Trækfugle

Unge er parat til et flaksende arbejdsliv

Af Charlotte Holst (A4@ugebreveta4.dk)

De yngste på arbejdsmarkedet har erkendt, at de konstant vil få nye arbejdsopgaver. Og mange er parat til hyppige jobskift og videreuddannelse, viser ny undersøgelse. 'I dag siger unge, de er loyale, hvis de bliver et halvt år det samme sted', fortæller forfatter. Omskifteligheden kræver større fokus på uddannelse, mener fagforbundet HK.

Unge er indstillet på at gå ud og ind ad mange arbejdspladser i løbet af deres liv, viser ny undersøgelse. De unge får enormt meget frihed til at gøre mange ting, men ikke ret meget tryghed og sikkerhed, konstaterer forfatter. 

Unge er indstillet på at gå ud og ind ad mange arbejdspladser i løbet af deres liv, viser ny undersøgelse. De unge får enormt meget frihed til at gøre mange ting, men ikke ret meget tryghed og sikkerhed, konstaterer forfatter. 

Foto: Iris/Scanpix.

 

Lang og tro tjeneste i jobbet er ved at være en saga blot. Det genkendelige arbejdsliv er skiftet ud med et flimrende billede af flygtige ansættelser, utallige jobskift og hurtigt forældede kompetencer. Over halvdelen af de unge 18-25-årige i job tror da heller ikke på, at de løser de samme arbejdsopgaver om fem år. Det viser en ny undersøgelse, Epinion har udført for fagforbundet HK.

Dermed har de unge læst skriften på skærmen. Det mener fagforbundet HK’s formand Kim Simonsen, hvis medlemmer ofte påvirkes meget direkte af den teknologiske udvikling.

»En stor del af arbejdsmarkedet forandrer sig med rivende hast blandt andet på grund af teknologien, og det er blevet langt mere ualmindeligt at have den samme arbejdsgiver i 25 år,« siger Kim Simonsen.

Undersøgelsen viser også, at en stor del i aldersgruppen 18-45 år har lyst til at arbejde inden for flere fag eller professioner i løbet af deres arbejdsliv, og også gerne videreuddanner sig. Lysten til at afprøve noget nyt er lidt mindre hos dem, der har passeret de 45 år.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Der er dog ikke markant forskel på aldersgrupperne, og tendensen med at vi skal være i konstant udvikling er heller ikke ny, oplyser Mette Lykke Nielsen. Hun er lektor på Center for Ungdomsforskning og har undersøgt unges opfattelser af arbejdslivet.

»Det er en udvikling, vi også kender fra den internationale ungdomsforskning. Det er meget vanskeligt at opretholde ideen om et fast defineret endemål; at ungdommen slutter, når man har færdiggjort en uddannelse, har fået et fast fuldtidsjob og er kommet sikkert i havn,« siger Mette Lykke Nielsen.

At sejle sikkert i ’havn’ vil ikke ske for en stor del fra den yngste generation.

»Ungdommen har ikke noget fast defineret endemål mere; rækken af trædesten ind i voksenlivet fortsætter så at sige. Tidligere kunne midlertidige stillinger være en trædesten ind i en mere fast stilling, men for flere og flere unge er det ikke en mulighed,« siger Mette Lykke Nielsen.

Må ikke blive trivielt

En af dem, der er relativt nyudklækket på arbejdsmarkedet, er 25-årige Anine Madsen. Hun er overassistent ved Københavns Politi og arbejder med serviceopgaver i materiel-depotet i en afdeling på Amager.

Der må gerne være noget i mit arbejde, der er genkendeligt og trygt, men der skal helst også ske meget nyt. Anine Madsen, 25 år og overassistent ved Københavns Politi.

Hun kalder det »en lille smule angstprovokerende«, at arbejdsmarkedet er så omskifteligt. Men hun er heller ikke interesseret i at stå stille.

»Hvis det endte som i gamle dage, altså at det blev meget trivielt - det ville være det værste, synes jeg. Der må gerne være noget i mit arbejde, der er genkendeligt og trygt, men der skal helst også ske meget nyt,« siger Anine Madsen.

Hun ville nok hurtigt se sig om efter noget andet, hvis hendes arbejde gik hen og blev for ensformigt.

»Jeg tror, jeg ville mærke efter og sige: Nu er vi der, hvor jeg ikke føler, jeg lærer mere, så er det måske med at komme videre,« siger Anine Madsen, der er i gang med sit første år som fastansat kontorelev og stadig føler sig udfordret i jobbet.

25-årige Anine Madsen er i gang med sit første år på arbejdsmarkedet. Trivialitet i arbejdslivet står for hende som noget af det værste. Men det er også lidt angstprovokerende med omskifteligheden, synes hun. (Foto: Privat)

Hendes tilgang passer med det billede, Simon Fuglsang Østergaard fra Instituttet for Fremtidsforskning tegner af den yngste generation på arbejdsmarkedet.

»Unge har i dag andre ønsker til deres karriere end deres forældre havde, da de var unge. Deres job skal give mening, både personligt og professionelt, og gør det ikke det, så kigger de sig om efter et andet,« siger Simon Fuglsang Østergaard, der arbejder med fremtidens arbejdsmarked.

Skal nå flere liv i løbet af ét

Anine Madsen og hendes generationsfæller er vænnet til, at omskiftelighed, foranderlighed og tempo er grundvilkår. Mette Lykke Nielsen henviser til den tyske sociologiprofessor Hartmut Rosa, der i bogen ‘Fremmedgørelse og Acceleration’ redegør for det, han kalder »social acceleration«. Det betegner følelsen af, at livets tempo accelererer.

»Vi skal så at sige nå at leve flere liv i løbet af ét liv, fordi vi gør mange flere ting på kortere tid og nogle gange på én gang. Eksempelvis skifter vi langt oftere job,« siger Mette Lykke Nielsen og fortsætter:

»Det kan skabe frustration, men det kan også betyde, man føler, man får mere ud af livet. Man kan læse tallene i undersøgelsen sådan, at en del unge kan se karriereskift som en positiv mulighed for at komme langt mere rundt på arbejdsmarkedet, eller at de sådan set bare forholder sig realistisk og positivt til, at midlertidighed vil kendetegne deres arbejdsliv.« 

Ekspert: Bagsiden er utryghed

Claus Skytte er foredragsholder og forfatter til flere bøger om, hvordan ny teknologi forandrer vores samfund og arbejdsmarked. Han holder foredrag på blandt andet højskoler og siger, at unge i dag er vant til at tage for sig af et bugnende fad af muligheder.

Unge er vokset op med at hoppe ind i en GoMore-bil sammen med fire, de ikke kender, og med at tjene ekstra ved at leje deres lejlighed ud til turister via Airbnb. Men de grubler ikke meget over, hvad teknologien og udviklingen kan få af negative følger, mener han.

»De har så mange værktøjer og muligheder, men de tænker ikke nødvendigvis over, hvad de mange muligheder vidner om. De ser ikke konsekvensen af, at de jo kommer til at indgå i prekariatet. De får enormt meget frihed til at gøre mange ting, men ikke ret meget tryghed og sikkerhed,« siger Claus Skytte.

Må konstant nyorientere sig

Med ‘prekariatet’ henviser Claus Skytte til den - voksende - gruppe af løst- og projektansatte, deltidsmedarbejdere, freelancere og mennesker med mange småjob, som er en international tendens.

Nogle kan godt lide at arbejde på den måde og - som undersøgelsen også tyder på - så er især de yngre åbne over for det lidt ustabile arbejdsliv. Men den manglende økonomiske og sociale stabilitet kan gøre det svært at planlægge sin fremtid, påpeger Mette Lykke Nielsen.

Det kan være et pres hele tiden at skulle nyorientere sig på arbejdsmarkedet. Mette Lykke Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning

»Du kan måske ikke blive godkendt til et huslån og så videre. De unge køber ikke huse i samme omfang som tidligere, de modtager økonomisk hjælp fra deres forældre og bor hjemme i længere tid,« Mette Lykke Nielsen.

Den korte jobmæssige tidshorisont kan også gøre det svært at få ro mentalt.

»På samme måde som arbejdsløshed er stressende på grund af manglende horisont og sikkerhed på længere sigt, på samme måde kan det være et pres hele tiden at skulle nyorientere sig på arbejdsmarkedet og se efter det næste job,« siger Mette Lykke Nielsen.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Et trin videre

Livslang uddannelse er løsningen, når man skal ruste arbejdstagerne til omskifteligheden, siger HK-formand Kim Simonsen. Derfor er uddannelse også hovedoverskriften ved de igangværende trepartsforhandlinger.

Verden er kompliceret, og derfor skal man konstant dygtiggøre sig. Kim Simonsen, formand for HK

»Det er afgørende, at vi får sikret dem, der allerede er i gang på arbejdsmarkedet, så de oplever, det bliver mere overskueligt, enkelt og billigt at tage efter- og videreuddannelse, som de kan bruge med det samme,« siger Kim Simonsen.

De to gyldne hjørnesten er livslang videre- og efteruddannelse samt ’det dobbelte uddannelsesløft’. Det sidste betyder, at man som eksempelvis ufaglært skal kunne komme videre til noget faglært. Er man faglært skal man kunne bygge på med eksempelvis akademi- og diplomuddannelser.

»Vi taler ikke om, at alle skal være ledere eller træde op af karrierestigen, men man skal hele tiden kunne komme et trin videre. Verden er kompliceret, og derfor skal man konstant dygtiggøre sig,« siger Kim Simonsen.

Noget de adspurgte i undersøgelsen tilsyneladende også selv er opmærksomme på - på tværs af generationer. 

En udfordring for fagbevægelsen

Omskifteligheden betyder også stigende individualisme, og det er kendetegnende for den yngste generation på arbejdsmarkedet er, at de ruster sig individuelt, siger Mette Lykke Nielsen. Kombineret med de uens og flaksende karrieremønstre er det en udfordring for fagbevægelsen, mener Claus Skytte.

Der skal skabes en ny form for fagbevægelse. Claus Skytte, foredragsholder og forfatter

»Dybest set kan fagbevægelsen jo takke proletariatet for, at den eksisterer. I dag er målet ikke lige så entydigt. Der skal skabes en ny form for fagbevægelse, hvor man skal finde fælles interessepunkter for grupper af mennesker, der laver noget vidt forskelligt.«

»Min mor havde det samme job hele livet på den samme skole. Jeg har selv haft syv-otte  job i min karriere. Og man var loyal, hvis man var på en arbejdsplads i tre år. I dag siger unge, de er loyale, hvis de bliver et halvt år det samme sted,« siger Claus Skytte.

Det er ikke kun en udfordring for arbejdsgiverne i forhold til at holde på medarbejderne, men også for fagbevægelsen, erkender Kim Simonsen. Han er dog optimistisk.

»De unge vil gerne fællesskaber. Men vi skal forholde os til, at man har mange skift og ikke har de samme kolleger i 30 år. Det betyder, at fællesskaberne måske ikke primært skal være bygget op på fag, men på de mange fælles interesseområder vi har, såsom barsel, løn under sygdom og så videre.«

På et spørgsmål om, hvorvidt det er en god udvikling, at man konstant skal genopfinde sig selv, svarer Kim Simonsen:

»Da jeg startede med at arbejde i Grenå Kommune, var der én computer, og den måtte eleverne ikke røre. For mig har det været naturligt at følge med udviklingen, og det er det for mange. Andre skal støttes og hjælpes. Det vigtigste er, at man har faglighed og mod på det nye, og at man ikke bliver overladt til sig selv.«