Ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelser: Gode karakterer fra grundskolen er den bedste kur mod frafald

Af

Det har stor betydning, om eleven kommer fra en stærk eller svag social baggrund. Men mindst lige så vigtig er elevernes karakterer fra grundskolen, når det handler om at hænge på i gymnasiet eller på erhvervsuddannelsen.

Social klasse betyder langt mere for frafaldet i gymnasiet end på erhvervsskoler, viser ny analyse. Karakterer fra grundskolen har dog stor betydning begge steder.

Social klasse betyder langt mere for frafaldet i gymnasiet end på erhvervsskoler, viser ny analyse. Karakterer fra grundskolen har dog stor betydning begge steder. Foto: Malte Kristiansen/Henning Bagger, Scanpix

Når et nyt kuld elever starter på en ungdomsuddannelse, er det ikke alle, der slutter med et svendebrev i hånden eller en studenterhue på hovedet. For inden for det første år er en tredjedel faldet fra erhvervsuddannelserne, mens tæt på hver tiende er faldet fra de gymnasielle uddannelser.

Men selvom frafaldet varierer mellem de to slags ungdomsuddannelser, er årsagerne til frafaldet i det store og hele ens. Det dokumenterer en kortlægning af frafald på ungdomsuddannelserne, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført. Her har rådet ikke kun undersøgt de frafaldne elevers baggrund, mens også udregnet, hvordan de enkelte faktorer påvirker risikoen for at falde fra.

Ikke overraskende viser kortlægningen, at elevens sociale baggrund spiller en stor rolle. Derfor øges risikoen for frafald, hvis eleven for eksempel kommer fra underklassen, er opvokset hos en enlig forælder eller bor i almen bolig.

Men selvom elevernes sociale baggrund er vigtig, spiller karakterer fra grundskolen en mindst lige så stor eller større rolle, når det gælder risikoen for at falde fra. Det står klart, når man korrigerer for det, der for eksempel kan forklares med social klasse, familietype og andre forhold.

Du kan godt have alle sociale odds imod dig, men vores kortlægning viser, at har du fagligheden i orden, kan du langt bedre holde fast. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Karakterer er alfa og omega

Kommer man ud af folkeskolen med et gennemsnit på under 2, har man 1,7 gange så stor risiko for at falde fra en erhvervsuddannelse og 1,3 gange så stor risiko for at falde fra en gymnasiel uddannelse, når man sammenligner med elever, der fik mellem 4 og 7 i snit.

Helt generelt falder risikoen for frafald, desto højere karakterer eleven har med fra folkeskolen.

Ifølge chefanalytiker Mie Dalskov Pihl er det en positiv nyhed, at karakterne fra folkeskolen betyder så meget. For mens det er svært at ændre på, at en elev er vokset op hos en fattig, ufaglært og enlig mor, har vi som samfund en reel chance for at gøre de fagligt svageste elever dygtigere i skolen.

»Det betyder, at det faglige niveau kan blive en løftestang for, at de unge kan overkomme en uddannelse. Du kan godt have alle sociale odds imod dig, men vores kortlægning viser, at har du fagligheden i orden, kan du langt bedre holde fast,« mener Mie Dalskov Pihl.

Der er en lille gruppe elever, som mentalt slet ikke har været til stede i folkeskolens sidste år og i stedet har siddet bagerst i klassen og spist yoghurt og spillet computer. Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Erhvervsskoler: Helt rigtigt med karakterkrav

Kortlægningen omhandler elever, der er begyndt inden den nyeste reform af erhvervsuddannelserne trådte i kraft. Den blev vedtaget i 2014, og med reformen blev der som noget nyt indført et karakterkrav.

Det betyder, at man i udgangspunktet skal have mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik, før man kan gå i gang med en uddannelse som for eksempel brolægger, smed eller social- og sundhedshjælper. Eneste undtagelse er elever, der allerede har skaffet en praktikplads eller kan bestå en prøve.

Spørger man Danske Erhvervsskoler, bekræfter kortlægningen, at karakterkravet var en helt rigtig ting at indføre.

»Der er en lille gruppe elever, som mentalt slet ikke har været til stede i folkeskolens sidste år og i stedet har siddet bagerst i klassen og spist yoghurt og spillet computer. Det holder ikke at tro, at de bare kan gå direkte til en erhvervsskole og pludselig have succes dér. Det er hverken de eller de andre elever tjent med,« mener direktør Lars Kunov.

Vigtigt at få alle med

Ifølge Lars Kunov har karakterkravet betydet, at eleverne er blevet mere motiverede og fokuserede, og at underviserne bedre kan bruge deres faglighed. Samtidig viser Danske Erhvervsskolers egne tal, at frafaldet er mindsket, efter at karakterkravet blev indført.

»Både elever, lærere, forældre og kommunen har tænkt, at så længe man evnede at finde bussen til erhvervsskolen, så kunne man for så vidt godt stemple ud de sidste par år af folkeskolen, for det skulle jo nok gå alligevel. Men det gjorde det jo ikke, og vi har brugt kolossale ressourcer på at fastholde en gruppe, som reelt har stemplet ud af uddannelsessystem for længst, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Vi ved, at der bliver færre og færre stillinger til ufaglærte, og at vi samtidig vil mangle over 70.000 faglærte om 10 år. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I kortlægningen har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fulgt den årgang, som begyndte på udddannelserne mellem oktober 2012 og september 2013. Blandt de, der faldt fra i løbet af det første studieår, var et stort antal endnu ikke begyndt på en ny uddannelse ved udgangen af 2015. Det gjaldt for hver tredje af de frafaldne gymnasieelever og omkring halvdelen af de frafaldne fra erhvervsskolernes grundforløb.

Det understreger vigtigheden af en særlig indsats for netop de grupper, mener chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.

»Det er rimeligt nok at forlange, at tømreren kan læse en manual og at sosu-hjælperen ved, hvor meget medicin, der skal gives. Men det er både trist for den enkelt og enormt dyrt for samfundet, hvis ikke vi sikrer, at de kommer videre,« siger Mie Dalskov Pihl og fortsætter

»Mange kan få ufaglært arbejde, og det kan for så vidt være gode job. Men de løber en risiko. Vi ved, at der bliver færre og færre stillinger til ufaglærte, og at vi samtidig vil mangle over 70.000 faglærte om 10 år,« forklarer hun.

Indvandrere hænger bedre fast i gymnasiet

Frafaldet i gymnasiet blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er en lille smule højere end gennemsnittet. Men når man korrigerer for det, der kan forklares med eksempelvis forældres uddannelsesniveau, social klasse og andre faktorer, tegner der sig et andet billede: Så har indvandrere fra ikke-vestlige lande kun 6 procents risiko for at falde fra i løbet af det første år, mens den gennemsnitlige kammerat af dansk herkomst har ni procents risiko.

De ved, at den accept, de kan få i det danske samfund, hænger nøje sammen med, at de kan få en uddannelse og være selvforsørgende Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker

Det skyldes i høj grad, at nydanske gymnasieelever er uhyre bevidste om, at de ofte er mønsterbrydere og sjældent får noget foræret. Det mener Torben Møller-Hansen, som gennem 17 år har været direktør i Foreningen Nydansker, som arbejder for at integrere indvandrere og efterkommere på det danske arbejdsmarked.

»De unge nydanskere ved godt, at de er mønsterbrydere, når de begynder i gymnasiet. Kombineret med de mange muligheder, der er er i at uddanne sig, giver det dem en seriøsitet og en disciplin, som man ikke altid oplever hos danske unge,« siger Torben Møller-Hansen og uddyber:

»Lidt groft sagt tager mange danske unge måske gymnasiet for givet og fokuserer meget på, at der også skal være fest og farver. Mange nydanskere er enormt velorienterede om, at de er i et samfund, hvor ikke alle accepterer dem. De ved, at den accept, de kan få i det danske samfund, hænger nøje sammen med, at de kan få en uddannelse og være selvforsørgende«.

Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har samme udlægning.

»Mange indvandrere er mere opmærksomme på den prestige, der ligger i at tage en uddannelse. Og det er tit de klassiske, prestigefyldte job som advokat, ingeniør og læge, der trækker. Derfor er de enormt opmærksomme på, at deres gymnasieuddannelse altså skal bruges til noget,« forklarer hun.

På erhvervsskolerne kommer du meget tidligt i kontakt med erhvervslivet. Den kontakt kan være meget kontant, hvis de ikke mærker drive og motivation hos eleverne. Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker

Falder fra inden svendebrevet

Kortlægningen viser imidlertid også, at virkeligheden forholder sig stik modsat, når unge indvandrere vælger en erhvervsuddannelse. Her er risikoen for frafald nemlig 1,4 gange så stor for indvandrere og 1,3 gange så stor som efterkommere, når vi sammenligner med en typisk dansk elev.

Skal vi komme den ubalance til livs, skal vi i langt højere grad benytte mentorer fra erhvervslivet, som kan bygge bro mellem de unge og virksomhederne, mener Foreningen Nydansker. Det kan hjælpe de unge nydanskere, når der for eksempel skal ud og jage praktikpladser.

»På erhvervsskolerne kommer du meget tidligt i kontakt med erhvervslivet. Den kontakt kan være meget kontant, hvis de ikke mærker drive og motivation hos eleverne. Der er min oplevelse, at vi kan komme en stor del af frafaldet til live, hvis professionelle erhvervsfolk vil være mentorer og hjælpe dem på vej.

Erhvervsskoler udjævner klasseskel

I analysen har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også undersøgt, hvad elevens sociale klasse betyder for risikoen for at falde fra i løbet af en ungdomsuddannelse, når man korrigerer for andre forhold som for eksempel landsdel, karakterer og national herkomst.

Her viser det sig, at klassebaggrund isoleret set har så godt som ingen betydning for frafaldet på erhvervsskolerne.

Uanset om man er fra overklassen, øvre middelklasse, middeklassen eller arbejderklassen er risikoen for at falde fra på vejen til svendebrevet nogenlunde identisk. Kun elever fra underklassen har det en anelse sværere, idet de har 1,2 gange så stor risiko for at falde fra sammenlignet med en middelklasseelev.

Smeden lærer geoometri ved at skære i noget metal. Og hvis han har regnet forkert, skal mester nok få lært ham det i en fart. Ellers koster det jo hurtigt kassen. Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Helt modsat ser det ud i gymnasiet, hvor elevens sociale klasse har en stor indflydelse på risikoen for at falde fra. Er man fra overklassen eller den øvre middelklasse har man 0,8 gange så stor risiko for at falde fra sammenlignet med en elev fra middelklassen. Omvendt har en elev fra underklassen 1,4 gange så stor risiko for at falde fra i løbet af en gymnasiel ungdomsuddannelse.

Learning by doing

At social klasse betyder så lidt på erhvervsskolerne skyldes først og fremmest forskelle i pædagogikken Ifølge Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler. Hvor det almene gymnasium vægter det abstrakte, vægter erhvervsskolerne det konkrete og anvendelsesorienterede.

»I det almene gymnasium skal man for eksempel sidde og analysere islandske sagaer. Det kan jo være svært, hvis man dårligt ved, hvor Island ligger og de i det hele tager ikke er til at fatte. Der glider det lidt nemmere ned, hvis man kan få hjælp af akademikerforældre,« mener Lars Kunov.

Modsat er der i erhvervsskolerne et langt større fokus på praktisk anvendelighed - også i grundlæggende fag som matematik og dansk. Her er det learning by doing, og de

»Smeden lærer geoometri ved at skære i noget metal. Og hvis han har regnet forkert, skal mester nok få lært ham det i en fart. Ellers koster det jo hurtigt kassen,« forklarer Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Selv når vi korrigerer for andre faktorer kan vi se, at unge fra arbejder- og underklassen altså har noget at kæmpe med. Det er man nødt til at adressere. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Den store forskel alt efter social klasse understreger, at gymnasierne skal blive bedre til at indrette sig på en ny virkelighed,  så meget for frafald i gymnasiet er bekymrende, mener Mie Dalskov Pihl fra AE-rådet. Man risikerer nemlig, at mange slet ikke får en uddannelse overhovedet.

»Vi kan se, at andelen af unge, der vælger gymnasiet, bare stiger og stiger, og at der kommer flere og flere fra arbejder- og underklassen. Selv når vi korrigerer for andre faktorer kan vi se, at unge fra arbejder- og underklassen altså har noget at kæmpe med. Det er man nødt til at adressere. Som samfund har vi simpelthen ikke råd til, hvis de ingen uddannelse får,« siger Mie Dalskov Pihl.