Unge og kvinder siver fra Venstre

Af

Regeringens nedtur i meningsmålingerne skyldes især, at Venstre taber stemmer blandt unge, arbejdere og kvinder. Det viser en ny omfattende Gallup-analyse. Socialdemokraterne flytter stemmerne over midten, men partiet må også afgive andre vælgere til de radikale og SF. Anders Fogh Rasmussen vil lægge en »blødere« stil og løsrive sig fra Dansk Folkeparti.

Da Anders Fogh Rasmussen (V) i nytårstalen omfavnede børnefamilierne og talte varmt om uddannelse, havde han blikket stift rettet mod meningsmålingerne. Det er nemlig især kvinderne og de yngre vælgere, der det seneste halve år er skiftet fra Venstre til Socialdemokraterne og dermed har skabt et mere jævnbyrdigt forhold mellem blokkene i dansk politik.

Det viser en omfattende analyse, som Gallup har udarbejdet for Ugebrevet A4. Den bygger på interview med næsten 10.000 vælgere omkring 2001-valget og i slutningen af 2003. Analysen tegner et finmasket billede af det opbrud blandt vælgerne, som meningsmålingerne har registreret de seneste måneder. Et opbrud, der har indsnævret den massive borgerlige overvægt til næsten ingenting og gjort udfaldet af næste valg langt mere uforudsigeligt.

Gallup-analysen viser, at Venstre især går tilbage blandt kvinder, arbejdere og lavere funktionærer – de grupper, hvor partiet vandt mange stemmer ved valget i 2001. Samtidig er der særlig stor tilbagegang blandt de yngre vælgere:

»Venstre havde ved sidste valg stor tilgang af socialdemokratiske vælgere, og nogle af dem er nu gået tilbage igen. Der er altid en omkostning ved at regere, og Venstre har ikke haft en heldig hånd i 2003. Der har været mange »sager«, en mislykket værdikamp og endelig det fejlslagne indgreb i dagpengene, som regeringen måtte tage af bordet,« siger professor og valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Ålborg Universitet.

Gallup-tallene viser også en voksende forskel på mænd og kvinders partivalg. Blandt mændene har Venstre, konservative og Dansk Folkeparti stadig komfortabelt flertal med hele 54 procent af stemmerne mod kun 43 procent til Socialdemokraterne, radikale og venstrefløjen. Blandt kvinderne er det lige omvendt. Her stemmer 55 procent på centrum-venstre-partierne og kun 43 procent på V, K og O.

»Mænd og kvinder ser helt forskelligt på velfærd, skatter og fordelingspolitik. Mændene er grebet af den liberale bølge, mens kvinderne står fast på de gamle velfærdsholdninger. Forskellen er blevet forstærket af Irak-krigen, hvor kvinderne var langt mere skeptiske. Der bliver ikke født mange børn, hvis der for alvor går politik i soveværelserne,« siger Jørgen Goul Andersen.

Ny og blødere Fogh

Det er da også i høj grad kvinderne, som forlader Anders Fogh Rasmussen. Venstre går hele syv procentpoint tilbage blandt kvinderne, men kun fire blandt mændene.

Samtidig er Venstres nedtur præget af klare aldersmæssige og sociale forskelle. Partiet mister mange stemmer blandt uddannelsessøgende og ufaglærte arbejdere, nogle blandt faglærte arbejdere og lavere funktionærer, men ikke så mange hos højere funktionærer og pensionister.

Nedturen er således særlig markant blandt de nye vælgergrupper, som partiet for alvor fik tag i ved 2001-valget.

Kredsen omkring statsministeren er ikke i tvivl om hvorfor. Det mislykkede indgreb i dagpengene er den store synder. Det bekræftede mange tidligere socialdemokrater i deres værste anelser om Venstres hensigter med velfærden. Det bliver et sejt træk at genskabe tilliden i de brede lønmodtagergrupper, lyder vurderingen.

Venstre er således i klemme mellem to utilfredse vælgergrupper: På den ene side de frafaldne socialdemokrater, der frygter dramatiske reformer af velfærdssamfundet. På den anden side liberale vælgere, som er utålmodige efter de selv samme reformer. Nogle af de liberale spejder nu mod de radikale eller siger »ved ikke« i meningsmålingerne, lyder vurderingen. Derfor forberedes en offensiv på tre fronter:

  • Uddannelse og forskning skal i front. Det kan tiltrække de unge liberale uden at skræmme andre væk. Dansk Folkeparti skal ikke længere trække regeringen over mod de ældre – så hellere krise og valg i utide.
  • Udlændingepolitikken skal forblive højt på dagsordenen, sådan som Anders Fogh Rasmussen lagde op til med nytårstalens advarsler mod ghettoer. Her vil regeringen køre hårdt på uenigheden mellem S og R.
  • Fogh anlægger en blødere, mere lyttende og mindre perfekt stil. Det sker blandt andet, når han i dag tager på skolebesøg sammen med formanden for lærerforeningen og er lærer i en klasse. Også fremover skal statsministeren mere ud blandt danskerne.

Gallup-analysen viser, at det frem for alt er Socialdemokraterne, som flytter vælgere over midten og dermed bringer et regeringsskifte inden for rækkevidde. Som det ses i grafikken, har socialdemokraterne med Mogens Lykketoft i spidsen erobret en større gruppe af Venstres 2001-vælgere, men får også en vis tilgang fra de konservative og Dansk Folkeparti. Til gengæld må S aflevere en del vælgere til SF og de radikale, som står til stor fremgang ved næste valg.

En hindring ryddet af vejen

Det er i høj grad udlændingepolitikken, som ligger til grund for disse skift på kryds og tværs, vurderer Jørgen Goul Andersen. Socialdemokraterne har lagt sig tæt op ad VK-regeringens stramme udlændingepolitik og indgik i sommer forlig om reglerne for familiesammenføring:

»Vælgerne er ikke kommet tilbage til socialdemokraterne på grund af udlændingepolitikken, men det har ryddet en vigtig hindring af vejen. Et meget stort flertal af vælgerne ville stramme reglerne for familiesammenføring. Til gengæld har de to store partiers skrappe indvandrerpolitik skabt en bane til de radikale, som både appellerer til utilfredse socialdemokrater og Venstre-folk,« siger Jørgen Goul Andersen.

Centrale socialdemokrater ser Gallup-tallene som en succes for Mogens Lykketofts strategi. S har især haft et godt øje til de vælgere, som man ved sidste valg tabte til Venstre. De vurderes som bevægelige, mens S får anderledes svært ved at generobre dem, der gik over til Dansk Folkeparti. De er slet og ret så forbitrede, at de er uden for terapeutisk rækkevidde, lyder analysen i den socialdemokratiske inderkreds.

Gallup-analysen bekræfter i nogen grad denne formodning. To procent af alle 2001-vælgere er gået fra V til S, men kun 0,5 procent fra DF til S. En lignende gruppe er kommet fra K.

Ifølge den socialdemokratiske analyse skyldes opbruddet især, at arbejdsløsheden er rykket op på dagsordenen – og udlændingepolitikken lidt ned. S har omhyggeligt søgt at »lukke hullet« ved at lægge sit tæt op ad regeringen på udlændingeområdet. Nu skal der fuld turbo på mærkesagerne om velfærdsforbedringer. Vigtigst er uddannelse og forskning – som regeringen nu også vil satse på – samt flere og bedre job.

De radikale står i så godt som alle målinger til stor fremgang. Gallup-analysen viser imidlertid, at det i høj grad sker på bekostning af den øvrige opposition. 1,5 procent af 2001-vælgerne er gået fra S og knap en halv procent fra SF til R.

De radikale har ellers et godt øje til utilfredse borgerlige, som tiltrækkes af liberal udlæn-dingepolitik og reformer af velfærdssamfundet. »Velfærd, anstændighed, Europa«, lyder nogle af kodeordene på de indre linjer. Den nye reform-ivrige profil fremgår af denne uges interview i A4, hvor den radikale leder Marianne Jelved står til lyd for ændringer af både efterløn, dagpenge og kontanthjælp samt sundhedsvæsenet. Men Jelved & Co har tilsyneladende stadig gevinsten til gode. Indtil videre er kun omkring 0,6 procent af 2001-vælgerne gået fra V til R – langt færre end fra S og SF.

Disse vælgere er frem for alt veluddannede unge. På kun to år er de radikale hos Gallup gået fra 10 til 19 procent af stemmerne blandt »elever, lærlinge og studerende«. De radikale har siden valget fået mange nye medlemmer blandt studerende og yngre akademikere i de store byer og er nu i København større end Venstre.

Alt i alt er der lagt i kakkelovnen til et langt hårdere politisk opgør. I den seneste Gallup-måling står V, K og O til 49 procent – S, R og venstrefløjen til 47,5 procent. VKO-partiernes overvægt er således skrumpet fra næsten ti procentpoint ved valget til kun 1,5 procentpoint.

Regeringen kan ikke kalkulere med, at mange af vælgerne blot protesterer i målingerne og af sig selv kommer tilbage på valgdagen:

»Op gennem 1990’erne viste det politiske ugebrev Mandag Morgens analyser, at socialdemokraterne havde en stor gruppe skuffede vælgere, som alligevel vendte tilbage både i 1994 og 1998. De nye Gallup-tal viser, at Fogh også taber stemmer til »sofaen«, men slet ikke af samme størrelsesorden som Nyrup i 1990’erne. Venstre har således ikke en stor mobiliseringsreserve. Det afgørende for valgets udfald bliver, om de små partier kommer over spærregrænsen, og hvordan valgkampen forløber. Der er en meget stor gruppe, som kan svinge til begge sider,« vurderer Jørgen Goul Andersen.