Unge farer vild i uddannelsesjunglen

Af | @GitteRedder

Elever møder et virvar af tilbud og uddannelsesveje, når de skal vælge, hvad de vil efter folkeskolen. Regeringen vil have flere elever til at vælge erhvervsskolerne frem for gymnasiet, men det kræver målrettet, individuel vejledning, mener elever og forældre. Forsker efterlyser reform af alle ungdomsuddannelserne.

Foto: Illustration: Henrik Rasmussen

JUNGLE Når Jesper og Line forlader folkeskolen, står de foran ikke mindre end 19 forskellige uddannelsesveje videre ud i livet. Og bag betegnelser som STX, HTX, EUD10, EGU og STU gemmer sig endnu flere linjer og retninger. Med sin nyligt lancerede reform af erhvervsuddannelserne ønsker regeringen ellers at gøre elevernes valg mere enkelt. Alligevel er det en uoverskuelig og vildtvoksende jungle af tilbud og uddannelsesveje, der møder lidt over 100.000 folkeskoleelever hvert år.

»Det er meget, meget uoverskueligt for eleverne. Ikke engang jeg har styr på, hvad de forskellige tilbud kan, og jeg arbejder med det til daglig. Det er skræmmende,« siger Agnete Vienberg Hansen, formand for elevorganisationen Danske Skoleelever.

Hun bakkes op af formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, der mener, at regeringens forsøg på at gøre systemet mere overskueligt har fejlet.

»Det kan godt være, at det er en forenkling for alle dem, der arbejder med det, men for forældre er det stadigvæk meget meget svært at være vejledere for børnene, når de skal vælge,« siger Mette With Hagensen.

Heller ikke Peter Koudahl, uddannelsesforsker på Aalborg Universitet, mener, at de unge præsenteres for et overskueligt uddannelsesvalg.

»Regeringen har ikke for alvor taget livtag med hele ungdomsuddannelsessystemet. Og det forekommer dybt besynderligt, at man laver en reform af erhvervsuddannelserne uden at kigge på tværs og inddrage de gymnasiale uddannelser også. Derfor er det alt andet end overskueligt for børn og forældre at skulle vælge mellem så mange retninger og spor,« siger han.

Center

Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Ane Halsboe-Jørgensen medgiver, at valget af uddannelsesvej kan virke uoverskueligt for mange folkeskoleelever.

»Men vi har gjort det mere simpelt for de unge at vælge, fordi der ikke længere er 12 men kun fire hovedretninger til erhvervsuddannelserne. Så der er mange tilbud, men de er altså blevet væsentligt mere overskuelige,« siger hun.

Derudover fremhæver hun, at en del af den nye reform både styrker brobygningen og vejledningen.

»Mere brobygning og en klogere vejledning vil hjælpe de unge til at vælge ungdomsuddannelse, fordi de har fået bedre kendskab til mulighederne,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Vejledning er nøglen

Hvis regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne gennemføres, får de unge ikke færre end 19 forskellige hovedretninger at tage stilling til – og det selv om erhvervsuddannelsernes 12 hovedindgange skæres ned til fire. Bag erhvervsskolernes hoveddøre gemmer der sig fortsat godt 108 specifikke uddannelsesretninger.

Samtidig har regeringen lanceret nye uddannelsestilbud som fleksuddannelsen, den erhvervsrettede 10. klasse samt erhvervsuddannelser kombineret med gymnasiale fag, den såkaldte EUX.

Karina Fredenslund Ramsløv, konsulent hos tænketanken DEA og sekretariatsleder i Ungdomsuddannelseskommissionen, mener heller ikke, at reformen af erhvervsuddannelserne gør ungdomsuddannelsessystemet nemt at overskue. Og hun forstår godt, at både elever og forældre bliver godt rundtossede. Hun fremhæver, at løsningen ikke nødvendigvis er færre uddannelsesveje, men derimod bedre vejledning.

»Man skal huske på, at uddannelsessystemet skal levere til et ret komplekst arbejdsmarked og et ret komplekst system af videregående uddannelser. Så man kan heller ikke bare have ’one way fits all’. Men et så komplekst system kræver i hvert fald en rigtig god vejledning,« fastslår Karina Fredenslund Ramsløv.

Det samme mener Mark Jensen, formand for UU Danmark, det fælles udviklingscenter for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

»Det her kræver en del forklaringer, og det kræver vejledning. Der vil være en meget stor gruppe unge, der vil kræve meget håndholdt vejledning. De vil stå og vakle, og de har behov for en samtale,« siger Mark Jensen.

Forkert prioritering

Men det er langtfra alle elever, der er sikret den samtale, der skal gøre dem mere afklarede.

I udspillet foreslår regeringen, at ”den individuelle vejledning bliver fokuseret, så den bliver forbeholdt de elever, der i 8. eller 9. klasse ikke vurderes uddannelsesparate, og som dermed har et særligt vejledningsbehov”.

I praksis vil det betyde, at den gruppe af elever, som regeringen fremover vil have til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet, er afskåret fra individuel vejledning i folkeskolen. I stedet skal den individuelle vejledning, der består af personlige samtaler med skolernes UU-vejleder, gå til elever, der er i risiko for slet ikke at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse.

Det vækker vrede hos Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever.

»At der ikke skal være individuel vejledning til alle elever, er det mest latterlige ved regeringens reform. Det modarbejder simpelthen alt det andet, regeringen gerne vil med reformen. De vil gerne have, at eleverne vælger rigtigt, ved at alle bliver udfordret på deres valg, men samtidig er der ikke tid til, at alle kan få snakket om det,« siger Agnete Vienberg Hansen.

Formand for UU Danmark, Mark Jensen, mener, regeringen forpurrer sit eget mål om, at knap en tredjedel af alle elever i fremtiden skal søge ind på erhvervsuddannelserne.

»Det med at unge mennesker skal udfordres på deres valg, så de får øjnene op for muligheden for at vælge en erhvervsuddannelse, bliver svært. Det vil fremover være noget, man selv skal gøre,« siger Mark Jensen.

Han frygter, at regeringen vil beskære budgettet til grundskolens vejledningsindsats. Sker det, vil det blive endnu sværere at give den håndholdte vejledning, fremhæver han.

Skyder forbi målet

Agnete Vienberg Hansen skal selv vælge uddannelse til marts, og foreløbig er hendes plan at starte på Rysensteen Gymnasium. Ikke fordi hun er sikker på, at det rent fagligt er det rigtige, men fordi hendes venner går der, og hun ikke rigtig har overvejet andet.

Og det er netop elever som Agnete Vienberg Hansen, der ifølge regeringen skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Elever som bare slår automatpiloten til og vælger gymnasiet, fordi det er nemmest.

I reformudspillet fremhæver regeringen, at alle har brug for vejledning, men ikke alle har brug for individuel vejledning. Besøg på forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner er en del af den kollektive vejledning, som alle elever skal igennem. 

I tænketanken DEA fremhæver konsulent Karina Fredenslund Ramsløv også, at en forbedret vejledning kan bestå af andet end individuelle samtaler.

»Vejledningen kan også være bedre brobygning, hvor de unge kommer ud på erhvervsskoler og gymnasier og får en fornemmelse af, hvad der er at vælge imellem,« siger Karina Fredenslund Ramsløv.

Men det er ikke nok til at afklare de elever, der i dag vælger gymnasiet per automatik, mener elevformand Agnete Vienberg Hansen.

»Det er ikke nok bare at tage ud og besøge en skole. Eleverne skal også reflektere over det og snakke med nogen, der har det store overblik og kender til de mange forskellige uddannelser. Den eneste, der kan sætte sig tilstrækkeligt ind i, hvad de enkelte tilbud indeholder, er UU-vejlederen, og derfor skal UU-vejlederen også snakke med alle elever,« siger Agnete Vienberg Hansen.

Heller ikke forældreformand Mette With Hagensen er tilfreds med regeringens plan, fordi netop vejledning er nøglen til at få flere elever guidet fra gymnasiernes teorilokaler over i erhvervsskolernes værksteder.

»Reformen forbedrer ikke den vejledning, vi har i dag, og det er det, vi har brug for, hvis eleverne skal vælge rigtigt,« siger Mette With Hagensen.

Hun er ikke i tvivl om, at det har tunge konsekvenser, hvis UU-vejlederne fremover kun må have samtaler med de svagere elever.

»Vi ender med at stå i en situation, hvor en stor gruppe af elever ikke bliver udfordret på deres valg af uddannelse. Hvis det bliver for svært for børn og forældre at danne sig et overblik, så vælger de jo det sikre, som for manges vedkommende er gymnasiet. Når skolen ikke udfordrer de unges uddannelsesvalg, så gør vi det heller ikke selv,« siger Mette With Hagensen.

De unge stemmer med fødderne

Peter Koudahl, lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, mener dog ikke nødvendigvis, at øget vejledning får de unge til at vælge rigtigt hurtigere.

»Uddannelsesvalget er en proces, og det kan ikke forceres igennem bare ved at snakke med en UU-vejleder eller forældre. Eleverne skal ud og prøve sig selv af og udskyde erhvervsvalget,« siger Peter Koudahl.

Ifølge ham er hovedårsagen til gymnasiernes popularitet, at eleverne her kan udskyde deres endelige valg af uddannelse med hele tre år.

»Vi skal se i øjnene, at de unge stemmer med fødderne. Der er en grund til, at så mange fortsætter i gymnasiet direkte efter folkeskolen, og det er, fordi man som elev har mulighed for at udskyde det erhvervsrettede uddannelsesvalg, indtil man er lidt klogere og ved, hvad man vil,« siger Peter Koudahl.

Han mener, det er her, regeringen bør gribe fat, hvis flere unge skal lokkes til at vælge en anden vej end gymnasiet.