Unge dropper ud og havner på kontanthjælp

Af

Tre gange så mange unge som for fire år siden dropper i dag ud af en uddannelse og havner på kontanthjælp. Efter nytår tvinges de tilbage på skolebænken. Men det nytter ikke, hvis ikke man får skabt uddannelser, der passer til skoletrætte unge, siger forskere. Enhedslisten og DF er enige om, at der mangler egnede tilbud.

Foto: Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

SKOLETVANG Antallet af unge under 30, som dropper ud af en uddannelse for så at havne på kontanthjælp, er eksploderet over få år. I løbet af det seneste år er det sket 21.845 gange – tre gange så meget som for fire år siden, hvor unge kun gik fra uddannelse til kontanthjælp 7.373 gange, viser statistik fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Men det store frafald på uddannelserne bør ikke komme bag på politikerne, mener Ulla Højmark Jensen, som forsker i inklusion af sårbare unge på Aalborg Universitet.

»Hvad havde man forestillet sig? Når man presser så mange unge ind i uddannelsessystemet, vil der ske frafald,« siger hun.

Derfor ligger der en enorm udfordring, når politikerne fra nytår vil sende endnu flere unge retur til skolebænken. Kontanthjælpsreformen medfører, at tusinder af unge skal uddanne sig i stedet for at modtage kontanthjælp. Er de ikke klar til det, vil de blive sat i et forløb, der skal gøre dem klar til senere at begynde på en uddannelse.

En stor gruppe af de unge magter imidlertid ikke den traditionelle undervisning på ungdomsuddannelser og erhvervsskoler, vurderer Ulla Højmark Jensen.

»Det er hovedløs gerning, hvis man fortsætter med at proppe unge ind på uddannelser, som ikke matcher deres behov og ressourcer. Når unge falder fra uddannelserne, nytter det ikke at tilbyde dem mere af det samme,« siger hun.

På Christiansborg er Enhedslisten stærkt kritisk over for ideen med at pålægge alle unge at uddanne sig.

»Uddannelse er noget, som man skal ønske sig og have lyst til. Man kan tvinge en person til at sidde i en skoleklasse, men indlæring kan man ikke diktere. Når regeringen vælger at bruge pålæg og tvang, drejer det sig om, at man ikke har evnet at inspirere unge på uddannelserne,« siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

Bettina kan ikke overskue uddannelse

Krisen har stor betydning for, at antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er eksploderet, forklarer Anne Görlich, ph. D. studerende i sårbare unge og uddannelse fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Tidligere brugte unge et sabbatår med at arbejde som kassedame, gøre rent eller servere i en café, men de typiske ungdomsjob er overtaget af andre. Derfor havner de unge ofte på kontanthjælp, hvis de dropper ud af studiet.

Betina Bundgård Sørensen på 27 år fra Vinderup i Vestjylland har tidligere læst til pædagog og social- og sundhedshjælper, men uden at gennemføre. Hun er bekymret for at blive tvunget i gang.

»Jeg kan ikke rumme uddannelse i mit hoved. Det er svært at koncentrere sig om at lave lektier, når man ikke har gjort det i lang tid. Når man samtidig skal finde et andet sted at bo, er det svært at kapere,« siger hun.

Med reformen bliver kontanthjælpen for unge erstattet af en uddannelsesstøtte, som er på samme niveau som SU. For Betina betyder det, at hun ikke længere har råd til lejligheden. Økonomien stresser hende, og uddannelse kan hun ikke overskue.

»Folk har ret i, at det ikke skal kunne betale sig at få kontanthjælp i forhold til SU. Men har de slet ikke tænkt på, at reformen kan ødelægge mange menneskers liv? Jeg bruger lang tid på bare at sidde og tude, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med mit liv. Der burde være en anden måde at gøre det på,« mener hun.

Erhvervsskoler: Unge ledige er ikke vores problem

Efter nytår pålægger kontanthjælpsreformen de unge ledige at studere, men deres motivation er ikke nødvendigvis i top. Erhvervsskolerne forsøger at inkludere mange elever, men fremover vil der ikke være plads på uddannelserne til Betina og tusindvis af unge kontanthjælpsmodtagere, hvis de mangler de nødvendige kvalifikationer. Det fastslår direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov.

»Der skal ikke være erhvervsuddannelser til alle. Vi kommer til at stille krav ved indgangen til skolerne. Kan man ikke leve op til dem, må man finde på en anden uddannelse. Og hvad det så er? Det ved jeg ikke,« siger han.

Erhvervsskolerne arbejder hårdt på at nedbringe et højt frafald og få et bedre image. De mål hænger dårligt sammen med at skulle uddanne unge kontanthjælpsmodtagere, der presses i uddannelse.

»Det fokus erhvervsskolerne har på kvalitet og krav i uddannelse stritter mod rummelighed,« erkender Lars Kunov.

Kontanthjælpen klæber sig fast

Selv om det giver udfordringer at få de unge arbejdsløse i uddannelse, er det ingen løsning at lade dem blive på passiv forsørgelse, vurderer arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Fra januar til oktober i år har næsten 90.000 unge under 30 år modtaget kontanthjælp. Det er 34.000 flere end i samme periode i 2007. Situationen bliver værre af, at de unge – stik imod regeringens målsætning – er længere tid på kontanthjælp end tidligere, og gennemsnittet nu er over et halvt år.

Der er derfor flere gode argumenter for at sætte ind med mere uddannelse, fortæller Thomas Bredgaard.

»Får man ikke en uddannelse, er sandsynligheden for at få en karriere på offentlig forsørgelse høj. Selv om det lykkes at uddanne dem, kommer de dog til at konkurrere om job efter uddannelsen og risikerer at blive ledige igen. Det at blive arbejdsløs giver et negativt stempel på ryggen, der skal overvindes,« siger han.

Uddannelser mangler til unge ledige

Rundt omkring i landet er kommuner og uddannelsesinstitutioner ved at lave forberedelsesforløb, som skal gøre de unge klar til uddannelse. Men hvordan forløbene skal se ud, er stadig uklart fortæller Poul Kirkegaard, intern udviklingschef for EUC Syd, Sønderjyllands største uddannelsesinstitution.

»Der er ingen afklaring af, hvor korte eller lange forløbene bliver. Den økonomiske ramme er usikker og endnu ikke afklaret med jobcentrene. For lærerkollegiet giver det en enorm udfordring. Processen er ikke optimal og skaber frustration, men det har vi vænnet os til. Det nytter jo ikke at hyle over det, for sådan er det nu engang, når politikerne laver store ændringer på uddannelsesområdet,« siger han og fortæller, at forløbene ikke når at komme på plads til nytår, men inden april måned.

Heller ikke i Slagelse er alle de forløb på plads, som skal sørge for at sluse de unge kontanthjælpsmodtagere godt i gang med uddannelse. Overgangen fra kontanthjælp til uddannelse kan i dag ellers være en hård omgang, oplever Anne Bahn Eghøje, afdelingschef på jobcentret.

»Det er et stort chok fra nogle unge at komme fra vores system til uddannelser, hvor der bliver stillet krav fra dag et. Nogle unge kan ikke leve op til kravene og føler sig fremmedgjorte i uddannelsessystemet eller har tidligere negative erfaringer, som gør det svært for dem at tro på, de kan tage en uddannelse,« siger hun.

Flere uddannelser er på vej

Undervisningsministeriet oplyser, at unge ledige på lige fod med alle andre kan søge ind på alle uddannelser, som de er kvalificerede til.

Regeringen arbejder på at lave nye typer uddannelsesforløb, som sikrer, at flere unge gennemfører en uddannelse. Det drejer sig om en reform af erhvervsskolerne, der træder i kraft august 2015, og en fleksuddannelse, der er målrettet de unge, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Ingen af delene er dog på plads endnu.

»Det hele er ikke løst. Vi mangler at få erhvervsskolereformen på plads først. Jeg ved ikke, om Christiansborg har været for hurtig til at gennemføre kontanthjælpsreformen,« siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører fra Dansk Folkeparti.

Ingen tillid til uddannelse

Ulla Højmark Jensen fra Aalborg Universitet mener, at der er brug for at gribe uddannelse anderledes an, hvis det skal lykkes at uddanne de mange unge.

»Nogle unge har behov for, at det at gå i skole gribes an på en ny pædagogisk måde, så de oplever mening og glæde ved at lære noget. De fleste unge vil gerne have en uddannelse. De orker bare ikke mere traditionel undervisning med en lærer og en tavle,« siger hun.

Og ungdomsforsker Anne Görlich er enig i, at det er nødvendigt med uddannelser, som matcher de unge. For er de først droppet ud flere gange fra en uddannelse, mister de tilliden til, at skolegang er godt.

»De unge føler sig meget presset ud i uddannelse. Det kan være godt, hvis de klarer det, men presset kan tage overhånd, så de føler, at de tager en uddannelse for andres skyld. Det er vigtigt med fokus og dialog med de unge, så de mærker faglig progression. Det duer ikke, hvis de efterlades i en uddannelse foran en computer,« siger hun.

I Vinderup håber Betina Bundgård Sørensen, at det lykkes at få en uddannelse og bagefter hurtigt et job. Selvom det er svært, vil hun gerne væk fra kontanthjælpen.

»Det bliver en kamp at få en uddannelse, men jeg tror, at jeg bliver glad for det i sidste ende. Men når jeg bliver færdig og søger job, hvad sker der så? Jeg er bange for, om det nytter noget. Er der et job bagefter – eller skal jeg på kontanthjælp igen?«