Unge piger underbetales med kommunal støtte

Af

Underbetalt husarbejde hos danske familier er ikke forbeholdt filippinske au pairs. På tværs af landet arbejder danske kvinder som ung pige i huset til en timeløn på helt ned til 35 kroner. Og dét foregår med kommunalt tilskud. »Det vilde cowboyland,« siger ekspert, mens FOA kalder det »grov udnyttelse.«

Foto: Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

BØRNEARBEJDE. »Mojn mojn. Velkommen til en rigtig sønderjysk familie. Vi er 2 voksne og 3 børn i alderen 7 år, 1 1/2 år og en lille fra februar. Vi driver en bondegårdsferie primært for handicappede. Dine arbejdsopgaver vil primært være pasning af vores dejlige unger, samt lettere rengøring og lidt hjælp i bondegårdsferien. Løn: 3.500-5.000 kroner.«

Sådan lyder annoncen efter en ung pige i huset på én af de hjemmesider, hvor familier kan søge efter hjælp til husholdning og børnepasning. Annoncen er ikke et levn fra det forrige århundrede. Tværtimod er familien fra Sønderjylland blot én blandt de adskillige danske familier, der i 2012 ansætter unge kvinder til hjælp med børnepasning og husarbejde.

På flere chatforums bølger debatten om, hvor meget – eller hvor lidt – en ung pige i huset skal have i løn. En kvinde fortæller, at hun arbejdede i et år med børnepasning og rengøring til godt 35 kroner i timen. En familie fra Aalborg vil nøjes med at betale 27 kroner i timen. Andre vil betale 75 kroner, men så skal arbejdet udføres sort. Og så er der én, der overvejer at tilbyde 16 kroner i timen.

Men til trods for, at lønnen ikke lyder af meget, så er den i flere kommuner støttet med offentligt tilskud. Flere kommuner betaler nemlig tilskud til privat børnepasning i eget hjem. Og det benytter flere familier som tilskud til at ansætte en ung pige i huset. Selv om familien i princippet kan aflønne med en langt højere gage, vælger de fleste at følge en takst, der svarer til dét, en daginstitutionsplads koster. Kommunen lægger så 70-80 procent oveni.

Ingen øvre arbejdstid

Det betyder, at danske kvinder i alderen 17-28 år aflønnes med et beløb, som ligger et sted mellem 5.000 og 10.000 kroner per måned før skat, for at arbejde fuld tid med at passe børn og hus for danske familier. Og arbejdstiden løber op i, hvad familien og den unge kvinde kan enes om.

Som Annett Sørensen fra pladsanvisningen i Skive Kommune beskriver det, er timetallet som udgangspunkt det samme som åbningstiden hos en fuldtidsdagpleje: 48-50 timer om ugen.

Det får nu fagforbundet Fag og Arbejde, FOA, til at reagere skarpt.

»Det er grov udnyttelse af kvinderne. Og det forarger mig, at der ydes offentlig støtte til sådan en anarkistisk ordning,« siger Jakob Bang, forbundssekretær i FOA.

Han understreger, at der ikke er overenskomst på området. Derfor kan en ung pige og familien indgå aftale om løn og arbejdsvilkår, som de vil. Men når der er offentlige midler indblandet, er sagen en anden, mener FOA.

»Det undrer mig, at man ikke er opmærksom på arbejdstid, pauser og opgaver. Det går simpelthen ikke med en laissez faire-holdning, som der tilsyneladende er hos nogle af kommunerne,« tilføjer Jakob Bang.

Han bakkes op af ekstern lektor og migrationsforsker ved Roskilde Universitet (RUC) Helle Stenum, der blandt andet forsker i arbejdsvilkår og regler for au pairs i Danmark.

»Det her er rent cowboyland. Der er ikke de store reguleringer, og det kan godt undre mig, at kommunerne ikke stiller krav til de aftaler, der indgås mellem familierne og kvinderne, inden der udbetales offentlig støtte. Der er jo mange andre aftaler, hvor kommunerne har sociale klausuler,« siger Helle Stenum.

Hovedstaden på vagt

Hos Københavns Kommune er meldingen helt klar. Her må man ikke ansætte en ung pige i huset til husarbejde og børnepasning med tilskud fra kommunen.

»Ifølge lovgivningen lægger dagpasningsordningen langt fra op til, at man kan ansætte en ung pige i huset. Hvis vi får kendskab til, at reglerne udnyttes i den retning, så vil vi straks lukke ned for tilskuddet, for det er en klar omgåelse af reglerne,« siger Susanne Jensen, der er souschef for den private børnepasning i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Hun understreger desuden:

»Tilskud til privat børnepasning gives til en børnepasser, der alene har fokus på børnene. Så de skal ikke gøre rent, vaske tøj eller tømme opvaskemaskine.«

Men den vurdering er ikke ens blandt kommunerne landet over. Hos blandt andet Thisted Kommune, Randers Kommune og Skive Kommune står der direkte på hjemmesiden med information om privat børnepasning, at ordningen eksempelvis kan bruges til at ansætte en ung pige i huset.

Flere kommuner har valgt at reklamere for, at ordningen kan bruges til at hyre en ung pige i huset. Én af dem er dagplejen i Thisted, hvor lederen Morten Lund forklarer hvorfor:

»Vi har pligt til at lægge den oplysning på hjemmesiden. Så længe det er en mulighed, skal vi gøre borgerne opmærksomme på det.«

Ikke stakkels piger

I Randers Kommune bekræfter dagplejeleder Kristian Bro Jensen, der fører pædagogisk tilsyn med den private børnepasning, at der er cirka syv familier, der har en ung pige i huset ansat med tilskud fra kommunen.

»Det er typisk piger, der er i starten af 20’erne. Nogle kender familien i forvejen, andre gør ikke. De bliver ansat til at passe børn, mens forældrene er på arbejde, og mit indtryk er, at de typisk arbejder 30 timer om ugen. Jeg tror ikke, at de udfører decideret husarbejde, men de hjælper jo nok med at tømme opvaskemaskinen,« fortæller han.

Kristian Bro Jensens vurdering er, at de unge kvinder er på vej fra et punkt i livet til et nyt, når de bruger et år som ung pige i huset. Ofte er de på vej til en uddannelse, der er relateret til at arbejde med børn.

Hvad kvinderne får i løn eller hvor mange timer, de skal arbejde, er ikke noget, som han fører tilsyn med. Det er alene baseret på frivillig aftale mellem pigen og familien.

Hestepasning og husarbejde

Der findes ingen tal for, hvor udbredt det er at ansætte en ung pige i huset med offentligt tilskud. Et forsigtigt bud baseret på en KL-konsulentrapport fra 2009 lyder på et par hundrede familier landet over. Og fænomenet er langt fra begrænset til storbyerne.

I Horsens bor en familie på tre, der venter tvillinger til efteråret. Familien havde først overvejet en tysk au pair.  Men til august starter en ung, dansk pige i huset, fordi faren ikke taler tysk. I første omgang er der ikke kommunale tilskud involveret, for pigen skal primært hjælpe til med familiens heste og derudover støvsuge og vaske tøj. Og tvillingerne udløser først børnepasser-tilskud, når familien har krav på et kommunalt pasningstilbud.

»Vi overvejer, om vi vil benytte os af det, men der er så mange regler. Vi har prøvet at strikke en model sammen, som både er til gavn for os og den unge pige,« siger moren i familien til Ugebrevet A4.

En ordning, der med cirka 20 timers arbejde om ugen til 2.500-3.000 skattepligtige kroner per måned plus kost, logi, fjernsyn, internet og adgang til bil, indebærer en timeløn på maksimalt 37,5 kroner. Alligevel er jobbet tilsyneladende attraktivt.

»Vi fik rigtig mange henvendelser. Jeg har haft fem til samtale, og vi valgte en pige på 20 år, som har erfaring med at hjælpe til på en gård og har passet en handicappet pige. For os er der vigtigt, at hun bliver en del af familien. Hun er hverken slave eller babysitter.«

Vi holder ikke øje med huslige pligter

I Skive kommune har 14 familier alene i år søgt om tilskud til at ansætte en børnepasser i eget hjem. Hos pladsanvisningen i Skive Kommune fortæller pladsanviser Annett Sørensen:

»De fleste familier, der søger, giver en løn, der svarer til, at pigerne får det, som vi maksimalt giver i tilskud. Det svarer til, at lønnen ligger et sted mellem 6.500-7.000 kroner. Timerne svarer som udgangspunkt til en fuldtidsdagpleje, det vil sige 48-50 timer om ugen. Nogle udfylder det fuldt ud, og andre har lidt mindre.«

Selv om kommunen nogle gange ser den kontrakt, som familien og den unge pige indgår, inden de godkender ordningen med tilskud, så har løn- eller ansættelsesvilkår aldrig medført et afslag på tilskud.

»Hvis du har tilskud til privat pasning, så er det til at passe børnene, men vi tjekker ikke, om de en gang imellem tømmer opvaskemaskinen. Vi er ikke ude og kontrollere, hvad de laver,« siger Annett Sørensen.

Det er, ifølge KL’s kontorchef for personale og kommunal jura Karsten Thystrup, helt efter bogen.

»At ordningen bruges til at ansætte en ung pige i huset, kan kommunerne ikke forhindre. Og det skal vi heller ikke. Loven om frit valg af børnepasning betyder, at man får et tilskud til at få sit barn passet, og det er det tætteste, man kommer på – med helt åbne øjne – at give offentligt tilskud til en au pair,« siger Karsten Thystrup, der understreger, at der hverken stilles krav om overenskomst eller uddannelsesniveau i forbindelse med, at familier ansætter en børnepasser.

Ungdomsarbejdsløshed kan skubbe på

Selv om ordningen med at ansætte en ung i pige i huset med tilskud fra kommunen endnu ikke er voldsomt udbredt, frygter forsker Helle Stenum, at løsningen kan blive mere udbredt.

»Med en stigende arbejdsløshed kan overliggeren for, hvad de unge vil tage til takke med af løn og vilkår, godt ændre sig. Samtidig bliver tanken om private løsninger mere og mere udbredt, og dertil kommer, at ordningen faktisk gør det billigere for en familie at hyre en ung, dansk pige i huset end en au pair,« siger Helle Stenum og tilføjer:

»Uden overenskomster eller regulering af det her kan det udvikle sig til et parallelt og meget udsat arbejdsmarked uden ordentlige regler for løn- og arbejdsvilkår for de kvinder, der arbejder med børnepasning og husarbejde. Det er helt uacceptabelt.«

Kommunerne bør stille krav

Står det til FOA burde kommunerne i langt højere grad holde øje med, hvilke rammevilkår der aftales mellem familie og den unge pige.

»Vi overvejer en strategi for, hvordan man kan sikre mere rimelige vilkår for de kvinder, der arbejder som ung pige i huset med offentlige tilskud, og den må involvere KL,« siger Jakob Bang, der understreger, at kommunerne for eksempel sagtens kan stille krav om lønniveau i forbindelse med godkendelse af kontrakter mellem familie og pige.

Men hos KL ønsker man ikke at få en øget pligt til at føre tilsyn eller kontrollere kontrakter.

»Når kommunen er arbejdsgiver, som de jo er for de kommunale dagplejemødre, så skal hele batteriet af regler om arbejdstid, overenskomst, servicelov og så videre overholdes. Der skal være ordnede forhold, og det ønsker ingen i KL at ændre på. Men hele tanken med de private børnepassere er, at forældrene er arbejdsgivere. Kommunerne ønsker ikke at have større ansvar for kontrollen, når de ikke har kompetencerne,« siger Karsten Thystrup og tilføjer:

»Vi aner ikke, hvordan forholdene er for de her private børnepassere. Men hvis der kommer noget dårligt ud af den ordning, så er adressen Folketinget.«

Politikere: Det er en flot løn

Ideen om frit valg på børnepasningsområdet mødte i sin tid stor modstand fra KL, men den tidligere regering ledet af Venstre og De Konservative ønskede, at børnepasning i højere grad blev et frit valg for børnefamilierne frem for at være et offentligt tilbud alene. Hvilken løsning danske børnefamilier så vælger at benytte, vil Venstres familieordfører Louise Schack Elholm ikke blande sig i.

»Jeg forventer, at familien behandler den pige, de har ansat, pænt, og at der er godt arbejdsmiljø. En løn på 7.000 kroner om måneden er hverken ulovlig eller specielt lav. Hvis begge parter føler, det er en fornuftig ordning, er det fint,« siger Louise Schack Elholm (V).

Fra det nuværende regeringsparti, Socialdemokraterne, er meldingen til de unge piger og familierne stod set enslydende.

»For mig er det afgørende, at den unge pige – eller mand – der ansættes som børnepasser har ordentlige arbejds- og lønvilkår. Jeg synes, at 10.000 kroner lyder som en god løn, mens 5.000 kroner lyder noget magert,« siger Troels Ravn, børne- og undervisningsordfører (S).

Selv om Troels Ravn mener, at ordningen som udgangspunkt er god for familier og den unge pige, så vil han tage initiativ til at undersøge nærmere, i hvilken omfang ordningen bruges til at ansætte en ung pige i huset og blive klogere på, hvilke vilkår pigerne arbejder under.

»Det er afgørende for mig, at der ikke er nogen, der udnyttes. Men ideologisk har jeg ikke noget imod, at man kan ansætte en ung pige i huset med offentlig støtte,« tilføjer Troels Ravn.