Unge overser tillidsrepræsentanten

Af | @GitteRedder

Når yngre lønmodtagere har problemer på arbejdspladsen, går de direkte til lederen eller kollegerne og sjældent til tillidsrepræsentanten. Hvis de unge ikke får øjnene op for tillidsrepræsentantens vigtige betydning på den enkelte arbejdsplads, kan det få alvorlige følger for den danske model og fagbevægelsen, vurderer flere iagttagere.

KRUMTAP »De tror, at de kan gå på vandet og klare alting selv.«

Tillidsrepræsentanten for 340 HK’ere på NovoZymes, Ulla Morin, ryster på hovedet over mange af de unge fremadstormende laboranter og kontorassistenter, der bliver ansat hos en af verdens største enzymproducenter. Flere og flere af de unge har svært ved at se værdien af at have en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen og er overbeviste om, at de sagtens kan vinde løn- og arbejdskampe alene uden om det faglige fællesskab.

Ulla Morins oplevelse, af at det er svært for en tillidsrepræsentant i dag at få tag i de unge på arbejdsmarkedet, bekræftes af en ny omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Mange lønmodtagere i 20’erne kan og vil selv klare problemerne, og hvis de har konflikter på arbejdspladsen, falder det kun de færreste ind at gå til tillidsrepræsentanten.

Undersøgelsen viser, at hver sjette lønmodtager under 30 år ikke aner, om de har en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Blandt lønmodtagere over 30 år er det kun hver 20., der ikke ved, om der er en tillidsrepræsentant til at varetage deres interesser over for arbejdsgiveren.

Ud over at de unge ofte ikke har kendskab til tillidsrepræsentanten, er det også de færreste, der ville overveje at bruge den faglige repræsentant som problemknuser på jobbet. Hver anden lønmodtager under 30 år går direkte til chefen for at påpege problemer på arbejdspladsen, mens hver fjerde foretrækker at gå til kollegerne, hvis de har problemer. Kun hver syvende yngre lønmodtager vil gå til tillidsrepræsentanten for at få hjælp med problemløsning på jobbet.

Ser man på lønmodtagere over 30 år, vil godt hver fjerde gå direkte til tillidsrepræsentanten, hvis de havner i problemer. Men også blandt lønmodtagere over 30 år foretrækker næsten hver anden at få direkte til lederen, hvis de oplever problemer.

Mod og mandshjerte

Lektor og arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Steen E. Navrbjerg hæfter sig ved, at der er ved at ske en kulturændring blandt lønmodtagerne, når de går uden om tillidsrepræsentanten og direkte til lederen for at konfrontere ham med problemer på arbejdspladsen.

»I virkeligheden kan det tolkes positivt, at moderne ledere har formået at kommunikere til medarbejderne, at deres dør står åben, hvis der er problemer. Og så har medarbejderne tilsyneladende også selvtilliden, modet og mandshjertet til at gå direkte til lederen. Det kunne tyde på, at der er kommet en ny kontakt mellem ledere og medarbejdere,« vurderer Steen E. Navrbjerg og tilføjer, at tillidsrepresentanten også er vigtig for lederen til indsamling af informationer fra medarbejderne og sparring om problemer.

Til gengæld mener han, det er et problem for fagbevægelsen, at mange tillidsrepræsentanter er usynlige, og at relativt mange yngre lønmodtagere slet ikke har kendskab til, om der findes en tillidsmand på arbejdspladsen eller ej.

»En af de store udfordringer for fagbevægelsen er at gøre tillidsrepræsentanterne mere synlige. På godt og ondt er tillidsrepræsentanternes usynlighed jo en konsekvens af det meget velfungerende samarbejde i den danske model, fordi det er svært for den enkelte lønmodtager at gennemskue, hvilke sejre tillidsrepræsentanten har hevet i land,« siger Steen E. Navrbjerg.

Tillidsrepræsentanten får ikke altid solgt deres sejre godt nok, og så lever mange lønmodtagere i troen på, at det lige så meget er arbejdsgiverens fortjeneste, at man får pension og efteruddannelse og så videre.

»Men det er meget vigtigt, at tillidsrepræsentanterne får markeret, hvad der er deres fortjeneste,« siger Steen E. Navrbjerg og henviser til, at i en tid med medlemstilbagegang hos stort set alle fagforbund er det ekstremt vigtigt hele tiden at demonstrere betydningen af det faglige medlemskab over for medlemmerne.

Stort problem for fagbevægelsen

Næstformand i Fagligt Fælles Forbund (3F) Jane Korczak mener, det er et kæmpe problem for LO-fagbevægelsen, at de unge lønmodtagere fravælger tillidsrepræsentanterne.

»Det er i høj grad alvorligt, når man ikke kender vores bedste kort. For det er lige præcis vores netværk af tillidsfolk, der har kontakten til medlemmerne. Hvis deres profil er usynlig, må vi markedsføre dem bedre og spørge os selv, hvad pokker der er gået galt,« siger Jane Korczak.

Hun erkender, at hvis man ikke får rettet op på de unges holdninger til tillidsrepræsentanterne, kan det få katastrofale konsekvenser for både fagbevægelsen og den danske model på længere sigt.

»Derfor skal vi også være bedre til at finde nogle rollemodeller blandt yngre tillidsrepræsentanter, så flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er at være organiseret. Den her generation skal være på arbejdsmarkedet i mange årtier fremover, og dem skal vi have samlet op,« siger Jane Korczak.

I Ugebrevet A4’s undersøgelse angiver 23 procent af lønmodtagere under 30 år, at de ikke er organiseret i en fagforening. Blandt lønmodtagere over 30 år er det kun 14 procent, der står uden for det faglige fællesskab.

Derudover viser undersøgelsen også:

• 3 ud af 10 mener ikke, at de har brug for en fagforening eller tillidsrepræsentant i ryggen.

• Hver fjerde unge erklærer, at de agter at melde sig ind i en fagforening på et tidspunkt.

• Hver femte unge tror ikke, at det nytter noget at være medlem, og lige så mange siger, at fagforeninger ikke siger dem noget.

• Næsten hver femte svarer ærligt, at de ikke har sat sig ordentligt ind i, hvad en fagforening kan tilbyde dem.

Fællestillidsrepræsentant på virksomheden Rockwool i Vamdrup Benny Mailandt er ikke overrasket over, at 3 ud af 10 unge svarer, at de kan klare sig selv.

»De unge føler sig udødelige. Og de spørger kritisk, hvad de nu får for pengene og mener umiddelbart, at de kan klare alt helt alene. Men min oplevelse er, at når vi som tillidsfolk forklarer, hvad de får ud af et fagligt medlemskab, kan de sagtens se alle fordelene,« siger Benny ­Mailandt.

Højkonjunktur giver selvtillid

Set med en arbejdsmarkedsforskers øjne er det også indlysende, at de unge har selvtilliden i orden på et arbejdsmarked, hvor de fleste arbejdsgivere har ubesatte stillinger og skriger efter arbejdskraft.

»Med den højkonjunktur vi har, er det nemt at få job, og derfor vil mange unge have opfattelsen af, at de sagtens kan klare sig selv. Havde samme spørgsmål været stillet i 1980’erne med høj ledighed, ville svarene sikkert være anderledes,« påpeger Steen E. Navrbjerg.

At næsten hver fjerde lønmodager under 30 år angiver ikke at være medlem af en fagforening, mener Steen E. Navrbjerg ikke behøver at alarmere fagforeningerne.

»Sådan har det måske altid været. Nogle bærer flammen i sig, mens andre ikke gør. Og nogle af de yngre lønmodtagere melder sig ind efter nogle år på arbejdsmarkedet, når de har fundet deres faglige ståsted,« siger Steen E. Navrbjerg.

På NovoZymes gør Ulla Morin meget ud af at være synlig som tillidsrepræsentant og holder sig ikke tilbage for at prale lidt af sine resultater. Netop for at de yngre skal få øje på værdien af at kæmpe i fællesskab for bedre løn- og arbejdsforhold. Men det er en drøj kamp at få omvendt de unge.

»Vi tillidsrepræsentanter bliver ikke kontaktet i tide og utide. De yngre er tilbøjelige til at føle, at de klarer sig lige så godt uden os. Der er desværre ingen mirakelkur for at få deres øjne op for nødvendigheden af at være medlem i en fagforening og bruge tillidsrepræsentanten. Det er det lange, seje træk og hårdt arbejde fra vores side,« siger Ulla Morin.

Hun går i clinch med de unge på NovoZymes, som afviser at fortsætte i en fagforening efter elevtiden. For at fastholde de unge, fortæller hun dem, at de ikke kan forsikre sig mod et nedbrændt hus dagen efter, at det er brændt. Ifølge Ulla Morin tror de vitterligt aldrig, at de får brug for den solidariske håndsrækning fra fag-foreningen og vil ikke ­betale for det.

»Problemet er, at du som tillidsrepræsentant heller ikke skal støde dem fra dig ved at gøre dig til dommer over deres valg,« siger Ulla Morin.

Tænder af på fagligt arbejde

Blandt de unge lønmodtagere, der har meldt sig ind i en fagforening, er det én ting at betale sit kontingent, men noget helt andet at være fagligt aktiv. Kun fem procent svarer, at de er fagligt aktive, mens resten tænder af på klubmøder og overenskomstforhandlinger. 3 ud af 10 yngre, faglige medlemmer erklærer, at fagforeningsarbejde ikke siger dem noget. Hver fjerde unge angiver, at de skulle have mere tid i hverdagen for at blive fagligt aktive, mens hver ottende svarer, at de er godt tilfredse med det faglige arbejde og derfor ikke ser nogen grund til at være aktive.

Men for garvede tillidsrepræsentanter er det et problem, at de unge ikke engagerer sig i det faglige arbejde.

»Det er et stort problem. Der er lidt uvidenhed omkring fagligt arbejde og også en lidt gammeldags holdning om, at det tager de ældre sig af. Man skal nok være bedre til at fremhæve sine sejre, og at det ikke kun er et slid,« siger Benny Mailandt, tillidsrepræsentant på Rockwool.

Hvis de yngre på arbejdsmarkedet skal overbevises om at gå ind i fagligt arbejde, er det ifølge arbejdsmarkedsforsker Steen E. Navrbjerg helt centralt, at tillidsrepræsentanter ikke afskrækker de yngre ved hele tiden at berette om, hvor tidskrævende det er at være tillidsvalgt.

»Mange tillidsrepræsentanter præsenterer deres arbejde som enormt hårdt, men det kan jo afholde nogle fra at melde sig,« siger Steen E. Navrbjerg.

Han mener ikke, at der på baggrund af undersøgelsen er grund til dommedagsprofetier for fremtidens faglige arbejde. Når relativt mange unge svarer, at de afholder sig fra at være fagligt aktive på grund af manglende tid og stor tilfredshed med det faglige arbejde i dag, er der et stort potentiale for at rekruttere senere hen.