Ulighedens fremmarch skal stoppes

Af

Afstanden mellem rig og fattig er øget over de seneste fem år, og udviklingen vil fortsætte fremover, forudser et flertal af danskerne. Det vækker bekymring blandt de lighedsorienterede danskere, der gerne så en udjævning af de økonomiske forskelle. Ifølge Venstres politiske ordfører er danskerne offer for oppositionens skræmmekampagner.

DEN GALE VEJ Glansbilledet af Danmark som et land, hvor få har for meget og færre for lidt, er falmet betydeligt i de seneste fem år. Og går det, som flertallet af danskerne spår, kan vi om få år krølle det billede helt sammen og kaste det på den historiske mødding.

Til gengæld tegnes billedet af Danmark som et land, hvor ulighed er på vej til at blive dagsordenen, i en ny meningsmåling foretaget af Za­pera for Ugebrevet A4 blandt 1.039 repræsentativt udvalgte danskere. Her svarer et klart flertal på 61 procent af danskerne, at uligheden i det danske samfund er blevet større de seneste fem år, mens sølle 7 procent mener, uligheden er blevet mindre. Og endnu flere – 68 procent – forventer, at afstanden mellem rig og fattig vil fortsætte med at vokse de kommende fem år.

Ikke overraskende er det vælgerne til venstre for midten, der har det mest negative syn på udviklingen og de fremtidige perspektiver for afstanden mellem rig og fattig herhjemme. Mellem 80 og 90 procent af SF’s og Socialdemokraternes vælgere svarer, at uligheden er stigende og vil fortsætte i den retning de næste fem år. Men også blandt alle øvrige partiers vælgere forventer et flertal, at afstanden mellem rig og fattig vil vokse.

Danskernes opfattelse af den seneste tids udvikling i uligheden stemmer godt overens med den virkelighed, som opleves af dem, der til daglig står skulder til skulder med landets svageste.

»Der er jo helt klart sket en forværrelse af uligheden i de senere år. Det handler både om, at der er flere socialt udsatte, og at afstanden mellem de fattige og alle os andre er blevet væsentligt større,« siger formand for rådet for socialt udsatte Preben Brandt, der glæder sig over, at danskerne har fokus på problemet.

I Kirkens Korshær, der har cirka 50 sociale væresteder rundt omkring i hele Danmark, er meldingen også, at danskerne rammer plet i deres beskrivelse af Danmark anno 2008.

»Der er vokset en massiv fattigdom frem i de senere år. Mange lider under en mangel på helt fundamentale livsfornødenheder som tøj, mad og husly,« siger udviklingschef i Kirkens Korshær Helle Christiansen og fortsætter:

»Vi oplever helt tydeligt, at der er mere og mere brug for os. Det er dybt frustrerende.«

Uligheden er voksende

At uligheden er tiltagende, fremgår også af data fra Finansministeriet, der tidligere i år udgav rapporten »Indkomstudvikling og fordeling i Danmark 1983-2005«.

Af rapporten fremgår det, at uligheden har været støt stigende siden 1994. Ifølge Finansministeriet er gini-koefficienten – det statistiske mål for ulighed – i Danmark vokset fra 19,8 i 1994 til 23,3 i 2005, hvor de seneste, tilgængelige tal stammer fra.

Den markante udvikling i uligheden tilskrives ofte, at huspriserne og aktiekurserne indtil sidste år var inde i en yderst gunstig udvikling. Med bolig- og aktiekursernes himmelflugt kunne mange danskere i årevis se til med stor tilfredshed, mens deres formue bare voksede og voksede.

Netop de seneste års friværdifest er ifølge samfundsforsker Johannes Andersen også en af grundene til, at mange danskere har fået øjnene op for den voksende ulighed.

»Der er nogle, som kører i nogle djævelsk store biler, køber et djævelsk stort hus og nogle djævelsk dyre tasker. Det er symboler på, at nogle klarer sig helt ufatteligt godt. Og på den måde får man øje på den voksende forskel mellem rig og fattig,« siger han.

Den voksende afstand mellem rig og fattig er dog ikke kun forårsaget af, at de rige er blevet rig­ere, mener udviklingschef i Kirkens Korshær Helle Christiansen.

Hun fremhæver blandt andet, at regeringens kontanthjælpsloft, der sætter en øvre grænse for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan modtage i offentlig støtte, har skubbet mange ud i fattigdom. Ligesom indførelsen af introduktionsydelsen på maksimalt 5.940 kroner om måneden også har gjort det sværere for mange at klare sig. Et forhold, som de økonomiske vismænd også har gjort opmærksom på i rapporter og i kronikker i dagbladene.

Intet karrierehop til bistandsklienter

Den voksende ulighed behøvede dog ikke at bekymre regeringen nævneværdigt, hvis blot vælg­erne var enige i, at det er i den retning, samfundet skal udvikle sig. Men Ugebrevet A4’s undersøgelse viser klart, at flertallet har en helt anden idé om, hvordan Danmark bør se ud.

Det viser sig blandt andet ved, at 59 procent af danskere mener, at de økonomiske forskelle mellem rig og fattig i dagens Danmark bør være mindre. Ligeledes svarer 54 procent, at forskellen mellem rig og fattig er for stor.

Af A4’s måling fremgår det tydeligt, at venstrefløjens støtter er mest utilfredse med afstand­-en mellem rig og fattig. Blandt SF’s og Social­demokraternes vælgere er det over 70 procent af de adspurgte, der gerne så mindre ulighed. Men faktisk finder man selv blandt de borgerlige vælgere en markant overvægt af vælgere, der hellere ser mindre end mere ulighed.

De klare svar fra danskerne glæder Socialdemokraternes næstformand og politiske ordfører Henrik Sass Larsen.

»Det er tydeligt, at danskerne har en klar fært af, hvad der er konsekvenserne af regeringens politik. Forhåbentlig fæstner det sig så dybt, at de også mener, der skal andre til at styre butikken,« siger han.

Henrik Sass Larsen tilføjer, at regeringen for år tilbage sagde, at den ville gøre bistandsklienten til bankdirektør, men så vidt Socialdemokraternes næstformand ved, har ikke én taget det bemærkelsesværdige karrierespring.

»Vi har haft en opgangstid, som burde være brugt på en kæmpe social mobilisering til fordel for de svageste. Men regeringen har intet gjort. Det er simpelthen for ringe,« siger han.

Oppositionen forsøger at skræmme

SF’s formand Villy Søvndal mener også, at regeringen står med et alvorligt problem.

»Den her undersøgelse må være skræmmende læsning for statsministeren,« siger han og fortsætter:

»Regeringen forsøger at skabe en illusion om, at de er modstandere af uligheden og vil bekæmpe den med næb og klør. Men det stemmer jo ikke overens med virkeligheden. Det er omsider også gået op for flertallet af vælgerne. Man kan blot undre sig over, at det ikke er sket før,« siger han.

Venstre politiske ordfører Inger Støjberg mener dog ikke, at der er noget at komme efter:

»Det er et kæmpe problem, at oppositionen forsøger at skræmme vælgerne. Det giver et forkert indtryk af, at regeringen ønsker at skabe mere ulighed. Det er forkert. Der skal ikke herske tvivl om, at vi kæmper for at alle får det bedre,« siger hun.

Ifølge Inger Støjberg glemmer Villy Søvndal bevidst at fortælle, at Danmark stadig er et af de mest lige lande i verden. På den måde får han skabt et fordrejet billede af virkeligheden.

»Han glemmer simpelthen fakta. Det er meget typisk for en skræmmekampagne,« siger hun.

Arbejde er lykken

Er der politisk uenighed om, hvordan de seneste års udvikling skal forstås og forklares, så synes der til gengæld at være bred enighed om, at uligheden ikke må vokse sig større. Både regeringspartierne og opposition siger til Ugebrevet A4, at det er afgørende, at der ikke opstår en egentlig underklasse i Danmark.

»På det nuværende stadie er der ikke nogen fare eller risiko ved uligheden. Problemet er, hvis vi får en decideret underklasse eller pøbel, der ikke kan følge med. Det vil være uholdbart og skabe spændinger,« siger de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær.

Eliksiren til bekæmpelse af uligheden har imidlertid vidt forskelligt indhold.

SF foreslår at bruge skattepolitikken til at mindske forskellen mellem rig og fattig. Helt åbenlyst er det da også, at såfremt VK-regeringens skattestop blev ophævet, ville det føre til mere lighed. Imidlertid har den ide næppe nogen gang på jorden hos regeringen.

Samtidig virker det også til at være vigtigere for flertallet af politikerne at bekæmpe uligheden ved at forbedre forholdene for de allersvageste og fattigste danskere.

For at nå dette mål mener Villy Søvndal, at man bør kigge nærmere på »de ekstremt små overførsler«, som de, der rammes af kontanthjælpsloftet, og modtagerne af startydelsen får. I regeringspartierne er fokus mere på at få de udsatte grupper i arbejde.

Udviklingschef i Kirkens Korshær Helle Christiansen advarer dog om, at der er grupper i det danske samfund, som har mere end svært ved at få og fastholde et arbejde – uanset hvor meget pisk og gulerod regeringen bruger.

»Alt godt om at forsøge at få folk i arbejde. Men det komplekse arbejdsmarked kan ikke altid rumme de svageste. Og at blive presset ud i et arbejde, som man ikke kan magte, kan give et forfærdeligt bagslag,« siger hun.