Uforudsigelighed skal styrke Dansk Folkeparti

Af

Regeringen kommer på pinebænken, når den fremover skal bruge Dansk Folkepartis stemmer til at danne flertal. DF taber luft i meningsmålingerne, og tilbagegangen skal stoppes ved en hårdere og mere synlig linje. Der spekuleres i alternative flertal med S og SF, og sundhedspolitik bliver en af »pianisternes« nye mærkesager.

08Dansk Folkeparti har holdt mange møder med integrationsminister Bertel Haarder (V), siden regeringen og DF sidste år gennemførte de omfattende stramninger af udlændingelovene. I sidste uge gik »pianisterne« imidlertid ikke kun til endnu et møde med ministeren, men skruede også gevaldigt op for retorikken. DF forlangte mere håndfast kurs i forhold til hjemsendelse af irakiske flygtninge nu, hvor Saddam Husseins regime er fjernet.

Eksemplet fremhæves af DF-gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, som netop i denne tid læser meningsmålingerne særlig nøje. Flere af dem giver Dansk Folkeparti et ordentligt dyk:

»Vi skal udvikle os i forhold til rollen som støtteparti for regeringen. I vores iver efter at indgå aftaler har vi tit glemt at fortælle omverdenen, hvad vi gør,« siger en selvkritisk Kristian Thulesen Dahl.

»Vi skal være mere opmærksomme på, at en dag for en politiker har to sider: Den ene er at få gennemført mest muligt af sin politik – den anden er at fortælle vælgerne, hvad man gør. Inden valget i 2001 var vi hundrede procent i opposition, men er nu med til at præge lovgivningen. Og det er en læreproces for os.«

Alternative flertal

De vigende meningsmålinger falder sammen med overvejelser i DF’s inderkreds om, hvordan partiet håndterer rollen som regeringens centrale støtteparti. Valget i 2001 betød ikke kun, at det unge parti gik fra 7 til 12 procent af stemmerne, men også at protestpartiet med ét rykkede ind på de bonede gulve.

Dette ryk var en voldsom mundfuld for baglandet. På mange måder havde partitoppen foretrukket en friere rolle, hvor DF kun lagde stemmer til dele af regeringens politik. Men mandatfordelingen i Folketinget tvang DF til med ét at løfte »ansvarets åg«. Derfor overvejer man en justering af kursen, så Pia Kjærsgaard & Co. står med maksimal styrke ved det næste møde med vælgerne.

Regeringen gør klogt i at ruste sig til en hårdere og mere uforudsigelig linje. For erkendelsen i Dansk Folkeparti er, at partiet i starten var for hurtigt til at handle alting af med VK-regeringen. Fremover satses der ikke så meget på indrømmelser gennem forhåndsaftaler med ministrene, men at regeringen lægger sine forslag åbent frem i folketingssalen. Dermed øges den politiske usikkerhed, og eventuelle indrømmelser til DF bliver mere synlige.

citationstegnVi skal være mere opmærksomme på, at en dag for en politiker har to sider: Den ene er at få gennemført mest muligt af sin politik – den anden er at fortælle vælgerne, hvad man gør. Kristian Thulesen Dahl (DF), gruppeformand

Samtidig har kredsen omkring Pia Kjærsgaard blikket stift rettet mod muligheden for »alternative flertal« med Socialdemokraterne og SF. Kontakten til socialdemokraterne er bedre end før, og alene truslen om alternative flertal vil øge den offentlige interesse omkring regeringens uforudsigelige støtteparti. S og DF kan blandt andet finde hinanden på områder som sunde fødevarer, sundhed og bedre forhold for socialt svage ældre, vurderer DF.

Irak flytter stemmer

Nærlæsningen af meningsmålingerne sker ikke uden grund. Siden »pianisterne« ved kanonvalget i 2001 opnåede hele 12 procent af stemmerne, har de ligget stabilt på 10-12 procent. Men i de seneste måneder er grunden under partiet blevet mere usikker. Gallup har siden nytår målt Dansk Folkeparti til godt ni procent, mens tallet i nogle analyser efter Irak-krigen har været nede på syv-otte procent.

Valgforskerne hæfter sig ved, at Venstre samtidig står usædvanlig stærkt efter Irak:

»Der er tilsyneladende en statsministereffekt, hvor den borgerlige lejr samles omkring Venstre. Krigen har i høj grad sat statsministeren i fokus,« siger Hans-Jørgen Nielsen, der er lektor ved Institut for Statskundskab i København.

Han vurderer også, at krigen i sig selv koster stemmer for DF. Partiet var tidligere modstander af Danmarks deltagelse i internationale militære aktioner – for eksempel i Kosovo og Bosnien.

Skiftet koster blandt frafaldne socialdemokrater, der hellere vil bruge penge på sygehuse end militært engagement under fjerne himmelstrøg.

Samtidig er udlændingedebatten mere afdæmpet. Dansk Folkeparti nåede helt op på 15-20 procent af stemmerne, da debatten i 1999-2001 kørte på de høje nagler. Siden 2001 har DF i stort set alle målinger ligget under valgresultatet:

»VK-regeringen kører en stram og driftsikker linje, som gør det svært for Dansk Folkeparti at få afgørende stød ind på udlændingepolitikken. Mange vælgere mener, at der nu er strammet tilstrækkeligt, og målingerne viser mindre bekymring for tilgangen af nye flygtninge til Danmark,« påpeger Hans-Jørgen Nielsen.

Sundhed ny mærkesag

Kristian Thulesen Dahl mener, at DF er undervurderet i meningsmålingerne. Nogle vælgere vil ikke vedkende sig, at de stemmer på det kontroversielle parti, og derfor er 10-12 procent i praksis lig med valgresultatet på 12 procent. Derimod begynder partiets advarselslamper at blinke, når tilslutningen dropper ned på 8-10 procent, sådan som det på det seneste er sket i flere målinger.

DF-gruppeformanden forventer, at meget vil ændre sig, når Irak glider i baggrunden, og debatten igen handler om indenrigspolitik. Hér har DF lagt afgørende vægt på ældrepolitik – og fået indrømmelser fra gratis influenzavaccine og til den meget omtalte ældrecheck. Når der forhandles finanslov til efteråret, skal de fattigste pensionister, hvis det står til Dansk Folkeparti, have endnu et løft:

»Ældreydelsen er kun et beskedent bidrag til de svage pensionister. Vi går både efter at få endnu flere penge og at bruge pengene på den bedste måde,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Han minder om, at ældrechecken i dag udbetales til pensionister med lave indkomster, som har store formuer i deres huse. Det skal kulegraves nærmere. Samtidig bliver sundhedspolitikken en mærkesag ved næste finanslov:

»Danmark bruger ikke voldsomt mange penge på sundhed, når vi sammenligner med andre lande. Vi har et efterslæb, og derfor døjer vi med ventelister,« konstaterer gruppeformanden.

Han ser fortsat udlændingeområdet som den afgørende mærkesag, som partiet af al kraft skal forsøge at presse op på dagsordenen. Derimod behøver DF ikke slå på stortromme for deres EU-skepsis. Til næste år skal danskerne stemme til Europa-parlamentet og muligvis også til folkeafstemning om en ny forfatning. EU kommer helt af sig selv på dagsordenen.

Sværere valg

De svingende målinger under Irak-krigen er imidlertid tegn på et dybere dilemma. Det påpeger freelance-skribenten Hans Stavnsager, der har kulegravet Dansk Folkeparti. DF spænder over meget forskellige vælgergrupper, hvor nogle tidligere stemte på Venstre og konservative, mens andre kom fra Socialdemokraterne og SF, og det bliver sværere at holde sammen på disse grupper, som især blev forenet af udlændingepolitikken:

»For den borgerlige del af DF-vælgerne er det naturligt at bakke op om USA og den danske deltagelse i Irak-krigen. Men mange af de tidligere socialdemokrater har en meget national tilgang til politik. De kan ikke se, hvorfor Danmark skal blande sig i en krig i Mellemøsten. For dem er USA ikke et plus-ord, men et symbol på privatisering og globalisering. Argumentet om solidaritet med USA bider kun på nogle af partiets vælgere,« påpeger Hans Stavnsager.

citationstegnIrak-krigen har skabt en statsministereffekt, hvor den borgerlige lejr samles omkring Venstre. Hans-Jørgen Nielsen, valgforsker

DF-toppen får svært ved at holde sammen på de to vælgergrupper, når regeringens skattestop og skattelettelser for alvor fører til nedskæringer i den offentlige sektor. Den borgerlige del af vælgerne vil formentlig prioritere skattestop og skattelettelser, mens de frafaldne socialdemokrater i højere grad skeler til velfærden:

»DF står over for en langt sværere valgkamp end sidst. Man kan slippe af sted med argumentet om, at vælgerne både kan få lavere skat og mere velfærd, så længe man ikke selv har et ansvar. Men næste gang går DF til valg på baggrund af flere års medansvar for den økonomiske politik. De bliver nødt til langt skarpere at beslutte, hvem de vil satse på. Hvis de vil appellere til de usikre socialdemokrater, må de frigøre sig fra Fogh-regeringen og køre hårdt på den sociale profil,« vurderer Hans Stavnsager.