NYT BLOD

Unge helliger søndagen til arbejde

Af

Hver femte, der har haft weekendvagter de seneste fire uger, er en ung mellem 15 og 24 år. Unge arbejder i stigende grad på skævende tidspunkter. Deres deltidsjob er en gevinst for virksomheder, men det rammer ældre butiksansatte, der har svært ved at få fuldtidsjob.

Lørdag, søndag, aften og nat. På alle skæve tidspunkter bliver stadig mere af arbejdet gjort af af unge mellem 15 og 24 år. 

Lørdag, søndag, aften og nat. På alle skæve tidspunkter bliver stadig mere af arbejdet gjort af af unge mellem 15 og 24 år.  Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix

Var det en ung mellem 15 og 24 år, der scannede dine varer i supermarkedet eller serverede din cappuccino på cafeen i weekenden?

Så er det ikke tilfældigt. Hver femte, der har haft weekendvagter de seneste fire uger, er unge mellem 15 og 24 år.

Netop unge mellem 15 og 24 år har i stigende grad job på skæve tidspunkter. I 2007 havde 35 procent af de unge i arbejde søndagsvagter inden for en måned, mens det drejede sig om 47 procent i 2015. I samme periode er de unges aftenarbejde også steget markant. Sidste år havde over halvdelen af de unge beskæftigede jævnligt vagter om aftenen.

Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, som Ugebrevet A4 har analyseret.

I realiteten er der ikke mange på fuldtid mere. Som butiksansat er det svært at få en almindelig husholdning til at hænge sammen specielt i storbyerne, hvor det er svært at få billige boliger. Lasse Lippert Laursen, formand, Landsklubben Dansk Supermarked (HK)

Tyveårige Christian Frøkjær Vestergaard har ikke spor mod at arbejde i weekenden på Cafe Smagløs i Aarhus. Tværtimod.

»Det med at søndagen er hellig, det er ikke noget, jeg mærker noget til. Det gør ikke noget at arbejde i weekenden. Det er hyggeligt, for der sker mere,« siger Christian Frøkjær Vestergaard, som oplever, at weekendvagterne er mere eftertragtede blandt studerende, fordi de har bedre tid til at arbejde end på hverdage.

Fuldtidsjob bliver til deltidsjob for unge

Især supermarkeder og restauranter har de seneste år ansat flere tusinde unge, som tager de skæve vagter. HK Handel oplever, at butikkerne har ansat unge på deltid, mens jobbene på fuldtid forsvinder.

»Problemet er, at de medarbejdere, som har taget en butiksuddannelse, har svært ved at finde et fuldtidsjob, de kan leve af. De må skrabe timer sammen med løsarbejde,« siger faglig chef Kim Jensen.

Landsklubformanden i Dansk Supermarked oplever, at tre ud af fire i mange butikker efterhånden er deltidsansatte. Kassedamer, som politikerne ynder at tale om, er der ikke mange tilbage af. De få fuldtidsansatte tilbage er chefer eller arbejder typisk væk fra kasselinjen.

»I realiteten er der ikke mange på fuldtid mere. Som butiksansat er det svært at få en almindelig husholdning til at hænge sammen specielt i storbyerne, hvor det er svært at få billige boliger,« siger Lasse Lippert Laursen.

COOP fortæller, at konkurrencen med lange åbningstider og skiftende salg gennem måneden gør, at arbejdsstyrken skal være fleksibel.

»Studerende har den fleksibilitet, at de kan møde sidst på dagen og dække ind i weekenden,« siger HR chef, Claus Ljungdal, som oplever, at en overvægt af unge søger jobbene i butikkerne, og derfor naturligt får mange stillinger.

Han oplyser dog, at andelen af unge under 20 år i Coop er dalet siden 2014, og at der stadig er mange fastansatte.

»Vi er en virksomhed med mange loyale medarbejdere. Det er ikke sådan, at butikkerne enten har plads til deltidsansatte eller fastansatte. Det er et både og,« mener Claus Ljungdal.

Arbejdsgiverne og unge vinder på skæve vagter

Igennem flere år har vi set en udvikling, hvor deltidsjob på skæve tidspunkter vinder frem i de private servicefag. Tendensen hænger ikke kun sammen med ændringer af lukkeloven, men har stået på gennem længere tid, forklarer Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet.

Hun har lavet en analyse, der viser, at unge på deltidsjob nu er den største gruppe ansatte i detailhandlen og indenfor hotel og restauration.

»Unge og virksomheder har en fælles interesse i deltidsjobbene. De unge er interesseret i job, som passer sammen med studiet. Virksomhederne ønsker, at de ansatte arbejder på tidspunkter, hvor der er flest kunder,« fortæller hun og siger, at det kan være svært for andre grupper at være lige så fleksible som unge.

Medarbejdere med børn kvier sig ved at tage alt for mange vagter, der går ud over familielivet. Samtidig er der grænser i overenskomsten for, hvor mange skæve vagter fuldtidsansatte må have.

Jo mere perifert placeret man er tilknyttet en arbejdsplads, des mere uorganiseret og tilfældigt er arbejdet på mange måder. Mette Lykke Nielsen, center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

For unge er det derimod en fordel at arbejde om aftenen og i weekenden, hvor de ikke skal til undervisning.

»Arbejdet er fleksibelt i forhold til studielivet. Og de unge kan mange steder bytte vagter på Facebook op til få timer før mødetid,« siger hun.

Jobbet må gerne være socialt

Hotel og restaurationsbranchen har fra 2010 til 2016 skabt næsten 25.000 nyt job. De fleste er gået til unge medarbejdere, oplyser arbejdsgiverforeningen HORESTA.

»Der har været en kraftigt vækst for danske restauranter, og det betyder, at flere unge kan skaffe sig et studiejob. Unge er uundværlige for branchen,« siger politisk konsulent Christian Vitting Gregersen, som fortæller, at unge gerne vil arbejde på cafeer og restauranter.

»Der er en social kvalitet ved at være på arbejde, hvor der er mange andre unge mennesker. Det er attraktivt at tjene penge, og søndagsvagter giver ofte lidt ekstra, som er kærkomment for de mange unge,« siger han, som har svært ved at se ulemperne, så længe de unge arbejder inden for gældende regler og arbejdet ikke går ud over skolen eller studiet.

3F er dog skeptiske over, hvor stor værdi der er i de mange deltidsjob i branchen.

»Hotel og restaurationsbranchen siger, de skaber mange job, men hvor mange kan reelt leve af dem. Hvis jobbene alene bliver skabt til daglejere og deltidsansatte, hvad er de så værd,« spørger John Frederiksen, forhandlingssekretær for Privat Service, Hotel og Restauration.

Job er en del af ungdomskulturen

For de unge er studiejob dog en god ting – også selvom de ligger på skæve tidspunkter, fortæller Mette Lykke Nielsen, lektor på Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.

De unge uddanner sig i længere og længere tid, og derfor har flere også behov for et job, så de har råd til et godt ungdomsliv.

»De unge har brug for at tjene penge, og mange er glade for arbejdet. Der er ofte en særlig ungdomskultur på arbejdspladsen. Mange arbejder for eksempel i det lokale supermarked, som i de mindre byer også fungerer som en mødeplads,« siger hun.

Forældre bakker ofte op om de unges studiejob, fordi de mener, det har værdi at lære at tjene sine egne penge, men arbejdet har sin begrænsning:

»Hvis man arbejder for meget som ung, kan der være bekymring for, om det har en negativ effekt og forlænger studiet,« siger ungdomsforskeren.

På den længere bane kan det medføre ringere løn og arbejdsvilkår – også for de unge selv. Anna Ilsøe, lektor, FAOS

Unge snydes for løn og ferie

Der kan være andre bagsider ved unges deltidsarbejde.

»Jo mere perifert placeret man er tilknyttet en arbejdsplads, des mere uorganiseret og tilfældigt er arbejdet på mange måder. Arbejdsskaderne stiger. Der er flere, som ikke får instruktion og oplæring, og man er tilbageholdende med at investere i løstansatte,« siger Mette Lykke Nielsen.

HK Handel har mange sager med unge, som bliver snydt. Det kan være, at de ikke får løn under pauser. De får at vide, at feriefridage ikke gælder for dem, eller de selv skal finde en afløser, hvis de bliver syge. Det hænder også ofte, at de unge bliver bedt om at arbejde en gratis vagt, før de bliver ansat, så arbejdsgiveren kan teste dem først.

»Vi har mange eksempler på, at man ikke behandler de unge ordentligt. Man burde lave nogle etiske spilleregler,« siger faglig chef Kim Jensen.

Coop's HR chef mener dog allerede, at overenskomsterne meget godt definerer de unges rettigheder.

»Hører vi om, at man overenskomstmæssigt og etisk går på kant med reglerne, så tager vi fat,« siger Claus Ljungdal.

Unges arbejdsvilkår kan blive forringet

Det fleste unge med deltidsjob mener ikke, at deres karriere ligger i hotel- og restaurationsbranchen og i dagligvarebutikker. Det kan blive en ulempe for de unge på længere sigt, vurderer lektor Anna Ilsøe fra FAOS.

»Hvis man læser tysk på universitetet og arbejder i et supermarked, identificerer man sig ikke med branchen og melder sig derfor sjældnere ind i en brancheorienteret fagforening. Man risikerer på sigt at få brancher, hvor der er mange unge, men få medlemmer af fagforeninger, der er et vigtigt fundament for overenskomsten. På den længere bane kan det medføre ringere løn og arbejdsvilkår – også for de unge selv,« siger hun.

HK Handel har sat kontingentet til unge studerende til 95 kroner om måneden for at se, om et billigere medlemskab kan få de unge til at organisere sig.