Unge har flest sygedage

Af

De unges friskhed falmer hurtigt, og de har langt flere sygedage end seniorerne. Fagforeninger og ekspert mener, at sygedagene skyldes stressede job og dårlig introduktion til arbejdslivet. Men arbejdsgiverne mener, at de unge slæber en kostbar sygdomskultur med fra deres skoletid.

Foto: Illustration: Thinkstock

ORNLIG SYG Man siger, at unge er friske og frejdige, men i virkeligheden skulle man måske ændre det til hostende, hakkende og sengeliggende. I hvert fald har de unge rekorden i antal sygedage på et år, som skyldes egen sygdom, og de slår endda de 60-årige i sygefravær.

Både i den private og den offentlige sektor ligger de unge mellem 20 og 30 år i top, når det gælder sygdom. For eksempel havde de 25-29-årige kommunalt ansatte 14,4 sygedage i løbet af 2010, mens seniorerne på de samme arbejdspladser holdt helbredet højt og kun lagde sig syge 10,7 dage. Med andre ord, var de unge medarbejdere i kommunerne 35 procent mere syge end de ældste medarbejdere.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Ifølge fagforeninger, ungdomsforskere, læger og arbejdsgivere spænder forklaringen på de mange sygedage blandt de unge, på alt fra dårlige introduktion til arbejdsmarkedet, stress over at skulle leve op til samfundets forventninger til rendyrket pjæk og slapperkultur.

I landets største fagforening peger man på, at mange unge får et arbejdschok, når de får deres første job. Væk er frihedsgraderne fra studielivet, og ikke alle unge holder til det nye arbejdstempo. Kroppen melder pas, og de bliver syge.

»Det kan være et chok for mange unge at få de første job. De unge er ikke vant til at være på arbejdsmarkedet, hvor kravet er, at de skal være 100 procent effektive hele tiden. Som mennesker er vi skabt til at skyde en hjort og derefter slappe af. Vi er skabt til at være effektive i en periode og så gå ned i gear,« siger Palle Larsen, leder af Arbejdsmarkedspolitisk afdeling i 3F.

Også i Dansk Sygeplejeråd mener man, at sygefraværet kan forklares med, at de unge er nye på arbejdsmarkedet.

»Arbejdet som sygeplejerske er komplekst og går meget stærkt. Nogle unge knækker halsen på det, fordi de mangler erfaring at trække på. De ved ikke nødvendigvis, hvordan man skal gribe det an, hvis der dør en patient på vagten,« siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Sygdomskultur

Helt anderledes toner kommer fra Dansk Arbejdsgiverforening. Her er der stor tvivl over om det høje sygefravær blandt unge overhovedet skyldes sygdom.

»Tallene kunne tyde på, at de unge slæber en dårlig fraværskultur fra undervisningssystemet med ind på arbejdspladsen i de første år af karrieren. For virksomhederne koster fravær en hulens masse penge og griber ind i produktionen. Virksomhederne har ikke behov for øgede omkostninger. De har behov for at få øget konkurrenceevnen,« siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde kalder det ”dybt beklageligt,” at så mange unge melder sig syge og er ikke bleg for at mistænke de unge for pjæk.

»Der er behov for selvransagelse, hvor unge kigger på, hvornår de er syge, og hvornår der er tale om mandags- eller fredagssygdom. Man skal ikke ligge på sofaen derhjemme, hvis man inderst inde godt ved, at man kan tage på arbejde. Unødvendig sygdom betyder, at virksomhederne pludselig mangler en medarbejder, og det er dyrt,« lyder opsangen til de unge.

Fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) ærgrer sig over det høje sygefravær.

»Hvis unge generelt er mere syge end tidligere generationer, så vil det jo belaste samfundet – ikke mindst, når der fremover på mange områder vil komme til at mangle arbejdskraft,« skriver ministeren i en mail til Ugebrevet A4. 

Småskavanker slår unge hjem

Hos de praktiserende læger oplever man, at flere unge forlanger et helbred på toppen. Tidligere var folk vant til fysisk arbejde, til ømhed og til at slå sig.

»De unge har højere forventninger til et liv fri for smerter og gener end tidligere generationer. I gamle dage var man lykkelig, hvis helbredet var godt. I dag bliver man vred og skuffet, hvis det ikke er det. Holdningen til at sygemelde sig er nok også anderledes hos unge end ældre. Kulturen kan spille ind på, om vi ser os selv som syge eller raske. For eksempel melder nogle sig syge, hvis de får en slem forkølelse, fordi de ikke vil smitte kollegaer. Andre går på arbejde. En forkølelse betyder jo ikke, at man ikke kan tænke og tale,« siger Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger, PLO.

Han tror, at unges sygefravær også skyldes en fraværskultur på ungdomsuddannelserne. Her bruger nogle unge krudt på at tænke i fraværsprocenter og synes, at det er i orden at droppe undervisningen, hvis bare fraværet ikke overskrider grænsen.

»Kulturen fra ungdomsuddannelserne tager de unge med sig på arbejdspladserne. Der er dog ved at ske en stramning af holdningen til fravær på uddannelserne. Det kan få en positiv indvirkning på sygefraværet på arbejdspladserne,« mener Henrik Dibbern.

Unge er klatvis syge

Unge har et andet sygdomsmønster end ældre, viser tallene fra Danmarks Statistik. Mens seniorerne er mærket af nedslidning og melder sig syge i længere perioder, ser det anderledes ud for de unge. De er kun syge få dage ad gangen, men til gengæld stryger de i sengen flere gange på et år. For eksempel er de 25-29 årige i den private sektor i gennemsnit syge 3,4 dage, før de er raske igen. De 55-59 årige holder sengen i gennemsnit 5,3 dage, før kollegaerne har dem tilbage.

Center for Ungdomsforskning afviser, at unge i stor stil bruger sygdom som undskyldning for at skulke fra arbejdet. Programleder Jens Christian Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet ved Aarhus Universitet vurderer i stedet, at flere unge stiller så høje krav til sig selv, at det går ud over helbredet.

»Mange unge har en performance tilgang til arbejdet, og især unge kvinder vil gerne præstere i top. Men hvis de ikke føler sig på toppen, har de svært ved at gå på arbejde. Man skal dog passe på med at fastslå, at unge bare er svage og melder sig syge. En sygedag kan også være et forsøg på at undgå at blive stresset,« siger Jens Christian Nielsen.

Småbørn smitter

Han mener, at de unges sygefravær skyldes et væld af forskellige faktorer. I hæren og politiet er arbejdet blevet hårdere. I fødevaresektoren er der fokus på at blive hjemme, når man er syg, og endeligt spiller dårligt arbejdsmiljø også en rolle. Under finanskrisen er det sværere at skifte job, så folk bider tænderne sammen og bliver, hvor de er, men det kan koste sygedage. 

»Som ung er man nederst i hierarkiet. Hvis man oplever ikke at blive taget alvorligt, melder man sig også lettere syg,« understreger han.

En del af sygefraværet blandt unge er dog ganske naturligt, mener flere fagforeninger. Blandt andet har unge medarbejdere småbørn, som kommer hjem med snotnæse og hoste og smitter forældrene. De nyuddannede sygeplejersker turnerer ligeledes mere rundt på hospitalsafdelingerne og opfanger virus. Endelig mangler unge den sikre rutine. Det betyder fejl og større risiko for at komme til skade, når man løfter forkert, eller ikke ved, hvordan man håndterer vold eller trusler på arbejdet.

Ungeordning  mindsker sygefravær

Flere peger også på, at mange sygedage kunne spares, hvis arbejdspladserne blev bedre til at modtage de nye unge medarbejdere.

»Det er meget tilfældigt, hvad der bliver lavet af introduktionsforløb for nye medarbejdere. Nogle gange bliver nyuddannede smidt ind i opgaven,« siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

SF´s sundhedsordfører Jonas Dahl mener ligefrem, at der er behov for ungeordninger, ligesom man har seniorordninger.

»Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får unge ud på arbejdsmarkedet. Vi kan ikke holde til, at så mange unge føler sig usikre på jobbet og mister fodfæstet. Omvendt skal de unge sætte sig ind i arbejdsmarkedet og hvilke krav, som det stiller til dem,« siger Jonas Dahl.

I Dansk Arbejdsgiverforening afviser man blankt, at sygdom blandt unge skyldes dårlig introduktion og for meget stress på arbejdspladserne.

»Det lyder for langt ude. Det er voksne mennesker, som vi snakker om, og arbejde går ud på at leve op til de krav, som altid vil være på en arbejdsplads,« siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde mener, at det især er de unge og deres forældre, som bør gøre en indsats for at nedbringe sygefraværet.

»Forældreansvaret ophører aldrig. Heller ikke selvom den unge har rundet 18 år. Forældrene har et ansvar for at lære børnene, hvilke standarder der gælder på arbejdspladserne og tale med de unge om, hvornår man bliver hjemme, og hvornår man ikke gør,« siger hun.

Udviklingen i sygefraværet begynder så småt at gå i den rigtige retning. Tal fra Danmarks Statistik viser, at sygefraværet for alle er faldet med omkring en tiendedel fra 2007 til 2010. I den private sektor er de unge markant mindre syge, mens de unges sygefravær i kommunerne går langsomt tilbage. I staten går det dog stadig den gale vej. Her stiger de unges sygefravær.