Unge melder pas på fagbevægelsen

Af | @IHoumark
| @GitteRedder

Unge føler, at de får for lidt ud af at være medlemmer af en fagforening og kan klare sig uden. Alligevel viser en ny A4-undersøgelse at de unge har et mere positivt syn på fagbevægelsen end deres forældre – de vil bare ikke betale prisen. Ungdomsforsker mener, at fagforeninger har en stor udfordring.

Foto: Illustration: Thinkstock

SISYFOS-ARBEJDE Når fagbevægelsens top mødes til LO-kongres i Aalborg om få dage er der én statistik, der nager mere end andre. Nemlig udviklingen i unge LO-medlemmer.

I 1993, da blandt andre LO-formand Harald Børsting, 3F-formand Poul Erik Skov Christensen og HK-formand Kim Simonsen begyndte deres faglige karriere, var der næsten en halv million LO-medlemmer under 30 år. I dag er der kun 204.000 medlemmer under 30 år i LO, og det udfordrer fagbevægelsens fremtid, økonomi og aktivitetsniveau.

Helt præcist er antallet af LO-medlemmer under 30 år faldet med 266.744 personer siden 1993. Én af dem, der har forladt fagbevægelsen, er den 29-årige Pernille Berg. Den unge, kontoruddannede kvinde arbejder som salgskoordinator i en ingeniørvirksomhed i Gladsaxe. Hun har været færdiguddannet i fire år og var en kort overgang medlem af HK.

»Men jeg syntes, at det var for dyrt. Det var simpelt hen for mange penge at lægge hver måned i forhold til, hvad jeg fik ud af det. Jeg har ikke lige følt, at jeg har brug for at være medlem af en fagforening, fordi jeg ikke har haft nogen problemer. Så for mig er det lidt overflødigt og gammeldags,« siger Pernille Berg.

Det synspunkt er hun ikke alene med. Tre ud af ti unge, der ikke er medlemmer af en fagforening, erklærer ligesom Pernille Berg, at de personligt vil få for lidt ud af at være medlem. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 blandt henholdsvis 541 unge i alderen 18 til 29 år og 916 danskere mellem 30 og 74 år.

Blandt danskere over 30 år er det til sammenligning kun hver sjette, der mener, at de vil få for lidt ud af et fagligt medlemskab, viser undersøgelsen også.

Væk fra lommeregneren

Mange unge fravælger altså fagbevægelsen, fordi de vurderer, at gevinsten for dem personlig er for lille. En af dem er revisor René Poulsen på 29 år.

»Jeg tror ikke, at en fagforening ville kunne bidrage med noget som helst ud over at koste penge. Jeg har ikke den store risiko for at blive fyret, og skulle det ske, så tror jeg fuldt og fast på, at jeg vil kunne finde mig noget andet arbejde,« siger René Poulsen.

Forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet mener, at fagbevægelsen må forsøge at få unge væk fra lommeregneren i deres måde at se fagbevægelsen på.

»Fagbevægelsen har en stor udfordring med at forklare de unge, at de med medlemskabet ikke blot køber et produkt. Men at de bliver del af et fællesskab og er med til at fremme nogle overordnede mål om at sikre job og bedre arbejdsmiljø,« siger Jens Christian Nielsen.

Og netop den opgave, erkender formanden for HK/Danmark, Kim Simonsen, at det halter noget med.

»Der er lidt ’freeridere’ over de unge. Når de bliver spurgt, hvorfor de får overarbejdsbetaling, eller hvorfor de har seks ugers ferie, så svarer de: ’Jamen, det er jo noget, regeringen har bestemt.’ De er ikke klar over, at det er noget, fagbevægelsen har skaffet. Vi skal være langt bedre til at fortælle, at det har en værdi at stå sammen om nogle ting og få nogle fælles rettigheder,« siger Kim Simonsen. 

Noget værre sludder

Hver femte af de unge uden for fagbevægelsen fortæller i A4’s undersøgelse, at ’jeg kan klare mig selv uden en fagforening’.

»Det ligger fjernt fra min tankegang, at skulle være fælles om at forhandle løn og vilkår. Jeg står bedre ved at forhandle selv. Det bliver let til laveste fællesnævner, når fagforeningerne er inde over,« siger René Poulsen.

Den unge revisor er langt fra det eneste yngre menneske, som regner med at klare sig uden en fagforening i ryggen. Det fortæller ungdomsforsker Jens Christian Nielsen:

»Vi har at gøre med en generation af unge, som er vokset op med hele tiden selv at skulle lægge planer for fremtiden og tage ansvar for at klare sig godt. De færreste unge i dag vil sige, at ’det er samfundets skyld’ på trods af eksempelvis finanskrisen. Der er en klar strømning i retning af, at man skal klare sig selv.«

Men hos Malerforbundet giver formanden Jørn Erik Nielsen ikke noget for unges tro på et arbejdsliv uden fagbevægelse.

»Det er noget værre sludder, når de unge siger, at de kan klare sig selv uden en fagforening. Det skyldes formodentlig, at de endnu ikke har haft større problemer på arbejdet og ikke har prøvet for alvor at toppes med deres arbejdsgiver,« siger Jørn Erik Nielsen.

Dyre kontingenter svækker lysten

For langt over halvdelen af de unge mellem 18 og 29 år spiller kontingentets størrelse en stor rolle for deres lyst til at melde sig ind i en fagforening. Mere end seks ud af ti erklærer, at prisen har meget stor eller stor betydning for at være med i et fagligt fællesskab. Kun en ud af 20 svarer, at prisen ingen betydning har.

Kontingenterne i LO-forbundene varierer. Men for størstedelens vedkommende udgør det mellem 300 og 500 kroner om måneden. Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen vurderer, at det beløb kan bremse unge, der lige har fået en fod ind på arbejdsmarkedet.

»En stor kontingent-nedsættelse tror jeg ikke er vejen frem til at få en ung med. Men fagbevægelsen kunne godt overveje at give unge i job et medlemskab, hvor prisen stiger gradvis,« foreslår han.

HK-formand Kim Simonsen erkender, at prisen spiller en rolle for at tiltrække unge. Det har han registreret i deres forbrugsmønster af mobiltelefoner og mærkevarer.

»Når de unge skal have mobiltelefoner og abonnementer, skal det gerne være så billigt som muligt og kunne så meget som muligt. Unge er også storforbrugere af mærkevarer til meget dyre priser, så de er parat til at betale for kvalitet. De unge vil gerne betale, hvad det koster, hvis de ved, hvad de får for pengene,« siger Kim Simonsen.  

Får ikke en skid for 70 kroner  

Derfor skal fagbevægelsen være langt bedre til at forklare, hvad de unge får for deres faglige kontingent, påpeger han.

»De unge går efter de billige løsninger, men de også godt klar over, at de ikke skal købe katten i sækken, så de køber kun noget, der har en værdi,« siger han og påpeger, at HK arbejder målrettet med at tale de unges sprog og fortælle om værdien af fagforeninger, så de i de unges øjne bliver en attraktiv mærkevare.

»Vi forsøger at fange dem på de unges egne platforme. Derfor er vi på Facebook, på nettet og har netop lanceret en App til smartphones. Og så er vi medarrangører på events og demonstrationer, for mange unge vil gerne protestere over, at ungdomsarbejdsløsheden er for høj, og at der sidder 34 i en klasse på handelsskolen. Unge er lidt aktionssøgende, og det forsøger vi at indfange,« siger han.

Formanden for Malerforbundet Jørn Erik Nielsen føler sig knap så udfordret som en række andre forbundsformænd, når han ser på sin medlemsstatistik. Omkring 95 procent af dem, som er i gang med maler-uddannelsen, melder sig ind i forbundet, men en del af dem forsvinder efter svendeprøven.

»Vi må konstatere, at nogle af dem lader sig forblinde af reklamer for, at de kan blive medlem af noget, man kalder en fagforening, for 70 kroner om måneden. De gør sig ikke klart, at de ikke får en skid for de 70 kroner, og pengene ville gøre mere gavn, hvis de gav dem til Kræftens Bekæmpelse,« siger han med henvisning til de såkaldte ’gule fagforeninger’, som eksempelvis Krifa og Det Faglige Hus.

I HK har man med held fået unge til at melde sig ind, fordi de får et medlemskab for nul kroner om måneden, hvis de er under 25 år, studerende og arbejder mindre end 15 timer om ugen.

Der er en kant

Til gengæld har fagforbundet for andet år i træk sat det almindelige kontingent i vejret med 11 -12 kroner i år og 15 – 19 kroner sidste år, men sådan at det i dag koster mellem 398 kroner og 424 kroner at være medlem af en af HK’s fire sektorer.

For Kim Simonsen var der ikke nogen vej udenom en kontingentforhøjelse, hvis HK skal levere den nødvendige service.

»Vi har holdt vores kontingent i ro i 6 – 8 år, men har de sidste par år sat det moderat op med 10 – 12 kroner. Det følger ikke engang pris- og lønudviklingen. Vi har effektiviseret og rationaliseret og nedlagt afdelinger, så det er en moderat stigning i prisen for at fastholde og udvikle kvalitet i ydelser og service til vores medlemmer,« siger Kim Simonsen.

I lyset af at de unge efter endt uddannelse og gratis medlemskab på et tidspunkt skal til at betale hvad det koster, at være medlem af HK, ved formanden godt, at der er en kant.

»Man skal altid passe på, hvornår de sidste ti kroner vipper læsset. Der er bestemt nogle, der mener, at HK er for dyre, men der er også fagforeninger, der er dyrere end vores. Det er en udfordring at finde den rigtige pris,« siger han.

»Men selvom vi har økonomisk krise, forventer medlemmerne ikke færre ydelser fra deres fagforening,« fastslår han.

Noget at bygge på

Ifølge en opgørelse fra FAOS ved Københavns Universitet er andelen af fagforeningsmedlemmer blandt unge mellem 18 og 24 år faldet dramatisk de seneste år. I 1994 var 57 procent af de unge på arbejdsmarkedet i den alder organiseret i en fagforening. I 2008 var andelen faldet til 38 procent, blandt andet fordi flere unge i dag er længere tid i uddannelsessystemet. 

Faldet hænger ikke sammen med et meget negativt syn på fagbevægelsen blandt unge. For nok vil de unge ikke betale prisen og føler heller ikke altid, at de får en personlig gevinst, men overordnet set har fagbevægelsen et godt image.

Faktisk siger seks ud af ti unge i A4’s undersøgelse, at de ser positivt eller meget positivt på fagbevægelsen. Kun hver tiende ser negativt på fagforeninger. Til sammenligning anskuer næsten hver femte over 30 år fagbevægelsen negativt.

»Tallene tyder på, at der er noget at vinde for fagbevægelsen i forhold til unge. Men der er et godt stykke vej fra den sympati, de viser over for fagbevægelsens resultater, og så til at de melder sig ind. Fagforeningerne skal være synlige og nærværende i unges hverdag for at få dem med,« siger Jens Christian Nielsen.

Kim Simonsen fra HK glæder sig og siger:

»Det er rigtig rart, at fagbevægelsen har så godt et image blandt unge. Vi har noget at bygge på, og det skal vi selvfølgelig lære at udnytte.«

Jens Christian Nielsen mener, at fagbevægelsen skal væbne sig med tålmodighed og insistere på kontakten til de unge:

»Fagbevægelsens folk er nødt til mentalt at indstille sig på, at det er et Sisyfos-arbejde at have med de unge at gøre. Man skal starte forfra hver gang og gøre sig klart, at unge ikke i udgangspunktet ved noget om fagbevægelsen. Ellers ender man som læreren, der synes, at eleverne bliver dummere og dummere, men hvor det i virkeligheden handler om, at læreren har undervist i det samme masser af gange.«