Unge mænd i oprør mod velfærdsstaten

Af

Velfærdsstaten tager friheden fra folk og fører til al for høje skatter, lyder budskabet fra hver anden af de unge mænd. Kritikerne er både de veluddannede i storbyerne og unge arbejdere i provinsen. Derimod bakker de unge kvinder entydigt op om velfærdsstaten.

Mens politikerne på Christiansborg kappes om lovprisninger af velfærdsstaten, lyder der helt andre toner fra de unge mænd. Skatterne er for høje, overførselsindkomsterne vokser os over hovedet, og velfærdsstaten tager ansvaret fra folk.

Gallups undersøgelse for A4 af vælgerne under 30 år viser en markant kønsforskel i de unges syn på velfærdsstaten. Næsten halvdelen af mændene – 44 procent – er tilhængere af skattelettelser, selv om det forringer den offentlige service. Og 45 procent af mændene mener, at velfærdsstaten begrænser den enkelte, fordi den tager både penge og ansvar fra folk. Blandt kvinderne er tallene kun 26 og 34 procent.

»De unge mænd er markant mere individualistiske end kvinderne, men består af to ret forskellige grupper. Den ene er højtuddannede i København og Århus, som tror på alle globaliseringens nye muligheder og vil have friere rammer til at gribe dem. Den anden gruppe er unge arbejdere i udkantområder som Vest- og Sønderjylland. De vil klare sig selv, uden at nogen blander sig. Det er folk, som hellere løser deres økonomiske problemer ved at arbejde sort end ved at gå op på kommunen. Trods vidt forskellige udgangspunkter ligner de hinanden i kritikken af velfærdsstaten,« siger lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

Analysen viser da også en markant kønsforskel i de unges partivalg. Mens der i 2001 var massivt borgerligt flertal blandt mændene, kunne kvinderne stadig mønstre et spinkelt centrum-venstre-flertal. De individualistiske og velfærdskritiske mænd samles i høj grad om Venstre og Konservative.

»Kønsforskellene er meget store blandt nutidens unge – politisk er de slet og ret delt i en drengekultur og en pigekultur,« fastslår Johannes Andersen.

Kønsforskellene er der også i den borgerlige »Schlüter-generation«, som var unge i 80’erne og i dag er 30-40 år – her er kvinderne knap så højreorienterede som mændene. I de ældre generationer er der imidlertid ikke den store politiske forskel på mænd og kvinder. Her er det andre faktorer, der sætter sig igennem. Blandt 68’erne trækker især de veluddannede til venstre, mens klasse og social baggrund stadig spiller en rolle i de ældste generationer.

Ungdomsforskeren Birgitte Simonsen peger på, at nutidens unge meget tidligt orienterer sig mod et kønsopdelt arbejdsmarked, og at det præger deres politiske holdninger. De unge kvinder tager typisk uddannelser, som retter sig mod den offentlige sektor – for eksempel som pædagoger eller social- og sundhedsassistenter. De er således allerede som helt unge tæt forbundet med velfærdsstaten. For de unge kvinder er velfærd derfor vigtigere end skattelettelser – og mange hælder mod centrum-venstre-partierne.

»Derimod er mændene i både uddannelsesvalg og job meget mere orienteret mod den private sektor. Det præger deres syn på velfærdsstaten og deres partipolitiske sympatier,« siger Birgitte Simonsen, der leder Center for Ungdomsforskning på Roskilde Universitet.

Hendes kollega Jens Christian Nielsen peger på, at de velfærdskritiske unge i udkantområderne med en vis ret føler, at samfundets prioriteringer gavner nogle andre end dem. Det er typisk unge, der er gået tidligt ud af uddannelsessystemet og tjener deres egne penge:

»Hvis du har et lavtlønnet job i fiskeindustrien, så mærkes skatten hårdt. Samtidig oplever mange af de unge i udkantområderne, at de ikke får del i det afgørende velfærdsgode til unge: Uddannelse. De føler, at investeringerne går til universiteter og andet i storbyerne, men hvis de selv bliver arbejdsløse, så kommer de nu på nedsatte dagpenge,« påpeger Jens Christian Nielsen, der har interviewet mange unge om deres syn på fagforeninger og andre sider af foreningslivet.