KOMMUNAL SKÆVHED

Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt

Af

Børnene bliver taberne, når skolen eller sundhedsplejersken undlader at underrette om børn, der er udsat for omsorgssvigt, advarer forsker. Nye tal viser, at der er stor forskel på, hvor mange underretninger kommunerne modtager.

Børn, der udsættes for omsorgssvigt og som ikke får hjælp, risikerer at udvikle posttraumatisk stress. De bliver mærket på samme måde af fortidens oplevelser som soldater med krigstraumer, siger seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI.

Børn, der udsættes for omsorgssvigt og som ikke får hjælp, risikerer at udvikle posttraumatisk stress. De bliver mærket på samme måde af fortidens oplevelser som soldater med krigstraumer, siger seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI.

Foto: Scanpix

Der er stor forskel på, hvor mange underretninger på udsatte børn, der havner i kommunernes indbakke. 

Socialrådgiverne i Esbjerg og Albertslund får flest underretninger om børn, der frygtes udsat for omsorgssvigt og overgreb. Her modtager man én indberetning per 30 børn. Helt anderledes er det i Morsø, Hørsholm og Tårnby kommuner. Her modtager kommunen blot én underretning om omsorgssvigt per 300 børn.

Når det gælder børn, som har fundet tilløbet til en kriminel løbebane eller et misbrug, blinker faresignalerne kraftigst i København og Kolding. Her er der mindst en underretning for hver gang, der er 30 børn i alderen 12-17 år. Underretninger i samme kategori er nærmest totalt fraværende i Lemvig, Brønderslev og Hørsholm.

Det viser en aktindsigt i de seneste underretningstal fra 2014 fra Ankestyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret. Tallene dokumenterer, at det er meget forskelligt, hvor ofte der underrettes i kommunerne.

Misbrugssager fører til øget opmærksomhed

Borgernes sociale og økonomiske sammensætning - de såkaldte socioøkonomiske forhold - er kun halvdelen af forklaringen, lyder det fra SFI.

Den anden halvdel findes i kommunernes forskellige arbejdsgange. Nogle kommuner øger som i Esbjerg medarbejdernes fokus på udsatte børn og unge efter konkrete misbrugssager. Det fører til flere underretninger.

Vi er glade for underretninger, for vi er afhængig af at modtage bekymringer, før vi kan handle. Vi har brug for viden om, at børn ikke trives. Hellere en underretning for meget end én for lidt. Stine Sada Nogawa, fuldmægtig, Socialforvaltninge, Københavns Kommune

Andre kommuner arbejder meget strategisk, som fx i Kolding Kommune, hvor et godt og tæt samarbejde mellem forvaltning, SSP, gadeplansmedarbejdere og skoler fører til indberetninger af børn og unge, der er på vej ud i et misbrug.

»Vi er glade for underretninger« 

Selv om misbrug, overgreb og omsorgssvigt er skrækkeligt, ærgrer Københavns-, Esbjerg- og Kolding Kommune sig ikke over de mange underretninger. Tværtimod.

»Vi er glade for underretninger, for vi er afhængig af at modtage bekymringer, før vi kan handle. Vi har brug for viden om, at børn ikke trives. Hellere en underretning for meget end én for lidt,« siger Stine Sada Nogawa, fuldmægtig i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

I Esbjerg tror familie- og forebyggelseschefen, at mange underretninger gavner børnene, så risikoen for seksuelle overgreb og omsorgssvigt er blevet mindre.

»Vores påstand er, at vi har fået fat i flere af de her børn i tide,« siger Jørgen Bruun.

Udsatte boligområder har flest underretninger

Ikke overraskende kommer der flere underretninger fra socialt belastede boligområder end fra villavejene. 

Den sociale sammensætning af beboere i kommunerne påvirker antallet af underretninger. I de større byer, hvor der er udsatte boligområder, vil der ikke overraskende komme flere underretninger end fra villavejene, siger Stine Sada Nogawa fra Københavns Kommune.

Det er dog ikke hele forklaringen, fortæller seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI, der blandt andet forsker i udsatte børn og familier.

»Der er store sociale forskelle i kommunerne, så behovet for at underrette er ikke ens. Men antallet af underretninger afspejler ikke nødvendigvis de sociale problemer. Måden og rutinerne at håndtere underretninger på er meget forskellig,« siger han.

Kommuner er ikke lige bekymrede for udsatte børn

Zoomer man ind på kommuner, hvor borgerne har ens social baggrund og kan sammenlignes, bliver det tydeligt, at underretninger foregår forskelligt fra sted til sted.

De har posttraumatisk stress og er mærket på samme måder som soldater med krigstraumer. Nogle brænder sig og skærer i sig selv. De påfører sig smerte for at kunne styre flashback. Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker, SFI

For eksempel ligger Brøndby og Ishøj ret ens, når Social- og Indenrigsministeriet beregner det socioøkonomiske indeks. Men i Brøndby er der 4,6 underretninger per 100 børn, mens tallet for Ishøj er 6,3. Og sammenligner man de jyske landkommuner Hedensted og Favrskov, hvor de sociale udfordringer ligner hinanden, så har Hedensted 1,6 underretninger per 100 børn. Tallet for Favrskov er 4.

Det skal dog siges, at det socioøkonomiske indeks ikke er opbygget for at vise levevilkår for børn. Formålet er at spotte sociale forskelle i kommunerne, når der skal laves udligning. Men over halvdelen af parametrene i indekset påvirker børns liv.

Det drejer sig blandt andet om forældre uden beskæftigelse, enlige forsørgere, og børn der har flyttet tre gange. På den baggrund mener Mogens Nygaard Christoffersen godt, at indekset kan bruges til at udpege kommuner, hvor børn til en vis grad har samme sociale vilkår.

 

Kommuner underretter vidt forskelligtSelv om to kommuner har en befolkning, der har omtrent samme udfordringer med sociale problemer, kan antallet af underretninger per 100 børn svinge markant. På den vandrette akse viser grafen, hvordan kommunerne er placeret på Social- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks. På den lodrette akse vises antal underretninger per 100 børn.
Kilde: Ankestyrelsen. Underretninger april til december 2014. Børnetallet er fra Danmarks Statistik, mens det socioøkonomiske indeks stammer fra Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal fra 2014.

Børn bliver mærket som soldater

Det kan gå ud over børnene, at kulturen og praksis for at underrette er så forskellig, mener seniorforskeren.

»En stor del af de børn, som virkeligt har brug for hjælp, får det ikke tidligt nok. Det kan blive enormt destruktivt for barnet, når der ikke sker noget,« understreger Mogens Nygaard Christoffersen, som har interviewet voksne, der har været udsat for mishandling som børn.

Smerten fortsætter ind i voksenlivet, siger han.

»De har posttraumatisk stress og er mærket på samme måder som soldater med krigstraumer. Nogle brænder sig og skærer i sig selv. De påfører sig smerte for at kunne styre flashback,« fortæller Mogens Nygaard Christoffersen og forklarer, at omsorgssvigt også er ødelæggende for selvværdet og skader koncentrationen i skolen.

»Som unge har de i meget højere udstrækning overvejelser om selvmord.«

Socialrådgivere skal ikke drukne i bekymringer

Kommunerne har forskellige strategier for at forhindre, at børn lider overlast. Mange underretninger er ikke nødvendigvis nøglen til at undgå omsorgssvigt, fortæller Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. En meget stor del af underretningerne viser sig at være grundløse, oplyser han.

»Man skal ikke involvere forvaltningen i alting, så drukner den i arbejde. Det er vigtigt ikke at skyde gråspurve med kanoner. Underretninger bør mange gange være sidste udvej med mindre, der er tegn på omsorgssvigt,« siger Niels Christian Barkholt.

Han kan ikke udelukke, at nogle børn bliver overset for, »vi kan ikke skabe et bulletproof system.« Men der er ingen grund til at være bekymret over, at antallet af underretninger svinger fra kommune til kommune. Det er meget vigtigere at kigge på kvaliteten. Det er ikke kun mængden, der tæller.

Esbjergsag skabte bekymrings-storm

Efter flere voldsomme sager om børnemisbrug, er underretningerne steget støt i flere kommuner.

Et af stederne er i Esbjerg. I 2011 blev en 41-årig esbjergenser idømt syv års fængsel for omfattende sexmisbrug, vold og trusler mod otte børn gennem 23 år. Sagen fik Esbjerg Kommune til at ændre sagsgange. Alle ansatte i dagtilbud, skoler og institutioner blev bedt om at være ekstra opmærksomme og underrette. Det har de gjort.

Der er ingen grund til at være bekymret over, at antallet af underretninger svinger fra kommune til kommune. Det er meget vigtigere at kigge på kvaliteten. Det er ikke kun mængden, der tæller. Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening

Sidste år modtog kommunen omkring 2.800 underretninger. Før Esbjergsagen lå niveauet på 700. Familie- og forebyggelseschef Jørgen Bruun mener, underretninger hjælper børnene.

»Men vi oplever, at det er lidt for meget af det gode. Man skal virkelig have en bekymring, når man sender en underretning,« siger han og forklarer, at nogle områder sendte 2-3-4 underretninger afsted om de samme børn, hvis de ikke hørte fra forvaltningen.

For ikke at drukne i sager har forvaltningen præciseret, at den giver lyd, når der sker tiltag. Det er sjældent nødvendigt at rykke.

Børn bliver bange for underretninger

Kolding Kommune er tilfreds med omfanget af underretninger, hvor kommunen ligger i top, når det gælder bekymring for misbrug og kriminalitet hos børn. Det skyldes blandt andet et godt samarbejde mellem forvaltning, SSP, gadeplansmedarbejdere, skoler og andre aktører, fortæller Maren Hornbech, leder af Ungekontakten i Kolding.

De unge bliver vældigt forskrækkede og bange for konsekvenserne, og at forældrene får det at vide. Underretningen sparker gang i samarbejdet på tværs af forvaltninger med politiet og med forældrene. Maren Hornbech, leder af Ungekontakten i Kolding Kommune

I mere end 10 år har faste medarbejdere arbejdet med udsatte børn og unge i kommunen. Der har kun været begrænset udskiftning, så der er opbygget et godt samarbejde, så man tillidsfuldt kan underrette. Kolding har samtidig en størrelse, hvor man kan spotte unge, som er på afveje: ryger hash, stjæler eller hænger ud om natten.

En underretning kan få den unge til at vågne brat op, siger Maren Hornbech.

»De unge bliver vældigt forskrækkede og bange for konsekvenserne, og at forældrene får det at vide. Underretningen sparker gang i samarbejdet på tværs af forvaltninger med politiet og med forældrene. Det er ekstremt vigtigt at få inddraget familien. Det er der, den unge har følelser,« fortæller Maren Hornbech og pointerer, at helheden i indsatsen virker.

Bedst at hjælpe børn hurtigt

Det er netop vigtigt at have fokus på, hvordan man bedst hjælper barnet hurtigt. Får barnet hurtigt hjælp, kan underretningen være overflødig, fortæller Karin Kildedal, lektor på Aalborg Universitet på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

 »Når jeg ser på det fagligt, burde man koncentrere sig mere om det forebyggende arbejde, så det slet ikke kommer til en underretning. Hvis skoler, daginstitutioner og SFO får lavet det forebyggende arbejde, kan de klare problemerne, før det når så vidt.«

Nogle kommuner har få underretninger, fordi de er gode til det forebyggende arbejde, mener Karin Kildedal. Det er dog svært at sige hvor mange, og i de her år skærer flere kommuner i forebyggende projekter, oplyser hun.

Hedensted Kommune forklarer, at de få underretninger skyldes en forebyggende indsats, hvor der er tværfaglige teams med blandt andet psykologer og socialrådgivere på alle skoler. De kontakter familier tidligt, hvis der er tegn på problemer.

Socialrådgiverforeningen mener, at forebyggelse og samarbejde med forældre kan hjælpe barnet bedre end en underretning, hvis der er mindre symptomer på mistrivsel.

»Når socialrådgivere har deres gang på skolen, undgår vi, at det bliver til sager i forvaltningen. Vi bør kvalificere det tværfaglige og forebyggende arbejde, så vi i større omfang lykkes med den tidligere indsats« anbefaler Niels Christian Barkholt.

Tvivl må ikke skade barnet

Alle kommuner skal have en god kultur og tradition for at underrette, lyder rådet fra Børns Vilkår.

»Der må ikke være tvivl om proceduren hver gang, der skal underrettes, hvor man tænker på, om det giver besvær eller et dårligt forældresamarbejde. Man skal have en kultur, hvor man ikke er bange for at snakke om underretninger og dele tvivl og råd med hinanden. Er man i tvivl om enten håndteringen af en underretning eller konsekvenserne, må man tage hånd om det. Ellers bliver barnet taberen. Tvivlen skal komme barnet til gode,« siger Helle Tilburg, næstformand i Børns Vilkår.

 

Hvad er en underretning?

En underretning er en henvendelse, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.

Det er Ankestyrelsen, der modtager underretningen, som kan komme fra f.eks.:

  • barnet eller den unge selv
  • indehavere af forældremyndigheden
  • biologisk forælder, der ikke har del i forældremyndigheden
  • familien eller personer i nærmiljøet
  • støtteperson
  • skole eller dag- eller fritidstilbud
  • pædagogisk-psykologisk rådgivning
  • kommunal sundhedspleje
  • aflastnings- eller plejefamilie
  • politi og/eller domstol
  • krisecentre
  • opholdssteder eller døgninstitutioner
  • anden kommune
  • forvaltningen selv


Ankestyrelsen kan også selv blive opmærksom på et udsat barn eller ung via f.eks.:

  • sag om en eller flere søskende
  • omtale i medierne
  • praksisundersøgelse


Hvad sker der efter Ankestyrelsen har modtaget en underretning?

Når Ankestyrelsen modtager en underretning tager styrelsen kontakt til barnets hjemkommune for at undersøge, om kommunen gør det fornødne for barnet.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke handler tilstrækkeligt og relevant i forhold til barnets eller den unges særlige behov, kan styrelsen vælge at behandle sagen på et ankemøde med henblik på at træffe en afgørelse i sagen.

Kilde: Ankestyrelsen

UDVID