CAND. KØBENHAVNER

Unge i hovedstaden står uden for jobfest

Af | @IHoumark

Der er buldrende fremgang og masser af job til uddannede i Storkøbenhavn. Alligevel bliver der færre lærlingejob til unge, viser nye tal. Arbejdsgiverne i hovedstaden sover som Holger Danske, mener faglig sekretær i LO.

Antallet af praktikpladser falder i København, selvom beskæftigelsen buldrer frem. 

Antallet af praktikpladser falder i København, selvom beskæftigelsen buldrer frem. 

Foto: Polfoto

Der er gang i en jobfest i hovedstaden. Lige nu er der flere københavnere i arbejde sammenlignet med foråret 2008, da dansk økonomi drønede derudad. Men de unge københavnere mærker ikke noget til jobfesten, når det gælder om at komme i lære. Faktisk kommer der nu færre i lære i København og på Frederiksberg end i 2008.

At de unge på jagt efter praktikpladser ikke får del i hovedstadens fremgang, viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har udarbejdet. Opgørelsen hviler på tal fra myndighederne indsamlet af LO-fagbevægelsen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er tydeligt, at arbejdsgiverne i København snorksover som Holger Danske i Helsingør. Ejner K. Holst, faglig sekretær i LO

Blandt 93 kommuner ligger København på en flot andenplads, når det gælder udviklingen i beskæftigelsen fra 2008 til 2014. Men når det gælder udviklingen i antallet af indgåede aftaler om uddannelse som faglært, ligger København nummer chok – altså på sidstepladsen 93.

I København er antallet af indgåede aftaler om praktik faldet fra 868 i andet kvartal 2008 til 794 i foråret i år. På Frederiksberg og i omegns-kommunerne Glostrup og Hvidovre er der også sket en nedgang i nyoprettede praktikpladser.

Tallene får LO-sekretær Ejner K. Holst til at kritisere arbejdsgivere i hovedstaden.

»Det er tydeligt, at arbejdsgiverne i København snorksover som Holger Danske i Helsingør. Det på trods af at landet stander i våde, når det gælder praktikpladser,« siger Ejner K. Holst.

Antallet af elever med en praktikplads på hånden er på landsplan faldet det seneste år med rundt regnet 2.600. Nu står over 11.000 elever fra erhvervsskolerne uden praktikplads. Det viser den seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Dansk Byggeri melder hus forbi

Arbejdsgiverne i Storkøbenhavn har intet at skamme sig over i forhold til unge på jagt efter en praktikplads. I hvert fald ikke når det gælder lærepladser inden for byggeriet. Det mener Jens-Jacob Paludan, næstformand for arbejdsgiverne i Dansk Byggeri Region Hovedstaden.

Hvis man bor i hovedstaden og har lyst til en uddannelse inden for byggeriet, skal vi nok skaffe praktikpladsen. Jens-Jacob Paludan, næstformand for Dansk Byggeri Region Hovedstaden

»Nedgangen i praktikpladser i København hænger sammen med, at mange unge ikke vil være håndværkere,« siger Jens-Jacob Paludan og fortsætter:

»Tag for eksempel murerområdet. På Københavns Tekniske Skole i Glostrup plejede der ved hver opstart at være to hold elever med cirka 30 på hvert hold. Nu er interessen for murerfaget så lille, at der kun begynder ét hold.«

Jens-Jacob Paludan ser gerne, at mange flere unge begynder på en uddannelse til håndværker. Og han udsteder en garanti:

»Hvis man bor i hovedstaden og har lyst til en uddannelse inden for byggeriet, skal vi nok skaffe praktikpladsen. Indgår Københavns Kommune en frivillig aftale med Dansk Byggeri om at skaffe lærepladser inden for byggeriet, er jeg sikker på, at der vil blive lærepladser til stort set alle.«

Praktikpladser og vækst følges ikke ad
Note: Der er i tabellen set bort fra ø-kommuner som Fanø og Læsø på grund af kommunernes lave indbyggertal. Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af tal vedrørende beskæftigelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Rådata fra DREAM-registeret) og vedrørende praktikpladser fra LO (Rådata fra Undervisningsminsteriets database UNI-C).

Som et udtryk for velviljen nævner Jens-Jacob Paludan sin egen arbejdsplads, Øens Murerfirma. Her er der nu 20 lærlinge og 165 timelønnede håndværkere.

»Der skal gøres meget mere for at fortælle unge – og især deres mødre – om, at der er store muligheder som faglært. Vi skal have fortalt, at til dygtige håndværkere vil der næsten altid være job i modsætning til halvdygtige akademikere, som slås med ledighed,« siger Jens-Jacob Paludan.

Aarhus kan godt

Modsat København følges jobfest og praktikpladser ad i landets andenstørste by, Aarhus. Den østjyske storby ligger på en fornem førsteplads, når det gælder om at indgå nye aftaler om praktikpladser. Og når det gælder udviklingen i beskæftigelsen, ligger Aarhus på en flot femteplads.

I foråret 2008 blev der nyoprettet 516 praktikpladser i Aarhus. I foråret i år var tallet steget til 586.

Tallene fra Aarhus sætter nedgangen i praktikpladser i København endnu mere i relief hos Ejner K. Holst fra LO.

»I København gør man en stor fejl, hvis man tror, at man kan klare sig uden produktionsvirksomheder. De højtuddannede er nødt til at have et produktionsdanmark at stå på skuldrene af,« mener han.

LO har flere forslag til, hvad der kan gøres for at få flere unge til at blive faglærte:

  • Virksomhederne skal blive bedre til at tage folkeskole-elever ind i erhvervspraktik og på den måde prøve at give dem oplevelsen af, at man arbejder med noget spændende.
  • Der skal være mere kontakt mellem virksomhederne, kommunerne og erhvervsskolerne.
  • I København skal man tale produktionsvirksomhederne op og gøre op med myterne om, at der på fabrikker er røg, støj og møg.
  • Unge skal have at vide, at de skal være dygtige for at kunne klare en erhvervsuddannelse.

København er ikke for faglærte

Nedgangen i praktikpladser i København og Frederiksberg kan have andre årsager end manglende lyst blandt unge til at blive faglært eller »snorksovende« arbejdsgivere. Det påpeger professor Christian Helms Jørgensen, uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet.

»København har mange arbejdspladser, som hovedsageligt beskæftiger højtuddannede for eksempel i hele centraladministrationen og hovedkvartererne for en del virksomheder. De tager ikke unge ind i uddannelsesforløb,« forklarer Christian Helms Jørgensen.

Dertil kommer, at man på kontorarbejdspladserne tager stadig færre unge ind som elever.

»Generelt er lærepladserne inden for det merkantile område halveret over de seneste tyve år. Dels er behovet for kontorassistenter mindsket på grund af den teknologiske udvikling, dels kan arbejdsgiverne ofte få mennesker med en højere uddannelse end faglært,« fortæller Christian Helms Jørgensen.

Udviklingen i erhvervslivet i København bidrager ifølge professoren også til, at der kommer færre lærepladser:

»København var indtil i 1980’erne en by med mange industriarbejdspladser. For eksempel skibsværftet B&W med 5-6.000 ansatte. I dag er industriarbejdspladserne i høj grad væk – og det samme er så mange lærepladser.«