Unge får pisk - ældre får kage

Af
| @CarstenTerp

Unge skal arbejde for kontanthjælpen, mens ældre skal behandles mere lempeligt. Det mener et stort flertal af danskerne ifølge ny måling. Forskning viser, at vi er udstyret med et indre kompas, der fortæller os, hvem der har krav på hjælp, og hvem der må klare sig selv. Politikerne har stort set frie hænder til at piske unge.

Foto: Foto: Thinkstock.

ALDERSFORDEL De unge skal have med grovfilen, mens de ældre skal stryges med hårene. Byt rundt på de to faktorer, og du har taget første spadestik til din egen politiske grav.

Sådan lyder budskabet fra flere forskere, efter at en ny A4-meningsmåling viser, at danskerne er langt mere villige til at sende unge end ældre ledige ud at skovle sne eller klippe hæk i såkaldte nyttejob. Ifølge målingen mener 86 procent af danskerne, at ledige mellem 18 og 30 år skal arbejde i nyttejob for kontanthjælpen. Derimod er det kun 30 procent af danskerne, som mener, at ledige over 60 år skal sendes ud i nyttejob.

»Tallene viser med al tydelighed, at holdningen til at sende unge i nyttejob er meget mere positiv end til at sende ældre i nyttejob,« siger seniorkonsulent og økonom Peter Halkjær fra Ældre Sagen.

Og den opfattelse har direkte gennemslag i den politik, der føres, vurderer professor Christian Albrekt Larsen, som forsker i arbejdsmarkedspolitik ved Aalborg Universitet.

»Det er simpelthen en politisk vindersag at skrue bissen på over for de unge og en tabersag at gøre det over for de gamle,« siger Christian Albrekt Larsen.

Selv om pensionsalderen er 67 år – og stigende – og flere ældre er raske og rørige, forventer vi nok stadig, at folk over 60 år er svækket af alderdom. Det vurderer velfærdsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

»Der er en opfattelse af, at de gamle har leveret, og derfor er de i gammeldags forstand værdigt trængende. Vi stiller færre krav til dem, og de har mere ret til at få en offentlig forsørgelsesydelse,« siger Bent Greve.

Nogle lømler, som skal hjælpes

Fra 1. januar næste år begynder kommunerne at sætte kontanthjælpsmodtagere, uanset alder, til eksempelvis at udføre havearbejde for pensionister, vedligeholde motionsanlæg eller tælle biler. Og otte ud af ti danskere bakker op om de såkaldte nyttejob, viser en ny analyse, der er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Opbakningen er størst, når det handler om at sætte unge i sving. Her er næsten ni ud af ti danskere positive, men begejstringen falder i takt med, at de lediges alder stiger. Og kun tre ud af ti mener, at ledige over 60 år skal arbejde for kontanthjælpen.

Det forskellige syn på grupper af ledige er udtryk for en hård diskurs over for unge, som både ’strammere’ og ’slappere’ fra hver deres udgangspunkt bakker op om. Det forklarer ph.d.-stipendiat Mathias Herup Nielsen, som forsker i nyttejob ved Aalborg Universitet.

»Strammerne mener, at de antageligt uvorne unge skal disciplineres og rettes til og lære om ’noget for noget’,« siger Mathias Herup Nielsen og fortsætter:

»Slapperne synes, det er et frygteligt spild for samfundet og for det enkelte menneske, når man allerede som ung sidder udenfor, stille og passiv, mens man burde være på vej op af livets rangstige. I den optik gør man den unge en stor tjeneste ved at hjælpe ham videre. Og dermed smelter to modsatrettede fortællinger sammen i opbakningen bag den vidtgående og ret barske aktivering af den unge.«

De ældre får en kattelem

På Aalborg Universitet kan professor Christian Albrekt Larsen følge den hårde kurs over for de unge hele vejen tilbage til indførelsen af den aktive arbejdsmarkedspolitik for 20 år siden.

»Al aktiv arbejdsmarkedspolitik – ikke bare i Danmark, men også i andre lande – er startet over for de unge, og så har man lavet masser af overgangsordninger, der holder de ældre skadesløse,« siger Christian Albrekt Larsen. Han opridser et forløb, der illustrerer piskesving over unges hoveder kombineret med milde gaver til ældre.   

»Først satte man ind over for de 18-19-årige kontanthjælpsmodtagere. Så udbyggede man det til at gælde de 25-årige og derefter almindelige arbejdsløse. Men samtidig gik man lempeligt til værks over for de ældre. Man lavede overgangsordninger for de 50-årige og senere for de 55-årige. Samtidig stillede man ingen krav om aktivering af dem,« siger Christian Albrekt Larsen og pointerer:

»Med seniorjobbene har man igen lavet en kattelem oppe i toppen – for dem der er oppe i alderen.«

Man høster, som man sår

Når vi gang på gang går med til særregler for ældre, hænger det sammen med, at de set med befolkningens øjne har gjort sig mere fortjent til belønninger, end unge har. På baggrund af studier i Danmark og Australien har Christian Albrekt Larsen fundet frem til, at folk danner deres mening om, hvem der fortjener støtte fra staten, ud fra fem såkaldte værdighedskriterier.

Hvor værdig, man er til at modtage en ydelse, hænger sammen med, i hvor høj grad man opfylder følgende kriterier:

  • Ingen kontrol over egen situation.
  • Behov for en given ydelse.
  • Tilhørsforhold til en bestemt gruppe.
  • Taknemmelighed over at modtage en ydelse.
  • Fortjeneste opbygget gennem lang tid.

»Ud fra disse kriterier danner folk sig nogle billeder af, hvor moralsk værdige forskellige grupper er til at modtage en ydelse,« forklarer Christian Albrekt Larsen.

Mens ældre scorer højt på alle fem parametre, har unge overordentligt svært ved bare at opfylde ét. Derfor er det mere legitimt at føre hård politik over for de unge og indføre lempelige ordninger for ældre.

Kontrol er afgørende

Især kontrollen over sin egen situation er afgørende, fremhæver Christian Albrekt Larsen. Folk uden skyld i egen ulykke har mere ret til at modtage hjælp.

»Folk i den arbejdsduelige alder er i kontrol over deres situation. De kunne i princippet tage job, hvis der altså er job at få. Det forventer man ikke af de gamle. Det er ikke deres skyld, at de er blevet gamle eller handicappede,« siger han og uddyber:

»Så længe man kan putte folk i uforskyldt-kassen, så vil vi gerne give penge til dem. Vi vil gerne behandle dem lempeligt. Men hvis det er deres egen skyld, så kan de eddermame lære det,« siger Christian Albrekt Larsen.

Den holdning ser ud til at gælde, uanset hvor man kommer fra. Professoren fremhæver, at alle mennesker danner deres holdning til, hvem der er værdigt trængende, ud fra de samme kriterier. De fungerer som et moralsk kompas, der ligger dybt i os som mennesker.

»Man ser stort set det samme mønster, lige meget om man er i et protestantisk, katolsk eller buddhistisk land. Man vil først og fremmest gerne bruge penge på de ældre og de handicappede, så kommer de syge, herefter de arbejdsløse, og så kommer immigranterne til sidst. Man har nærmest sådan en universel skala i synet på, hvilken gruppe man gerne vil støtte,« forklarer Christian Albrekt Larsen.

På nakken af de unge

Og det er da heller ikke småting, unge arbejdsløse må lægge krop til i dag, hvis man spørger Yngresagens formand, Anders V. Andreasen. Han mener, at skiftende regeringer i årevis har været på nakken af de unge.

»Ligesom den forrige regering fører den nuværende regering en forfølgelsespolitik, hvor man gør alt, hvad man kan, for at gøre forholdene for unge arbejdssøgende så dårlige som muligt ved at tage penge fra dem,« siger Anders V. Andreasen.

Han mener, at hård retorik om dovne unge, der hellere vil have kontanthjælp end at finde et arbejde, er helt ude af trit med virkeligheden. Den er med til at forstærke befolkningens opfattelse af, at de unge mest af alt trænger til et los bagi.

»Der er skabt denne her forestilling om, at unge er dovne, på trods af at vi har en generation af unge i dag, der er de bedst uddannede, de mest ambitiøse og mindst alkoholindtagende i mange år. Medierne fremmaner et billede af, at unge hellere vil have kontanthjælp end at finde et arbejde,« siger Anders V. Andreasen.

Og hos Ældre Sagen er man ikke interesserede i, at de ældre puttes i kasser.

»Nye generationer af ældre vil helst ikke sættes i bås som nogle, man skal tage særlige hensyn til,« siger seniorkonsulent Peter Halkjær.

I stedet for at skære alle over én kam burde man tage udgangspunkt i den enkelte ledige, mener han.

»I stedet for at generalisere på tværs af alder og se unge og ældre som hver deres homogene gruppe, så skal man hellere have fokus på, hvad der kan hjælpe den enkelte person tilbage i job,« siger Peter Halkjær.

Det bakker Anders V. Andreasen fra Yngresagen op om. Han kritiserer regeringen for at indrette nyttejobordningen på en måde, hvor der tænkes i kasser frem for på den enkelte lediges muligheder.

»Den måde, man laver de her nyttejob på, det er ikke ved at kigge på den enkelte. Det gælder bare om at sende en eller anden tilfældig arbejdsløs, ung eller gammel, ud i et fuldstændigt tilfældigt job,« mener Anders V. Andreasen.

Mette Frederiksen får frit spil

Christian Albrekt Larsen understreger, at den moralske logik, der ligger indbygget i værdighedskriterierne, er så stærk, at den overdøver vores politiske præferencer.

Det betyder, at også venstreorienterede vælgere, der traditionelt bekender sig til blødere værdier, er parat til at spanke de unge. Samtidig er borgerlige vælgere med tradition for en hård kurs over for ledige indstillet på at skåne de ældre. 

Det giver ifølge Christian Albrekt Larsen politikerne frit spil til at skrue op sanktionerne over for de unge.

»Der er næsten ingen politisk modvind i at behandle dem hårdere. For man kan få befolkningen med på det næsten lige meget hvad. Med kontanthjælpsreformen kan beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nærmest gøre, hvad hun vil over for de unge, for befolkningen vil ikke agere bagstopper,« siger Christian Albrekt Larsen.

Derimod er der begrænsede muligheder for at lægge pres på de ældre, vurderer professoren.

»Her er der en folkelig bagstopper. Og det ved politikerne godt. Man kan komme i uføre, hvis man lægger pres på de gamle,« siger Christian Albrekt Larsen.

Han mener, det skaber en politisk barriere, der i værste fald kan medføre forkerte politiske beslutninger.

»Man kan godt komme til at behandle mennesker uretmæssigt – simpelthen på grund af deres alder. Man kan godt spørge, om ikke en hård kurs er lige så effektiv over for de gamle, som den er længere nede i alderen?’ Det tror jeg, nogle økonomer vil sige,« siger Christian Albrekt Larsen, og fortsætter:

»Så vi kan godt have en situation, hvor man med en vis berettigelse kan stille spørgsmålet: Gad vide, om vi kommer til at behandle de gamle for blidt?«