Ulige økonomiske vilkår skævvrider Danmark

Af Martin Steen Jensen
Martin Christiansen

I 2006 vedtog Folketinget en ny udligningsreform for kommunerne, der havde til formål at minimere forskellene mellem rige og fattige kommuner. Men nye beregninger viser, at gabet mellem kommunernes økonomiske muligheder kun er mindsket marginalt. Hovedstadskommuner skummer stadig fløden, og provinskommuner protesterer.

STATUS QUO Den storstilede udligningsreform, der blev vedtaget i 2006 og som en gang for alle skulle gøre op med de store forskelle mellem de rigeste og de fattigste kommuner i Danmark, har vist sig at være en fuser. Det viser nye beregninger, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Før reformen havde den rigeste kommune i Danmark årligt 13.600 kroner mere end den fattigste kommune at købe service for – per indbygger. I dag er forskellen mellem den rigeste og fattigste kommune på 13.300 kroner. Spændet mellem top og bund er altså indsnævret med blot 300 kroner per indbygger.

Det var ellers helt andre ambitiøse toner, der lød fra regeringen, da udligningsreformen blev vedtaget i 2006 med stemmer fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale. Her var det regeringens mål med daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ord:

»At alle kommuner skulle få et mere fair og rimeligt udgangspunkt for at kunne løse deres opgaver.«

Men som Ugebrevet A4’s udregninger viser, er det altså milevidt fra den virkelighed, kommunerne lever med, efter reformen er trådt i kraft.

Resultaterne af A4s beregninger overrasker ikke Skives borgmester Flemming Eskildsen (V). Han undrer sig over, at forligspartierne bag udligningsreformen mener, at der stadig skal være så stor forskel på de rigeste og de fattigste dele af landet.

»Hvis Danmark var en stor kommune, så tvivler jeg på, at man accepterede så store forskelle,« siger Flemming Eskildsen.

I Assens Kommune oplever man absolut heller ikke udligningsreformen som fair. Den nordvestfynske kommune tabte ligefrem på reformen, selv om de var en af de fattige kommuner. Efter reformen har Assens Kommune 3.771 kroner mindre per indbygger at købe service for end en gennemsnitskommune. Før reformen manglede Assens blot 3.005 kroner per indbygger i forhold til gennemsnittet.

»Det er ikke rimeligt, at vi med reformen er blevet så meget ringere stillet end tidligere, for vi lå jo ikke ligefrem i den gode ende i forvejen,« siger Assens-borgmester Finn Brunse (A).

Hovedstadskommuner er fortsat vindere

Ugebrevet A4’s udregninger viser tydeligt, at kommunerne i hovedstadsregionen ikke behøver at hænge med næbbet. Langt hovedparten af kommunerne omkring København har flere penge til et højt serviceniveau og/eller lavere skatteprocent end landsgennemsnittet. Det drejer sig ikke mindst om nordsjællandske kommuner som Rudersdal, Hørsholm og Gentofte – men også vestegnskommuner som Ishøj og Albertslund er blandt de 10 kommuner, der topper listen.

I bunden er det generelt de fynske og jyske byer, der dominerer tabellen. Det er først på 35. pladsen ud af 98 mulige, at en by uden for Sjælland og småøerne optræder på listen – nemlig Århus. I øvrigt er Århus den eneste by i Vestdanmark, der er bedre stillet end en dansk gennemsnitskommune. Særlig slemt ser det ud på Fyn, da fem af de i alt otte fynske kommuner optræder på listen over de 10 kommuner, der i udgangspunktet er stillet økonomisk dårligst.

Men hvorfor har de jysk/fynske byer ikke protesteret mere højlydt over udligningsreformens begrænsede effekter, når nu den daværende indenrigsminister havde stillet dem en mere fair udligningsreform i udsigt? Professor i statskundskab fra Århus Universitet Jens Blom-Hansen, der forsker i kommunale forhold, forklarer:

»Det er meget svært at forhandle sig frem til store ændringer af udligningssystemet. Lad os antage, at der under en forhandling kommer et forslag med store økonomiske konsekvenser på bordet. Så vil der være nogle kommuner, som vil blive negativt berørt af forslaget. De vil protestere højlydt over for forslaget med henvisning til, hvad det konkret vil betyde for de ramte kommuner. Og gruppen af vindere vil ikke kæmpe på samme indædte måde som taberne, da de ikke har noget at miste – kun en mulig gevinst,« siger Jens Blom-Hansen.

Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Journalisthøjskole, mener, at de mange reformer på det kommunale område i de seneste år også er en del af forklaringen på den endelige udformning af udligningsreformen.

»Jeg tror, at der er gået noget viden tabt for de kommunale politikere, da man forhandlede udligningsreformen på plads, fordi man på samme tid også skulle forholde sig til en opgave- og kommunalreform. Med så mange store reformer på en gang kan det være svært for kommunalpolitikerne at vurdere udligningsreformens konsekvenser for deres egen kommune,« siger Roger Buch.

Skives borgmester Flemming Eskildsen har en mere praktisk forklaring på den manglende opstand fra provinsen.

»I mange jyske udkantsområder har borgerne vænnet sig til, at de har et lavere serviceniveau end byerne i hovedstadsområdet. De tilpasser sig i stedet for at brokke sig.«

Dansk Folkeparti ønsker nye beregninger

Muligvis er der for taberne af reformen hjælp at hente fra Folketinget. Præsenteret for Ugebrevet A4’s udregninger siger formanden for Folketingets Kommunaludvalg, Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti:

»Der er ingen tvivl om, at beregningerne viser, at kommunerne ikke er blevet tilstrækkeligt kompenseret, som der var lagt op til i begyndelsen.«

Inden Hans Kristian Skibby tager kontakt til de øvrige forligspartier om eventuelle ændringer, vil han dog gerne se nogle beregninger fra embedsmændene i Velfærdsministeriet, der bekræfter den manglende effekt af udligningsreformen.

Nick Hækkerup, tidligere borgmester i Hillerød, nu medlem af Folketinget og næstformand for Socialdemokraterne, mener, tallene viser, at der bør være mere udligning mellem kommunerne.

»Jeg kan ikke se, hvorfor nogen kommune skal være så meget bedre stillet end andre,« siger Nick Hækkerup.

Han maner dog til forsigtighed med at ændre på udligningssystemet kun godt et år efter, reformen trådte i kraft.

»Der bør ske ændringer, men det skal ikke ske lige nu. Kommunerne har ikke brug for flere ændringer, budgetusikkerheder og ting at forholde sig til nu, hvor gennemførslen af kommunalreformen stadig er et kæmpearbejde i kommunerne, og hvor de har lagt deres budgetter for de kommende år. Det vil være ødelæggende med nye ændringer lige nu,« siger Nick Hækkerup.

Han mener dog ikke, at alle kommuner skal have nøjagtigt de samme økonomiske vilkår. Der bør ifølge Nick Hækkerup være en tilskyndelse til at gøre tingene bedre. I øjeblikket bliver der udlignet 58 procent af forskellene mellem de bedst og dårligt stillede kommuner. Det betyder, at for hver 100 kroner en kommune er bedre stillet end gennemsnittet – inden udligning – skal den aflevere 58 kroner til de kommuner, der er dårligere stillet end gennemsnittet.

Professor Jens Blom-Hansen mener dog, det er stærkt begrænset, hvad kommunerne selv kan gøre for at forbedre deres økonomiske vilkår:

»Selvfølgelig har kommunerne mulighed for at pusle med noget erhvervsudvikling, men man skal ikke overvurdere deres muligheder for at ændre på deres økonomiske situation,« siger Jens Blom Hansen.