre har haft. Troen på fremskridtet og den fælles retning for samfundet er blevet væk, lyder ­eksperternes forklaring.

TILBAGE TIL FREMTIDEN Hovedparten af de ældre danskere føler, at de tilhører en privilegeret generation, mens markant færre unge forventer, at deres generation får et bedre liv, end deres forældre havde. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Fire ud af fem danskere mellem 60 og 69 år forventer, at de som 70-årige vil kunne se tilbage og sige, at deres generation har fået et bedre liv end deres egne forældres generation. Men hos alle efterfølgende generationer falder optimismen drastisk. Kun hver anden mellem 30 og 39 år tror på et bedre liv end det, der blev deres forældres generation til del. Og blandt de 18- til 29-årige anser kun 45 procent sig selv for del af en generation, der er mere privilegeret end de foregående.

Lektor i økonomi på Handelshøjskolen i Århus Christian Bjørnskov forsker i fænomenet lykke. Han forstår godt, at de yngre generationer mangler tiltro til, at de vil få et bedre liv end deres forældres generation. De unge ved nemlig udmærket godt, at de ikke selv skal regne med nær samme privilegier.

»Det er en fælles holdning blandt de yngre, at de ældre har fået utroligt meget forærende – og at de yngre skal betale regningen. De yngre er sikre på, at velfærdsstaten ikke består i den nuværende form. Når de selv bliver gamle, vil pensionsalderen være væsentligt højere, måske 75 år, og de kommer til at finansiere mange flere udgifter selv. Det dæmper naturligvis optimismen i forhold til fremtiden.«

Trods en langt mindre lysende tro på fremtiden er de yngre lige så lykkelige som ældre gene­rationer, viser lykkeforskningen. Faktisk er det folk i 40’erne, der er mindst lykkelige, mens gamle og unge er fælles om at føle sig meget lykkelige. Men Christian Bjørnskov har registreret en vis bekymring blandt yngre i dag, som ikke fandtes hos ungdommen for 40 år siden.

»Troen på fremskridtet er markant svækket siden 60’erne. Dengang var der en tro på, at de problemer, der kommer, dem løser vi. Sådan er det ikke længere. Det ser vi eksempelvis lige nu med klimaproblematikken.«

Sociolog Eva Steensig er indehaver af konsulentfirmaet Lighthouse Cph, som rådgiver virksomheder om borgernes værdier og holdninger. Hun har ikke fantasi til at forestille sig, hvordan unge i dag skulle kunne vente sig større privilegier end deres forældres generation.

»Den ældre generation kom fra en lille lejlighed med toilet i gården og fik eget parcelhus, græsplæne og bil. Jeg forstår godt, at de unge ikke tror, de får del i et lignende velstandshop. Hvad skulle det være? Patriciervillaer til alle og sommerhus på månen?«

Eva Steensig kæder yngre generationers markant mindre tiltro til fremtiden sammen med, at samfundet ikke længere har nogen retning. Der er ikke længere nogen fælles mål.

»Selv om skellene mellem rig og fattig i dag er større end nogensinde, er der ikke længere grobund for fælles fundamentale kampe som den­gang, hvor man måtte slås for faglige rettigheder og eget toilet. Det skaber meget individualistiske, selvrealiserende mennesker, men det øger også oplevelsen af meningsløshed,« siger hun.