BROBYGNING

Unge ingeniører gider ikke arbejde i det offentlige

Af

Massiv mangel på ingeniører kan blive virkelighed i den offentlige sektor om få år. Mens mange ingeniører i stat, kommuner og regioner er på vej på pension, ønsker kun få af deres nyuddannede fagfæller at arbejde i det offentlige, viser ny undersøgelse.

En stor del af ingeniørerne i det offentlige er blevet grå i toppen, og unge ingeniører vil ikke tage deres pladser, når de siger farvel. De vil hellere arbejde i det private. 

En stor del af ingeniørerne i det offentlige er blevet grå i toppen, og unge ingeniører vil ikke tage deres pladser, når de siger farvel. De vil hellere arbejde i det private. 

Foto: Nanna Kreutzmann/Scanpix

Oversvømmede kældre, nedbrudte diger og haltende byggeprojekter. Massiv mangel på ingeniører truer alt fra danske anlægsprojekter og klimaindsatsen til udviklingen af kloakker og vindmølleparker.

Og udfordringen kan blive særligt stor i den offentlige sektor, lyder advarslen nu fra Ingeniørforeningen IDA. For unge ingeniører vil langt hellere arbejde i private virksomheder end i offentlige institutioner. Det viser en ny undersøgelse, som fagforbundet har lavet blandt 1.541 nyuddannede medlemmer.

Her drømmer hele ni ud af ti nyuddannede ingeniører om et job i den private sektor, mens end ikke halvdelen ønsker at arbejde i staten eller landets kommuner og regioner. Her er andelen blot fire ud af ti.

Her vil nyuddannede ingeniører have jobSpørgsmål: Hvilken sektor ønsker du at arbejde i? Andele i pct.
Kilde: Ingeniørforeningen IDA Note: Undersøgelsen er gennemført blandt 1.541 medlemmer af Ingeniørforeningen IDA, som har afsluttet deres uddannelse inden for de seneste tre år.

Samtidig nærmer en stor del af de kommunale og statslige ingeniører sig pensionsalderen. I dag har mere end hver tredje rundet de 50 år. Derfor er det ekstra problematisk, at nyuddannede på forhånd fravælger offentlige arbejdspladser, mener formand for Ansattes Råd i IDA Morten Thiessen.

»Det offentlige, og især kommunerne, har en alvorlig alderspukkel, som vil kunne mærkes over de næste fem år. Når nye kræfter samtidig udebliver, er kommunerne nødt til at outsource opgaverne til andre eller acceptere en ringere opgavekvalitet,« siger Morten Thiessen fra IDA.

Grå hår i Vejle

Alderspuklen er et velkendt problem i Vejle Kommune, fortæller Michael Sloth, der er direktør for teknik- og miljøforvaltningen. I sit tidligere job som direktør i en privat ingeniørvirksomhed oplevede han stor interesse fra unge, der ønskede deres første job. I kommunen er virkeligheden en helt anden, fortæller han.

»Jeg kan sagtens genkende, at de unge ingeniører går efter det private. Da jeg selv arbejdede i det private, var der mange unge, der ringede til mig, skrev ansøgninger og ville have deres første job. Det oplever jeg stort set ikke i det her job,« siger Michael Sloth.

Den manglende interesse fra de unge er problematisk, fordi mange af kommunens nuværende ingeniører oppe i årene, fortæller han.

»Selv i en moderne forvaltning som Vejle Kommune er der rigtig mange midaldrende og ældre medarbejdere generelt. Det gælder også på ingeniørsiden. Men hvor vi godt kan tiltrække 35-årige jurister, er det sværere med de yngre ingeniører,« siger Michael Sloth.

Vi får simpelthen ikke nye ingeniører ind, før de gamle skal ud. Michael Sloth, direktør, teknik- og miljøforvaltningen, Vejle Kommune

Derfor har kommunen svært ved at erstatte de medarbejdere, der går på pension.

»Det er et stort problem, at vi ikke får sikret vores pipeline. Vi får simpelthen ikke nye ingeniører ind, før de gamle skal ud,« siger Michael Sloth.

Lønnen trækker

Og det kan have omfattende konsekvenser for pengebeholdningen i de forskellige offentlige myndigheder, mener Morten Thiessen fra IDA.

»Det er jo en kendsgerning, at offentlige byggerier har det med at lide under temmelig store budgetoverskridelser. De vil nok ikke blive mindre af, at man har færre folk til at se byprojekter efter i sømmene,« siger Morten Thiessen.

Han mener, at de unges stærke præference for et job i det private langt hen ad vejen er et spørgsmål om image.

»Nu har de lige lært at bygge broer, og så vil de altså også ud at bygge nogle broer. Så vil de ikke sidde og lave byggetilladelser på et kommunekontor,« siger Morten Thiessen. Han peger på, at også lønforskellen på private og offentlige ingeniørjob påvirker de unges præferencer.

»En del af forklaringen er også, at de privatansatte er bedre lønnet og stiger hurtigere i løn end de offentligt ansatte,« siger Morten Thiessen.

I 2014 var lønudviklingen for ingeniører 3,9 procent i den private sektor mod 1,2 procent i det offentlige.

For at få flere unge ingeniører til at vælge det offentlige skal de skoles til at varetage offentlige opgaver allerede på studierne, mener Michael Sloth fra Vejle Kommune. Ligesom djøf’erne bliver det på deres studier.

»Jeg tror, det ville være en fordel, hvis ingeniøruddannelserne målrettede uddannelsen mere efter behovet i det offentlige. Det kunne passende ske i et samarbejdede mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne,« siger Michael Sloth.

Mod strømmen

Line Engell Nørby er en af de få unge, der er gået mod strømmen. Efter endt uddannelse fik hun i 2012 sit første job som trafikplanlægger i Herning Kommune. En stilling, kommunen havde forsøgt at få besat i flere år.

»Kommunen havde haft opslaget oppe i fem-seks år og havde også haft ansøgere til det, men ingen af dem var kvalificerede til jobbet. Derfor havde de i første omgang lukket opslaget uden at ansætte en. Da jeg søgte et andet job i kommunen, blev jeg i stedet tilbudt det her job,« fortæller Line Engell Nørby.

Modsat mange af hendes studiekammerater ville hun gerne arbejde i det offentlige.

»På de andre retninger var der klart en stemning om, at folk ville arbejde i det private. Jeg ville gerne være et sted, hvor jeg kunne prøve en masse ting af i stedet for at specialisere mig for meget fra start, og det havde jeg størst mulighed for i en kommune,« fortæller hun.

Vejen frem

Det er netop de mere specialiserede ingeniører, mange offentlige instanser har problemer med at rekruttere. Det er for eksempel tilfældet hos det statslige Vejdirektoratet, fortæller sekretariats- og HR-chef Jette Kasthoft.

»På nogle specialistområder kan vi godt mærke, at det er svært, og her kan det godt blive lidt tyndt. Vi har haft enkelte genopslag på stillinger, men vi oplever ikke et generelt rekrutteringsproblem hos os,« siger Jette Kasthoft.

For til de mere generelle opgaver er det muligt at trække på folk fra andre faggrupper, forklarer hun.

»Mange er jo også ingeniør-generalister. Det gælder for eksempel projektledere og teknisk-administrerende personale som landinspektører. Her kan også andre grupper gå ind over. Det behøver ikke at være en-til-en,« siger Jette Kasthoft.

Vi har ikke kun været bekymrede på egne vegne, men også på sektorens vegne. Vi har selv brug for ingeniører, men vi har også brug for, at de findes ude i det private. Jette Kasthoft, sekretariats- og HR-chef, Vejdirektoratet

Alligevel har hun i en årrække været bekymret over den voksende ingeniørmangel. Ikke kun i det offentlige, hvor hun selv er ansat, men i sektoren som helhed. Allerede i 2020 vil der mangle 13.500 ingeniører på landsplan, viser IDA’s seneste prognose.

»Vi har ikke kun været bekymrede på egne vegne, men også på sektorens vegne. Vi har selv brug for ingeniører, men vi har også brug for, at de findes ude i det private. Når vi forvalter statens veje, gør vi det typisk ved brug af entreprenører og rådgivere udefra,« siger Jette Kasthoft.

Naturlig løsning

Og netop outsourcing af opgaver til private ingeniørvirksomheder vil vi se meget mere af i fremtiden, mener Henrik Garver, der er administrerende direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

»Det er ikke noget, vi har oplevet i voldsomt stigende grad endnu, men det er klart noget, jeg forventer, vi kommer til at se. Det er en helt naturlig løsning på ingeniørmanglen i det offentlige,« siger Henrik Garver.

For Jette Kasthoft fra Vejdirektoratet er det en oplagt løsning, at offentlige myndigheder i større omfang outsourcer opgaverne til private virksomheder, når de ikke selv formår at rekruttere ingeniører.

»Vi er da kede af, at folk hellere vil være i det private end hos os, men hvis de så bare vil være dér – altså inden for vores sektor – så er det også en del af løsningen,« siger Jette Kasthoft.

Truer arbejdspladser

Den massive mangel på ingeniører, vi som samfund bevæger os imod, kan i sidste ende koste danske arbejdspladser, varsler Morten Thiessen fra IDA.

»Ingeniørmanglen vil vise sig i kraft af tabte forretningsmuligheder for de private. De må opgive projekter eller flytte dem til udlandet for at skaffe den ønskede arbejdskraft. Det vil give et tab for resten af samfundet, fordi vi går glip af de afledte arbejdspladser,« siger Morten Thiessen.

Hvis det fungerer godt med at løse opgaverne i udlandet, flytter de ikke nødvendigvis hjem igen, når der lige pludselig er uddannet nok ingeniører herhjemme. Henrik Garver, adm. direktør, FRI

Og de tabte arbejdspladser vender ikke nødvendigvis tilbage igen, når de først er forsvundet ud af landet, tilføjer Henrik Garver fra FRI.

»Hvis det fungerer godt med at løse opgaverne i udlandet, flytter de ikke nødvendigvis hjem igen, når der lige pludselig er uddannet nok ingeniører herhjemme,« siger Henrik Garver.

Mangel i syd

I Region Syddanmark har man allerede mærket konsekvenserne af for få ingeniører. Særligt på det private område, fortæller regionsrådsformand Carl Holst (V).

»Vi har ikke et stort problem i regionen i forhold til, hvad vi oplever i det private. Næsten halvdelen af alle vores virksomheder fortæller, at udsigterne til ikke at kunne rekruttere det nødvendige antal ingeniører hæmmer væksten,« siger Carl Holst.

Derfor har regionen også en stor interesse i, at flere ingeniører kommer til egnen.

»Vi er meget optaget af, hvordan vi kan få flere ingeniørstuderende og uddannede ingeniører hertil. Vi vil gerne have besat de her stillinger, fordi det typisk trækker flere med sig,« siger Carl Holst.

Coolness-faktor

Det er derfor også bydende nødvendigt at få flere danske unge til at gå ingeniørvejen, mener Henrik Garver fra FRI. Den omstilling er allerede godt i gang, men mangler stadig det sidste nøk.

»Mit indtryk er, at der er ved at være en lidt større coolness-faktor omkring det at være ingeniør. En ingeniør er ikke en, der sidder og glor ind i en computerskærm. Han er med til at forandre verden og samfundet. Den historie skal fortælles til flere unge,« siger han.