Unge dropper uddannelse

Af

I næsten hver tiende kommune er de unge i dag dårligere uddannet end i 2003. I flere egne har hver tredje person under 40 år ingen uddannelse. Det er en katastrofe, mener flere eksperter. For de ufaglærte job forsvinder, og Danmark skal klare sig på viden i fremtiden.

U-DANNET Billund, Ishøj, Lolland og seks andre kommuner er de unge i dag dårligere uddannet end i 2003.

Regeringen og Folketingets målsætning er ellers, at 85 procent af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse næste år. Og i 2015 er målet hele 95 procent. Men i fem kommuner er udviklingen gået helt i stå og i ni kommuner er det ligefrem gået den forkerte vej. Dermed halter 14 ud af landets 98 kommuner – svarende til hver syvende – efter regeringens uddannelsesmål.

Det viser en analyse af uddannelsesniveauet blandt de 20-40-årige, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

»Det er helt grotesk, at uddannelsesniveauet falder i kommunerne. Unge uden uddannelse, får det rigtigt svært i fremtiden, fordi vi ved, at der bliver markant mindre behov for ufaglærte på arbejdsmarkedet. Hvis de unge først er gået i gang med at arbejde og er afhængige af lønchecken, får de sjældent en uddannelse senere. Det er: ’Én gang uden uddannelse - altid uden’,« konstaterer Mie Dalskov, privatøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

Hun peger på, at folk uden uddannelse typisk har lavere indkomst og højere risiko for at miste jobbet, når krisen kradser.

Forskningsleder Torben Pilgaard Jensen for AKF, Anvendt Kommunalforskning, beklager, at flere unge i bestemte kommuner dropper uddannelse.

»Det er meget uheldigt. Når unge mangler en uddannelse, stiger risikoen markant for at blive afhængig af varige overførselsindkomster. Det er helt afgørende, at unge får forudsætningerne for at begynde på en ungdomsuddannelse og ikke dropper ud,« siger han.

Udviklingen gik i stå

Fra 1991 til 2002 gik det ellers glimrende med at få flere unge i uddannelse. Andelen af 20-40-årige, som kun kunne fremvise folkeskolens afgangsbevis, faldt fra 31 til 23 procent. Men fra 2002 er udviklingen gået i sneglefart, og sidste år havde 22 procent af de unge ifølge Danmarks Statistik stadig ingen uddannelse ud over folkeskoleniveau.

Når udviklingen er gået i stå, skyldes det især, at mange unge begynder på en uddannelse, men stopper, når det ikke lykkedes at finde en praktikplads. Det fortæller Anders Holm, professor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet med speciale i uddannelse og arbejdsmarked.

»Der er sket en ændring, så færre virksomheder ønsker at tage lærlinge. Arbejdet er blevet mere komplekst og kræver større ansvarlighed, og det er blevet sværere at finde noget, som lærlingen kan lave,« siger han.

Anders Holm peger på, at industri- og fremstillingssektoren, som traditionelt har haft mange lærlinge, langsomt skrumper ind. I stedet opstår flere vidensvirksomheder, og de har ikke samme tradition for at oprette praktikpladser.

Udkantsområder uden uddannelse

Det er især mænd, som aldrig får en uddannelse, fordi de ikke får praktikplads som for eksempel håndværker, mekaniker eller industriarbejder. Kvinderne har lettere ved at komme i praktik indenfor handel og ældreplejen, hvor der er behov for ekstra hænder. 25 procent af mænd mellem 20 og 40 år har i dag ikke en ungdomsuddannelse. For kvinderne er det 19 procent.

De dårligt uddannede unge klumper sig sammen i udkantsområderne af Danmark. På Vestsjælland, Lolland-Falster, nord for Limfjorden og i enkelte kommuner på Fyn og Sønderjylland har hver tredje ung ingen uddannelse ud over folkeskolen.

På Lolland-Falster er problemet med unge uden uddannelse akkurat lige så stort som for fem år siden. Det ærgrer borgmester i Lolland Kommune, Stig Vestergaard (S), at der ikke er sket en forbedring.

»Det er ikke særligt rart. De fleste unge tager væk fra Lolland-Falster, når de skal tage en uddannelse.«

Stig Vestergaard forudser, at uddannelsesniveauet igen vil stige under finanskrisen, fordi mange ufaglærte ikke kan finde job. For at få unge i gang med en uddannelse har kommunen netop afsat 2,4 millioner kroner.

»Under opsvinget gik mange unge direkte i gang med at arbejde efter folkeskolen, men nu er uddannelsesstederne propfyldte,« siger han.

I Ishøj går det langsomt den gale vej med at få unge i uddannelse. Næsten alle begynder, men mange fuldfører ikke. I 2003 havde 32 procent af de unge ingen ungdomsuddannelse. I 2008 var tallet steget til 32,4 procent.

»Ishøj har alle de tilbud til de unge, som der skal være, men hvis opbakningen i hjemmene til at tage en uddannelse mangler, så er det svært at gøre noget. Det er ikke godt for kommunen, at unge står uden uddannelse. Vi arbejder hele tiden på at gøre det bedre,« understreger borgmester Ole Bjørnstorp (S).

Han peger på, at kommunen satser på lektiecafeer, så de unge får forudsætninger for at læse videre.

De ubegavede på landet

Udkantsområderne af Danmark risikerer at sygne hen, når mange ikke får en uddannelse. Professor Anders Holm fra Københavns Universitet forklarer, at de kloge unge flytter væk for at uddanne sig. Tilbage bliver de ufaglærte.

»Den sorte teori er, at Danmark bliver mere regionalt opdelt mellem, hvor de ubegavede og de begavede bor. Byerne huser de veluddannede, og tilbage på landet bor de mennesker, som ikke har et formål med at flytte sig selv. Konsekvensen bliver, at virksomheder ikke slår sig ned i udkantsområderne, fordi de vil mangle velkvalificeret arbejdskraft. Danmark bliver opdelt i vækstområder og udørkner, hvor erhvervslivet går i stå, og boligpriserne styrtdykker,« ræssonerer professoren.

Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra AKF bider mærke i, at langt fra alle yderområder klarer sig dårligt. For eksempel er Ringkøbing-Skjern Kommune markant bedre end Thy og Lolland til at få unge ind på ungdomsuddannelser.

»I flere vestjyske kommuner er det lettere at få en ungdomsuddannelse uden at skulle pendle langt ud over kommunegrænsen. Det er vigtigt, at de erhvervsfaglige uddannelser ligger tæt på. Det er også afgørende, at de enkelte uddannelsessteder er bedre til at fastholde de unge, så de ikke dropper ud.«

AKF har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at erhvervsskolerne blandt andet kan mindske frafaldet ved at inddrage kommunale forvaltninger, når en ung er i risiko for at afbryde uddannelsen. Et andet råd lyder, at lade de unge starte på en produktionsskole, hvor de bliver godt klædt på til erhvervsuddannelsen.

Torben Pilegaard Jensen mener, at det er centralt for landkommunerne at satse på flere erhvervsfaglige uddannelser. Når unge er færdige med uddannelsen, kan de blive i hjemegnen og arbejde som for eksempel blikkenslager eller håndværker. Gymnasierne fungerer derimod som en snabel i lokalområdet. De unge bliver suget op og sendt videre til storbyen for at læse videre. Den trafik højner ikke uddannelsesniveauet i landkommunerne.

Nordfyns Kommune er et af de få steder, som bryder mønstret og har fået markant flere unge i uddannelse. I 2003 var 32 procent af de unge uden uddannelse, men i dag er det 27 procent.

»Mangel på uddannelse skaber dårligdom. Kommunen har længe haft det som fokusområde at få de unge i uddannelse,« siger borgmester Bent Dyssemark (V).

Kommunen har blandt andet ansat flere i beskæftigelsessekretariatet, der kontakter unge arbejdsløse og hjælper dem i uddannelse. Kommunen bliver præmieret med større refusion fra staten, så det betaler sig at gøre en aktiv indsats.

En ny type skolegang

Socialdemokraternes uddannelsesordfører kalder det en katastrofe, at så mange unge stadig står uden ungdomsuddannelse. Uddannelsesordfører Christine Antorini mener, at det er et tydeligt bevis på, at der er behov for 13 års obligatorisk skolegang for alle.

»Det er ikke lige så godt, at unge får et arbejde som en uddannelse. Når man er helt ung, skal man i uddannelse. Punktum. Danmark har hvilet på laurbærbladene og bildt sig selv ind, at vi har et fantastisk uddannelsessystem, der får alle med og er verdens dyreste. Det har vi overhovedet ikke. Vi er nødt til at genfortælle, hvor vigtigt det er at få en uddannelse.«

Hun tilføjer, at de bogligt svage ikke skal bænkes i 13 år, men at der skal oprettes nye praktiske uddannelser, der får alle med.

SF’s uddannelsesordfører Nanna Westerby deler ønsket om en ny type praktiske uddannelser. Hun kritiserer, at regeringen gradvist har skåret i midlerne på flere uddannelsessteder.

»Vi skal løfte kvaliteten i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Der skal være færre studerende i klasserne og mere kvalitet. Det er ikke godt nok, når unge går ud af folkeskolen og ikke er i stand til at tage en ungdomsuddannelse,« siger hun.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) forsvarer, at uddannelsesniveauet hos de unge ikke for alvor er hævet de seneste år. Fra 2002 til 2008 var der godt gang i det økonomiske opsving, og mange unge foretrak et job frem for at sidde på skolebænken.

»Nu skal alle unge i gang med et job eller en uddannelse. Regeringen roser de kommuner, som gør det rigtigt godt med at få de unge i uddannelse - og så er der nogle, som gør det skidt. Med ungepakken, giver vi et skub til de kommuner, som ikke kan finde ud af det,« siger Bertel Haarder.

Afviser 13 års skolegang

Regeringen fremsatte ungepakken i september, og undervisningsministeren pointerer, at flere af de helt unge allerede er i gang med en uddannelse, og at frafaldet på ungdomsuddannelserne falder. Han kunne ikke drømme om 13 års obligatorisk skolegang for at sikre, at alle får mindst en ungdomsuddannelse.

»For mange skoletrætte er et job den første sejr, de får. Skolen har været et nederlag. De unge er forskellige, og nogle unge lærer bedst ved at arbejde,« mener ministeren.

Han er ikke helt sikker, men tror, at regeringen nok skal nå målsætningen om, at 85 procent af de unge får mindst en ungdomsuddannelse næste år. Nogle kommuner vil ifølge ministeren uden problemer opfylde målsætningen. For at få flere i uddannelse har regeringen afsat en milliard kroner, der skulle føre til 5.000 ekstra praktikpladser.

Landsorganisationen LO mener, at unge bør have en garanti for, at de – når de er startet på en uddannelse – også kan gennemføre den. Manglen på praktikplads skal ikke være en stopklods.

Sekretær i LO Ejner K. Holst understreger, at det er på høje tid, at flere unge får en uddannelse. Under finanskrisen gennemlever Danmark en hidsig erhvervsudvikling, hvor mange ufaglærte job forsvinder.

»De job kommer aldrig tilbage. Efter krisen bliver de nye job på et meget højere niveau. Der er basis for, at de kommuner, hvor få unge har en uddannelse, virkelig tænker over, hvad de skal gøre.«