Unge slår sig meget mere på jobbet end voksne

Af | @IHoumark

Teenagere kommer i langt højere grad end deres voksne kolleger til skade på jobbet. Ulykkerne rammer især drenge, rygere og unge, som ikke får nok støtte. Det viser ny undersøgelse, som får fagfolk til at ønske, at voksne kolleger og forældre kommer mere på banen.

ADVARSEL Du er vej ind i et område, hvor du risikerer liv og lemmer. Træd varsomt og tænk dig om! Den besked burde teenagere næsten have, før de begynder at arbejde i butikker eller på værksteder, gårde eller tankstationer. For de unge har statistikken over arbejdsulykker imod sig: De kommer langt mere til skade end deres voksne kolleger.

For at kunne sammenligne tallene for arbejdsulykker ser forskerne på antallet af ulykker, for hver gang en gruppe af mennesker samlet har arbejdet en million timer. Opgjort på den måde bliver unge på omkring 15 år ramt af 124 ulykker for hver en million arbejdstimer. Tallet for de 18-årige er 91, mens det for alle erhvervsaktive mellem 18 og 64 år er omkring 10. Summa summarum: Unge bliver ramt af langt flere ulykker på jobbet end voksne.

Den negative statistik for de unge fremgår af en analyse, som Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har udarbejdet for LO. Analysen bliver offentliggjort op til den internationale arbejdsmiljødag i morgen, tirsdag 28. april. Klinikken i Herning har udført en stor undersøgelse af ulykker blandt unge i Vestjylland, og tallene vækker følelser hos politisk leder i LO med ansvar for arbejdsmiljøområdet Ejner K. Holst.

»Jeg bliver både vred og ked af det, når jeg ser på statistikken for unge og arbejdsulykker. Vi kan ikke være tallene bekendt, og derfor forsøger LO at få øget fokus på de unges arbejdsmiljø,« siger Ejner K. Holst.

Det er ikke bare små skader, de unge pådrager sig. I undersøgelsen fra Vestjylland oplyser en af de unge, at han fik »knust en fod mellem to trucks«. En anden skriver, at han »faldt ned fra en stige 10 meter oppe.« Fra den landsdækkende statistik kan nævnes, at tre unge under 18 år i 2008 døde på jobbet.

En af årsagerne til de unges farlige arbejdsliv er ganske enkelt, at de mangler erfaring. Eller som lektor ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i arbejdsmiljø Kirsten Jørgensen siger:

»De unge kommer sandsynligvis ud for flere ulykker, fordi de mangler erfaring med at kunne tolke risici i deres job. Det er lidt ligesom med barnet, der først skyr ilden, når det har brændt sig. Dertil kommer, at unge ofte tror, at de kan klare det hele og derfor nogle gange går over grænserne for, hvad der er sikkert.«

Støtte kan hindre ulykker

Unge får også fingrene i klemme, fordi de får for lidt hjælp fra deres voksne kolleger. Ifølge undersøgelsen fra Vestjylland har unge, der får ingen eller kun lidt støtte fra kolleger, forøget risiko for at blive udsat for arbejdsulykker. Sociolog Claus D. Hansen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning uddyber:

»Vores undersøgelse tyder på, at mere støtte fra voksne kolleger kan forhindre en del arbejdsulykker. Det vil sige bedre instruktion i arbejdsopgaverne og opbygning af et miljø, hvor det er ok for de unge at stille spørgsmål, hvis de er i tvivl om noget.«

I fagbevægelsen forsøger man at påvirke sikkerhedsrepræsentanterne til at vise unge større opmærksomhed. Og både fagbevægelsens og arbejdsgivernes repræsentanter i Arbejdsmiljørådet er optaget af større sikkerhed for unge. Chefkonsulent inden for arbejdsmiljøområdet Torben A. Sørensen fra Dansk Arbejdsgiverforening siger:

»I Arbejdsmiljørådet arbejder vi med en idé om, at unge medarbejdere på de enkelte arbejdspladser skal have en mentor, der har blik for arbejdsmiljøet. Mentoren kunne være en erfaren ungarbejder, der kender godt til arbejdsgange og risici.«

Ejner K. Holst fra LO ser gerne, at kollegerne inddrages mere i sikkerhedsarbejdet for de unge, men samtidig slår han fast:

»Ansvaret for de unges sikkerhed er først og fremmest arbejdsgivernes. De skal sørge for en ordentlig instruktion og holde sig for øje, at unge nogle gange tager chancer for at gøre et godt indtryk.«

Da LO’s jobpatrulje i fjor besøgte 6.646 virksomheder for at tale med unge fritidsjobbere, viste det sig, at to ud af fem unge ikke var blevet instrueret i at undgå skader. Det kræver arbejdsmiljøloven ellers, for det er farligt, når arbejdsgiverne ikke sørger for ordentlig instruktion. Claus D. Hansen fra Arbejdsmedicinsk Klinik siger:

»På nogle arbejdspladser har man en lidt farlig kultur, som handler om, at de unge skal lære alting selv. Den tilgang til indlæring kan til nød gå an, hvis de unge bare får en rift i fingeren. Men desværre viser tallene, at der jo også sker langt alvorligere ulykker.«

Rygere og drenge: Pas på

Ifølge undersøgelsen fra Vestjylland har drenge 2,4 gange så stor risiko for at komme ud for en arbejdsulykke som piger. En af årsagerne kan ifølge analysen være, at drengene får farligere arbejdsopgaver end pigerne.

Andre grupper af unge med forhøjet risiko for at komme til skade på jobbet er dem, som knokler hårdt fysisk eller i højt tempo. Mere overraskende er det, at unge rygere har 75 procent større risiko for at komme til skade på jobbet sammenlignet med unge ikke-rygere og festrygere. Claus D. Hansen fra Arbejdsmedicinsk Klinik forklarer:

»Når de unge rygere kommer mere til skade på arbejdet, så er det ikke, fordi de ryger. Årsagerne er nok blandt andre, at rygerne især udfører bestemte typer af fysisk krævende job og har en bestemt livsstil, hvor de tager flere chancer.«

Overordnet set kommer nogenlunde det samme antal unge under 18 år hvert år til skade. I 2001 blev der anmeldt 628 skader på unge under 18 til Arbejdstilsynet. I 2007 var tallet 656. Med til billedet hører, at eksperter anslår, at omkring fire ud af fem arbejdsulykker med unge indblandet aldrig bliver rapporteret, så Arbejdstilsynets tal viser kun toppen af isbjerget.

Men hvad er forklaringen på, at det samme antal unge år efter år skal slå sig på arbejdslivet?

»Det hænger sammen med, at det er død svært at forebygge ulykker. I mange tilfælde er det først, når ulykken er sket, det går op for folk, hvordan de skulle have handlet,« siger ekspert i arbejdsmiljø Kirsten Jørgensen.

LO ser gerne, at unge i folkeskolen og ungdomsuddannelserne bliver undervist mere i, hvordan de passer på sig selv og kollegerne, når de arbejder. Samtidig ønsker LO-sekretær Ejner K. Holst, at andre også tager mere fat:

»Jeg vil gerne opfordre forældre til at se nærmere på, hvad det er for nogle job, deres børn har. Er arbejdsmiljøet i orden? Bliver de presset? Bliver de specielle regler for unges løft og arbejdstid overholdt? Både forældre og alle vi andre skylder de unge at give dem en sikker start på arbejdslivet.«