Unge er superglade for deres uddannelse

Af

Langt de fleste unge er tilfredse med deres ungdomsuddannelser. Det gælder også på de tekniske skoler, der ellers er blevet kritiseret voldsomt. Men frafaldet er stort.

JUBIII Om de går i gymnasiet, på HF, på handelsskole eller på en teknisk skole – det gør ingen forskel. Unge mellem 16 og 19 år er særdeles glade for den ungdomsuddannelse, de er i gang med. Hele 8 ud af 10 unge er alt i alt meget tilfredse eller tilfredse med deres uddannelse, og kun 1 ud af 15 er decideret utilfreds. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 987 unge fra gymnasiet, HF, HTX og erhvervsuddannelserne.

Det mest overraskende er, at eleverne på erhvervsuddannelserne – de tekniske skoler – stort set er lige så tilfredse med deres uddannelse og lærere som gymnasieeleverne og de studerende på HF. Dette til trods for, at de tekniske skoler har været udsat for en markant kritik i de senere år, samtidig med at mange unge springer fra netop de tekniske skoler.

Men ungdoms- og uddannelsesforsker fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, Noemi Katznelson, er ikke så overrasket over, at de unge er glade for deres uddannelse – også de tekniske skoler.

»Der har været så meget fokus på de unge, der springer fra, at man kan komme til at tro, at alt er hat og briller på ungdomsuddannelserne. Det er lige som i folkeskolen, hvor overeksponeringen af alt det, som ikke fungerer, får en til at tro, at alt er skidt,« siger hun.

Hun mener, det er vigtigt at holde fast i de gode historier, hvis 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en ungdomsuddannelse, som er regeringens erklærede mål.

De erhvervsfaglige skoler har haft og har stadig et stort problem med unge, der ikke gennemfører uddannelsen. Cirka halvdelen af de unge, som begynder på en erhvervsfaglig uddannelse, gør den ikke færdig, og på gymnasiet er der omkring 20 procent, der aldrig får huen sat på hovedet.

Noemi Katznelson ved fra sin forskning, at de unge sagtens kan være tilfredse med uddannelsen, selv om de overvejer at holde op. En undersøgelse, hun har foretaget, viser, at 27 procent af de unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse overvejer at gå ud, også selv om mange af dem ikke er decideret utilfredse med uddannelsen. Deres overvejelser skyldes måske private årsager, dårlig økonomi og så videre.

Samtidig mener forskeren, at de unge i mindre grad end tidligere er kritiske over for deres uddannelsesinstitutioner og lærerne og i stedet tager problemer på deres egne skuldre.

»De unge er blevet mere individuelt orienteret, og hvis de har problemer eller barrierer i forbindelse med uddannelsen, tager de det mere på sig selv frem for at give uddannelsen skylden. De siger ikke, at niveauet er for højt, men at de ikke kan følge med, eller de siger, at de ikke passer til uddannelsen,« siger forskeren.

Opsvinget giver tilfredshed

Formanden for Erhvervsskolernes Elev-organisation, Jonathan Simmel mener, at det økonomiske opsving er hovedforklaringen på de studerendes tilfredshed.

»Det er blevet noget nemmere at få en læreplads, og bare for nogle få år siden havde mange store spekulationer over, om de overhovedet kunne gennemføre uddannelsen, fordi de ikke kunne få en læreplads,« siger formanden, der dog minder om, at der stadig er for få praktikpladser.

Han mener også, at mange får en succesoplevelse, når de skoletrætte kommer fra folkeskolen, og pludselig står med et værktøj i hånden og er gode til noget.

Alligevel forlader for mange stadig uddannelsen, mener Jonathan Simmel, og han skyder skylden på Folketinget, der i 2000 med Reform 2000 gjorde erhvervsskolerne langt mere in-

dividualiserede med mange små moduler, som de studerende selv skulle sammensætte. Det betyder ifølge Jonathan Simmel, at det sociale liv er dårligt, og at de svage studerende har svært ved at overskue studiet.

Folketinget vedtog en ny lov før sommerferien om erhvervsskolerne, som skulle rette op på det høje frafald. Jonathan Simmel mener dog stadig, at studiet lægger for meget vægt på ansvar for egen læring.

»Der er stadig ikke ressourcer på skolerne til at tage sig af de svage elever, og der er for mange lærerfri timer. Samtidig går det ud over det sociale miljø, at der ikke er nogle faste klasser efter de første 20 uger,« siger han.

Undersøgelsen tyder på, at formanden har ret. Selv om 78 procent af de studerende på erhvervsskolerne er tilfredse med uddannelsen, er kun cirka halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne tilfredse med studiemiljøet og det sociale sammenhold.

Faglig stolthed

Lærerne på de tekniske skoler glæder sig over, at mange elever er tilfredse med deres uddannelse, men det er ikke godt nok, når mange samtidig forlader uddannelsen, mener formand for Dansk Teknisk Lærerforbund, Jan Hjort.

»Det overrasker mig ikke, at mange er tilfredse. Lærerne og lederne gør deres bedste og har en faglig stolthed. Vi bliver dog også nødt til at fokusere på, at mange har stemt med fødderne og har forladt uddannelserne,« siger Jan Hjort.

Han mener, at der stille og roligt er blevet skåret ned på erhvervsskolerne i de seneste 15 år. For eksempel er der blevet mindre kontakt mellem lærerne og de unge, og de unge har flere lærerfrie timer, mener formanden.

Folketinget har vedtaget at tilføre erhvervsskolerne 750 millioner kroner ekstra over tre år, men Jan Hjort mener ikke, det er nok til at løfte opgaverne.

»Pengene forslår som en skrædder i helvede, da der over en årrække er blevet skåret ned. Redskaberne og de økonomiske ressourcer står ikke mål med kravene om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en uddannelse,« siger Jan Hjort.

Han mener, at lærernes pædagogiske kompetencer ikke er gode nok. Derfor skal den pædagogiske grunduddannelse for erhvervsskolelærerne styrkes, og så skal lærerne have mere efteruddannelse, mener Jan Hjort.

Frafaldet på gymnasierne er ikke så stort som på de tekniske skoler, og formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening Peter Kuhlman er heller ikke overrasket over, at eleverne alt i alt er godt tilfredse med deres uddannelse. Rektoren advarer dog imod at tegne et alt for rosenrødt billede af uddannelsen.

»Der er mange, der er glade for det sociale liv, ungdomskulturen og caféaftenerne, men mange er ikke så glade for undervisningen, kan ikke lide matematik og tysk, og kan ikke følge med.«

Han fortæller, at han har smidt elever ud, fordi de forsømmer undervisningen og ikke laver deres opgaver. Deres reaktion er at sige, »jamen jeg har det jo så godt.«

Ifølge rektoren har mange unge svært ved at lave »en langsigtet indsats« i deres eget liv, og kan til gengæld ikke udsætte deres »behovstilfredsstillelse«. De unge giver simpelthen nemmere op, og prøver i stedet noget nyt.

»Det hænger også sammen med en ungdomskultur, som er meget orienteret om forbrug. Skirejserne er nærmest blevet institutionaliseret på gymnasiet, og eleverne skal også en tur til Bulgarien i sommerferien. De skal have nye mobiltelefoner, tøj og helst ud torsdag, fredag og lørdag,« siger Peter Kuhlman.

Forbruget skal også dækkes, og ifølge rektoren betyder det, at mange unge har 20 til 25 timers erhvervsarbejde, og dermed får for meget fravær og forsømmer at aflevere deres opgaver.

Peter Kuhlman mener, at flere elever i gymnasiet har valgt den forkerte uddannelse.

»32 procent af eleverne, der går ud, vælger en anden ungdomsuddannelse og valgte altså forkert fra begyndelsen. Der er behov for en bedre vejledning af de unge om, hvad det kræver at gå i gymnasiet og på andre ungdomsuddannelser,« siger rektoren.