Unge betaler tusindvis af kroner for optagelse på drømmestudie

Af Gitte Skov

Vil du være læge, musiker eller ingeniør er adgangen til studiet gratis. Men drømmer du om at blive journalist, skuespiller eller reklametekstforfatter kan adgangen koste dig dyrt. Flere offentlige uddannelsesinstitutioner lokker unge med kurser, der skal forbedre deres chancer for optagelse på drømmestudiet – mod betaling. De studerende er oprørte og både universitetsrektorernes formand og undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) ser problemer i tendensen.

FOR-LOMME Hvert år søger cirka 650 unge ind på Statens Teaterskoles skuespilleruddannelse i København. Men nåleøjet er så lille, at kun otte af de håbefulde skuespilleraspiranter får en plads på studiet. For mange er drømmen om et liv på de skrå brædder så stor, at de gerne betaler formuer for privattimer hos færdiguddannede skuespillere eller på optagelsesforberedende højskoleophold. Og den betalingsvilje har nu også Statens Teaterskole fået øjnene op for. Derfor tilbyder skolen for første gang i år et to ugers sommerkursus, der skal forberede 40 af de håbefulde unge til optagelsesprøven på skuespilleruddannelsen – for den nette sum af 4.500 kroner per næse.

Inspirationen kommer blandt andet fra en scenekunstskole i London, som Teaterskolen samarbejder med, fortæller Sverre Rødahl, der er rektor på Statens Teaterskole i København.

»Det må allerede betragtes som en succes. Vi fik dobbelt så mange ansøgere som dem vi havde plads til, så der er helt klart et behov, og derfor fortsætter vi næste år med at tilbyde et lignende kursus også til ansøgere til andre af vores uddannelser,« siger han og tilføjer:

»Hovedårsagen er, at vi gerne vil møde den efterspørgsel, der er. Det betyder noget for os, at vi kan ruste ansøgerne bedre til optagelsesprøverne og at vi kan tilbyde et professionelt læringsmiljø med vores egne undervisere. Desuden kan vi tjene penge på det, og det har vi behov for i disse sparetider. Det giver nemlig også lidt penge i kassen til os.«

Men Statens Teaterskole er ikke alene. Også på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har man set muligheden for at tjene lidt ekstra penge ved at udbyde et helårskursus til de studerende, der har fået afslag efter optagelsesprøven til deres drømmestudie på Kreativ Kommunikation, til en pris på 34.200 kroner. Og unge med en Cavlingpris i maven kan for 7.950 kroner komme på to ugers vinterskole,  der forbereder dem til optagelsesprøven på Journalistik på Aarhus Journalisthøjskole.

Hos rektorkollegiet i organisationen Danske Universiteter er formand Jens Oddershede, der også er rektor på Syddansk Universitet (SDU), langt fra begejstret for tiltagene.

»En adgangsprøve har til formål at teste de forudsætninger og kompetencer, man har, når man kommer ind som studerede. Prøvens formål er ikke at bestå prøven. Hvis der udbydes særlige kurser, som har til formål at gøre det nemmere at bestå testen, så har prøven mistet sit formål,« siger Jens Oddershede og henviser til, at han finder det meget usandsynligt, at SDU ville begynde at tilbyde kurser, som eksempelvis kunne hjælpe kommende lægestuderende til nemmere at bestå den test, som giver adgang til lægestudiet på SDU.

Hos de studerende synes formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Magnus Pedersen, at den kommercielle tankegang er gået for vidt på uddannelsesinstitutionerne.

»Vi synes, at det er dybt problematisk, for det betyder, at der ikke er lige adgang til fri uddannelse. Det her er et brud på det gratisprincip vi har for uddannelse i Danmark,« siger Magnus Pedersen.

Han frygter, at tendensen kan betyde, at flere unge føler sig presset til at betale for et kursus, hvis de skal have en chance ved optagelsesprøverne. Og det pres kan gøre, at de, der har råd eller har forældre der har råd, får en fordel i kampen om de eftertragtede studiepladser.

Men uden brugerbetaling ville kurserne slet ikke blive udbudt på de offentlige uddannelsesinstitutioner.   Kommunikationschef på DMJX, Frank Christensen forklarer:

»Kreativ Basis og Journalistisk Vinterskole ligger under vores efter- og videreuddannelsesudbud, som er baseret på egenbetaling fra kursisternes side. Vi kan af gode grunde ikke tilbyde disse forløb gratis, da vi ikke modtager fuld taxametertilskud på disse uddannelser, sådan som det er tilfældet med vores fuldtidsuddannelser. Samtidig har vi fået et opdrag fra Undervisningsministeriet som pålægger os at udbyde efter- og videre uddannelse afledt af vores fuldtidsstudier. Det at tænke kommercielt er ikke et fyord hos os, vi sonderer hele tiden behovet for nye uddannelser, og det gælder også i forhold til forberedende og introducerende kurser,« siger han.

Og ét af de behov har DMJX fundet blandt de unge, der modtog et afslag på optag til linjen Kreativ Kommunikation. De fik således alle sammen med afslaget et brev, hvor de opfordres til at tage et grundkursus »som ruster dig rigtig godt til reklamebranchen, og forøger dine chancer markant for at komme ind på Kreativ Kommunikation til næste år«, som der står i brevet.

Rektorformand: Spekulation

Kurset varer et år og foregår to aftener om ugen. Og så koster det 34.200 kroner. Men efter sigende virker det. Flere af dem, der bliver optaget på Kreativ Kommunikation, har nemlig deltaget på det brugerbetalte grundkursus inden de søgte optagelse.

Men netop linket mellem optagelse og det egenbetalte kursus mener formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Magnus Pedersen er farlig.

»Når kurserne i en eller anden form udbydes af samme uddannelsesinstitution, som også varetager optaget, er det meget problematisk, hvis de kædes direkte sammen med optagelse. Man kan få oplevelsen af, at dem, der deltager på kurserne, kommer foran i køen, både fordi de er blevet dygtigere og fordi de er blevet undervist af underviserne, der skal bedømme dem ved optagelsesprøven.«

Helt i tråd med de studerende mener også rektorformanden, Jens Oddershede, at penge er en skidt begrundelse for at tilbyde disse kurser på offentlige uddannelsesinstitutioner.

»Det er ikke alt, som man kan tjene penge på, som man nødvendigvis skal udbyde. Der er også noget, der hedder moral og etik. Og jeg synes ikke at moralen holder til, at vi kan forberede folk til at bestå en specifik form for prøve. Man spekulerer jo i, at man er en meget populær uddannelse, der har nogle prøver, man skal gennemføre for at blive optaget. Min moral kan ikke holde til den her form for ageren,« siger rektor fra Syddansk Universitet, Jens Oddershede.

Det er da heller ikke alle de kreative uddannelser med optagelsesprøver, der har taget guldkalven til sig. På Forfatterskolen i København, der modtager 300 ansøgninger til 6-8 studiepladser om året, er forberedelseskurser ikke noget man vil tilbyde. Musikvidenskab og idrætsuddannelsen på Aarhus Universitet afstår også fra at udbyde optagelsesprøveforberedende kurser. Og heller ikke Danmarks Designskole i København har planer om at udvide med forberedelseskurser. Men det har været drøftet på skolen, fortæller pressechef Kristian Rise:

»Vi synes, at der ligger et dilemma i, at man risikerer at give dem, der har deltaget på et forberedelseskursus en følelse af, at de er bedre stillet end andre i forhold til optag. Der ligger næsten et løfte om, at hvis man følger kurset, så kvalificerer man sig til skolen. Og det dur jo ikke.«

På Skuespilskolen ved Aarhus Teater har rektor Eva Jørgensen heller ikke for nuværende planer om at afholde forberedelseskurser, men hun forstår godt at kollegerne i København har kastet sig ud i det.

»Alle kunstuddannelser er klemte på pengepungen, og her er en mulighed for at lave relevant arbejde, som man også tjener penge på. Det handler jo lige så meget om at forhindre en masse mennesker i at spilde deres tid ved tidligt at give dem erfaringer med arbejdet som skuespiller, der får dem til at tænke enten ’det er lige det, jeg vil’ eller ’det er virkelig ikke noget, jeg skal’,« siger Eva Jørgensen.

Ekspert: Betaling er rimeligt

Hvorvidt kurserne er en god idé eller ej, er der altså delte meninger om blandt uddannelsesinstitutionerne selv. På Aalborg Universitet mener professor ved Institut for Læring og Filosofi Palle Rasmussen, der har speciale i uddannelse, at det kan være ganske fornuftigt at de offentlige uddannelsesinstitutioner tager kampen op med private udbydere om at udbyde forberedelseskurser.

»Vi vil jo gerne have, at folk får en uddannelse, og ved man ikke præcis hvad det er, man går ind til, så kan det være fornuftigt at blive rustet ved hjælp af et sommerkursus om faget. Så slipper man jo også for at vælge forkert og spilde sin tid,« siger Palle Rasmussen.

Og at det koster et beskedent beløb, synes han også er rimeligt.

»Det, at der er betaling for det, det er lidt mere en gråzone, men det kan nok være rimeligt med én eller anden form for betaling, for der er tale om en særydelse til nogle bestemte grupper, der efterspørger noget bestemt. Så det er ikke urimeligt at kræve lidt betaling, men der bør være kontrol med, hvordan priserne beregnes.«

De studerende i DSF synes derimod, at det er et direkte skråplan med de egenbetalte forberedelseskurser udbudt af offentlige uddannelsesinstitutioner.

»Det her handler om mere end bare forberedelseskurserne. I Danmark har vi et princip om gratis og lige adgang til uddannelse. Det har vi jo fordi, det er vigtigt som samfund at vi har lige adgang, så uddannelse ikke er afhængig af dine forældres eller din egen økonomiske situation. Men når man forsøger at gøre uddannelsesinstitutionerne til private virksomheder, der skal tjene penge, så ender vi i den her slags problemstillinger. Derfor synes vi, at der skal være en lov, der forbyder brugerbetaling på uddannelse,« siger Magnus Pedersen.

Han ser kurserne her som endnu et eksempel på brugerbetaling på de offentlige uddannelser. Øvrige eksempler er dels de eksamensforberedende kurser, som mange studerende betaler for i dyre domme, og dels den brugerbetaling som siden 2003 har omfattet suppleringskurser for bachelorer, der skifter til en ny overbygning på kandidatniveau.

Kurser skal være undtagelse

På Christiansborg er forskningsordfører hos Socialdemokraterne, Rasmus Prehn positiv overfor, at uddannelserne hjælper de unge på vej til den rigtige uddannelse, og hvis kurserne kan få flere til at gennemføre en uddannelse, er det godt, mener han. Men han er bekymret for, at det økonomiske incitament på sigt kan tage overhånd.

»Det er farligt, hvis fokus på uddannelserne bliver økonomi og profitoptimering. I den helt absurde og yderste konsekvens, så kunne man risikere, at uddannelsesinstitutionen endte med at afvise nogen, fordi de har brug for at få folk til at tage de forberedende kurser, der kvalificerer dem til optagelsesprøven. Det er der ikke tale om nu, men man skal passe på, at der ikke etableres en almen accept af, at disse kurser er nødvendige for at komme gennem nåleøjet til en drømmeuddannelse,« siger Rasmus Prehn.

For at imødekomme frygten for at de unge føler sig presset til at betale i dyre domme for forberedelseskurser, mener professor ved Aalborg Universitet, Palle Rasmussen, at staten bør udstikke nogle forskrifter om, hvordan der må annonceres for kurserne, så der ikke opstår et pres på aspiranterne.

Og den er undervisningsminister, Troels Lund Poulsen (V), helt med på.

»Hvis man laver kurser, der indirekte tvinger unge til at tage et kursus for, at de stilles bedre ved optagelse på et studie, så er det et problem. Det ser jeg med stor alvor på,« siger han og tilføjer:

»Det må ikke hænge i luften, at det kan tolkes sådan, at der er en kobling mellem de her forberedelseskurser og optaget på uddannelserne. På baggrund af det, du bringer op, vil jeg nu se nærmere på, hvordan det her forholder sig.«

Forskningsordfører fra Socialdemokraterne Rasmus Prehn mener desuden, at der påhviler uddannelserne et stort ansvar for at holde fokus på opkvalificering af de unge på kurserne.

»Det her må ikke blive en butik for fif og tricks til at snige sig nemmere ind på optagelsesprøven. Sker det, så får man en situation, hvor dem, der har penge til at tage kurset, får bedre mulighed for at bestå, og det er ikke hensigten,« siger han.