Unge nydanskeres studievalg vækker undren

Af | @MichaelBraemer

Integrationsminister Bertel Haarder (V) er chokeret over indvandreres og efterkommeres manglende lyst til at tage faglige uddannelser. Han ser dem som den mest oplagte vej til det danske arbejdsmarked og vil nu føre rollemodeller frem for at gøre uddannelserne attraktive.

Faglige uddannelser appellerer ikke til unge med indvandrerbaggrund. Det er et af de nedslående resultater i Rockwoolfondens nye undersøgelse af, hvordan det går med integrationen af indvandrere og efterkommere på det danske arbejdsmarked.

Blandt 16-35 årige indvandrere og efterkommere har kun hver femte en faglig uddannelse eller er i gang med en. Til sammenligning gælder det mere end hver tredje etniske dansker. Og intet tyder på, at skævheden retter sig selv. Færre indvandrere og efterkommere enten havde eller var i gang med en faglig uddannelse i 2001 i forhold til Rockwoolfondens tilsvarende undersøgelse i 1999.

Integrationsminister Bertel Haarder kalder tallene chokerende og katastrofale.

»Erhvervsuddannelserne burde være den mest oplagte vej til det danske arbejdsmarked. Jeg var klar over, at uddannelserne mangler prestige blandt indvandrere med tyrkisk baggrund, men ikke at holdningen var generel i indvandrergruppen. Det må vi gøre noget ved,« siger ministeren og peger på positive rollemodeller som et af de redskaber, der skal ændre holdningen til erhvervsuddannelser hos unge nydanskere.  

Virkeligheden er endnu værre

Bertel Haarder vil sidst i november afholde en høring om unge indvandreres problematiske forhold til erhvervsuddannelser. Den får deltagelse af unge erhvervsskoleelever med indvandrerbaggrund fra hele landet. Dels skal det diskuteres, hvorfor så få vælger uddannelserne, og dels, hvorfor så få gennemfører.

Virkeligheden er nemlig endnu værre, end tallene fra Rockwoolfonden umiddelbart tyder på. Færre efterkommere end etniske danskere gennemfører en påbegyndt erhvervsuddannelse, har tidligere undersøgelser vist.

Også Forbundet Træ-Industri-Byg har taget handsken op og vil gøre noget ved især byggefagenes manglende tiltrækning på unge med indvandrerbaggrund.

Mindst fem procent flere unge flygtninge og indvandrere skal inden år 2004 i gang med en erhvervsuddannelse. Det er det mål, forbundet har sat. Første skridt er en konference, som forbundet har inviteret byggebranchen til 11. november. Også her er rollemodeller på dagsordenen.

Stærke traditioner

Både minister og forbund er imidlertid oppe imod stærke kulturelle traditioner og mere rodfæstede rollemodeller i de unges familier. Dem oplever man på erhvervsskolerne på Københavns Vestegn, hvor koncentrationen af unge med indvandrerbaggrund er stor.

»Vi har forbavsende få unge med indvandrerbaggrund blandt vore elever,« siger direktør på Teknisk Skole Ishøj, Benny Hestbech.

Han fortæller, at unge med indvandrerbaggrund især går i en stor bue uden om skolens byggefag.

»Det er kulturelt bestemt. Håndværk og byggefag har traditionelt haft lavstatus i deres oprindelseslande. Derimod har fag som klinikassistent, it og frisør helt anderledes fat i unge med indvandrerbaggrund,« fortæller han.

Direktør på Handelsskolen Ishøj og Tåstrup Eva Hofman-Bang peger også på den kulturelle baggrund som forklaring på den store søgning af unge med indvandrerbaggrund til skolens grunddannelse inden for kontor, detailhandel, finans og handel.

»De rollemodeller, de unge er vokset op med, gør, at de tiltrækkes af handel og fag, hvor perspektivet i øvrigt er selvstændig virksomhed,« siger skoledirektøren.

Hun gør ikke noget for at »lokke« unge med indvandrerbaggrund og mener heller ikke, at det er løsningen for skoler med mindre tiltrækningskraft.

»De unge skal derhen, hvor de passer ind og er motiverede. Vi skal kun vejlede dem i, hvordan de når deres mål,« mener hun.