Unge mobbes på arbejdsmarkedet

Af Illustration: Gitte Skov
| @MichaelBraemer

Hver tiende unge mødes med mobning, når de starter på arbejdsmarkedet. Særlig unge mænd på lærepladser oplever, at de bliver dårligt behandlet af kolleger og ledere, viser ny undersøgelse. Problemet er ekstra stort, når de unge arbejder under belastende arbejdsmiljøforhold, og derfor skal der særligt fokus på unge i den kommende arbejdsmiljøindsats, mener LO.

GOD TONE Fra sommeren 2007 fik Carsten en verbal røvfuld af sin nærmeste leder hver eneste morgen, når han mødte på arbejde. Den dengang 22-årige arbejdsmand på den midtjyske virksomhed, han var blevet ansat på to år tidligere, blev beskyldt for at pille ved de elektriske maskiner, så de gik i stykker, og for ikke at hjælpe sine kolleger. Han blev bebrejdet alle de fejl, der blev begået på arbejdspladsen – også dem, kollegerne og lederen selv havde været skyld i. »Jeg skælder ud for at hjælpe dig,« tordnede lederen.

Det var imidlertid først, da Carsten i løbet af efteråret blev udsat for stadig grovere chikanerier fra kolleger, at han for alvor begyndte at få det dårligt. Han blev påkørt af en truck, hvor der var alle muligheder for at undgå et sammenstød. Og da han med ondt i ryggen bad om skånsomt arbejde dagen efter, fik han bare ekstra tunge opgaver. Ved en anden lejlighed gik en kollega – for sjov – hen og tørrede sine hænder af i ham. Carsten syntes ikke, det var sjovt, og gjorde det samme ved kollegaen, som derefter gik amok og tog kvælertag på ham. Ingen af vidnerne til optrinnet havde bagefter lyst til at forholde sig til det. Da Carsten prøvede at inddrage lederen, blev der kvitteret med højlydt grin, skældud og ekstra belastende arbejde dagen efter.

Han fik det i denne periode så dårligt, at han græd sig selv i søvn og tabte sig 20 kilo, alt imens han sank hen i usikkerhed og selvbebrejdelser. Til sidst prøvede han at hænge sig selv, men blev heldigvis opdaget og skåret ned af naboer.

Mobning er aldrig harmløs

Så dramatisk behøver det ikke at udvikle sig, men det er altid alvorligt og har vidtrækkende, helbredsmæssige konsekvenser for mobbeofret, når en arbejdsplads udser sig en syndebuk, påpeger psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Lars Peter Andersen. Det er ham, der fortæller historien om en af sine klienter, der efter en længere sygemelding blev fyret fra arbejdspladsen og i dag er ved at komme til hægterne igen i et kommunalt beskæftigelsesprojekt.

På den baggrund finder Lars Peter Andersen det alarmerende, at mange unge oplever mobning, når de gør deres indtog på arbejdsmarkedet. Hvor galt det står til, fremgår af en undersøgelse, som han har været med til at lave på den arbejdsmedicinske klinik af mobning blandt unge på arbejdspladserne. Ni procent af de 17-18-årige, der er kommet på arbejdsmarkedet i enten fritidsjob, fast job eller som lærlinge har været udsat for ubehagelig mobning på deres arbejdsplads inden for det seneste halve år.

»Vi ved fra voksne, at mobning har meget negative konsekvenser, og unge mennesker er mindre robuste end voksne. Mobning er samtidig noget, der kan skræmme unge væk fra arbejdsmarkedet og bestemte fag, og det harmonerer dårligt med ambitionerne om at gøre arbejdsmarkedet attraktivt for de unge,« mener Lars Peter Andersen.

Ifølge undersøgelsen er det især drengene, der risikerer at blive mobbet på arbejdspladserne. De 2.400 unge født i 1989, som har deltaget, blev allerede som 14-15-årige skolelever spurgt om deres erfaringer med mobning, og her var der ingen forskel mellem kønnene. Men blandt de unge, der tre år senere er kommet ud på arbejdsmarkedet, er der dobbelt så mange drenge som piger, der rapporterer om ubehagelig mobning.

Hver ottende dreng i 17-18-års alde­ren har inden for en periode på seks ­måneder været udsat for ubehagelig mobning på arbejdet.

Særlig på lærepladser udsættes de unge for mobning. I forhold til fritidsjob er de unges risiko for at blive mobbet over dobbelt så stor som i fuldtidsjob og mere end tre gange større i elevstillinger, fremgår det af undersøgelsen. Det er LO, der har bedt klinikken om undersøgelsen af, hvordan arbejdsmarkedet tager imod de unge, og LO-sekretær Ejner K. Holst er ikke i tvivl om, hvad tallene skal bruges til:

»Arbejdsmarkedets parter og Folketinget skal bruge den nye viden til at sætte fokus på de unges særlige forhold på arbejdsmarkedet i den kommende plan for 10 års arbejdsmiljøindsats frem mod 2020,« mener han.

Ejner K. Holst ser en klar parallel mellem de unges risiko for mobning og deres sårbare position i forhold til arbejdsulykker. I en analyse sidste år pegede Arbejdsmedicinsk Klinik på en tydelig sammenhæng mellem unges risiko for ulykker på deres arbejde og manglende opbakning fra kolleger og ledelser. Og samme mangel på opbakning forstærker ifølge den nye undersøgelse risikoen for mobning.

Blandt de unge på arbejdsmarkedet, der ikke oplever støtte fra deres kolleger, er risikoen for mobning over dobbelt så stor som for dem, der har den kollegiale støtte. Mangler støtten fra den nærmeste leder, tredobles risikoen for mobning.

Har de unge tungt arbejde og lav indflydelse, og arbejder de under tidspres og høje krav, er det også arbejdsmiljøforhold, der øger deres risiko for at blive mobbet.

»De voksne på arbejdspladserne er glemsomme, når det gælder farer i arbejdsmiljøet. Derfor er der behov for et vedvarende nationalt fokus på børn og unges arbejdsmiljø,« mener Ejner K. Holst.

Hierarki og hakkeorden

De unges oplevelser bekræfter langt hen ad vejen billedet af mandearbejdspladser som barske miljøer med en rå tone og hakkeorden, der godt kan få en følsom lærling til at bukke under. Det er et problem, som arbejdsmiljøkonsulent i 3F Henrik Hansen gerne vedkender sig. Forbundet organiserer masser af lærlinge i mandefag, og mange af dem søger hjælp hos de lokale afdelinger, når deres problemer på praktikstederne er vokset dem over hovedet.

»De voksne på arbejdspladserne forstår ikke altid, at de har med et ungt menneske at gøre og er lynhurtige til at glemme, hvordan de selv var, da de var nye og grønne. De går alt for hårdt til lærlinge og forlanger et reaktionsmønster og en opførsel, som unge slet ikke kan leve op til. Fars hammer falder øjeblikkeligt, hvis tingene ikke gøres på en bestemt måde, i stedet for at de pædagogisk forklarer de unge, hvorfor ting skal gøres på en bestemt måde,« siger han.

I nogle tilfælde ligger forklaringen på en konflikt dog hos de unge selv, der dukker op med forkerte forventninger til det at være elev på en arbejdsplads og oplever den som et kulturchok på baggrund af deres skolegang. De har været meget beskyttede og har svært ved at forstå, at de skal indordne sig og indpasse sig i hierarkier, påpeger Henrik Hansen.

»En klassisk konflikt handler om, at de unge ikke må bruge mobiltelefon i arbejdstiden, og det udlægger de så som mobning,« fortæller han.

Sune Baldus, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, er enig i, at unge fra erhvervsskolerne er dårligt forberedt på, hvad der venter dem i den virkelige verden, når de skal ud i virksomhederne i praktik. Han mener, at uddannelserne bør forbedres med vejledning i, hvordan de skal forholde sig til de konflikter og udfordringer, som venter på arbejdspladserne.

»Det er ikke nok at fortælle, at tonen er hård. Mange kommer ud som den eneste lærling i en virksomhed og står helt alene med sine problemer, og så er det vigtigt at have et rygstød,« siger Sune Baldus.

Erhvervsskolernes Elev-Organisation er meget opmærksom på problemerne med mobning af elever på praktikstederne, men er alligevel overrasket over, at problemet er så stort, som det fremgår af den nye undersøgelse. Han tror dog ikke på, at unge i dag skulle være dårligere rustet til de barske vilkår på arbejdsmarkedet end tidligere, og at det skulle give anledning til flere konflikter.

»Unge har altid, når ældre generationer skal sige det, været nogle dovne typer, der aldrig har lært at tage fat. Historien gentager sig. Men der er kommet mere fokus på mobning og det sociale miljø på arbejdspladserne, og det, mener jeg, er en god ting. Og jeg ser meget gerne initiativer, der gør op med den mobning, der alene går ud på at placere lærlingen underst i et hierarki,« siger han.

Usund livsstil stigmatiserer

Tilsyneladende er det ikke kun alder og elev-status, der får kolleger og ledere til at mobbe. Livsstilsfænomener som overvægt og rygning spiller også en afgørende rolle.

En 17-18-årig overvægtig (BMI over 25, red.) på arbejdsmarkedet har 80 procent højere risiko for at blive udsat for mobning end sin normalvægtige jævnaldrende. På samme måde er der 50 procent flere rygere end ikke-rygere blandt de 17-18 årige, der føler sig udsat for mobning på deres arbejdsplads.

Tallene overrasker sociolog og projektleder af ungdomsundersøgelsen Claus D. Hansen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

»Der er ikke noget naturgivent i, at rygere og overvægtige skulle være særlig udsat for mobning. For 50 år siden var det trendy at ryge, og vi har også samfund, hvor dét at være overvægtig er udtryk for frugtbarhed og velstand. Så det er et samfundsskabt problem, vi står med. Og at der er masser af negative konsekvenser af at være ryger og overvægtig betyder ikke nødvendigvis, at man skal stigmatisere dem,« mener han.

Da de unge tre år tidligere som 14/15 årige blev stillet de samme spørgsmål om mobning, havde livsstil ikke nær samme betydning for risikoen for at blive mobbet.

En af forklaringerne kan ifølge Claus D. Hansen være, at mobbepolitikker er mere udbredte i folkeskolen og på uddannelsesinstitutioner, hvor problemet har været diskuteret i flere år end den mobning, der finder sted på arbejdspladserne. Under alle omstændigheder opfordrer han til at lave politikker på virksomhedsplan for at komme den skadelige mobning til livs.

»Hvis man ser på internationale undersøgelser, er det påfaldende, hvor lille en andel af mobbede man har i Sverige, hvor der har været stor fokus på det her i mange år. Og selv om vi står med arbejdsløshed lige nu, så taler udviklingen i befolkningssammensætningen jo for, at vi skal passe godt på de unge og ikke presse dem til at falde fra uddannelser i det omfang, vi ser i dag,« siger han.

Lunten er blevet kortere

Arbejdsmiljøkonsulent i HK Privat Svend Erik Hermansen har været ivrig forkæmper for bedre psykisk arbejdsmiljø siden starten af 1990’erne, da et begreb som mobning ellers kun gav anledning til fnys og hån i faglige kredse. I dag glæder han sig over, at der – selv hos skiftende beskæftigelsesministre – er kommet en holdningsændring, så mobning nu anerkendes som et problem på arbejdsmarkedet. Men desværre uden at det har kunnet aflæses i et faldende antal mobbeofre.

»Jeg troede på et tidspunkt i 90’erne, at nu fik vi gjort opmærksom på alle de her ting, og så begyndte folk at opføre sig ordentligt. Det gjorde de ikke, og det gør de fortsat ikke, og det er et af vores store problemer,« siger han.

Han har ondt af den unge butikselev, der står i ulvetimen foran en kø af kunder, der alle skulle have hentet deres barn for ti minutter siden, og bare bliver tudet ørerne fulde med at hun er dum, grim og langsom, fordi det hele emmer af stress og utålmodighed.

»Vores livsstil er desværre blevet ændret, så lunten er blevet meget kort og tolerancen over for hinanden meget lille. Vi har meget svært ved at vælge den positive indgangsvinkel i mødet med hinanden,« mener Svend Erik Hermansen.

Derfor er han enig i behovet for at lave en personalepolitik, der fastlægger regler for, hvordan man opfører sig over for hinanden, og hvordan man agerer i kritiske situationer.

»Specielt er der brug for ledere, der bliver bedre til at se, at der er ved at ske noget som ikke bør ske, og skrider ind øjeblikkeligt. Alt dét med, at ’Uh, det er så ubehageligt’, ’Vi må lige tænke os om’ og ’Skal vi ikke vente til i morgen’ duer ikke. Så sker der ikke en skid,« siger han.