SYSTEMFEJL

Ulykkesofre køres ud på et sidespor

Af | @IHoumark

Regeringen har lukket noget nær ned for, at ansatte efter en arbejdsskade kan komme i fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Det er en klar fejl ved reformen af fleksjob, mener fagbevægelsen og Dansk Industri.

Arbejdsulykker kan koste folk jobbet - selv om arbejdsgiverne gerne vil beholde dem. Det er en fejl ved regeringens fleksjob-reform, mener fagbevægelsen. 

Arbejdsulykker kan koste folk jobbet - selv om arbejdsgiverne gerne vil beholde dem. Det er en fejl ved regeringens fleksjob-reform, mener fagbevægelsen. 

Foto: Anthon Unger/Polfoto

Hvis en ansat kommer alvorligt til skade og bliver handicappet, kan hun selvfølgelig med offentlig støtte få lov at fortsætte på nedsat tid på sin hidtidige arbejdsplads. Nej, det kan hun ikke. Efter reformen af fleksjob er det blevet uhyre svært for ulykkesofre og andre med nedsat arbejdsevne at fortsætte med at arbejde blandt kolleger.

I fagbevægelsen er man stærkt utilfreds med, at reformen af fleksjob det seneste halvandet år har spændt ben for oprettelse af de såkaldte fastholdelses-fleksjob.

Det er yderst sjældent nu, at medlemmer får tilkendt fastholdelses-fleksjob. Ejner K. Holst, leder, LO-fagbevægelsen

Leder i LO-fagbevægelsen Ejner K. Holst oplyser, at antallet af fastholdelses-fleksjob er faldet dramatisk på grund af skærpede krav.

»Vores forbundsafdelinger fortæller, at det er yderst sjældent nu, at medlemmer får tilkendt fastholdelses-fleksjob. Før reformen skete det ellers tit,« siger Ejner K. Holst.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, at man ikke har tal for udviklingen i brugen af fastholdelses-fleksjob. Ugebrevet A4 får dog bekræftet fra velinformerede kilder, at der er sket en drastisk nedgang.

I Dansk Socialrådgiverforening bekræfter formand Majbrit Berlau, at der er sket en markant nedgang i tildelingen af fastholdelses-fleksjob.

»Der er faldende brug af fastholdelses-fleksjob. Det er et kæmpe problem, for vi ved fra socialrådgiverne, at når folk kan blive i deres vante rammer og blandt velkendte kolleger, er der størst chance for, at fleksjobbet fungerer godt for både fleksjobber og arbejdsplads,« siger Majbrit Berlau.

Store hjerter kræves

Som følge af reformen skal hovedparten af lønmodtagere, der ønsker et fleksjob på deres arbejdsplads på grund af nedsat arbejdsevne, først have været ansat i 12 måneder på særlige vilkår i virksomheden. Det vil sige, at lønmodtageren i ét år eksempelvis skal have hjælpemidler, nedsat tid eller overdraget arbejdsopgaver til kolleger.

»Det må kræve et overordentligt stort hjerte hos en arbejdsgiver, hvis en ansat efter en ulykke eller sygdom skal ansættes i mindst et år under særlige vilkår. Oveni det skal chefen også være indstillet på at leve op til krævende bureaukratiske krav,« siger Ejner K. Holst.

I Dansk Industri er man enig med fagbevægelsen i, at kravet om ét års arbejde under særlige vilkår er overflødigt.

»Kravet om et års arbejde under særlige vilkår gør det unødigt vanskeligt at få ansatte i fastholdelses-fleksjob. Blandt andet fordi det i nogle virksomheder kan være vanskeligt – og i nogle tilfælde umuligt – at have folk under særlige løn- og arbejdsvilkår,« siger chefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen fra DI.

Vi får ikke flere i fastholdelses-fleksjob, før jobcentrene bliver meget mere opsøgende i forhold til virksomhederne. Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening oplyser, at virksomhederne for at få ansatte i fastholdelses-fleksjob skal udfylde et hav af blanketter.

»Vi får ikke flere i fastholdelses-fleksjob, før jobcentrene bliver meget mere opsøgende i forhold til virksomhederne og letter arbejdsgiverne for det omfangsrige papirarbejde,« siger Majbrit Berlau.

Unødvendig stramning

Kravet om mindst et års ansættelse på skånsomme vilkår blev skrevet ind i den nye lov om fleksjob af to årsager:

  • Folk med nedsat arbejdsevne og virksomheder skal presses til at undersøge alle muligheder for, at borgere kan fortsætte med at arbejde på almindelige vilkår.
  • Under den tidligere lovgivning var der en økonomisk tilskyndelse til virksomhederne til at lade ansatte fortsætte over i et fleksjob i stedet for at finde en ordning, som ikke koster de offentlige kasser noget.

Ejner K. Holst fra LO vurderer, at faren for misbrug af fleksjob stort set er fjernet.

»Der er ikke behov for at kræve 12 måneders ansættelse, inden en medarbejder kan opnå et fleksjob. De 12 måneder blev indført for at forhindre misbrug, men i dag – hvor løntilskuddet til arbejdsgivere, der opretter fleksjob, er voldsomt reduceret – er stort set al misbrug forsvundet,« siger Ejner K. Holst.

Kold skulder fra minister

Fagbevægelsens to store hovedorganisationer, LO og FTF, har netop skrevet om fastholdelses-fleksjob til et udvalg af eksperter under ledelse af Carsten Koch. Håbet er, at udvalget i sine slutanbefalinger vil påvirke regeringen til at åbne op for ændringer i reformen af fleksjob.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun har dog så sent som i maj afvist at fjerne reglen om et års arbejde på særlige vilkår.

Til Fagbladet 3F skrev ministeren:

»Det er vigtigt for mig, at så mange som overhovedet muligt bliver fastholdt i deres stillinger på ordinære vilkår med de fornødne skånehensyn.«