GENERATIONSKLØFT

Unge snydt af den økonomiske udvikling

Af | @MichaelBraemer

De unge må se langt efter den velstandsfremgang, flertallet af danskere har oplevet. Mens danskere i 60’erne har fået over 28 procent mere at gøre godt med siden 2000, er de unge blevet fattigere. Nu anklager Yngresagen Ældresagen for manglende samfundssind.

De unge gik glip af velstandsfremgangen i nullerne

De unge gik glip af velstandsfremgangen i nullerne

Foto: Jiri Vasa, Polfoto

Unge er blevet hægtet af den økonomiske velstandsstigning siden årtusindeskiftet. For selv om danskerne generelt er blevet rigere siden år 2000, er de ekstra penge især kommet i hænderne på de ældre. Særligt danskere i 60’erne har haft stigninger i deres gennemsnitlige disponible indkomster på over 28 procent i løbet af de seneste 12 år.

Det fremgår af en analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mest forgyldte er de 60- til 64-årige blevet. De har haft en gennemsnitlig stigning i deres disponible indkomst på 28,6 procent siden årtusindeskiftet. Størst fald i disponibel indkomst har de 20-24-årige oplevet. Faldet har været på gennemsnitlig 6,4 procent.

Men også de 25-29-årige har svært ved at få øje på den velstandsfremgang, der ellers har været i befolkningen. Stigningen i disponibel indkomst i gruppen har været på beskedne 2,8 procent siden år 2000. Aldersklasserne over 40 år har derimod alle oplevet stigninger på over 20 procent.

Unge taber økonomisk terræn
Kilde: Ugebrevet A4's beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik

En så markant polarisering er udtryk for, at den danske velfærdsstat er truet. Det mener i hvert fald formand for Yngresagen Anders Vildsø Andreasen.

»Udviklingen er stærkt bekymrende. Det har altid været en hjørnesten i velfærdsstaten, at der har været en vis lighed i indkomst. Hvis man vil bevare velfærden, skal man også sørge for at holde ligheden i orden,« siger han.

Unge bebrejder ældre

I kroner og øre har de 20-24-årige siden årtusindeskiftet oplevet et gennemsnitligt fald i deres disponible indkomst fra 125.000 til 117.000 kroner. De 60-64-årige en stigning fra 185.000 til 238.000 kroner.

Kristian Weise, direktør i centrum-venstre tænketanken Cevea, vil ikke gå så vidt som til at sige, at velfærdsstaten er under afvikling. Men udviklingen markerer en ændring af velfærdssamfundet, som vi traditionelt har opfattet det, pointerer han.

»Den øgede ulighed indikerer i hvert fald, at velfærdsstaten kommer til at se anderledes ud, end den har gjort. Og den idé om, at den danske velfærdsmodel sammen med de andre nordiske var noget helt unikt, som ikke kunne matches andre steder i Europa, er i hvert fald ikke rigtig,« siger Kristian Weise.

Forskellen på unge og ældres økonomiTryk på "Unge og gamle” og træk i knappen med årstal og se, hvordan udviklingen har været i indkomsten mellem unge og ældre.

Ungdomsarbejdsløsheden er ifølge Anders Vildsø Andreasen fra Yngresagen en af hovedårsagerne til, at unge ikke har kunnet holde økonomisk trit med resten af befolkningen. Og han beskylder Yngresagens modstykke, Ældresagen, for manglende situationsfornemmelse og samfundssind, fordi organisationen til stadighed gør sig til talerør for, at ældre skal blive længst muligt på arbejdsmarkedet.

»Som konjunkturerne og arbejdsløsheden er, så udelukker det nogle andre, når ældre bliver længst muligt på arbejdsmarkedet. Nogle gange synes jeg ikke, Ældresagen har fingeren på pulsen. Det er jo os, der skal tjene pengene til dem. Derfor må de også have en interesse i, at der kommer så mange unge som muligt ud og bliver en del af arbejdsmarkedet,« siger Anders Vildsø Andreasen.

Nej, siger de ældre

Martin Stabell, arbejdsmarkedskonsulent i Ældresagen, afviser imidlertid, at ældre har nogen skyld i unges arbejdsløshed.

»Det er en af de største myter på arbejdsmarkedet, at de ældre tager de unges arbejde. Sådan hænger det ikke sammen, viser stort set alle undersøgelser. Når ældre bliver længere, kommer der ikke færre yngre ind. Blandt andet fordi de to aldersgrupper har forskellige beskæftigelses- og arbejdsområder,« påpeger han.

Men Martin Stabell er ikke i tvivl om, at forklaringen på de 60-64-åriges store velstandsstigning er, at de har fået et fastere tag i arbejdsmarkedet.

»Det er en positiv udvikling, som er udtryk for, at flere 60-64-årige bliver på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på efterløn. Og jeg synes, at det er glædeligt, at der er kommet en holdningsændring, ikke mindst hos arbejdsgivere, så det nu er accepteret, at man arbejder længere,« siger han.

Udviklingen ser han imidlertid som en styrkelse af velfærdsstaten.

»Det er jo ikke fordi de 60-64-årige får flere offentlige ydelser. Tværtimod bidrager de mere til samfundet ved at blive længere på arbejdsmarkedet,« siger han.

Krisens tabere

En nylig analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) udpegede unge til krisens helt store tabere. Arbejdsløsheden for de unge under 30 år er mere end fordoblet under krisen, og arbejdsløshedsprocenten for de unge udgør nu 12,4 procent, når der ses bort fra studerende i arbejdsstyrken, fremgik det af analysen.

Det er en væsentlig årsag til den stigende ulighed mellem befolkningsgrupperne, mener direktør Lars Andersen fra AE. Og en ’ikke-ønskelig’ én af slagsen, som han kalder den. Men tallene er ikke kun dårlige nyheder, påpeger han.

»Hvis man skal forklare udviklingen, tror jeg, at den senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og det faktum, at flere unge uddanner sig, er to væsentlige forklaringer. Og det er sådan set en ønskelig udvikling,« mener Lars Andersen.

Han understreger dog samtidig, at Ugebrevet A4’s analyse bygger på gennemsnitstal, og at de meget positive tal for eksempelvis de 60-64-årige ikke er ensbetydende med, at alle i aldersgruppen er på den grønne gren.

»Der er 60-64-årige, som er presset, og som især fremadrettet vil være presset, fordi de er for friske til at være på førtidspension, men alligevel har svært ved at være på arbejdsmarkedet. Vi har set, at efterlønnen var ved at udfase sig selv, allerede inden det blev besluttet at udfase den. Men det er en høj pris, de nedslidte kommer til at betale for det,« betoner Lars Andersen.

Modne pensioner

I den borgerlig-liberale tænketank Cepos ser cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen ingen alarmsignaler i Ugebrevet A4’s analyse, selv om den umiddelbart peger på kraftigt voksende ulighed.

»Ulighed skal ses i et livsperspektiv. Og jeg har ikke ondt af, at 20-24-årige oplever et fald i disponibel indkomst, når det blandt andet skyldes, at flere tager en uddannelse på lav ydelse, som til gengæld er en investering i fremtiden og efterfølgende vil give høje indtægter,« siger han.

At de over 60-årige samtidig oplever en kraftig vækst i deres velstand, er der også naturlige forklaringer på, mener Mads Lundby Hansen. En større del af de 60-64-årige er blevet på arbejdsmarkedet. Og de over 65-årige bliver begunstiget af modningen af deres arbejdsmarkedspensioner, som flere nu har indbetalt til i flere år, påpeger han.

»Jeg ser det ikke som et problem, af de over 65-årige har fået en pæn fremgang i disponible indkomster, når det skal ses på baggrund af udbetaling af pension, som de selv har betalt ind til,« siger Mads Lundby Hansen.

Men flere ting har ifølge Kristian Weise fra Cevea bidraget til det, han kalder en skævvridning i indkomstgrundlaget for de forskellige generationer. En skævvridning, som, han mener, vil stille de 20-24-årige og også de 25-29-årige væsentlig dårligere i forhold til fremtidig indkomst sammenlignet med dem, der var i aldersgrupperne for 10 år siden.

»Der er gennemført fire skattereformer i den periode, som analysen dækker over. Tre under Anders Fogh/Lars Løkke og én under den nuværende regering. Alle har de sænket marginalskatten på de højeste indtægter og dermed tilgodeset den ældre del af befolkningen,« påpeger han.

Uheldige konsekvenser

Som helhed viser Ugebrevet A4’s undersøgelse, at Danmark er blevet væsentligt rigere som samfund. Men den voksende ulighed mellem aldersgrupperne er ifølge Kristian Weise blot en understregning af konklusionen på en nylig analyse fra Cevea: At Danmark er et af de lande, hvor uligheden er steget mest over de seneste år.

Læs også: Danskerne bliver rigere, men de fattigste er hægtet helt af

Netop sænkningen af marginalskatten har ifølge Anders Vildsø Andreasen fra Yngresagen bidraget voldsomt til den økonomiske ulighed mellem generationerne.

»Jeg vil ikke blande mig i den politiske argumentation for at sænke marginalskatten. Nemlig, at det skal kunne betale sig arbejde. Men det tilgodeser jo dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet og har de høje lønninger. Ikke de unge og nyuddannede. Og når man på den måde øger uligheden blandt dem, der allerede er i arbejde, synes jeg, at det begynder at blive problematisk,« mener han.

Ungeydelsen er et andet af de politiske initiativer, som ifølge Yngresagens formand har bidraget til de unges økonomiske deroute. I første omgang halverede VK-regeringen i 00’erne kontanthjælpen for unge op til 25 år for at få dem i uddannelse eller arbejde, og den nuværende regering har nu hævet aldersgrænsen til 30 år.

»Jeg forstår godt begrundelsen – at unge skal tage en uddannelse eller et arbejde. Problemet er bare, at to tredjedele af de unge, som får ungeydelsen af fysiske eller psykiske årsager, ikke er i stand til at tage et fuldtidsarbejde eller en fuldtidsuddannelse. Derfor rammer det skævt. Og her er der ikke som med uddannelsesstøtte tale om en skævhed, der vil blive rettet op på senere,« siger han.

Optøjer udebliver

Selvom de unge er hægtet af det øvrige samfunds økonomiske fremgang, forventer ingen, at danske unge vil reagere med demonstrationer og optøjer, som deres jævnaldrende har gjort i det sydlige Europa. I hvert fald ikke lige med det samme.

Kristian Weise peger på, at danske unges problemer trods alt er beskedne i forhold til dem, unge oplever i andre lande. Og at uligheden skal være væsentligt værre, før man ser noget i samme stil herhjemme.

Læs også: Øget ulighed kan skade væksten

»I andre lande er tendensen stærkere. Hvor vi har en ungdomsarbejdsløshed på 12 procent i Danmark, er den i gennemsnit på 25 procent i Europa og i Sydeuropa helt oppe på omkring 50. Men hvis den unge generation oplever, at den ikke har de livsmuligheder, den havde forventet, og i stedet er blevet skudt flere generationer tilbage, så tror jeg også, man vil se tegn på det herhjemme.«

Under alle omstændigheder bliver det næppe med Anders Vildsø Andreasen i spidsen, at de unge i givet fald går på barrikaderne. Tanken ligger ham fjern.

»Voldelige demonstrationer ligger ikke i den danske tradition. Mange unge er skuffede over udviklingen og over, at der ikke blev rettet op på den, da vi fik en rød regering i 2011. Men jeg tror ikke, det kommer videre, end at folk ved næste valg reagerer i frustration og stemmer enten blankt eller blåt,« siger han.

Læs også: Bag om undersøgelsen