Unge på Sjælland når hurtigst ud af ledighed

Af | @CarstenTerp

Der er stor forskel på, hvor meget succes der er rundt om i landet med at få unge ledige i job eller uddannelse. På Sjælland går det forholdsvis godt, mens der er længere mellem succeserne vest for Storebælt, viser ny analyse. Forsker opfordrer kommunerne til at blive bedre til at lære af hinanden.

Foto: Foto: Michael Bothager/Scanpix.

UNGE I GANG Sig mig, hvor du bor, og jeg skal fortælle dig, hvor lang tid det vil tage dig at komme væk fra kontanthjælp.

Der er nemlig stor forskel mellem kommunerne på, hvor hurtigt unge ledige kommer i job eller uddannelse. Det fremgår af en ny analyse fra konsulentfirmaet LG Insight, som lever af at rådgivevirksomheder og myndigheder, herunder ikke mindst kommuner, og i kraft af dethar stor indsigt i kommunernes arbejde på blandt andet integrations- ogbeskæftigelsesområdet.

For eksempel har unge arbejdsløse i København væsentligt bedre chancer for at komme hurtigt i arbejde eller uddannelse end unge arbejdsløse på Langeland.

Ifølge analysen får de mest effektive kommuner mere end halvdelen af alle unge under 30 år væk fra kontanthjælp inden for et halvt år. De mindst effektive får derimod kun løftet hver tredje af de unge ledige i job eller uddannelse.

Forskellen mellem unge lediges skæbne fra kommune til kommune ses tydeligt på det Danmarkskort, som Ugebrevet A4 har fået udarbejdet. På kortet har de bedst præsterende kommuner fået en grøn farve, mens de kommuner, hvor vejen ud af ledighedskøen er længst, er farvet rød. Kortet viser, at de grønne kommuner fortrinsvis ligger i Østdanmark – og især rundt om København. Jo længere vestpå man bevæger sig, desto større bliver de røde områder.

Både for de enkelte unge og for samfundet som helhed er der store gevinster i at få flere unge ledige i job eller uddannelse i de ’røde’ kommuner. Det påpeger arbejdsmarkedsforsker og lektor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

»Det er klart, at de mindre gode kommuner vil kunne lære af de bedste – hvis de ellers kan finde ud af at udveksle viden. Og det har de traditionelt ikke været så gode til. Der har været en tendens til at kigge mere indad end udad,« siger Thomas Bredgaard.

At der er noget at hente bekræftes af beregninger, som LG Insight har foretaget. Hvis samtlige kommuner havde præsteret lige så godt som de fem bedste, var næsten 14.000 unge i perioden fra 2008-11 kommet hurtigere fra kontanthjælp til uddannelse eller job.

København tager teten

I Hovedstaden er indsatsen over for de unge ledige højt prioriteret og har været det længe, fortæller beskæftigelsesborgmester og radikal, Anne Mee Allerslev.  

»Vi er simpelthen fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti blevet enige om, at de unge skal prioriteres økonomisk og ressourcemæssigt. Og fordi vi har økonomien til det, kan vi lave en hurtig og meget differentieret indsats,« siger hun.

»Alle ledige unge får en jobsamtale – helst den dag de kommer ind på jobcentret eller senest inden for den første uge. Det gør vi, selv om loven kun kræver, at der sker inden for de første fire uger. Vi vurderer, at der sker rigtig meget med et menneske, som går ledig i en måned,« siger Anna Mee Allerslev.

Aktivering lig uddannelse

Målt på indsatsen for samtlige unge ledige, fra de svageste til de stærkeste, har København landets næsthøjeste succesrate. Kommunen formår at få 51 procent af de unge i job eller uddannelse inden for et halvt år. Og især det sidste er tilfældet. København er storforbruger af det såkaldte uddannelsespålæg, der giver kommunen mulighed for at sende unge under 25 år på skolebænken.

»Hos os handler aktiveringen udelukkende om uddannelse. Jeg tror, du kan vække enhver af medarbejderne i vores ungecenter midt om natten, og det første, de siger, vil være ’uddannelse’,« fortæller Anna Mee Allerslev.

»Alle fremskrivninger viser, at ufaglært arbejdskraft får det rigtig svært i fremtiden. Og selv om vi forhåbentlig snart får en højkonjunktur, vil det stadig være dem uden uddannelse, der er mest udsatte, når økonomien går nedad igen,« siger hun.

Hvis de unge er skoletrætte, mangler et sted at bo eller har andre problemer, der ikke handler om ledighed, ryger de i et forløb, der skal munde ud i uddannelse. Anna Mee Allerslev fortæller, at kommunen det seneste halvandet år har arbejdet på at gøre vejledningen til de unge bedre, så den enkelte unge får den uddannelse, der passer bedst til ham eller hende.

»Det gælder om at få hurtigt gang i et forløb, som synligt leder frem til en uddannelse, så den unge kan se, at der er et konkret resultat for enden af vejen,« siger hun.  

Skanderborg vender de unge i døren

I modsætning til København giver analysen fra LG Insight et mindre positivt billede i Østjylland.  Her formår Skanderborg Kommune blot at få 36 procent af de unge ledige i arbejde eller ind på en uddannelse inden for et halvt år.  

Det er der imidlertid gode grunde til, mener kommunens beskæftigelseschef, Jørgen Erlandsen.

»Vi har stor succes med at få folk i arbejde eller uddannelse, uden at de kommer ind i kontanthjælpssystemet,« siger han og uddyber:

»Vi møder dem i døren og siger: ‘Du skal ikke ind og have ydelser. Du skal i uddannelse eller job.’ Og kan de ikke selv finde noget, sørger vi for, at de kommer videre inden for 24 timer.«

En opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser da også, at Skanderborg har landets fjerde laveste ungdomsarbejdsløshed på blot otte procent. Den kan kun de tre nordsjællandske kommuner Gentofte, Hørsholm og Rudersdal trumfe.

Men ryger de unge i Skanderborg først på kontanthjælp, er vejen ud igen længere end i de fleste andre kommuner, viser analysen fra LG Insight.

Kun halvdelen af de jobklare unge, som ikke har andre problemer end ledighed, kommer i arbejde eller skole i løbet af et halvt år. Den opgave løfter 68 kommuner bedre end Skanderborg.

»Når vi får vendt så mange unge i døren, betyder det, at dem, vi får ind i kontanthjælpssystemet, kan have nogle særlige udfordringer. Og så tager det måske også lidt længere tid at få netop de unge videre,« siger Jørgen Erlandsen.

I Randers går det godt

60 kilometer nordpå fra Skanderborg, i Randers, ser verden anderledes munter ud. Her kan arbejdsmarkedschef Ole Andersen glæde sig over, at hans kommune er landets bedste til at få de velfungerende jobklare unge ud af kontanthjælpskøen.

»Vi lykkes, fordi vi vil lykkes,« siger han.

I Randers er godt 60 procent af de jobklare unge i arbejde eller uddannelse inden for et halvt år. Og det er 17 procentpoint flere end i Lolland Kommune, der ligger sidst i analysen.

Ole Andersen fra Randers henviser til en stærk prioritering af indsatsen, en målrettet brug af puljemidler til de ledige og så en meget konsekvent brug af muligheden for at sende de unge på skolebænken.

»Alle økonomiske analyser viser, at uddannelse giver meget større muligheder på arbejdsmarkedet. Hvis man tager en uddannelse, kommer man foran dem, der ikke gør,« siger Ole Andersen.

Forbud mod kommunalsk tale

På en gård et andet sted i det østlige Jylland kan der også fortælles succeshistorier. Her, i udkanten af Hedensted, har det kommunale jobcenters ungegruppe til huse. Gruppen er danmarksmester i at hjælpe de svageste unge ledige fra kontanthjælp til selvforsørgelse. Om baggrunden for succesen siger gruppens leder, Pia Hermanstad:

»For os er arbejde både et mål og et middel. Vi ville alle være socialt handicappede, hvis vi ikke havde et arbejde. Tag bare situationen med et sølvbryllup, hvor vores arbejde er det første, vi taler med vores sidemand om. Men hvis bordherren fortæller, at han er på kontanthjælp, så breder stilheden sig.«

Ifølge analysen fra LG Insight er hver tredje af kommunens svage unge ledige i arbejde eller uddannelse i løbet af et halvt år ifølge. Det er markant bedre end i bundkommunen Odsherred, hvor det samme kun gælder hver tiende.

»Jeg håber da, det skyldes den indsats, vi gør. Vi arbejder meget bevidst med, at alle skal i uddannelse eller arbejde. Jo flere problemer man har, jo mere intens er indsatsen,« siger Pia Hermanstad.

Medarbejderne i ungegruppen har alle haft ‘rigtigt arbejde’, som Pia Hermanstad udtrykker det. Og det er forbudt på stedet at tale ‘kommunalsk’ – altså bruge jobcenter fagsprog.

»Vi vil ikke have medarbejdere, der taler som kommunalfolk. For det er der ingen andre i landet, der gør,« siger hun.

Pia Hermanstad fortæller, at de unge er sammen med rådgiverne ude på gården hver dag, til de er klar til at komme ud på en virksomhed. Her lærer de alt fra at søge job og skrive cv’er til at komme op om morgenen og få sig et bad.

Samarbejdet med de lokale virksomheder er af højeste prioritet. For det er dem, der skal sikre, at de unge kommer videre i livet.

»Hvis en virksomhed ringer og siger, at de har noget bøvl med en af vores unge, så kan vi være der på en halv time. Der er ikke noget med, vi har en tid i kalenderen om tre uger. Så er der bare noget administrativt, der må vente,« siger Pia Hermanstad.   

Mere forskning, tak

Flere forskere påpeger over for A4, at analysen fra LG Insight ikke tager højde for de unges såkaldte kulturelle og socioøkonomiske forhold. For eksempel har unge i Gentofte en stærkere baggrund og ofte flere ressourcer end unge på Lolland. Derfor kan forskellene på kommunernes resultater ikke alene tilskrives lokale indsatser.    

»Analysen måler ikke kun indsatsen, men i meget høj grad også forskelle i kommunernes befolkningsgrundlag – og især i de unges ressourcer og evne til at begå sig på arbejdsmarkedet,« siger lektor Christian Helms Jørgensen fra Roskilde Universitet.

Både han og forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) efterlyser dybere undersøgelser af kommunernes indsats for de unge ledige.

»Det er uhyre vigtigt at få belyst problemstillingen. Der er brug for at komme bagom tallene, så vi kan se, hvor meget af forskellen der skyldes kommunernes indsats, og hvor meget der skyldes de unges forudsætninger,« siger Torben Pilegaard Jensen.