Unge: Det er surt at være lærer

Af | @IHoumark

Eleverne forstyrrer undervisningen, og forældrene pisker rundt med lærerne i folkeskolen. Det indtryk har mange unge og vælger derfor ikke at læse til lærer. Ifølge eksperter bør mange forældre en tur i skammekrogen for mangel på respekt for underviserne.

FOLKESKOLE Urimelige forældre, forkælede elever og en luset løn. Det er den tre-i-én af dårligdomme, som præger folkeskolelæreres hverdag anno 2009. Sådan er oplevelsen i hvert fald hos de unge, der har folkeskolen i frisk erindring. I en undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 beskriver et stort flertal af de 18-25-årige lærerfaget som et hårdt job uden anerkendelse.

En af de unge, der for nylig har observeret skolelærernes hverdag, er 19-årige Mina Bernardini, som er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hun er helt på bølgelængde med de tre ud af fire i A4’s undersøgelse, som erklærer, at »jeg forstår godt, at mange unge ikke gider være lærere«.

»Lærerjobbet i sig selv er sådan set spændende, for man er med til at forme mennesker i en tidlig alder. Men samtidig er man presset af dårlige arbejdsforhold og dårlig løn, og ens arbejde bliver ikke særlig værdsat. Derfor tiltaler jobbet ikke mig og mange andre på min alder,« siger Mina Bernardini.

Unges afsmag for lærergerningen viser sig tydeligt i statistikkerne. Blandt andet ved at færre og færre unge søger ind på læreruddannelserne. Antallet af ansøgere styrtdykker – fra 5.200 i 2002 til 2.700 i 2008.

De unges negative syn på folkeskolen råber på reaktion fra forældre og politikere. Det mener journalist og forfatter Lars Olsen, som er aktuel med bogen ”Den sociale smeltedigel”, der handler om udviklingen i folkeskolen.

»Folkeskolen er en grundpille for vores kultur og sociale sammenhængskraft. Derfor er det helt afgørende, at både lærere og elever trives i folkeskolen,« fastslår Lars Olsen.

Urimelige forældre

Det er ikke helt ved siden af, når næsten 9 ud af 10 unge i A4’s undersøgelse mener, at det er et hårdt og krævende job at være lærer. Det mener professor og centerleder Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

»Der stilles væsentligt større krav til lærerne i dag end for blot 10 år siden. Og det er især forældrene, som stiller krav. De forlanger, at der bliver gjort en hel masse i skolen for deres børn både fagligt og socialt. Lærerne får nu mange opringninger fra forældre, som kerer sig om deres ”projektbørn”. Til sammenligning skal vi ikke mange år tilbage, før det var sådan, at lærerne stort set kun hørte fra forældre, når forældrene kom til skole-hjem-samtale,« siger Niels Egelund.

Forældres mangel på respekt forgifter mange læreres hverdag. Det indtryk har psykolog – og tidligere formand for Børns Vilkår gennem mange år – John Aasted Halse.

»Mange forældre til børn i folkeskolen bedriver undergravende virksomhed. Det sker ved, at de hjemme taler nedsættende om skolen og lærerne. Og at forældrene automatisk går i brechen for deres barn, når der har været en konflikt mellem barn og lærer. På den måde får barnet i stigende grad indtryk af, at man ikke skal tage lærerne alt for alvorligt,« siger John Aasted Halse.

Det er meget sundt, at forældre og elever forholder sig kritisk til lærerne og folkeskolen. Men en del forældre er for negative, mener professor Niels Egelund fra DPU.

»Den anti-autoritære bølge er gået så vidt, at mange forældre i dag har svært ved at sætte grænser for både deres egen og deres børns opførsel. Mange forældre er simpelthen blevet for kritiske over for lærerne og for lidt konstruktive i deres samarbejde med lærerne,« siger Niels Egelund.

Det kan godt være, at forældrene brokker sig, men ukonstruktive er de sjældent. Det mener Benedikte Ask Skotte, formand for skolebestyrelsernes forening Skole og Samfund.

»Der er jo ingen forældre, som vil hverken lærere eller elever det ondt. Når de sætter spørgsmålstegn ved lærernes måde at undervise på eller indholdet i undervisningen, så bunder det jo som regel i bekymring for barnet og udbyttet af skolegangen. Forældrene bør ses som positive medspillere og ikke et onde,« siger Benedikte Ask Skotte.

Lærerne ønsker et godt og tæt samarbejde med forældrene, fastslår formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

»Som lærer bliver alting naturligvis meget nemmere, hvis forældrene bakker op om undervisningen. Det kan forældrene eksempelvis gøre ved at lade være med at tage på ferie med børnene uden for skoleferierne. Den slags sender nemlig et dumt signal om, at ”det der henne i skolen er ikke så vigtigt”,« siger Anders Bondo Christensen.

Savner skulderklap

I A4’s undersøgelse mener færre end hver sjette af de unge, at lærerne får anerkendelse for deres arbejde. De få skulderklap og følelsen af at blive set ned på får også nogle lærere til at forlade faget i utide.

»Noget af det, jeg hører lærere beklage sig en del over, er manglende respekt for dem og deres fagkundskab. Eksempelvis har jeg hørt en 60-årig gå på efterløn med den begrundelse, at han var dødtræt af, at politikerne på Christiansborg vil bestemme ting i elevplaner helt ned i detaljen,« siger Anders Bondo Christensen.

9 ud af 10 unge i A4-målingen mener, at eleverne generelt mangler respekt for lærerne. Den mangel på accept af læreren som autoritet er et problem, mener professor Niels Egelund:

»I forhold til tidligere er der flere børn nu, som er socialt utilpassede og har svært ved at koncentrere sig. I næsten alle klasser i folkeskolen sidder to-tre børn, som læreren må bruge 40-50 procent af sin tid på.«

Forfatter Lars Olsen ønsker, at der bliver gjort mere for at skabe disciplin og respekt for lærerne.

»For at gøre det mere attraktivt at være lærer og forbedre folkeskolen skal der arbejdes mere intensivt med at skabe respekt. Eksempelvis som det allerede sker i dag på nogle skoler, hvor elever og lærere i fællesskab udformer klasseregler for, hvordan man taler til hinanden og opfører sig,« siger Lars Olsen.

I de senere år er begrebet klasseledelse dukket op på de professionshøjskoler, hvor man kan uddanne sig til lærer. Klasseledelse går ud på, at lærerne i højere grad skal påtage sig rollen som autoritet og ikke blot være børnenes legeonkel.

»Ligesom der er kommet flere forældre, som har svært ved at sætte grænser, så er der også mange lærere, der har svært ved det. Derfor er det i stigende grad nødvendigt, at lærerne bliver undervist i at være tydelige autoriteter. De skal blive i stand til at overbevise elever og forældre om, at de er eksperter i at lære fra sig, og at det fortjener respekt,« siger psykolog John Aasted Halse.

Kolde kontanter har betydning

I A4’s undersøgelse bliver de unge spurgt om, hvad der skal til, for at flere får lyst til at gå ind i lærerfaget. Ud af ni svarmuligheder er de to mest populære, at der skal pumpes flere penge ind i folkeskolen, og lærerne skal have mere ind på lønkontoen. 19-årige Mina Bernardini siger:

»Vi kommer ikke uden om, at lønnen betyder en del for vores valg af uddannelse. Specielt i en krisetid som nu.«

Forfatter Lars Olsen giver de unge ret i, at det er nødvendigt at forbedre de helt grundlæggende forhold for lærerne.

»Som det fremgik under overenskomstforhandlingerne i fjor, så er det en generel opfattelse i befolkningen, at lærere og andre med en mellemlang uddannelse i det offentlige er sakket for langt bagud i løn og personalegoder i forhold til privatansatte. Men det kommer desværre nok til at tage mindst 10 år, før afstanden er formindsket til det acceptable,« siger Lars Olsen.

Sammenlignet med de andre nordiske lande får danske lærere ifølge professor Niels Egelund en udmærket løn, og han tvivler på, at højere løn vil gøre lærejobbet meget mere tiltrækkende.

»Når de unge peger på mere i løn til lærerne og flere ressourcer til skolerne, er det sådan nogle automatsvar på udfordringen om at gøre lærerjobbet mere attraktivt. Jeg tror mere på at lægge læreruddannelsen ind under universiteterne og gøre den længere. Det vil give lærerne bedre karrieremuligheder, og længere uddannelser udløser som regel også højere lønninger,« siger Niels Egelund.

At gøre læreruddannelsen endnu mere akademisk vil være en stor fejltagelse, mener forfatter Lars Olsen:

»Det akademiske miljø på DPU går ud fra, at alle unge tænker som deres studerende. Læreruddannelsen skal ikke være mere akademisk, men have stærkere fokus på selve opgaven med at stå i et klasselokale og formidle viden. De unges svar viser, at den afgørende barriere for at rekruttere flere lærere er utilfredsheden med de daglige arbejdsforhold i skolen, herunder den manglende respekt fra forældre og elever.«