Unge tænker ikke på arbejdsmiljø

Af | @MichaelBraemer

De unge på arbejdsmarkedet ved ikke meget om sikkerhedsarbejde på arbejdspladsen, fremgår det af ny A4-undersøgelse. På arbejdspladserne er der allerede nu mangel på sikkerhedsrepræsentanter og udsigt til et dårligere arbejdsmiljø. Fagforbund i byggeriet indleder kampagne for at hverve sikkerhedsrepræsentanter.

USIKKERHED Det står generelt slemt til med interessen og forståelsen for sikkerhedsarbejdet på landets arbejdspladser, men helt galt er det blandt den unge generation, som fremtidens indsats skal bygges på.

Flere end hver femte – 22 procent – af de 18-29-årige på det danske arbejdsmarked aner ikke, om der er en sikkerhedsrepræsentant på deres arbejdsplads, og kun 16 procent af dem ville først og fremmest have deres sikkerhedsrepræsentant i tankerne, hvis der skulle opstå problemer med arbejdsmiljøet på deres virksomhed.

Flere ville gå til tillidsrepræsentanten med problemet, men den lange kø opstår hos chefen, som et flertal på 55 procent ville opsøge personligt ifølge en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 forud for den internationale arbejdsmiljødag i dag, den 28. april.

Arbejdsmiljøforsker og medindehaver af konsulentfirmaet TeamArbejdsliv Hans Jørgen Limborg mener, vi bliver nødt til at indse, at sikkerhedsrepræsentanten, som i lighed med tillidsrepræsentanten varetager en opgave for kollektivet, er ude af trit med en ny generation, der ikke ser sig selv som del af et fællesskab.

»Den har en helt anden selvopfattelse, der hedder: »Jeg konstruerer mit eget liv og dermed også mit eget arbejde. Det vil sige, at hvis jeg har krav til mit arbejdsmiljø, så går jeg til lederen og laver forhandlingen selv.« De opfatter sig ikke som del af et solidarisk system«, siger Hans Jørgen Limborg.

Strategien fungerer så længe, det går godt på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiverne er imødekommende. Men ingen tænker på, hvad der sker, når der kommer modvind, og der er ingen forebyggelse i, at et ungt menneske uden viden om langtidsskader går efter opfyldelsen af øjeblikkelige ønsker og behov, advarer Hans Jørgen Limborg.

De unge er dog lige så interesserede – eller lige så lidt interesserede – i at blive sikkerhedsrepræsentanter som deres ældre kolleger. 15 procent af de under 30-årige erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet »Jeg kunne godt tænke mig at blive sikkerhedsrepræsentant«. Men den individuelle selvforståelse blandt de unge slår igennem i det store flertals begrundelser for, hvorfor de ikke vil være sikkerhedsrepræsentant.

67 procent af lønmodtagerne under 30 år siger, at de har nok at gøre med deres egne arbejdsopgaver mod 57 procent af de over 30-årige. 11 procent af den unge generation siger lige ud, at de ikke interesserer sig for arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads mod tilsvarende fire procent af de over 30-årige. Og hvor det spiller en rolle for 20 procent af de unge, at man ikke får ekstra løn for det ekstra arbejde, så har det forhold til sammenligning kun betydning for 10 procent af lønmodtagerne over 30 år.

Sikkerhedsrepræsentanter er mangelvare

Med en generation på arbejdsmarkedet, der i store træk er afvisende over for tanken om at påtage sig en opgave på kollektivets vegne, tegner det dystert for hvervningen til fremtidens sikkerhedsarbejde.

Ude på arbejdspladserne er denne fremtid imidlertid for længst indtruffet. Byggepladserne er blandt de steder, hvor manglen på sikkerhedsrepræsentanter allerede er udtalt.

Der er ellers masser at komme efter i byggeriet, der hvert år oplever mellem 500 og 600 alvorlige arbejdsulykker. 13 havde dødelig udgang sidste år, fortæller miljøkonsulent Lars Vedsmand fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, samarbejdsorgan for otte LO-forbund med medlemmer i byggebranchen samt træ- og møbelindustrien.

»Det er blevet sværere at hverve sikkerhedsrepræsentanter. Ingen vil påtage sig det. Det er lavstatus,« beklager Lars Vedsmand.

Samtidig er der en macho- og Tarzan-kultur blandt yngre bygningshåndværkere, som det er svært at gøre op med, fortæller han.

»Holdningen er, at vi er sgu ligeglade, og det går jo nok. Og at vi bare er nogle bøvhoveder, når vi kommer og fortæller dem, at de skal passe på sig selv. Vi møder den holdning, at sikkerhed og arbejdsmiljø kun er noget, der er lavet for at genere bygningshåndværkere. Det er jo rystende. Den holdning er byggepladserne for farlige til,« siger han.

Derfor vil der i løbet af sommeren blive gennemført kampagner på byggepladserne for at hverve ikke mindst unge til sikkerhedsarbejdet, fortæller Lars Vedsmand. Det skal gøres klart, hvad der er fordelene ved at have en sikkerhedsrepræsentant.

I HK/Privat kan arbejdsmiljøkonsulent Svend Erik Hermansen sætte nøjagtige tal på tilsvarende problemer med at skaffe sikkerhedsrepræsentanter.

»Vi har i øjeblikket 1.800-1.900 sikkerhedsrepræsentanter, men de siver stille og roligt. Der forsvinder cirka 20 i det samlede regnestykke hver måned, og sådan har det været de sidste tre år. Så vi kan jo godt begynde at regne på, hvornår vi begynder at skylde,« siger han ikke uden en vis sarkasme.

Svend Erik Hermansen vil nødig stemple den unge generation som egoistisk, men han konstaterer, at den har travlt, og at den er meget lidt tilbøjelig til at stoppe op og overveje for eksempel værdien af et sikkerhedsarbejde på arbejdspladserne. Det skal der rettes op på, for sikkerhedsrepræsentanter er rygraden i arbejdet for et ordentligt arbejdsmiljø, mener han.

»Det er helt forfejlet at tro, at man kan gå til en leder med sine arbejdsmiljøproblemer. For hvis lederen ikke er inspireret af en sikkerhedsrepræsentant, så er vedkommende mange gange endnu dårligere kørende end en sikkerhedsrepræsentant uden uddannelse. For han eller hun vil altid kigge på økonomien først. Og tillidsrepræsentanten har jo ikke en bønne forstand på det faglige i arbejdsmiljøarbejdet,« siger han.

En nylig rapport fra HK/Privat viste, at mange arbejdspladser ikke, som de skal, inddrager sygefraværet i deres arbejdspladsvurderinger (APV’er). Det er efter Svend Erik Hermansens mening bare et af mange eksempler på, hvad der sker, hvis der ikke er en kvalificeret sikkerhedsrepræsentant til at holde arbejdsmiljøarbejdet på ­sporet.

Lav prestige

Svend Erik Hermansen mener, at problemet med at hverve sikkerhedsrepræsentanter hænger sammen med, at arbejdet har langt lavere prestige end arbejdet som tillidsrepræsentant. Det synspunkt kan finde en vis støtte i A4’s undersøgelse, hvor flere end hver tredje adspurgte erklærer sig enige i, at der er større prestige forbundet med at være tillidsrepræsentant end med at være sikkerhedsrepræsentant.

Det er også noget, sikkerhedsrepræsentant hos emballagevirksomheden SCA Packagigng i Grenå Tommy Pilgaard oplever i det daglige, og han forstår det til en vis grad godt. For tillidsrepræsentanten er altid én, der hjælper kollegerne. Sikkerhedsrepræsentanten er til gengæld ham den emsige, der går og blander sig og irettesætter. Men Tommy Pilgaard er efter 10 år som en af Danmarks eneste fuldtids sikkerhedsrepræsentanter bidt af sikkerhedsarbejdet og klør på.

Fuldtidsansættelsen blev til, da der efter hans valg til sikkerhedsrepræsentant opstod uenighed med afdelingslederen om, hvor meget tid der egentlig skulle gå med sådan et arbejde. Den frygt, der i A4’s undersøgelse udtrykkes for, at der ikke levnes den fornødne tid til sikkerhedsarbejdet, som loven ellers foreskriver, er således ikke altid ubegrundet. For at løse problemet blev Tommy Pilgaard efter lokal forhandling ansat som sikkerhedsrepræsentant på fuld tid finansieret af på det tidspunkt 25 øre af hver kollegas timeløn.

Selv i hans privilegerede situation oplever han problemer med sikkerhedsarbejdet, så han forstår godt frustrationen hos de sikkerhedsrepræsentanter, der arbejder under langt vanskeligere vilkår og derfor løber sur i det og falder fra.

»Det kan godt være, at topledelsen melder ud, at der skal være sikkerhed frem for alt, men i hverdagen er der utrolig mange filtre og økonomiske hensyn i en organisation. Så kan man stå der med støjdæmpning, afskærmning og ergonomi, men bliver sat ud på et sidespor og kan ikke trænge igennem, og det er virkelig surt. Det kræver en ildsjæl, så man bliver ved med at klø på med dét, man ved er rigtigt og vigtigt.«

Men ildsjæle og sikkerhed skal der til, mener Tommy Pilgaard, og det skal også de unge skrive sig bag øret. For selv om de opfører sig sådan, så er heller ikke de udødelige, minder han om.

Professionelle sikkerhedsrepræsentanter

Arbejdsmiljøforsker Hans Jørgen Limborg forventer, at vi i fremtiden vil se mange fuldtids sikkerhedsrepræsentanter af Tommy Pilgaards slags som erstatning for manglende traditionelle sikkerhedsrepræsentanter.

Han ser også, at de større virksomheder er i fuld gang med at professionalisere sikkerhedsarbejdet ved at ansætte arbejdsmiljøkoordinatorer og sikkerhedsledere og ved at bruge eksterne rådgivere. Det løser imidlertid ikke hele arbejdsmarkedets problem, påpeger han.

»Ét kæmpeproblem er den restgruppe af mindre virksomheder, som ikke har ressourcer til at gøre det samme. Før havde de bedriftssundhedstjenesten, som de brugte mere eller mindre, men nu er de ladt i stikken, og hvis ingen vil engagere sig i sikkerhedsarbejdet, hvem skal så varetage det,« spørger han.

Hans Jørgen Limborg mener, det er nødvendigt at udtænke nye systemer. Også underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Thomas Philbert Nielsen mener, at tiden er løbet fra den nuværende opbygning af sikkerhedsorganisationerne i virksomhederne. Og det handler efter hans vurdering ikke primært om, at de unge er optaget af deres egen individuelle tilværelse og karriere.

»Det hænger sammen med, at nogle af de moderne, fremtidsrettede problemer inden for arbejdsmiljø breder sig ind over det almindelige personalepolitiske. Det drejer sig om psykosociale spørgsmål og trivsel, som ikke eller kun vanskeligt drøftes i sikkerhedsorganisationen. Derfor tror jeg, at man vil se udviklingen med mindre og mindre prestige forbundet med sikkerhedsarbejdet fortsætte, medmindre der iværksættes et kulegravningsarbejde med henblik på at modernisere og opdatere sikkerhedsarbejdet,« siger han.

Thomas Philbert Nielsen håber, at en sådan kulegravning vil bane vejen for et mere fleksibelt sikkerhedsarbejde, der kan integreres i virksomhedernes øvrige arbejde.

Svend Erik Hermansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat, betegner Thomas Philbert Nielsens synspunkter som et forsøg på at unddrage sig arbejdsmiljølovens helt elementære principper om sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsarbejde af enhver slags kan sagtens udføres uden snærende bånd, mener Svend Erik Hermansen:

»Psykisk arbejdsmiljø kan ikke sættes på formel, men det er der masser af ting, der ikke kan. Hvis man tager udgangspunkt i, at folk skal have et sikkert og sundt arbejdsmiljø, så er der masser at komme efter i bestemmelser og vejledninger på området. Og man har aldrig kunnet isolere sikkerhedsarbejdet fra ledelsesfunktionen.«