Ungdomsbombe bestemmer Mellemøstens fremtid

Af

Millioner af unge i Mellemøsten og Nordafrika er sat i stand-by position, mens de venter på job, ægteskab og muligheden for rigtigt at træde ind i de voksnes rækker. De unges problemer vil på godt og ondt komme til at tegne regionens fremtid, mener eksperter.

WAITHOOD 28-årige Mohammed Sayed har travlt. Rigtig travlt.

»Er jeg ikke blevet gift, inden jeg fylder 30 år, er jeg en fiasko,« siger han lettere resigneret, mens han kigger ud over den altid travle Al Ruda gade i Manyal kvarteret i Cairos tæt befolkede centrum.

Imidlertid er der ikke meget, der tyder på, at Mohammed Sayed står foran et snarligt bryllup. Han bor stadig hos sine forældre. Hans livs udkårne er endnu blot en romantisk drøm. Og vigtigst af alt er det ikke lykkedes ham at veksle sin ingeniøruddannelse til et fast job, der vil gøre det muligt at spare lidt penge op, så han har andet og mere end sit skæggede ansigt og sin venlige person at tilbyde sin kommende brud.

»No money, no honey,« som Mohammed Sayed siger på sit lettere gebrokne, men meget præcise engelsk.

Mohammed Sayed kan dog trøste sig med, at han langt fra er ene om den slags problemer. Millioner af unge i Mellemøsten og Nordafrika befinder sig i dag i en venteposition, hvor de på grund af en tårnhøj ungdomsarbejdsløshed, en dårlig økonomi og fast forankrede kulturelle og sociale normer er forhindrede i at træde ind i de voksnes rækker med alt, hvad der knytter sig dertil af respekt, selvstændighed, familieliv og – ikke at forglemme – sex.

Problemet er ikke gået hen over hovedet på de førende forskere i regionen. Med sjælden sans for det citategnede har eksperterne døbt de unges situation ’Waithood’. Det har bidraget til at skabe opmærksomhed om problematikken, der i manges øjne er af afgørende betydning for regionens altid usikre fremtid.

Lederen af Dubai School of Government Tarik M. Yousef, der tidligere har arbejdet som rådgiver for Verdensbanken, FN og på Harvard University i USA, er heller ikke et sekund i tvivl om, at de unges problemer spiller en central rolle i udviklingen af Mellemøsten.

»Lykkedes det at få integreret de unge i økonomien, kan væksten komme til at skyde i vejret på samme måde, som vi har set det mange steder i Asien. Det vil fuldstændig ændre regionens fremtid,« siger Tarik M. Yousef med en for regionen uvant optimistisk holdning.

Enorm ungdomsarbejdsløshed

Der kan heller ikke herske tvivl om, at potentialet i Mellemøstens over 100 millioner unge er enormt.

Hvor store dele af den vestlige verden må døje med en hastigt aldrende befolkning, kan mange mellemøstlige og nordafrikanske økonomier se frem til en voksende andel af friske og arbejdsdygtige mænd og kvinder i de kommende år.

Den voksende arbejdsstyrke kan i bedste fald betyde, at lande som Egypten og Algeriet står foran et økonomisk tigerspring, der én gang for alle kan løfte dem væk fra tidligere tiders fattigdom og sikre deres indbyggere fyldte maver og en økonomisk mere tryg fremtid.

Den positive udvikling vil med al sandsynlighed også sætte sit præg på de nordlige breddegrader, hvor dansk økonomi og industri vil kunne glæde sig over hastigt voksende eksportmarkeder – præcis som tilfældet har været i Asien i de seneste årtier.

Problemet er imidlertid, at der er uendeligt langt fra drømmerierne om asiatiske vækstmirakler til virkeligheden, som den ser ud på de tætbefolkede og farverige gader i Mellemøsten og Nordafrikas millionbyer netop nu.

Tag blot en gåtur i Cairos centrum en helt almindelig hverdag. Uanset hvor du vender dig hen, vil du se unge mænd, der i manglen på stabilt arbejde forsøger at skabe en levevej ved at sælge tingeltangel eller presse lidt hård valuta ud af blåøjede turister.

De unges problemer har også sat sit fede aftryk på ledighedsstatistikkerne, der er ualmindelig trist læsning. Hvor den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed i verden ligger på cirka 14 procent, så er det 25 procent af de over 100 millioner unge i Mellemøsten, der står uden job. Værst ser det ud i Algeriet, Tunesien, Jordan og Egypten, hvor ungdomsarbejdsløsheden er på henholdsvis 43, 31, 30 og 27 procent.

Når ledigheden er så høj, skyldes det ifølge Tarik M. Yousef blandt andet, at uddannelsessystemet stadig er indrettet efter, at staten står klar med arbejde, når de unge forlader klasseværelset. Historisk har det også været tilfældet, men med den voldsomme befolkningsvækst og de slunkne statskasser er det en saga blot.

»Tilbage står de unge med en uddannelse og kompetencer, der slet ikke matcher behovene på det moderne arbejdsmarked. Det skaber en voldsom frustration og skuffelse,« siger Tarik M. Yousef.

Bryllup koster 10 års lønninger

Med til at forværre de unges situation er, at de som arbejdsløse også får langt sværere ved at gøre deres entre i voksenlivet. Uden et arbejde er det nemlig tæt på umuligt at spinke og spare de store summer sammen, som det ofte kræver at blive gift, hvilket igen er en betingelse for børn, egen bolig - og sex, fortæller Helen Rizzo, der er lektor i sociologi ved American University i Cairo.

»Det er selvfølgelig først og fremmest for middelklassen og de fattigste, at det er tilfældet. De rige, som ofte er ufatteligt rige, vil altid have de nødvendige penge,« siger hun.

29-årige Hassan Ali Hassan er en af de unge mænd, der tilhører middelklassen. Han bekræfter over en cola, at han aldrig ville have nærmet sig sin kone, hvis han ikke først havde finanserne i orden.

»Hun ville tro, at jeg bare legede og ikke var seriøs,« siger han.

I Hassan Ali Hassans tilfælde skulle der 20.000 egyptiske pund – svarende til cirka 18.000 danske kroner - til, før han følte sig klar til at præsentere sig selv og sine intentioner for sin kones familie. Selv om det ikke lyder af meget i en danskers øre, var det en anseelig sum for den vestligt klædte egypter, der i sit nuværende job som ekspedient hos en optiker tjener knap 1.000 egyptiske pund om måneden.

»Det eneste jeg tænkte på i mange år var, hvordan jeg kunne spare flere penge sammen,« siger han og tilføjer:

»Det er først, når du bliver gift, at du kan begynde at have det sjovt.«

Hassan Ali Hassan skal dog ikke brokke sig. Som det fremgår af en undersøgelse foretaget af professor Diane Singerman fra American University i Washington D.C. i USA, har mange af hans jævnaldrende egyptere endnu sværere ved at få sparet de nødvendige penge sammen. Undersøgelsen viser, at udgifterne til et egyptisk bryllup i gennemsnit beløber sig til, hvad der svarer til tre år og syv måneders lønninger for både gommen og hans far. Værst er situationen for de fattigste 25 procent. For dem koster et bryllup, hvad der svarer til 124 månedslønninger eller lidt mere end 10 års ofte hårdt og opslidende arbejde.

Intet bryllup – ingen sex

De voldsomme omkostninger forbundet med ægteskabet, har dog ikke ændret på dets afgørende betydning for de unges liv.

I langt størstedelen af det egyptiske samfund er det stadig sådan, at sex før ægteskabet er bandlyst. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at de unge har behovet og lysten.

Flere iagttagere mener da også, at de unges lange og knoldede vej til ægtesengen er en af hovedårsagerne til, at sexchikane i Egypten i mange år har været meget udbredt – ifølge en omfattende undersøgelse foretaget af The Egyptian Center for Womens Right chikaneres 60 procent af alle egyptiske kvinder på daglig basis.

Manglen på sex er dog langtfra det problem, som de unge må slås med. Flere unge egyptiske mænd fortæller Ugebrevet A4, at de følte den ældre generation ser skævt til dem og mangler respekt for deres situation.

I Danmark og resten af Vesteuropa vil de unges beskæftigelsesproblemer med stor sandsynlighed før eller siden føre til offentlige protester og demonstrationer. Men sådan er det ikke i Mellemøsten. Godt nok anerkendes det, at regeringen har en rolle at spille i jobskabelsen og økonomien, men som en ung egyptisk mand sagde, så er det op til den enkelte at sikre hans eller hendes drømme bliver til virkelighed.

Lektor i sociologi ved American University i Cairo Helen Rizzo har også svært ved at forestille sig, at de mange arbejdsløse unge skulle udgøre en trussel mod regimerne i Mellemøsten.

»Der er en udbredt anerkendelse af, at styret ikke kan gøre fra eller til, så længe økonomien er så dårlig,« siger hun.

Her spiller det selvfølgelig også ind, at der i bogstaveligste forstand ofte er blevet slået hårdt ned på folkelig opstand.

Måske skal de unges reaktioner også findes et helt andet sted. Således er det anerkendt, at den øgede konservatisme og religiøsitet i dele af Mellemøsten er et resultat af de økonomiske problemer og visse staters manglende evne til at hjælpe sine borgere. Findes der ikke en løsning på de unges problemer, frygter mange derfor en yderligere optrapning af de religiøse og kulturelle spændinger i regionen.

Vi lejer bare guldet

Lederen af Dubai School of Government Tarik M. Yousef opfordrer også til, at al energi bruges på at finde kreative løsninger på problemerne.

De unge synes at have taget ham på ordet. I hvert fald gør de deres for at finde praktiske udveje, når job og penge­ ikke helt slår til. Blandt andet er det blevet mere og mere almindeligt, at både manden og kvinden bidrager økonomisk til skabelsen af deres fælles­hjem. Og omkostninger til brylluppet forsøges holdt nede ved at leje bryllupsudstyret og de mange guldsmykker, som det er kutyme, bruden bærer ved brylluppet.

29-årige Hassan Ali Hassan forstår godt, hvorfor nogle vælger den løsning. Men han kunne aldrig selv finde på det.

»Mine venner og familie kender kun alt for godt min situation. Hvis jeg forsøgte at vise mig frem med lejede guldsmykker, ville jeg straks blive gennemskuet,« siger han.

I det lange løb rækker de unges lappeløsninger heller ikke langt. Skal der virkelig ske noget, så skal regionens politiske styre tage udfordringerne meget mere seriøst, mener Tarik M. Yousef.

»De foreløbige initiativer har været spredte, reaktionære og fokuseret på enkelte dele af samfundet,« siger han.

Tarik M. Yousef peger på, at der i flere lande findes meget rigide love for arbejdsmarkedet, som gør det svært at fyre ansatte, når de først har sat deres signatur på ansættelseskontrakten. Det er en bagdel for de mange unge. Hvor de ældre sidder trygt og sikkert i deres evighedsstillinger, må de unge kæmpe en nærmest umulig kamp for de få tilgængelige job. Og når de så endelig bliver ansat, sker det på kontrakter, der ikke er underlagt de samme regler, som de ældre medarbejdere er ansat under.

Nøglen på de unges problemer er ifølge Tarik M. Yousef et mere fleksibelt arbejdsmarked.

»Der skal findes en ny balance mellem fleksibilitet og sikkerhed,« siger Tarik M. Yousef i hvad der unægteligt lyder som en drøm om et dansk arbejdsmarked, der i de senere år igen og igen er blevet lovprist for dets flexicurity.

Lige så vigtigt er det dog, at den relativt høje økonomiske vækst i regionen opretholdes. Uden vækst er det nemlig usandsynligt, at arbejdsmarkedet vil være i stand til at tage godt imod de mange millioner unge, der også i de kommende år vil være vilde efter at gøre deres entre på arbejdsmarkedet.

Den unge mand, der en skønne dag vil komme og bede om tilladelse til at gifte sig med Hassan Ali Hassans datter, har også bare at have job og finanser i orden.

»Han skal have mindst en million pund og en kæmpestor lejlighed,« siger Hassan Ali Hassan med et smil, der afslører, at der heldigvis er mange år til, han for alvor behøver at bekymre sig om sin et-årige datters gom.