ULIGHED.DK

Ulighed spalter Sjælland

Af | @IHoumark

Sjælland skiller sig ud som den landsdel, hvor der er allerstørst forskel mellem rig og fattig. Kløften i indkomster vokser oven i købet, viser ny analyse. Eksperter advarer om, at Vestsjælland og Lolland-Falster sygner hen i arbejdsløshed og negativ social arv.

Afstanden mellem rig og fattig øges på Sjælland i takt med, at de økonomiske udfordringer for udkantsområderne vokser. 

Afstanden mellem rig og fattig øges på Sjælland i takt med, at de økonomiske udfordringer for udkantsområderne vokser. 

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Der er en kæmpe kløft mellem kontanthjælpsmodtageren i den lille lejlighed i Nakskov og advokaten i den store villa i Gentofte. Faktisk har borgerne på fattige Lolland rundt regnet kun halvt så mange penge mellem hænderne som borgerne i rige Gentofte.

Den store forskel gør Sjælland til den landsdel, hvor uligheden er størst. Kløften mellem indkomster i landsdelen vokser oven i købet – og det i en grad, at eksperter frygter stigende kriminalitet, ledighed og større negativ social arv i bestemte områder.

Ulighedens danmarkskortTjener du mere eller mindre end gennemsnittet i din kommune? Det kan du få svar på ved at klikke på kortet. Samtidig kan du se, hvor stor forskellen er mellem folks indtægter rundt om i Danmark.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kortet er udarbejdet af Kaas & Mulvad.

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) bliver Sjælland – medregnet Lolland-Falster og Bornholm – mere og mere opdelt efter indtægter.

Klik her for at læse analysen fra AE

Det største spænd er mellem Gentofte Kommune i Nordsjælland og Lollands Kommune. I 2012 tjente borgerne i Gentofte i gennemsnit 392.000 kroner efter skat, mens en lollik kun fik 204.000 kroner ind på bankkontoen.

Indbyggerne i Gentofte har i gennemsnit en indkomst, som er 1,9 gange så stor som lollændernes. Til sammenligning er forholdet kun 1,2 mellem de højeste gennemsnits-indkomster og de laveste i Jylland og på Fyn.

Sjælland har markant den største kløft på indkomster. Det oplyser senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers fra AE.

»Hvis man sammenligner indkomsterne på Lolland-Falster med Nordsjælland, er Sjælland knækket over. Tendensen er klart, at Lolland-Falster og Vestsjælland sygner hen i forhold til det øvrige Sjælland,« siger Sune Enevoldsen Sabiers.

Sjællændere sorteres

Afstanden mellem rige og fattige i Østdanmark bliver større og større. Afstanden er vokset med ikke mindre end 21 procent de seneste ti år. Det viser AE’s analyse, hvor der er målt på den såkaldte Gini-koefficient. Den er et udtryk for ulighed i indkomster.

Størst ulighed på Sjælland
Note: Gini-koefficienten er et udtryk for fordelingen af indkomster. Desto højere koefficient - jo større er uligheden. En koffecient på 0 svarer til, at alle har den samme indkomst, mens 100 svarer til, at én enkelt person får al indkomst. Kilde: AE

Det voksende skel mellem velstillede og dårligt stillede hænger sammen med, at mennesker på Sjælland nærmest bliver sorteret. Sådan bliver det udlagt af forskningschef Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»Mennesker med uddannelse og velbetalte job bliver hængende i hovedstads-området, mens de, der er hægtet af i forhold til uddannelse og job, koncentrerer sig mere og mere i det vestlige Sjælland og på Lolland-Falster,« forklarer Hans Thor Andersen.

Den tendens kan man nikke genkendende til i AE.

»Vestsjælland og Lolland-Falster bliver drænet for dygtige mennesker, som rejser til hovedstaden. Modsat rejser folk med lavtlønnede job eller på offentlig forsørgelse ud af København, hvor de ikke har råd til at bo på grund af boligpriserne,« siger Sune Enevoldsen Sabiers.

Risiko for øget kriminalitet

Det er ikke kun målt på indkomster, at indbyggerne sakker bagud på Vestsjælland og Sydhavsøerne. Målt på andre statistikker står det også skidt til, oplyser journalist og forfatter Lars Olsen, der gennem mange år har skrevet om ulighed.

»Hvis man vokser op i et område med lave indkomster, er der klart større risiko for, at skolen fungerer dårligere, færre får en uddannelse, og der er flere langtidsledige,« forklarer Lars Olsen.

Jeg frygter, at den negative sociale arv kan blive endnu værre på Lolland-Falster og Vestsjælland. Lars Olsen, forfatter og ekspert i ulighed

Han advarer om, at økonomiske udkantsområder ofte er inde i en ond spiral, som ikke bare betyder, at Superbrugsen og kroen lukker. Der sker som regel også en stigende koncentration af mennesker, der døjer med arbejdsløshed og ringe uddannelse.

»Andelen af unge, som ikke får en uddannelse, er sammenlignet med andre dele af landet betydeligt større i Vestsjælland og på Lolland-Falster. I de områder frygter jeg, at den negative sociale arv kan blive endnu værre,« siger Lars Olsen.

AE frygter, at der i de trængte områder kan blive større problemer med indbrud og andre former for kriminalitet.

»Hvis det i Vestsjælland og på Lolland-Falster bliver endnu sværere at få job, kan man frygte, at det vil øge kriminaliteten,« siger Sune Enevoldsen Sabiers.

Solidaritet under pres

Lars Olsen påpeger, at det kan gå ud over både solidariteten og forståelsen mellem forskellige grupper, når folk med samme indtægter klumper sig sammen i bestemte områder.

»Den højtlønnede mand i Gentofte møder næppe i Irma eller sportsklubben mennesker, der har mistet dagpengene. Når man på den måde bor sammen med nogle, der ligner en selv, bliver ens opfattelse af verden mere ensporet. Det sætter sammenhængskraften i samfundet under pres,« siger Lars Olsen.

Modsat er det heller ikke sundt, når mennesker med få ressourcer kun møder ligestillede.

»Forleden besøgte jeg et ghettoområde, hvor teenagerne syntes, det var smart at være ’gangster’ og så op til de 20- til 25-årige rigtige gangstere. I deres boligområde var der næsten ingen af de almindelige danskere, der står op og går på arbejde og har almindelige interesser,« fortæller Lars Olsen og konkluderer:

»Når man vokser op i sådant et område, kan man let få et en forskruet opfattelse af, hvad der er normalt.«

Ser vækst forude

I Region Sjælland kan man godt få øje på de mørke skyer over regionen, der dækker Midt- og Vestsjælland samt Sydhavsøerne. Det oplyser formanden for regionsrådet i Region Sjælland, Jens Stenbæk fra Venstre.

»Vi har nogle udfordringer i regionen, som vi er meget bevidste om: Vi mangler arbejdspladser og har et lavt uddannelsesniveau,« siger Jens Stenbæk.

Han er dog ikke bekymret for regionens fremtid.

»Vi står over for nogle unikke og meget store anlægsinvesteringer i Femern-forbindelsen, jernbane og sygehusbyggeri. Vi regner med, at det vil få flere af regionens borgere i arbejde,« siger Jens Stenbæk.

Jeg vælger at være optimist, når det drejer sig om at få gang i Region Sjælland. Jens Stenbæk (V), formand, regionsrådet i Region Sjælland

Han forklarer, at regionen i samarbejde med en række andre har lavet initiativet ’Quickstart’, som går ud på at give lokale ledige et kompetenceløft. Det skal give dem de kvalifikationer, som bliver efterspurgt på de kommende byggerier.

Generelt er der grund til at tro på fremtiden også i Vestsjælland og på Sydhavsøerne, mener den fremtrædende regionspolitiker.

»Jeg vælger at være optimist, når det drejer sig om at få gang i Region Sjælland. Eksempelvis er der stik mod prognoserne befolkningstilvækst i en kommune som Kalundborg,« siger Jens Stenbæk.

Læren af Korsør

Forskningschef Hans Thor Andersen medgiver, at de store offentlige byggeprojekter kommer til at kaste job af sig der, hvor der nu er jobtørke. Men han advarer mod at tro, at det vil rykke de betrængte områder på længere sigt.

»Man kan jo prøve at kigge på, hvad Storebæltsforbindelsen har gjort for Korsør. Mig bekendt har den ikke givet byen noget permanent løft. Tværtimod forduftede der masser af job fra Korsør, da færgeforbindelsen forsvandt. Og de tabte job er langt fra blevet erstattet af arbejdspladserne ved broens betalingsanlæg,« siger Hans Thor Andersen.

Umiddelbart er der ikke nogen mirakelløsning for områder som Lolland-Falster og Vestsjælland. Hans Thor Andersen, forskningschef, Statens Byggeforskningsinstitut

Han hæfter sig ved, at det langt fra er givet, at de kommende megabyggerier vil kaste en masse job af sig.

»Hvem siger groft sagt, at de store kontrakter ikke vindes af kinesiske firmaer, som så kommer med et par tusinde kinesere og stort set ikke ansætter nogen danskere?« spørger han og fortsætter:

»For at sætte gang i en positiv udvikling i de trængte områder skal der andet end bare en ny stor vej, en tunnel eller et nyt sygehus til. For det er jo alt sammen byggerier, som bliver færdige på et tidspunkt.«

Uddannelse er nøglen

Selv om det ifølge Hans Thor Andersen ser ret sort ud for udkantsområderne, behøver de dog ikke kaste håndklædet i ringen.

»Umiddelbart er der ikke nogen mirakelløsning for områder som Lolland-Falster og Vestsjælland. Men noget af det, man kan gøre lokalt, er at kæmpe med næb og klør for at bevare uddannelser i området og tiltrække nye,« siger Hans Thor Andersen.

Ifølge ham afgør viften af uddannelser i høj grad, om unge bliver i et lokalområde eller søger ind til København. Samtidig er udbuddet af arbejdskraft med den rigtige uddannelse særdeles vigtig for, om virksomheder flytter til eller fra et område.

Robin Hood kan genoplives

Ekspert i ulighed Lars Olsen har også forslag til at mindske skellene i Østdanmark.

»Der er kommet en erkendelse af, at Danmark skal have produktions-virksomheder. De kan fint ligge i udfordrede områder som Vestsjælland og Lolland-Falster. Det bør regeringens erhvervspolitik indrettes på,« siger Lars Olsen.

Han ønsker også, at kommunerne i højere grad arbejder for, at nye boligområder får en blandet sammensætning af beboere og ikke bliver enklaver for velhavere.

Han mener, at man med den nye finanslov for 2015 er ’kommet et stykke ad vejen’. Ifølge finansloven får kommunerne mulighed for at kræve i nye boligområder, at op til 25 procent af boligerne skal være almene. Altså have en husleje som folk med små eller mellemstore indtægter kan klare.

Sidst men ikke mindst lægger Lars Olsen vægt på, at politikerne gør mere for at omfordele fra rige til fattige.

»Selv ledende socialdemokrater taler om, at det er gammeldags at føre fordelingspolitik. Men det er det overhovedet ikke, især ikke når uligheden vokser. Så fordelingspolitikken bør være med i baghovedet i nye politiske tiltag,« siger Lars Olsen.