Ulighed fordoblet: Nu lever advokaten otte år længere end skraldemanden

Af | @LaerkeOeland

Den rigeste fjerdedel af de danske mænd lever i gennemsnit otte år længere end den fattigste fjerdedel. Dermed er uligheden fordoblet siden 1986. For kvinderne ligger forskellen nogenlund stabilt på fem år. Det viser en ny analyse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der har beregnet de 50-åriges restlevetid.

Den rigeste fjerdedel af befolkningen kan se frem til en længere pensionstilværelse end den fattigste.

Den rigeste fjerdedel af befolkningen kan se frem til en længere pensionstilværelse end den fattigste.

Foto: Foto: Scanpix

Danskerne bliver ældre, men de velstillede er stukket af fra de fattigste. Mens en 50-årig mandlig advokat kan se frem til at blive 84 år, skal en jævnaldrende skraldemand ikke regne med at blive mere end 76 år.

Det viser en ny analyse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

I 2014 var forskellen mellem den rigeste og fattigste fjerdedel af de 50-årige mænd således otte år. Det er en fordobling siden 1986, hvor forskellen kun var fire år. Blandt kvinderne er forskellen i samme periode steget fra 4,7 til 5 år.

»Alle grupper har en stigning i levetiden, men de bedst stillede har en større stigning end de dårligst stillede,« forklarer lektor Henrik Brønnum-Hansen, der har lavet undersøgelsen.

Den udvikling skal vendes, hvis alle samfundsgrupper skal kunne holde til at arbejde til de bliver over 70 år i fremtiden. Det mener 3F's næsformand Tina Christensen.

»Når regeringen vil hæve pensionsalderen så er det ud fra et ønske om, at danskerne i gennemsnit skal have 14,5 år på pension. Men det får rengøringsassistenten og skraldemanden langt fra. Det bekræfter den her undersøgelse,« siger hun.

Derfor er der brug for forebyggende initiativer og målrettede sundhedstjek, som kan forbedre 3F'ernes og andre lavtlønnedes helbred, mener Tina Christensen.

»Politikerne bør lægge sig i selen for at lave en indsats, der for alvor rykker ved den store sociale ulighed i sundhed,« siger hun.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) understreger over for Ugebrevet A4, at ulighed i sundhed er et stort problem, som regeringen tager meget alvorligt. Hun skriver i en kommentar:

»Det er ikke rimeligt, at det er ens postnummer eller tykkelsen på tegnebogen, der afgør, hvor lang tid man eksempelvis kan forvente at leve. Regeringen har derfor taget en lang række initiativer på sundhedsområdet for at mindske uligheden i sundhed.«

Her fremhæver hun regeringens Kræftplan IV, der har som må at skabe den første røgfrie generation i 2030.

»Der er rigtig mange forhold, der har betydning for vores sundhed. Bl.a. vores livsstil og vaner, som typisk bliver grundlagt, mens vi vokser op. Det handler derfor om indsatsen i daginstitutioner og på skoler og påvirkningen fra forældre. Om at spise sundt, få et job, have et godt sted at bo og den slags,« skriver hun. 

Stigende økonomisk ulighed

Hvis vi skal den sociale ulighed i levetid til livs, kræver det en forståelse af, hvorfor uligheden vokser, mener Henrik Brønnum-Hansen.

»Det hænger sammen med, at uligheden i indkomst og formue også er steget i perioden. Befolkningen bliver splittet mere og mere op, så de, der har de bedste betingelser, også har de bedste muligheder for at leve et sundt liv,« siger han.

Lidt over halvdelen af den sociale ulighed i levetid kan forklares med livsstilsfaktorer som rygning, kost, alkohol og motion. Resten er ifølge Henrik Brønnum-Hansen et spørgsmål om miljøet der, hvor man arbejder og bor.

»Hvis du bor et sted, hvor der er trafik, os og støj, er det ikke lige så let at være fysisk aktiv, som hvis du åbner døren ud til en have, hvor fuglene synger. Og hvis du har mange økonomiske bekymringer, skal der ekstra ressourcer til for at ændre kostvaner eller kvitte smøgerne,« forklarer han.

Netop cigaretterne er en af de væsentlige forklaringer på, hvorfor uligheden stiger, og hvorfor den stiger mere blandt mænd end kvinder.

»Når den sociale ulighed i dødelighed ikke er steget nævneværdigt blandt kvinder i aldersgruppen over 50 år, afspejler det blandt andet, at rygevaner blandt kvinder i den aldersgruppe ikke har udviklet sig ligeså forskelligt mellem socialgrupper, som tilfældet har været blandt mænd,« siger han.

De rige mænd har været de første til at kvitte tobakken, og det afspejler sig i denne kurve. Her kan man se, at mændene med de højeste indkomster først begynder at dø, når de nærmer sig 80 år, mens mændene med de laveste indkomster dør mere jævnt fordelt igennem livet.

Forebyggende sundhedsindsatser

Rygestopkampagner og andre sundhedskampagner har en større effekt på de bedre stillede. Og derfor efterspørger 3F mere målrettede initiativer, der tager udgangspunkt i den enkelte arbejdsplads.

»Vi ved, at det virker, når vi tager udgangspunkt i det fællesskab, der er på arbejdspladsen. Men det kræver, at arbejdsgiverne vil tage ansvar for trivslen på arbejdspladsen sammen med arbejdsmiljørepræsentanten ved eksempelvis at lave initiativer i løbet af en arbejdsdag, som øger den fysiske og psykiske sundhed,« siger Tina Christensen.

Sundhedskampagner kan dog ikke vende udviklingen alene, mener Henrik Brønnum-Hansen. Han foreslår at gøre usunde fedt- og saltholdige fødevarer mindre tilgængelige og fritage sunde varer for moms.

»Så ville flere spise sundere. Og hvis en pakke cigaretter koster 100 kroner, vil mange unge nok afholde sig fra at begynde at ryge,« siger han.

Hvis vi for alvor vil den sociale ulighed i levetid til livs, så kræver det ifølge Henrik Brønnum-Hansen to ting. Sundhedsvæsenet skal have mere fokus på de grupper i befolkningen, der har brug for en særlig opmærksomhed. Og så må vi gøre op med det, han kalder en meget liberalistisk politik i forhold til forebyggende sundhedsindsatser.

»Rammerne for at leve sundere skabes bedst ved strukturelle tiltag, men i Danmark har vi tradition for, at man ikke må regulere den slags. Der er bare ikke noget, der tyder på, at det gør noget godt for folkesundheden, hvis man lægger for meget vægt på det frie valg. Vi risikerer, at mange mennesker mister friheden til at vælge uafhængighed af tobak, alkohol og andre usunde vaner,« siger han.

Det sunde valg

Københavns Kommune arbejder med strukturelle tiltag, der skal styrke folkesundheden. Her er mottoet, at det sunde valg skal være det lette valg, forklarer sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).

»Når vi plastrer København til med cykelstier, så er det for at gøre det til en bedre oplevelse at tage cyklen end bilen. Og når vi har indført en skolemadsordning, der er gratis for dem med de laveste indtægter, så går de jo ikke over i shawarmabaren i frikvarteret,« siger hun.

Når man arbejder på det strukturelle plan, så har samfundet mulighed for at kompensere for, at der er nogle grupper, der ikke har de samme muligheder for at leve sundt som andre.

»Når vi bare laver informationskampagner, så er det middelklassen, der kommer rendende, fordi de godt ved, at de skal gøre noget ved deres livsstil. Men det er ikke nok for dem med de korte uddannelser og små indtægter,« siger hun.

De mangler ofte det overskud, der skal til for at gøre noget ved deres egen sundhedstilstand.

»I en undersøgelse har vi blandt andet spurgt en diabetiker, der var uden for arbejdsmarkedet. Og han betragtede diabetes som det mindste af sine problemer, så det var ikke lige det, der stod først for. Men det handler jo ikke kun om manden på bænken. Det er også de dem, der tjener mindst, der har de fysisk hårdeste jobs, som slider på helbredet,« siger Ninna Thomsen.