Ungdomsuddannelser flytter under samme tag

Af | @GitteRedder

Gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler fusionerer som aldrig før. Undervisningsminister Bertel Haarder håber, at fusionsskoler kan formindske det store frafald på ungdomsuddannelserne. Forsker advarer om, at de nye megaskoler kan risikere at tabe svage unge på gulvet.

TO-I-EN Festerne for de studerende i Struer, Glamsbjerg og Ishøj er blevet lidt sjovere de seneste år.

Efter at gymnasier, handelsskoler og erhvervsskoler er flyttet sammen eller helt fusioneret er viften af faglige tilbud vokset, men også festerne er blevet bedre. De mange unge mænd i gang med at tage en teknisk uddannelse kan nu flirte med pigerne fra handelsgymnasieklassen. Eller som direktør på uddannelsescenter CPH West Eva Hofman-Bang udtrykker det:

»Der er blevet flere at kysse på til festerne, og det synes de unge jo rigtig godt om,« siger direktøren for Danmarks første og foreløbig største fusionsskole for ungdomsuddannelserne.

Udover de gode fester får et par tusinde unge hvert år en studenterhue i rød, blå eller sort på hovedet eller et svendebrev i hånden.

CPH West på den københavnske vestegn inspirerer nu skoler andre steder i landet. Fremover vil vi få færre men større skoler med mange ungdomsuddannelser under samme tag. I nogle byer fusionerer skolerne og får fælles ledelse, mens skolerne i andre byer flytter tættere på hinanden i et såkaldt campusområde for at kunne udnytte hinandens faciliteter og dermed virke mere attraktive på unge mennesker.

I ti kommuner er der allerede campusser og fusionsskoler, mens der i byer som Varde og Grindsted bygges på livet løs for at skabe campusområder, der kan fastholde de unge i byen.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er glad for fusionsbølgen på ungdomsuddannelserne.

»Et attraktivt socialt miljø betyder meget for uddannelserne. Bedre fester kan gøre noget for om det er in eller yt at gå på skolen. Fælles aktiviteter og faciliteter gør det sjovere at være der for de unge,« siger han.

Men lad det være sagt med det samme: det er ikke for at sikre de festglade unge fra Lemvig til Rønne, at Bertel Haarder er på vej med nye incitamenter for at understøtte udviklingen. Undervisningsministeren står overfor en næsten umulig opgave, hvis han skal nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

Mindre frafald

Frafaldet på alle ungdomsuddannelserne er kolossalt, men allerværst ser det ud på nogle erhvervsuddannelser, hvor næsten hver anden elev dropper ud. Og de sidste år har færre søgt ind på erhvervsskolerne, og dermed vil færre unge få en faglært uddannelse i fremtiden.

For en regering, der i skåltalerne priser vidensamfundet er det fatalt, at de unge ikke uddanner sig i tilstrækkelig grad, og Bertel Haarder mener, at de nye skoleformer vil friste og fastholde flere unge.

»Den allervigtigste grund til, at jeg er meget glad for de nye campusser er, at frafaldet vil blive mindre. Jeg er helt sikker på, at campusdannelser vil betyde, at flere unge er med til at sikre, at frafald bliver til omvalg,« siger Bertel Haarder og understreger, at han ingen illusioner har om, at frafaldet nogensinde kommer ned i nærheden af nul.

Men hvis man går på en stor skole med masser af andre uddannelsesmuligheder, er han overbevist om, at de unge bare vælger om. Blandt anden med hjælp fra ungdoms- og uddannelsesvejledningen, som også bor på campus i de nye uddannelsescentre – dermed kan vejlederne nemmere mandsopdække og støtte de unge i et omvalg.

At frafald kan formindskes ved fusion viser helt nye tal fra CPH West. For to år siden droppede 28 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne ud, mens tallet for 2009 var faldet til 22 procent. Derudover er der trafik mellem de forskellige uddannelsesretninger, fortæller skolens direktør:

»Fordelene er, at vi kan hjælpe de unge under samme tag. Hvis de falder ud af en uddannelse, kan vi vejlede dem over til en af de andre uddannelser, for de går stadig på CPH West. Det er en indlysende fordel, at vi kan fastholde dem i uddannelse indenfor vores eget hus,« siger Eva Hofman-Bang og understreger, at det er en vildfarelse at tro, at fusioner alene formindsker frafaldet.

»Vi har sat en masse aktiviteter i gang for at fastholde de unge i skolen. Mentorordninger, frafaldskoordinator, kontaktlærerordninger og så videre. Derudover har vi et godt samarbejde med uddannelsesvejledningen, der trækker i samme retning som os,« siger hun og erklærer sig enig med Bertel Haarder i, at fusionsskolerne giver en størrelse og råstyrke til bedre at kunne tackle de store udfordringer på ungdomsuddannelserne.

»Men fusioner og campusser er ikke hele svaret. En hel del unge er slet ikke uddannelsesparate og mangler både læsekompetencer og sociale kompetencer og slås med store psykiske problemer. Så kan vi lave 27 fusioner, men der er altså unge, der er så vanskelige at håndtere, at det kan ingen almindelige skole rette op på,« siger hun.

Men også andre grunde end ambitionen om at mindske frafaldet har fået undervisningsministeren til at forelske sig i campus-ideen:

»Det handler også om at styrke udkantsdanmark i konkurrencen med de større byer. I mange provinsbyer finder ungdomsuddannelserne sammen, fordi de har brug for hinanden for at undgå, at eleverne flytter ind til de store byer. Derudover handler det også om at holde liv i uddannelserne, så de ikke dør af svindsot. For jo færre, der melder sig til en skole, jo færre har lyst til at gå der, og jo dårligere økonomi får skolen,« siger ministeren.

Uden tab af tid

I Limfjordsbyen Struer skrantede erhvervsskolen for et par år siden, og samtidig ville byens eneste almene gymnasium gerne tilbyde nye uddannelser. For Struer havde det været en katastrofe, hvis erhvervsskolen lukkede og byens unge flyttede i en tidlig alder. Derfor var alle glade, da de to skoler fusionerede.

I dag tilbyder Struer Statsgymnasium fem uddannelser, og rektor Jens Elsig håber, at skolen fra næste sommer også kan tilbyde HTX. I dag må byens unge nemlig rejse til Viborg og Holstebro for at tage en teknisk studentereksamen.

»Vi har skabt et multiuddannelsesmiljø, som både er interessant for de unge og for lokalområdet som helhed. Borgmesteren er meget optaget af, at det går skolen godt,« fastslår Jens Elsig.

Rektoren fremhæver, at der er flere kompetencer i lærerstaben og flere valgfag og studieretninger for eleverne at vælge mellem. For eksempel har HHX-elever nu mulighed for at vælge idræt som valgfag, hvad der ikke har været muligt før.

Stordriftsfordelene kommer ifølge Jens Elsig eleverne til gode i form af en bredere vifte af faglige tilbud.

»Vi kan allerede nu se, at nogle elever måske ikke føler, at de er kommet på rette hylde, når de starter deres uddannelse, men de har nemmere ved at skifte til en anden uddannelsesretning på skolen uden tab af tid. Vi har også flere elever, der har fået blod på tanden og efter en handelseksamen gerne vil mere og fortsætter på HF. Så vi oplever en positiv mobilitet,« siger han.

Endelig fremhæver Jens Elsig, at de unge får større respekt for hinandens uddannelser, fordi de får større kendskab til hinandens fag. På Struer Amtsgymnasium samles de 640 studerende i fællessalen en gang om ugen, og her kommer alle studieretninger til orde på lige fod.

»Vi dyrker forskelligheden. Der er en tendens til lidt godmodig hakkeorden mellem de unge, og de almene gymnasieelever vil jo gerne synes, at de er de sejeste. Men i et integreret studiemiljø vil der ske en ændring i det stille. Den faglige profil skal være forskellig fra uddannelse til uddannelse, men prestigen den samme,« siger Jens Elsig.

Ikke bare et nummer

Forsker i ungdomsuddannelser på Roskilde Universitet, Lene Larsen, kan godt følge Bertel Haarders logik om, at frafald i højere grad bliver til omvalg, hvis den unge bevæger sig rundt på en campus med mange studieretninger. Alligevel advarer hun om, at undervisningsministeren risikerer at tabe de svageste unge på gulvet ved at hylde store fusionsskoler:

»Når noget er godt for noget, bliver det skidt for noget andet. Og for de grupper af unge, som har det svært i uddannelsessystemet, vil de store enheder nemt blive fremmedgørende og skubbe dem længere væk fra uddannelserne,« siger Lene Larsen.

Hun forklarer, at det er vigtigt for mange unge, at der er afgrænsede sociale enheder, overskuelighed og tryghed.

»Er der noget, der skræmmer usikre unge langt væk, er det at gå ind i store bygninger, hvor ingen ved, hvad de hedder, hvem de er og hvorfor de er der,« siger hun og understreger, at det er meget vigtigt for de store skoler at huske at skabe nærhed for den enkelte elev.

»Jo større skolerne er, jo længere bliver der mellem medarbejdere og elever. Bagsiden af at udnytte lærerressourcerne er jo, at man skal være lærer for mange forskellige elever på forskellige studieretninger, og jo flere elever du har, jo mindre kender du dem. Hvis de store skoler skal blive gode for de svage elever, kræver det, at ledelsen er meget opmærksom på, at ingen elever bare skal føle sig som et nummer,« fastslår hun.

Netop udfordringen med at skabe oplevelsen af tryghed på en skole i størrelse XXL, er noget direktør Eva Hofman-Bang er meget opmærksom på:

»Den største opgave for os er at fastholde det lille miljø i den store skole. Især på erhvervsuddannelserne er det afgørende, at fagkulturerne er i højsædet, og vi værner om både det nære faglige og sociale miljø,« siger hun.

Lene Larsen advarer også om, at der bliver længere transport til skolerne. Al forskning viser nemlig, at store afstande gør det sværere at fastholde svage unge i uddannelser.

»Det er ikke nødvendigvis et onde, at vi bygger og tegner nye landkort, men der kan komme nogle områder i landet, hvor det er mindre attraktivt at være. Vi kan godt ende med et skævt Danmarkskort, hvor de stærke unge vil trives, mens de svage unge bliver tabt, fordi der bliver endnu længere til skolerne,« advarer hun.

Bertel Haarder er helt uenig i, at udkantsdanmark taber på udviklingen:

»Hvis ikke handelsskole og gymnasium samarbejder i en by som Nakskov, er det ikke sikkert, at tysk ville blive oprettet som fag. Hvis der melder sig fem til tysk på HHX er det for lidt, men de kan gå sammen med gymnasiet, og det er da en fordel for de unge i Nakskov,« siger Bertel Haarder.