Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed

Af

De ledige kunne godt få et arbejde, hvis de virkelig ville. Det mener et flertal af de unge mellem 16 og 19 år ifølge en ny undersøgelse. Regeringens omtale af de arbejdsløse og mediernes stereotype fremstilling af kontanthjælpsmodtagere præger de unge, mener formanden for Landsorganisationen af Arbejdsledige.

TAG JER SAMMEN Stram ballerne og drop klynkeriet. Sådan lyder den kontante melding fra de unge på landets ungdomsuddannelser til Danmarks 106.600 ledige i en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Ugebrevet A4.

62 procent af de 1.278 unge, der deltager i Ugebrevet A4’s undersøgelse, erklærer sig enige i, at de fleste arbejdsløse godt kunne få et arbejde, hvis de virkelig ville. Blot 20 procent er uenige. De resterende svarer enten »ved ikke« eller »hverken enig eller uenig«.

Formanden for Landsorganisationen af Arbejdsledige Erling Frederiksen kalder undersøgelsens resultater triste, men forventelige.

»Politikerne har kørt en systematisk hetz mod de arbejdsløse, og det smitter af på de unges holdninger. Det krystalklare budskab har helt tilbage fra Karen Jespersens (V) tid som socialdemokratisk socialminister været, at de arbejdsløse bare skal tage sig sammen og finde sig et arbejde. Uagtet, at arbejdsløshed mere har at gøre med udbuddet af arbejde, end med de arbejdsløses villighed til at arbejde,« siger Erling Frederiksen.

Han tilføjer, at den holdning desværre også skinner igennem i mediernes dækning.

»TV2 har jo i mange år ikke kunne sige kontanthjælpsmodtager uden samtidig at skulle vise billederne af en bænk, en hund og en pose bajere,« siger Erling Frederiksen.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vi-bjerg kan til gengæld ikke forarges over resultaterne af Ugebrevet A4’s undersøgelse:

»Jeg kan ikke se de store problemer i de unges svar. Hvis ikke de unge skulle have en tro på, at man kan få et arbejde, hvem skulle så? Faktum er jo også, at mulighederne for at få et arbejde aldrig har været bedre,« siger han.

Socialdemokraterns arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov mener omvendt, at de unges holdninger bør vække dyb bekymring.

»De her tal kunne godt tyde på, at det er lykkedes for regeringen at slå igennem med en retorik om, at ledige bare sidder derhjemme med foldede hænder og ikke gider lave noget. Men det er jo ikke en mulighed, som man har i dag. Hvis man ikke vil arbejde og siger nej til aktivering og anvist arbejde, så ryger forsørgelsesgrundlaget. Man kan altså ikke sidde og hygge sig på samfundets regning,« siger han.

Arbejdsløse bliver stigmatiseret

Uanset hvor meget ansvar regeringen har eller ikke har for synet på landets ledige, så synes de unges holdninger at understrege en tiltagende stigmatisering af familier, der er berørt af ledighed.

Formanden for Landsorganisationen af Arbejdsledige Erling Frederiksen fortæller, at han i forbindelse med foredrag på landets skoler ofte oplever, at der ses skævt til børn af ledige.

»I dag er det værre at være på kontanthjælp end at arbejde sort eller snyde i skat. Børn fra familier, som er ramt af ledighed, bliver stigmatiseret, fordi de ikke kan prale med deres forældres arbejde,« siger Erling Frederiksen.

Medvirkende til denne udvikling er ifølge Erling Frederiksen, at kendskabet til de lediges situation og forhold bliver mere og mere udviskede.

»Interaktionen mellem de ledige og resten af samfundet bliver stadig mindre. Vi får ofte henvendelser fra journalister og studerende, der gerne vil tale med en kontanthjælpsmodtager. Det var utænkeligt for 10 år siden. Der ledte man efter politisk aktive ledige. Almindelige ledige kunne man finde i sin omgangskreds,« siger han.

Lektor og samfundsforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen lægger sig samme spor:

»I dag opfattes arbejdsløshed som en afvigerkultur snarere end som et resultat af en samfundsudvikling, som vi i større eller mindre udstrækning må være kollektivt ansvarlige for. Det er ret uhyggeligt.«

At der i stigende grad ses skævt til de ledige, fremgår også tydeligt, hvis man sammenligner resultaterne af Ugebrevet A4’s tal med tidligere målinger. Hvor A4’s undersøgelse viser et meget negativt syn på de ledige, er der i tidligere undersøgelser en udbredt solidaritet med og forståelse for de ledige.

Eksempelvis påviste en undersøgelse, som professorerne Lise Togeby og Palle Svensson publicerede i bogen »Højrebølge?« fra 1991, at der blandt de unge – som i dag er allermest skeptiske over for de ledige – fra slutningen af 1970’erne og frem til 1988 var en stor solidaritet med de arbejdsløse. Det kom blandt andet til udtryk ved, at et stort flertal – mellem 79 og 88 procent – af de 19-37-årige var modstandere af at sænke arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Økonomien har afgørende betydning

En vigtig forklaring på, at der i dag ses mere skævt til de ledige end tidligere er ifølge flere eksperter de senere års højkonjunktur, som har medført et drastisk fald i antallet af arbejdsløse.

Den sæsonkorrigerede arbejdsløshed i Danmark er i øjeblikket på 3,9 procent svarende til 106.600 ledige ifølge de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik. Det er det laveste niveau siden 1974.

Baggrunden er blandt andet, at dansk økonomi og erhvervsliv i de seneste år har klaret sig ualmindeligt godt. Væksten i bruttonationalproduktet i Danmark har i 2005 og 2006 været på over tre procent. Og selv om der forventes en betragtelig nedgang i økonomien i dette og de kommende år, så er der endnu så meget gang i hjulene herhjemme, at de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD i sidste måned frarådede finanspolitiske lettelser af frygt for overophedning af økonomien.

Formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever i Danmark Thomas Gloy mener da også, at hans jævnaldrendes syn på de ledige er et resultat af de gode tider.

»Svarene hænger meget sammen med den situation, som Danmark står i. Arbejde er rimeligt nemt at få. Derfor kan det være svært for de unge at forstå, at de ledige ikke bare kan gå ud og få et arbejde,« siger han.

Hans kollega Rosa Lund, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er enig:

»Arbejdsløshed er ikke noget, som de unge snakker om. Det er stort set fraværende i de unges hverdag. Det hænger sikkert sammen med, at ungdomsarbejdsløsheden ikke hænger som en truende sky over vores hoveder, som den gjorde for tidligere generationer.«

Mig, mig, mig

At unge rent faktisk har forholdsvist let ved at få et arbejde, understreges af en undersøgelse, som Danmarks Statisk har foretaget for Ugebrevet A4. Undersøgelsen viser, at ungdomsarbejdsløshed er gået fra at være et dominerende og allestedsnærværende tema til at være en fremmed fugl i den danske arbejdsmarkedsfauna.

Blot 2,5 procent af de unge er i dag plaget af arbejdsløshed, hvilket er det laveste niveau nogensinde. Tilbage i begyndelsen af 80’erne var ungdomsarbejdsløsheden konstant over 10 procent.

Det har også slået igennem på medie-dækningen. Hvor ungdomsarbejdsløsheden ryddede forsider og tv-aviser i begyndelsen af 80’erne, er emnet i dag så godt som forsvundet fra medierne.

Den økonomiske udvikling bærer dog ikke hele skylden for de unges syn på de arbejdsløse. Det hænger også sammen med den tiltagende individualisering af samfundet, mener Rosa Lund:

»Jeg tror, at de unges holdninger er et resultat af den stigende individualisering af samfundet, som vi er vokset op med. Mantraet i vores tid har hele tiden været, at man selv kæmper sig frem.«

Leder af Center for Ungdomsforskning Jens Christian Nielsen udvider perspektivet.

»Generation »no future« fra 1980’erne er væk. Og forestillingen om, at det er samfundets skyld, er fuldstændig passé. I dag er det op til den enkelte at finde ud af, hvordan man skaber det gode liv og får et godt arbejde,« siger han.

Det afspejler sig også i de unges syn på andre grupper på kanten af samfundet. Ifølge Jens Christian Nielsen har tidligere undersøgelser påvist, at nutidens unge også tager langt mere afstand fra hjemløse end andre aldersgrupper.

Men vil de unge bære disse holdninger med sig videre i livet, eller vil de, når de oplever arbejdsmarkedets realiteter og måske selv bliver genstand for ledighed, ændre holdning?

Svaret er både og, mener Jens Christian Nielsen.

»I et vist omfang er de unges holdninger cementerede. Men skulle en lavkonjunktur ramme Danmark og sende arbejdsløsheden nordpå, så vil det da være mærkeligt, om det ikke fik indflydelse på de unges holdninger,« siger han.

Som det ser ud nu, er der imidlertid ikke mange tegn på, at den danske arbejdsstyrke inden for en overskuelig fremtid vil blive ramt af massiv arbejdsløshed. Snarere tværtimod. I de kommende år vil der ske en sand åreladning af arbejdskraft i den offentlige sektor, når de store efterkrigsårgange går på pension. Det vil bidrage til at øge kampen om arbejdskraften.

På den positive side kan det betyde, at ledigheden kommer endnu længere ned end i dag. For de få tilbageværende ledige kan det imidlertid få den konsekvens, at deres situation bliver endnu mere uforståelig for omverdenen.

Formanden for Landsorganisationen af Arbejdsledige Erling Frederiksen mener derfor også, at regeringen og Folketinget skal lægge sig i selen for ikke at bidrage til en yderligere stigmatisering af de ledige.

»Medierne følger jo bare i regeringens fodspor. Derfor ville jeg ønske, at der kom nogle andre signaler fra Christiansborg,« siger han.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelsskov mener også, at det først og fremmest må være regeringens opgave at skabe et mere nuanceret syn på de ledige.

»Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har stået i Folketingssalen og gendrevet beskæftigelsesministerens uhyrlige påstande om de lediges manglende lyst til at arbejde. Nu må tiden være kommet til at ændre retorik. Regeringen har ansvaret for at sikre, at der er plads til alle mennesker i samfundet,« siger han.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg har imidlertid kun hovedrysten tilovers for sin socialdemokratiske kollegas udtalelser:

»Det skuffer mig, at Thomas Adelskov forfalder til den slags. Jeg kan slet ikke genkende hans påstande om regeringens syn på de ledige.«