Unge skruer ned for ambitionerne

Af Lars Trier Mogensen

Blot en tredjedel af unge i alderen 16-19 år har i dag ambitioner om at få et job med en højere løn og social prestige end deres forældre. Selv blandt børn af ufaglærte arbejdere er viljen til social opdrift lille. Det lave ambitionsniveau blandt unge risikerer at bremse den sociale mobilitet.

FREMDRIFT Generationen af unge, der er på vej ud på arbejdsmarkedet, har ikke rundsave på albuerne. Tværtimod brænder de færreste unge i dag for at bevise over for sig selv og omverdenen, at de kan komme længere end deres forældre. Kun en tredjedel af de 16 til 19-årige har i dag ambitioner om at få »en højere uddannelse og få et job med højere social prestige« end den af deres forældre, der har klaret sig bedst. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion Capacent har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af 1.278 danskere i alderen 16 til 19 år.

På længere sigt kan de unges lave ambitionsniveau koste samfundet dyrt. Ifølge flere forskere risikerer den manglende stræbsomhed og vilje til social opdrift at bremse udviklingen af det danske velfærdssamfund, fastholde de dårligst stillede i ulighed og svække Danmarks muligheder i konkurrencen med tigerøkonomierne i Asien. Andre steder i verden er jævnaldrende nemlig hastigt på vej frem, og de vil gå langt for at uddanne sig bedre end både deres forældre og deres jævnaldrende i Danmark.

Her i landet er det ikke kun de bedst stillede akademikerbørn, der synes tilfredse med at bevare den samme sociale status som deres forældre. Blandt unge, der går på erhvervsuddannelser og selv er vokset op i arbejderklassehjem, er viljen til at klare sig blot lidt bedre end forældrene rent faktisk mindre: 54 procent af de unge på erhvervsuddannelserne har ikke ambitioner om at opnå højere uddannelse og job med højere social prestige end deres forældre. De ambitioner har blot 27 procent af de unge på erhvervsskolerne. Undersøgelsen tyder dermed på, at den sociale mobilitet er gået i stå, særligt blandt de svagest stillede unge.

Forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson fremhæver, at unge i dag er nervøse for at virke urealistiske og ubeslutsomme. Hendes seneste forskning har påvist samme mønster som A4-undersøgelsen: I virkeligheden drømmer kun få unge i dag om at blive stjerne for en aften:

»Mange unge sorterer de vildeste drømme fra og orienterer sig i stedet mod det, de finder fornuftigt og sikkert. Mange er bange for at vælge for tidligt og blive fanget af et forkert valg,« siger Noemi Katznelson og fortsætter:

»De unge vil gerne have styr på fremtiden både i forhold til, hvad de kunne tænke sig og have lyst til, i forhold til, hvad der kan realiseres på arbejdsmarkedet, og i forhold til deres egen formåen.«

Ifølge Noemi Katznelson er der en klar tendens til, at de unge, der søger mod erhvervsuddannelserne, er mest nervøse for at blive arbejdsløse i fremtiden. Blandt børn af ufaglærte forældre er der således en særlig tilbøjelighed til ikke at satse for højt. Akademikerbørnene ser lysere på fremtiden.

Vanskeligere at bryde den sociale arv

Det socialt skæve ambitionsniveau afspejler sig op gennem hele uddannelsessystemet. Trond Beldo Klausen, ph.d. og samfundsforsker ved Center for Komparative Velfærdsstudier på Aalborg Universitet, vurderer, at det vil blive endnu sværere at bryde den negative sociale arv fremover, hvis ambitionsniveauet falder blandt unge:

»Risikoen er, at den sociale opdrift går endnu mere i stå, så børn af arbejdsløse og ufaglærte ikke får bare lidt bedre muligheder end deres forældre. Men der er endnu ikke grund til at male fanden på væggen.«

Indtil videre er det gået fremad og opad for de fleste borgere i Danmark. Gennem de seneste generationer har den danske befolkning undergået et massivt uddannelsesløft. Således har tre gange så mange 30-40-årige i dag en videregående uddannelse, som tilfældet er blandt folk på 55 år og derover. Samtidig ventes 75 procent af dem, der gik i 8. klasse i 2003, at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Det gjorde kun 66 procent af dem, der gik i 8. klasse i 1990, viser tal fra Danmarks Statistik.

Regeringens ambition er, at 95 procent af en årgang i 2015 skal tage en ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er imidlertid, om den sociale opdrift allerede nu er ved at klinge af som følge af de unges mere afdæmpede ambitionsniveau.

Forskningschef ved Socialforskningsinstituttet Niels Ploug advarer mod at tage de unges egen udlægning alt for bogstavelig:

»Når først udgifterne til hus, barn, bil og må­ske båd presser sig på – så kan det jo godt være, at de bliver mere ambitiøse. Fordi de kan se for sig, hvad det kan komme til at betyde af muligheder og behageligheder at hænge i, mens man som ung måske bedst kan se det ubehagelige slid for sig,« siger Niels Ploug.

Flidspræmien går til Kina

Han bakkes op af samfundsforsker Trond Beldo Klausen, der forsker i uddannelsessystemets ulighed. Han mener, at det er for tidligt at konkludere alt for skråsikkert om alle unges adfærd:

»Der er stor forskel på, hvad unge siger, og hvad de rent faktisk gør. Når først de unge begynder på en uddannelse, har de en tilbøjelighed til at blive mere ambitiøse,« siger Trond Beldo Klausen, men tilføjer, at det kan vise sig at blive et stort problem, hvis danske unge generelt set skruer ned for ambitionerne:

»I andre lande, ikke mindst Kina, er de unge ekstremt stræbsomme og vil kæmpe hårdt for at klare sig godt. De befinder sig naturligvis også på et meget lavere udgangspunkt. Ikke desto mindre er unges ambitionsniveau et glimrende udtryk for en befolknings vilje til social opdrift. Hvis de unge danskere ikke er mere ambitiøse, end A4-undersøgelsen viser, vil det da blive en stor udfordring på længere sigt,« siger Trond Beldo Klausen.

Kina oplever en eksplosion i antallet af studerende. Mens den kinesiske økonomi vokser med 10 procent om året, er antallet af studerende blevet fordoblet hvert år siden 1976. Til sammenligning er der kun sket en fordobling af antallet af studerende i Danmark på 30 år.

Det moderate ambitionsniveau blandt unge opfattes af flere økonomer som udtryk for en fremvoksende, materiel mæthedsfornemmelse. Og hvis den bider sig fast, kan det få enorme økonomiske konsekvenser for det danske samfund, vurderer forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, Torben Tranæs. Han sammenligner den nye ungdomsgeneration med de mange utilpassede indvandrere, der i dag har svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet – og derfor udgør en økonomisk belastning for velfærdsstaten:

»Hvis A4-undersøgelsen kan ses som et tegn på, at unge ikke længere er så materielt indstillede som tidligere, vil det få betydelige økonomi­ske konsekvenser. Hvis nutidens unge for eksempel kun vil arbejde på deltid, vil det skabe en forsørgerbyrde for den offentlige sektor, som kan sammenlignes med de udgifter, der i dag er forbundet med den ringe erhvervsfrekvens blandt indvandrere,« siger Torben Tranæs.

Forskningschef ved Socialforskningsinstituttet Niels Ploug er enig. Han ser nutidens unge som den tredje generation af velbjergede velfærdsdanskere:

»Tesen om, at mere velstand gør folk dovne, er jo velkendt – også fra litteraturen, hvor tredje generation i Huset Buddenbrook satte hele velstanden over styr i forlystelsessyge. Og de unge, der indgår i undersøgelsen, er vel i en vis forstand den tredje velfærdsgeneration,« siger Niels Ploug med henvisning til Thomas Manns berømte roman fra 1901 om »Huset Buddenbrook – en families forfald«.

A4-undersøgelsen viser samtidig, at de unge ikke oplever et stort pres fra hjemmefronten. Hele 48 procent af de unge oplever ikke, at deres forældre »ønsker, at jeg skal tage en højere uddannelse og få et job med højere social prestige, end de selv har fået«. Kun 29 procent føler, at de skal forsøge at leve op til forældrenes høje ambitioner. Blandt de unge på erhvervsuddannelserne føler hele 61 procent ikke noget pres hjemmefra, mens kun 27 procent er enige i, at forældrene forventer, at de klarer sig bedre.

Seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Martin Munk, der forsker i social mobilitet, fremhæver, at andre undersøgelser har vist, at forældrene stadig spiller en afgørende rolle for unges uddannelsesvalg:

»Der er stadig næsten en tredjedel, som føler, de skal leve op til forældrenes forventninger. Tidligere var der nok også stærke forventninger, men måske i retning af: Kend din plads, tag den læreplads, vi kan give dig,« siger Martin Munk.

Han understreger, at unges livsmuligheder har en nøje sammenhæng med forældrenes socioøkonomiske levevilkår – uanset de unges egne opfattelser af ambitioner og karrierevalg. Realiteten er stadig, at risikoen for, at unge med ufaglærte forældre ikke har en uddannelse som 25-årig, er næsten syv gange så stor, som hvis man kommer fra et akademikerhjem. De unges ambitionsniveau har således en nøje sammenhæng med deres senere jobmuligheder.