Interview

Uffe Elbæk forstår godt protester foran jobcentre

Af
| @journallan

Der er gode grunde til, at borgere demonstrerer foran jobcentrene. For systemet er 'nedværdigende' og udviser i nogle tilfælde 'total mangel på respekt' for blandt andre syge. Og det er ikke sagsbehandlernes skyld, for de er blevet svigtet af politikerne. Det mener Alternativets leder Uffe Elbæk.

Uffe Elbæk (AL) forstår godt, at borgere retter vreden mod offentligt ansatte, som han mener, politikerne har ladt i stikken.

Uffe Elbæk (AL) forstår godt, at borgere retter vreden mod offentligt ansatte, som han mener, politikerne har ladt i stikken. Foto: Foto: Emil Hougaard/Scanpix

 

Alternativets politiske leder Uffe Elbæk skælder ud.

Ifølge ham bliver borgere på kontanthjælp mødt af et rigidt system. Den røde tråd i kommunernes fortolkning af loven er fraværende, og flere borgere bliver ikke behandlet med den fornødne respekt.

»Det er nedværdigende noget af det, der foregår. Der er total mangel på respekt for de folk, der skal igennem uendelige rækker af afklaringsprocesser. Hele den kontrol- og mistillidskultur, man har lagt ned over det her område, synes vi, er nedværdigende over for borgeren,« siger Uffe Elbæk i et interview med Ugebrevet A4.

I det hele synes han, at politikken på beskæftigelsesområdet er alt for hård og øger den sociale ulighed.

Det skal give mening at arbejde

Men det er ikke kun borgerne på den anden side af systemet, der rammes af reformer. De offentligt ansatte oplever også, at de bliver ladt i stikken af politikerne på Christiansborg.

»Flere oplever tab af mening i forhold til det job, de har. Grunden, til at de egentlig blev socialrådgivere, var, at de havde lyst til at være med til at skubbe folk i den rigtige retning. De havde en vis faglig stolthed over at løse en vigtig samfundsopgave. Nu oplever de, at de skal løbe hurtigere og hurtigere uden at komme ud af stedet,« siger han.

Uffe Elbæk er selv uddannet socialpædagog og arbejdede i 1980’erne som socialarbejder i Aarhus Kommune. Han mener ikke kun, at det er socialarbejderne, der rammes negativt. Også folkeskolelærere, pædagoger og ansatte i sundhedssystemet har oplevet et »tab af mening«.

De ansatte i kommunen er kort fortalt blevet lus mellem to negle.

På den ene side er de sat i verden for at hjælpe de borgere, der lader deres vrede mod systemet gå ud over sagsbehandlerne. På den anden side er sagsbehandlerne overladt til sig selv, fordi rammerne for at udføre deres job ikke er gode nok.

For meget dokumentation

Det er især bureaukrati og øgede dokumentationskrav, som tynger de offentligt ansatte. Ifølge Uffe Elbæk nærer lovgivningen alt for meget mistillid til den enkelte medarbejder.

»De offentligt ansatte skal hele tiden dokumentere, hvad de laver. I stedet for at have tillid til, at man har ansat nogle gode medarbejdere til de opgaver, der skal løses. Det er os på Christiansborg, der har ansvaret for at ændre det,« siger Uffe Elbæk.

Vi politikere er nødt til at sige, at nogle af de her sager vil opstå. Det er ikke, fordi vi ønsker det, og det er ikke godt, men når vi har med mennesker at gøre, opstår der fejl. Uffe Elbæk (AL), partileder

Han mener, at de  øgede krav til dokumentation og det medfølgende bureaukrati er en konsekvens af, at man fra politisk side er bekymret for, om pengene går til det rigtige. Ydermere ønsker politikerne ikke at blive fanget i sager om vanrøgtede borgere.

»Mange af os politikere er af gode grunde bange for at lande på forsiden af Ekstra Bladet og BT. Men vi politikere er nødt til at sige, at nogle af de her sager vil opstå. Det er ikke, fordi vi ønsker det, og det er ikke godt, men når vi har med mennesker at gøre, opstår der fejl,« siger Uffe Elbæk.

Forstår borgernes vrede

Kulminationen på, at systemet presser ansatte og borgere til det yderste, kan findes i sager om vold og trusler mod offentligt ansatte. I 2016 var der ifølge Avisen.dk 4.835 anmeldelser om vold mod offentligt ansatte.

Systemet fungerer ikke. Derfor kan jeg godt forstå, at der opstår uheldige situationer, der nærmest ender i aggression, og hvor man oplever vold mod offentligt ansatte. Uffe Elbæk (AL), partileder


Uffe Elbæk forstår godt, at folk reagerer, men forsvarer på ingen måde vold eller trusler om vold. Ifølge ham er grunden til - at det lige er sagsbehandlerne og andre offentligt ansatte, det går ud over - at de er i frontlinjen i mødet mellem system og borger.

»Systemet fungerer ikke. Derfor kan jeg godt forstå, at der opstår uheldige situationer, der nærmest ender i aggression, og hvor man oplever vold mod offentligt ansatte. Vreden skal rettes et sted hen, og den bliver selvfølgelig rettet derhen, hvor det er konkret, og hvor borgeren møder systemet,« siger Uffe Elbæk.

Pisken skal lægges væk

Borgernes vrede over de kommunale sagsbehandlere, og fraværet af »meningsfuld beskæftigelse« for de ansatte, kan ifølge Uffe Elbæk koges ned til, at regeringens politik glemmer at have hjertet med.

Det er en nedadgående spiral, der i sidste ende er bundet op på lovgivningen og den mangel på menneskelighed, som den politik, der bliver ført i øjeblikket, er udtryk for. Uffe Elbæk (AL), partileder

»Det er en nedadgående spiral, der i sidste ende er bundet op på lovgivningen og den mangel på menneskelighed, som den politik, der bliver ført i øjeblikket, er udtryk for.«

Men når politikerne på Christiansborg svinger den beskæftigelsespolitiske pisk med for eksempel kontanthjælpsloft, har det en effekt, siger regeringen. Tallene bakker dem umiddelbart op.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der fra april 2016 til 2017 kommet 10.800 færre på kontanthjælp, og den seneste Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) fra Danmarks Statistik viste, at ledigheden faldt med 11.000 personer fra første til andet kvartal i år.

Forklaringen, om at pisk frem for gulerod giver gevinst, køber Uffe Elbæk dog ikke. Han mener, at konjunkturerne og civilsamfundet bærer en større del af ansvaret end regeringens politik.

»For det første er vi inde i et økonomisk opsving, hvor det går godt for dansk økonomi. Nøglen til det hele er også, at der er kommet et meget mere forpligtende samarbejde med virksomhederne. Danske virksomheder tager et meget større socialt ansvar og arbejder tættere sammen med kommunen. I min optik er det, hvad der driver den positive udvikling.«

Ansvar betaler sig

Selvom tallene viser - at ledigheden falder, antallet af kontanthjælpsmodtagere bliver mindre, og at markant flere flygtninge kommer i arbejde - er det stadig nødvendigt med et opgør med regeringens politiske kurs.

Senest kom det til udtryk ved regeringens forslag til finanslov for 2018. Et udspil, Uffe Elbæk kalder useriøst.

»Regeringens udspil byder på skattelettelser, der kommer velstående til gode, og som øger uligheden. De vil skrotte det grønne regnskab, og de vil gøre store biler og benzinflydere billigere. Det er stik imod vores politik,« uddyber Uffe Elbæk.

Både den nuværende og forrige regering har i høj grad vægtet pisk over gulerod. De to regeringer ledet af Helle Thorning-Schmidt (S) halverede blandt andet kontanthjælpen for de unge, og senest har regeringer ledet af Lars Løkke Rasmussen (V) blandt andet indført kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen.

Eget finanslovsudspil

Alternativet fremlagde sidste efterår deres udspil til, hvordan man bør bruge statsbudgettet. Hvis det står til Alternativet, skal integrationsydelsen fjernes, 225-timers reglen skrottes, og kontanthjælpsloftet rulles tilbage. Alt sammen for at skabe det, man kalder »kontanthjælp uden modkrav«.

»Hvis man giver folk ansvar, bliver de ansvarlige. De kommer i gang med uddannelse, og de kommer i gang med et job, hvis man viser dem tillid. Det er vores tilgang. Hele den tænkning om, hvad der giver mening og motiverer folk, som præger regeringens retorik, og også er sivet ind i centrum-venstre, er vi imod,« siger han.

Der er altid nogle slubberter, det er der også på Christiansborg. Skal vi lave lovgivning ... efter dem? Det synes jeg ikke. Uffe Elbæk (AL), partileder

Alternativets forslag med kontanthjælp uden modkrav står i klar kontrast til regeringens mantra om, 'at det skal kunne betale sig at arbejde'. Uffe Elbæk er ikke bange for, at et kontanthjælpssystem, hvor der ingen krav stilles, vil føre til, at folk udnytter systemet. 

»Der er altid nogle slubberter, det er der også på Christiansborg. Skal vi lave lovgivning efter dem, som af en eller anden grund ikke kan finde ud af at agere inden for rammen, eller skal vi lave lovgivning for de mange? Der synes jeg, vi skal lave lovgivning ud fra de mange,« siger Uffe Elbæk.

Men når tallene viser, at ledigheden og antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, er det så fordrende at indføre Alternativets kontanthjælp uden modkrav? Ja, mener Uffe Elbæk, der er overbevist om at ledigheden havde været ligeså lav, hvis man i stedet havde fodret folk med økonomiske gulerødder.

Medregn klimabelastningen

Også på skattepolitikken har regeringen sat den helt forkerte kurs, mener Uffe Elbæk. Mens regeringens skatteudspil sænker registreringsafgiften på biler og giver skattelettelser, der kommer de højestlønnede til gode og øger uligheden, har Alternativet blikket mod nogle helt andre skatte- og afgiftsændringer.

Det skal være dyrere at køre i bil - i hvert fald benzin- og dieselbiler. Sodavand, tobak, flyrejser, brændeovne og oksekød skal have større afgifter. Alt sammen ændringer, der skal sikre, at klimabelastningen kan aflæses i prisen.

Det vil betyde, at forbrugeren oplever prisstigninger, erkender Uffe Elbæk. Alligevel mener han ikke, at deres afgiftsændringer vil skabe mere ulighed. Der skal nemlig kompenseres andre steder, så de lavestlønnede ikke bliver ramt på pengepungen.

»Vi vil lave de her afgifter, fordi det, der er usundt og sort, skal være dyrere, og det, der er sundt og grønt, skal være billigere. Jeg vil ikke bestemme, hvad folk skal spise. Det må de selv om. Det skal bare koste det, der afspejler klimaaftrykket,« siger Uffe Elbæk. 

»Men vi er super opmærksomme på, at vi netop skal kompensere dem med de laveste indkomster. Det er vigtigt for os, at det ikke bonner socialt ulige ud. Derfor vil vi også gøre op med kontanthjælpsloftet, fordoble den grønne check og så videre.«

- Men det ville stadig blive dyrere at købe en bøf eller tanke bilen op, selv om det bliver kompenseret på andre områder – tror du, danskerne er klar til at acceptere, at det koster at være grøn?

»Selvfølgelig kommer de klimaudfordringer, vi står overfor, til at koste samfundet kroner og øre. Det gør de på det individuelle niveau, og det vil koste på det kollektive niveau. Men politikerne skal sige: ’Hey, vi bliver nødt til at gøre det her’. Jo længere tid vi venter, desto dyrere bliver det.«

Står det til Alternativet, bliver det altså dyrere, når danskerne skal købe colaen fredag aften, flybilletten til sommerferien og benzinen på tankstationen.

Alligevel vurderer Uffe Elbæk, at danskerne er klar til at betale prisen for den grønne omstilling. Også selvom klimaproblemer ikke længere topper dagsordenen på Christiansborg.

»Jeg tror, at man i mange borgeres private hjem diskuterer, hvad vi gør ved klimaudfordringerne. Folk oplever mere ustadigt vejr, vi har ikke haft nogen sommer i Danmark i år, og det regner mere, end det plejer. Økologiske produkter har de største vækstrater. Folk spiser mindre og bedre kød, og er mere opmærksomme på dyrevelfærd. Der er en helt anden parathed.«

Ugebrevet A4 interviewer partilederne

Vi skyder den nye politiske sæson i gang med interviews med partilederne.  

Vi vil høre partiledernes bud på aktuelle emner og nogle af de store spørgsmål, som kommer til at kendetegne folketingsåret 2017-18.

Vi vil især stille spørgsmål om udfordringerne på arbejdsmarkedet og om velfærd. 

Her finder du tidligere interviews i serien:

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Pia Olsen Dyhr (SF)

Søren Pape Poulsen (K)

Morten Østergaard (R)