Under halvdelen af tidligere straffede kommer i fast job

Af | @IHoumark

Selv om straffede personer holder sig på den rigtige side af loven, er kun 4 ud af 10 kommet i arbejde to-tre år efter deres afsoning, viser ny analyse. En dramatisk stigning i brugen af straffeattester er med til at hindre dem i at komme ind på jobmarkedet, mener Landsforeningen Krim.

DOBBELTSTRAF Det kan give tømmermænd resten af livet, hvis man kaster en sten mod en politibil, tæsker en anden diskoteksgæst eller ulovligt har et gevær. For selv om man tager sin straf, kan det oveni være vanskeligt at få et fast job.

Ifølge en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for LO, er under halvdelen af de danskere, der har en dom i bagagen, at finde på arbejdsmarkedet. Blandt dem, der i 2001-2002 fik en ubetinget fængselsdom på mellem 3 og 12 måneder, var 43 procent i job i 2004.

Den lave grad af beskæftigelse blandt tidligere kriminelle er ifølge flere fagfolk til dels et udtryk for, at systemet ikke hjælper de tidligere kriminelle tilstrækkeligt. Konsulent Niels Glavind, der har udarbejdet analysen »Kriminalitet og social baggrund«, siger:

»Politikere og myndigheder betragter ofte kriminelle som nogle, det er meget dyrt at hjælpe. Men man glemmer, at det også kan være meget dyrt ikke at hjælpe dem, hvis de eksempelvis begår ny kriminalitet.«

Der er flere årsager til, at de tidligere kriminelle ikke er i job selv i en periode med lav arbejdsløshed. Manglen på uddannelse er en af dem, fremgår det af »Kriminalitet og social baggrund«. Derudover er der en række problemer i Kriminalforsorgen og i samfundet som sådan, påpeger flere fagfolk. Kriminolog og lektor ved Københavns Universitet Annika Snare hæfter sig ved, at kun en brøkdel af de indsatte erhverver sig kompetencer, mens de sidder inde.

»Mange kriminelle har ingen eller ringe uddannelse. Og de får heller ingen uddannelse, mens de afsoner. Så de går belastet ind i fængslerne og kommer ikke mindre belastet ud igen,« siger Annika Snare.

At det står grelt til med straffedes færdigheder, fremgår af en undersøgelse gennemført for Kriminalforsorgen tidligere i år. Her oplyste hele 16 procent af de indsatte mellem 16 og 24 år, at de ikke engang har gennemført folkeskolen. Det samme gælder under én procent af danske unge generelt.

De kriminelles mangel på kundskaber burde have langt større opmærksomhed, mener John Hatting. Han er formand for Kriminalforsorgsforeningen, der er en fagforening for blandt andre lærere, pædagoger og socialrådgivere, som arbejder i fængsler.

»Der bliver gjort meget lidt i Kriminalforsorgen for, at de indsatte kan tage sig en uddannelse. Og nogle af de tiltag, der er, skriger til himlen. Eksempelvis kan indsatte i Statsfængslet i Nyborg tage et grundkursus i at svejse. Men i fængslets værksted er der kun én arbejdsplads, hvor de kan svejse, så fangerne kan ikke vedligeholde deres kunnen. To år senere kan de så starte forfra,« siger John Hatting.

Siden begyndelsen af 2007 har fanger haft krav på at komme i behandling for misbrug, hvis de ønsker det. I lighed med denne behandlingsgaranti bør der være en uddannelsesgaranti, mener John Hatting.

»Det burde være fast procedure, at alle nye fanger får en vejledningssamtale, hvor de kan få afklaret deres kompetencer og finde ud af, hvad de vil. Det viser sig tit, at mange af dem har en gammel drøm, der ikke er umulig,« siger John Hatting.

Konsulent Niels Glavind mener også, at det vil være en god idé at sørge for flere uddannelsestilbud til indsatte.

»De fleste synes, det er fint, at Rasmus Trads (tidligere direktør i pensionsselskabet PFA, dømt for bedrageri, red.) fik en journalistuddannelse, mens han afsonede sin straf. Men det burde jo også kunne lade sig gøre for andre, der ikke har den samme stærke sociale baggrund, som han har,« siger Niels Glavind.

Plettet visitkort

Jobsøgere bliver i stigende grad bedt om at fremskaffe en straffeattest. Ifølge Rigspolitiet er antallet af udstedte straffeattester til privat brug vokset fra 8.600 i 2001 til 22.600 i 2006. Kriminolog Annika Snare mener, der er sket »en dramatisk stigning« i brugen af straffeattester og siger:

»Når arbejdsgiverne kan vælge mellem straffede og ikke straffede, så vælger de næsten altid sidstnævnte.«

At straffeattesterne nogle gange næsten er en straf i sig selv, kan Hanne Ziebe også berette om. Hun er advokatfuldmægtig og sekretariatschef i Landsforeningen Krim, der arbejder for bedre forhold for fanger.

»Vi hører fra tid til anden nogle groteske hi-storier om, hvad krav om straffeattester fører til. Eksempelvis ringede en mor til os og fortalte om, hvordan hendes søn var blevet opdaget af politiet på en stjålet damecykel og havde fået en bøde. Moren insisterede så på, at sønnen selv skulle tjene penge til at betale bøden. Han var gået ned til Netto for at blive flaskedreng, men da han jo havde en plet på straffeattesten, kunne han ikke få jobbet,« fortæller Hanne Ziebe.

Ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Flemming Dreesen mener derimod ikke, at straffeattester udgør en stor barriere for tidligere dømte.

»Vi har ikke set nogen dokumentation for, at straffeattester i sig selv udgør et problem. Og man skal huske, at attesterne kan være med til at hjælpe virksomhederne til at tage et socialt ansvar. Eksempelvis skal de nok ikke sætte den bedrageridømte til at passe kassen. Eller det kan være, at den unge, der tidligere har været i dårligt selskab, skal have lidt mere håndfaste rammer,« siger Flemming Dreesen

DA opfordrer virksomheder til ved de fleste ansættelser ikke på forhånd at sortere ansøgere fra på grund af en plettet straffeattest.

»Ansøgere bør bedømmes ud fra deres samlede kvalifikationer, og så må man se på, om der ved en ansættelse skal tages specielle forholdsregler,« siger Flemming Dreesen.

Synet på straffede har ændret sig de seneste årtier, og det døjer de under, mener Landsforeningen Krim.

»Kriminelle bliver i dag i højere grad stemplet som en upersonlig gruppe af voldsmænd og sågar terrorister. Før i tiden var der større vilje til at se på undskyldende omstændigheder, og de blev gjort mere tilforladelige med navne som Lange, Korte eller Sofa Kaj. Der var noget forståeligt ved dem som i Olsen Banden,« siger Hanne Ziebe fra Krim.

Pension giver jobgaranti

For mange løsladte er det økonomiske incitament til at søge arbejde ikke særligt stort. Årsagen er, at der vil blive modregnet kraftigt i den eventuelle lønindtægt, hvis den tidligere straffede har en større gæld til staten for sagsomkostninger og eventuelle erstatninger til skadelidte.

»Løsladtes gæld er ikke ret meget oppe i den kriminalpolitiske debat, men faktisk tror jeg, at gælden afholder en del fra at komme væk fra kontanthjælp. Hvorfor arbejde, hvis man alligevel ikke rigtig får noget for det,« spørger kriminolog og lektor Annika Snare.

Pensionen Lysholmgård i Hvidovre ved København er dog et af de steder, hvor man har gjort sig en del erfaringer med at få kriminelle i arbejde. Her kan fanger bo i nogle uger, før de bliver løsladt. Forinden får de afklaret, hvad de kan, og deltager i et obligatorisk kursusforløb. Forstander Frede Kruse-Christiansen siger:

»Vi har den erfaring, at job til tidligere kriminelle bestemt ikke kommer af sig selv. For eksempel skal mange af dem genlære simple ting som at stå op om morgenen, eller at man ser folk i øjnene, når man taler med dem. Samtidig oplever vi, at alt for mange arbejdsgivere vælger folk med plettede straffeattester fra.«

Vanskelighederne med at sluse straffede ud på arbejdsmarkedet er dog ikke større, end at Lysholmgård efter nytår vil give de straffede en jobgaranti, hvis de følger spillereglerne. Lysholmgård har fået så mange kontakter i erhvervslivet, at de kan håndtere mange forskellige kriminelle. Det er sket gennem et samarbejde med projektet High:five, der har et netværk af virksomhedsledere at trække på. Erfaringerne fra Hvidovre er så interessante, at pensionen får besøg af Folketingets Retsudvalg. Det vil hente inspiration i forbindelse med forhandlinger her i efteråret om en ny, politisk flerårsaftale om Kriminalforsorgen.