Unge skal lokkes med frynsegoder

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Fryns bliver afgørende for, hvor de unge vil arbejde i fremtiden, viser ny A4-undersøgelse. Det lover rigtig skidt for den offentlige sektor, som ikke kan hamle op med den private sektors gaveregn. Fremtidsforskere forudser rekrutteringsproblemer, og økonomer vil have fjernet skattebegunstigelsen af personalegoder, så der skabes lige konkurrencevilkår.

LOKKEMAD Arbejdsgiverne gør klogt i at have føling med lønmodtagernes personlige behov og hele tiden tænke på, hvad de kan lægge oven i lønningsposen for at tilfredsstille deres medarbejdere. For kampen om fremtidens sparsomme arbejdskraft bliver hård, og den bliver vundet af dem, der er mest rundhåndede med personalegoder. De unge, der tegner fremtiden på arbejdsmarkedet, stiller nemlig langt større krav om frynsegoder end de ældre lønmodtagere, som i de kommende år trækker sig tilbage.

Det viser en undersøgelse blandt danske lønmodtagere, som Capacent Epinion har foretaget for Ugebrevet A4. 59 procent af de 18-34-årige siger i undersøgelsen, at frynsegoderne i høj eller nogen grad vil være afgørende for, hvor de vil arbejde i fremtiden. Det samme gælder kun 22 procent af lønmodtagerne over 55 år.

Når der er tilfredsstillende personalegoder på en arbejdsplads, er det derfor også de unge lønmodtagere, der er mest opmærksomme på dem. 33 procent af de unge siger, at frynsegoder er med til at fastholde dem i deres nuværende job mod 13 procent af de ældste lønmodtagere. De ældre vil hellere have pengene. 62 procent over 55 år giver i undersøgelsen udtryk for, at de fortrækker højere løn frem for mere fryns. Det samme siger kun 32 procent af de 18-34-årige.

Fremtidsforsker Anne Marie Dahl, der driver sin egen virksomhed Futuria, mener, at der sker en ændring i vores forhold til arbejde i disse år, og at det er den udvikling, man kan se i tallene.

»De ældre har en traditionel tilgang til arbejdet, der går ud på, at man tjener sin løn for at komme hjem og leve sit liv, mens det for de yngre handler om selvrealisering, identitet og »mig på scenen i eget arbejdsliv«. Derfor forventer de også noget andet og mere end løn: Alle mulige former for fryns, der giver dem en fornemmelse af, at de er anerkendt,« siger hun.

Der blæser individualistiske vinde over os, og det præger de unge, som nu kommer ud på arbejdsmarkedet, påpeger Anne Marie Dahl. Og forældregenerationen har bakket udviklingen op, fordi vi lever i et rigt samfund, hvor der har været råd til at forkæle børnene, mener hun.

»Vi har skabt en generation, som er vant til at være i centrum og blive »nurset«. Set fra deres synspunkt er det kun rimeligt, at der fortsat bliver puslet om dem, så arbejdsgiverne har ikke noget valg, hvis de vil tiltrække og fastholde de unge,« siger fremtidsforskeren.

Det offentlige skal oppe sig

Den udvikling tegner dyster for den offentlige sektor, som i forvejen mangler hænder, og som har svært ved at stille op med en gavebod. Det offentlige har kun skatteydernes penge at gøre godt med, og skattestigninger står ikke øverst på den politiske dagsorden.

Økonomerne er da også enige om, at den offentlige sektor skal oppe sig på andre områder, hvis den skal have fat i fremtidens unge. Men det kan lade sig gøre, vurderer professor i økonomi på Roskilde Universitetscenter Bent Greve. De unge er i forvejen ekstremt mobile arbejdsmæssigt, og uanset hvad de siger, så vil de være til at lokke med et godt tilbud med udviklingsmuligheder, mener han:

»Det offentlige vil formentlig aldrig kunne konkurrere på løn undtagen i nedgangsperioder, men kombinationen af jobsikkerhed, bedre personaleledelse, bedre efter- og videreuddannelse og bedre karrieremuligheder på sigt vil kunne gøre sektoren attraktiv. Det er ikke sådan, det er, men det kan det blive.«

Bortset fra det finder Bent Greve det bundurimeligt, at den private sektor får lov til at vælte sig i skattebegunstigede personalegoder:

»Det bedste ville være at bombe det helt tilbage til start og bruge de sparede penge til at sænke indkomstskatten. Virksomhederne må for min skyld lave al den fryns, de har lyst til, bare det ikke virker skævt i forhold til skat og indkomst. Som det er nu, får de lavtlønnede og kvinderne ingen fryns, men de er med til at finansiere de andres goder gennem mindre skatteindtægter. Det er en dobbelt form for ulighed.«

Synspunktet bakkes op af direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AErådet, Lars Andersen:

»Jeg håber så inderligt, at den skattekommission, der er nedsat, vil tage livtag med de skattefri frynsegoder. Alle vil gerne have skattelettelser, men i stedet går vi og bruger pengene på skattefri lønpakker til de højest uddannede og bedst lønnede.«

Anden klasses arbejdsmarked

Lars Andersen forventer voksende arbejdsløshed som følge af den økonomiske nedtur, vi er kastet ud i, og regner med, at det vil dæmpe de unges forventninger og sikre den offentlige sektor tilstrækkelig arbejdskraft på kortere sig. Men principielt mener han, at den private og offentlige sektor bør konkurrere på jobkvalitet alene.

Fremtidsforsker i virksomheden Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Marianne Levinsen, der selv har en fortid som leder i den offentlige sektor, mener, der er så mange gode og meningsfulde job i det offentlige, at sektoren burde kunne klare en sådan konkurrence. Men der skal gode overtalelsesevner til i forhold til de unge, for lige nu er den dømt ude med et image præget af dårlig løn, ingen fryns og en aldersprofil, der er på vej i graven.

»Det offentlige er på vej til at blive et anden klasses arbejdsmarked – hvis det ikke allerede er det nu,« siger hun.