Ulovligt at snuppe fyrede seniorers fratrædelse

Af | @MichaelBraemer
Sune Watts

10.000 afskedigede ældre har krav på tilsammen en halv milliard kroner i fratrædelsesgodtgørelser fra deres arbejdsgivere, efter at en EU-dom har fastslået, at de har været ofre for aldersdiskrimination. Arbejdsgiverne slår sig i tøjret og mener, at dommen kun har virkning fremadrettet. »Vrøvl,« siger ekspert i EU-ret.

KONKURRENCE Ny afgørelse fra EU-Domstolen har nu slået fast, at dansk lovgivning har diskrimineret ældre, fyrede medarbejdere, fordi de ikke har fået fratrædelsesgodtgørelse ved afskedigelse på linje med yngre medarbejdere i samme situation. Ifølge LO’s foreløbige skøn åbner dommen for krav om efterbetaling af fratrædelsesgodtgørelse fra 10.000 lønmodtagere organiseret alene i LO-regi. Tilsammen har de krav på en halv milliard kroner i godtgørelse hos deres tidligere arbejdsgivere.

Det vurderer LO’s cheføkonom Jan Kæraa på baggrund af beregninger, der tager højde for en forældelsesfrist på fem år i den slags sager.

De berørte er funktionæransatte, som har været over 60 år, da de blev afskediget, og har været omfattet af en pensionsordning, som arbejdsgiveren har betalt til. De har ifølge dansk retspraksis ikke nydt godt af funktionærlovens bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse på én, to eller tre måneders løn efter henholdsvis 12, 15 og 18 års ansættelse, fordi de på grund af deres alder har kunnet gå på pension betalt af arbejdsgiveren.

Ingeniør Ole Andersen, der i 2006 som 63-årig blev afskediget af Region Syddanmark, fandt det imidlertid urimeligt, at han ikke kunne få fratrædelsesgodtgørelse, når han netop IKKE ville på pension, men ud at søge nyt arbejde. Nøjagtig som yngre kolleger i samme situation kunne han godt bruge godtgørelsen som hjælp i en overgangsperiode mellem to job – helt i overensstemmelse med formålet med en fratrædelsesgodtgørelse.

Det satte gang i sagen, hvor Vestre Landsret i 2008 spurgte EU-Domstolen, om den danske retspraksis strider mod EU-direktivet mod forskelsbehandling på grund af alder? Svaret fra domstolen lød for et par uger siden: Ja! Derimod opponerer EU-Domstolen ikke imod, at afskedigede, ældre medarbejdere udelukkes fra fratrædelsesgodtgørelse, hvis de går på pension.

EU-lovgivning vejer tungere end national lovgivning, så nu har man i de fagforbund, der organiserer mange funktionæransatte, travlt med at få gravet gamle afskedigelsessager frem. Det handler om at få rejst sagerne, inden forældelsesfristen indhenter dem. Men arbejdet er ikke let, fortæller fagforbundet FOA’s forhandlingschef Steen Parker Sørensen.

»Vi har ikke ressourcer til at tage alle sagerne på én gang, så vi er startet med fire-fem år gamle sager. Problemet er at finde dem. Nogle afdelinger har registreret dem og gemt arkiverne. De kan kontakte de berørte. Andre må vi få fat i gennem fagblad og hjemmeside. Men hvis man blev fyret for fem år siden som 63-årig, så er man 68 i dag og følger ikke nødvendigvis med i det faglige liv mere,« siger han.

I forbundet HK er vurderingen, at rigtig mange medlemmer har penge til gode hos deres tidligere arbejdsgivere, uden at juridisk konsulent Jeanette Hahnemann dog vil sætte tal på.

»Vi er gået i gang med at få sagerne frem, blandt andet gennem vores fagblad. Når der er faldet en EU-dom, har vi en ny retstilstand, og den vil vi handle efter, så snart vi sidder med sagerne,« siger hun.

Arbejdsgivere slår sig i tøjret

Fagforbundene skal dog være forberedt på kold afvisning af deres krav hos arbejdsgiverne på både det private og det offentlige arbejdsmarked. I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) såvel som i Kommunernes Landsforening (KL) er holdningen, at EU-dommen kun har fremadrettet virkning, indtil andet er fastslået. Og at deres medlemmer derfor ikke skal punge ud, når de bliver mødt med krav om efterbetaling.

Ansættelsesretschef i DA Flemming Dreesen siger:

»Vi er ikke overbeviste om, at EU-dommen har tilbagevirkende kraft. Det ved vi formentlig først, når Vestre Landsret har behandlet dommen og taget stilling til, hvad den betyder for dansk lovgivning. Foreløbig er vores rådgivning, at arbejdsgiverne skal afvise kravene.«

Chefkonsulent i KL Henrik Schilder er på samme linje:

»Når der er kommet en EU-dom, bliver vi selvfølgelig nødt til at rette ind, for EU har jo forrang i forhold til dansk ret. Der er sket et skift i retsstillingen, som vi rådgiver kommuner ud fra. Men jeg kan ikke forestille mig, at kommuner, som indtil EU-dommen har rettet sig efter Højesterets fortolkning af den danske funktionærlov, har gjort noget forkert, og at der er penge at komme efter hos dem,« siger han.

Hvis det ender med, at kommunerne skal betale fratrædelsesgodtgørelser bagud, så må regningen ende hos staten, eftersom kommunerne har handlet i god tro og i overensstemmelse med landets love, mener Henrik Schilder.

»Så må Claus Hjort Frederiksen (finansminister (V), red.) til lommerne,« siger han.

Professor i EU-ret ved Handelshøjskolen i København (CBS) Ruth Nielsen affærdiger imidlertid arbejdsgivernes argumenter.

»Der gælder en normal forældelsesfrist på fem år i sagerne om fratrædelsesgodtgørelse. Når nogen fra arbejdsgiverside taler om, at EU-dommen ikke har tilbagevirkende kraft, er det noget vrøvl. Det sker kun meget sjældent, at EU-Domstolen siger, at en dom først skal have retsvirkning fra afsigelsesdatoen. Og det er ikke sket i dette tilfælde,« fastslår hun.

Til gengæld påpeger hun, at forældelsesfristen på fem år ikke automatisk betyder, at man kan vinde enhver sag, der falder inden for tidsfristen.

»Man har ikke automatisk ret fem år tilbage, for man kan tabe sin ret på passivitet. Det kan godt være, at arbejdstageren og fagforeningerne har været så passive, at retten vil sige, de har tabt retten. Det vil blive afgjort sag for sag,« siger Ruth Nielsen.

DA vil afskaffe godtgørelser

Flemming Dreesen mener på baggrund af EU-dommen, at fratrædelsesgodtgørelser helt skal afskaffes i funktionærloven. Det ønske har DA fremsat i et brev til Beskæftigelsesministeriet.

»Fratrædelsesgodtgørelse er jo ikke en tak for lang og tro tjeneste, men tænkt som en hjælp under overgang til anden forsørgelse. Hvis man ikke må udelukke afskedigede, der kan få pension, så nærmer man sig en opsparingsregel, og så kan man lige så godt ophæve den. Som situationen tegner sig nu, så skal arbejdsgiveren betale for den ramme risiko to gange – én gang via fratrædelsesgodtgørelsen og anden gang via pensionsordningen,« mener Flemming Dreesen.

DA’s vurdering er, at EU-dommen vil medføre en årlig merudgift til fratrædelsesgodtgørelser på det private arbejdsmarked på mellem 50 og 75 millioner kroner.

Forslaget vækker harme hos HK, der nu også har sendt brev til beskæftigelsesministeren, bare med det modsatte budskab.

»Det ville være en kæmpe katastrofe, hvis DA kommer igennem med sit krav. Det vil jo gå ud over alle – unge som gamle. EU-Domstolen siger jo heller ikke, at der noget galt med funktionærlovens bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse, så længe der er en saglig begrundelse for, hvem der skal have og ikke have,« siger juridisk konsulent Jeanette Hahnemann.

Hos modparten i KL mener kontorchef i juridisk afdeling Karsten Thystrup ikke, at EU-dommen nødvendigvis skal føre til en ændring af funktionærloven. Men han forudser, at der kan opstå en del juridisk tovtrækkeri, når det fremover skal afgøres, om afskedigede medarbejdere er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse.

»Hvad skal vægtes tungest – alder ­eller hensynet til forsørgelse – i en situation, hvor en afskediget siger, at jeg har da lyst til at blive på arbejdsmarkedet i tre måneder, men når vi kommer til den fjerde måned, så bliver jeg pensionist. Det er en spændende diskussion, som jeg gerne vil have med Beskæftigelsesministeriet og de øvrige parter på arbejdsmarkedet,« siger han.

Karsten Thystrup vil dog vente og se, hvad Vestre Landsret og derefter beskæftigelsesministeren får ud af EU-dommen, før han mener noget endeligt om, hvad dommen skal betyde for funktionærloven bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse.

Mistænkeliggørelse

Organisationssekretær i industrikartellet CO Industri Arne Sørensen ser den slags spekulationer som udtryk for en mistænkeliggørelse af lønmodtagerne.

»Det er typisk for arbejdsgiverne, at de altid tror, at lønmodtagere snyder og svindler. Det er ikke tilfældet, de er faktisk fornuftige mennesker. Jeg vil da ikke afvise en situation, hvor en lønmodtager siger, at vedkommende vil blive på arbejdsmarkedet, men går på pension efter tre måneder. Det kan være vedkommende søger og søger, men bliver afvist igen og igen og så mister modet. Det kan være, at jobbet ikke er der. Men så kan man da om ikke andet honorere lønmodtagerens vilje til at følge politikernes opfordring om at blive på arbejdsmarkedet,« mener han.

Jeanette Hahnemann fra HK er enig:

»Der vil altid være eksempler på den slags, men det er ikke det, vores ældre medlemmer giver udtryk for over for os. Når de bliver afskediget, mener de ikke, at de er parate til at gå på alderspension. Det er ikke det, vi hører,« siger hun.

HK mener, at det er muligt at føre sager om aldersdiskrimination helt tilbage fra 2004, hvor EU-direktivet om forskelsbehandling på grund af alder blev implementeret. Men det mener jura-professor Ruth Nielsen, at forbundet kan glemme alt om.

»EU-dommen betyder, at Danmark har aldersdiskrimineret siden 2004. Men på grund af forældelsesfristen kan jeg ikke forestille mig, at HK har noget at komme efter før 2005,« siger hun.