Unge får ingen særbehandling

Af Jens Peter Houe

Få unge oplever, at deres arbejdsgiver gør en særlig indsats for at fastholde dem på arbejdspladsen, viser A4-undersøgelse. Hvis arbejdsgiverne ikke begynder at tage større hensyn til den yngre generation, kan det koste virksomhederne dyrt på længere sigt, advarer ekspert.

GENERATIONSKLØFT Arbejdsgiverne skriger efter arbejdskraft, men alligevel gør de intet særligt for at holde på deres unge medarbejdere. Kun 14 procent af unge mellem 22 og 29 år, der arbejder mindst 30 timer om ugen, oplever, at deres arbejdsplads gør en særlig indsats for at holde fast på dem, viser ny undersøgelse fra Analyse Danmark foretaget for Ugebrevet A4.

Den samme opfattelse har de ældre kolleger. Kun hver femte af medarbejderne over 29 år oplever, at deres arbejdsgiver gør noget særligt for at holde på de unge ansatte. Hverken i den private eller offentlige sektor lefles der for den yngre generation.

Forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Jens Christian Nielsen undrer sig over arbejdsgiverne:

»Det er meget overraskende, at virksomhederne ikke gør mere for at fastholde de unge i en tid med små årgange, højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Uden en særlig indsats for de unge og deres individuelle behov vil det blive meget svært for arbejdsgiverne at rekruttere og fastholde de unge i fremtiden,« påpeger Jens Christian Nielsen.

Han advarer virksomhedsledere og personalechefer imod at overse og glemme de unge:

»De oplever ikke nødvendigvis MUS-samtaler og lærlingeprogrammer som en særlig indsats for dem. Man skal som virksomhed være opmærksom på, hvor de unge er i deres individuelle livsbane, og hvordan de trives socialt. De unge vil have socialt samvær, ros, anerkendelse og mulighed for nye spændende arbejdsopgaver. De kommer med kvalifikationer og en uddannelse, som de vil have lov at bruge. Derfor skal der tages individuelle hensyn til de unge,« fastslår Jens Christian Nielsen.

Hold kæft-kultur udbredt

Ungdomsforskeren forklarer, at de unge vil respekteres som enkeltindivider, og at det eksempelvis kan være svært i mange bygge- og håndværksvirksomheder, hvor man skal stikke piben ind og ikke har meget at skulle have sagt.

»En traditionel arbejdspladskultur frastøder helt klart de unge fra virksomheden. De er ikke som den ældre generation, som bare smøger ærmerne op og smører lidt ekstra knofedt på. Nej, hvis de ikke føler sig tilpas, søger de mod nye græsgange,« siger Jens Christian Nielsen.

Mattias Tesfaye er murerarbejdsmand, 27 år og kender til de store problemer, der kan opstå, når unge for første gang sætter deres ben på en arbejdsplads.

»I håndværks- og byggebranchen er der ikke meget plads til alt det der, man kalder for »human ressource«. Måske sidder ledelsen og taler om det oppe på hovedkontoret som en smuk ide, de har formuleret i en personalepolitik, og som er blevet godkendt af direktionen, men mellemlederne kører fortsat den gammeldags stil ude på byggepladserne, hvor det vigtigste er, om der er ordrer i bøgerne, og at arbejdet laves til tiden,« understreger Mattias Tesfaye, som til daglig arbejder på en stor byggeplads i Ishøj.

Den unge murer oplever ikke, at arbejdsgiverne gør nogen særlig indsats for de unge.

»Det kan da godt være, at vi får to flasker vin til jul, men meget længere rækker den sociale kontakt ikke. Der kommer ikke nogen og spørger, hvad vi er interesseret i af efteruddannelse, og hvordan vi ellers har det,« fastslår Mattias Tesfaye, der også er tidligere formand for 3F Ungdom.

Med mere end 20.000 ansatte har Post Danmark formuleret tykke bøger om personaleforhold. Og selv om postgiganten har mange unge ansatte, gøres der heller ikke her en særlig indsats for at fastholde de unge i virksomheden, siger Hans Erik Nielsen, vicedirektør i Post Danmark med ansvar for personaleforhold.

»Vores personalepolitik gælder for alle ansatte, og de unge får ingen særbehandling, men deltager på lige fod i MUS-samtaler og tilfredshedsmålinger,« understreger Hans Erik Nielsen.

Han vil ikke være med til at indføre særligt favorable forhold for unge:

»Når de unge først er kommet ind, bliver de behandlet ligesom alle andre. Det kan jo skabe problemer på en arbejdsplads, hvis man giver de unge bedre forhold end de ældre. Vi kan ikke lave individualiserede løsninger for enkelte unge medarbejdere, da det vil skabe ulemper og utilfredshed hos ældre ansatte. Vilkårene er ens for alle, og vi kan for eksempel ikke ændre mødetiderne. Vores kunder er jo i forvejen utilfredse med ikke at få posten til tiden.«

Hans Erik Nielsen mener alligevel ikke, det er realistisk at fastholde de unge postbude:

»Jeg tror, de unge er sådan indrettet, at de altid vil shoppe rundt mellem forskellige arbejdspladser, og det er der ikke så meget at gøre ved. Vi har især meget svært ved at fastholde de unge ufaglærte, og det gør vi ikke noget særligt for at modvirke. De mere veluddannede unge fokuserer vi på at tilbyde gode karrieremuligheder og kompetenceudvikling,« siger Hans Erik Nielsen.

Det er ikke kun arbejdsgivernes manglende indsats for de små ungdomsårgange, som kan skabe problemer. Også det første møde med de ældre kolleger kan være en brat opvågnen efter en lang skolegang, som har drejet sig om de unges egne individuelle behov og interesser. A4’s undersøgelse viser, at hver femte medarbejder mellem 22 og 29 år føler, at de ældre kolleger er skeptiske over for dem, fordi de er unge og mangler erfaring.

Generationskonflikt

Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen vurderer, at den yngre generation vil have en masse faglige udfordringer, som de kan have svært ved at håndtere, når de står midt i dem. De ældre mener, de unge er forkælede og krævende, og derfor kan de let blive skeptiske over for de unges arbejdsindsats.

»I dag er der meget få unge, som vil arbejde med rutinepræget arbejde, som kræver udholdenhed. I stedet er det mere afløst af, at man skal kunne stille krav og have personlige mål,« siger Jens Christian Nielsen.

Mattias Tesfaye oplever, at mange nyuddannede unge har store problemer med at vænne sig til arbejdspladskulturen og jargonen i håndværks- og byggebranchen.

»I skolen er vi flasket op med, at vi skal være kritiske, individualistiske og formulere vores egne drømme at gå efter. Det er også rigtigt på en del af arbejdsmarkedet. Men hovedparten af de danske lønmodtagere kommer ikke ud et sted, hvor det er deres egen individuelle selvrealisering, som er i højsædet. På langt de fleste arbejdspladser inden for LO-området er man stadigvæk bare et nummer i rækken. Hvis jeg ringer og melder mig syg, spørger de ikke om mit navn og ønsker mig god bedring. Nej, de spørger om mit lønnummer.«

Ifølge Mattias Tesfaye tager mange unge skolekulturen med ind på arbejdspladsen. De stiller kritiske spørgsmål ved alt og har svært ved at finde deres plads i fællesskabet, hvilket kan forklare, at de ældre kolleger er skeptiske.

»De ældre kolleger har været her i 40 år, og de gider ikke diskutere alting. De beder de unge om at holde kæft og gøre, hvad der bliver sagt. Der er ikke plads til rundkredspædagogik og diskussion på en byggeplads,« fastslår Mattias Tesfaye