Ufaglærtes børn er fremtidens tabere

Af

Børn af ufaglærte er syv gange så tilbøjelige til at stå uden uddannelse som deres jævnaldrende med højtuddannende forældre. Det er dybt problematisk, for med den økonomiske krise forsvinder ufaglærte job i tusindvis. Undervisningsministeren erkender, at indsatsen for at bryde den sociale arv i skolesystemet er mislykket.

SOCIAL ARV Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har smækket døren til klasseværelset uden at få et eksamensbevis med sig. De lever nu en usikker tilværelse på et arbejdsmarked, der i takt med finanskrisens ødelæggelser bliver stadig mere lukket land for ufaglærte.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) afdækker i en ny undersøgelse de ufaglærte børns uddannelse og dokumenterer, at der stadig er himmelvid forskel på de chancer, som højt- og lavtuddannedes børn har for at få succes i de danske skoler.

Blot syv procent af de 25-årige, som har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse, har ikke fået eller er i gang med en uddannelse.Mens hele 46 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre allerede har kvittet skolebænken uden at få en uddannelse.

Ufaglærtes børn har altså omtrent syv gange så stor risiko for ikke at få en uddannelse som deres jævnaldrende med højtuddannede forældre.

Ifølge AErådets direktør Lars Andersen er den situation helt gal.

»Vi forestiller os, at der er lige muligheder, men de her tal understreger, at det ikke forholder sig sådan i virkeligheden. Der er nogle barrierer i uddannelsessystemet, som gør det langt sværere for de ufaglærtes børn at få en uddannelse. Det er stærkt problematisk,« siger Lars Andersen.

Uddannelsesforsker Trond Beldo Klausen, lektor på Aalborg Universitet, reagerer også kraftigt, da han præsenteres for AErådets analyser:

»De her tal er dybt bekymrende. Alt andet lige har man en mere sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, når man ikke har en uddannelse. Så når så stor en andel af de ufaglærtes børn ikke får en uddannelse, kan det komme til at give alvorlige problemer i årene fremover,« siger han.

Dårlig tid at være ufaglært

Med til at aktualisere AErådets tal er ifølge Trond Beldo Klausen, at personer uden uddannelse ofte står forrest i køen, når der skal uddeles fyringssedler, som det er tilfældet netop nu.

Efter mange gode år er økonomien både herhjemme og i udlandet gået i en slags komalignende tilstand, der hurtigt har resulteret i, at de senere års jobfest og skrigende mangel på arbejdskraft er blevet afløst af nedskæringer og fyringsrunder. Næsten dagligt lyder meldingen, at velkonsoliderede og højtrespekterede danske virksomheder skærer i deres medarbejderantal.

Det har også vist sig i køen af arbejdsløse, der ifølge Danmarks Statistik er vokset med mere end 11.000 personer på blot tre måneder fra september til de nyeste tal for december 2008, hvor der var næsten 58.000 ledige. Tilmed vurderer et sjældent enstemmigt kor af økonomiske eksperter i både ind- og udland, at det blot er begyndelsen på en langt værre nedtur. Og de mest udsatte vil ligesom i tidligere lavkonjunkturer næsten med sikkerhed være dem uden uddannelse.

»Selv under højkonjunkturen var de ufaglærtes job de mest udsatte,« siger Trond Beldo Klausen.

Og selv hvis økonomien igen finder sit fodfæste, vil der med stor sandsynlighed være lang vej til et job for de ufaglærte. Det er i hvert fald, hvad de langsigtede prognoser tyder på.

Senest er AErådet i deres redegørelse for dansk økonomi fra efteråret 2008 nået frem til, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft i perioden frem til 2018 styrtdykker med 211.000. Heldigvis forventes antallet af ufaglærte også at blive mindsket i den samme periode, men slet ikke i samme omfang.

Økonom og tidligere forskningschef på Socialforskningsinstituttet Niels Ploug, der i dag er afdelingsdirektør hos Danmarks Statistik, har forsket i og fulgt debatten om den sociale arvs betydning tæt gennem flere årtier. I hans øjne er AErådets undersøgelser endnu et bevis på, at kampen mod den sociale arv er fejlet.

»Det bemærkelsesværdige er, at vi stadigvæk, her mere end 40 år efter man første gang formulerede nogle målsætninger om, at situationen skulle ændres, har de samme problemer. Ens sociale baggrund og familie spiller stadig en helt utrolig afgørende rolle for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Uddannelsesudjævningen ser ud til at være ophørt nærmest samtidig med, at man formulerede målsætningen,« siger Niels Ploug.

Minister erkender problemer

Præsenteret for AErådets undersøgelse indrømmer undervisningsminister Bertel Haarder (V), at der er langt igen.

»Vi er blandt de lande i verden, der har mest lige adgang til uddannelserne. Studierne er gratis, og vores SU er verdens mest generøse. På trods af det kan vi se, at det ikke er lykkedes at bryde den negative sociale arv. Vi har stort fokus på problemet, men desværre er de vise sten ikke fundet, hverken her i landet eller andre steder,« skriver Bertel Haarder i en e-mail til Ugebrevet A4.

Når der stadig er så mange unge, der ikke får taget en uddannelse, så handler det dog ikke kun om forældrenes uddannelse. Ofte er der tale om et miks af uheldige faktorer, der tilsammen skaber en giftig cocktail af negativ social arv, der forpester de unges chancer for at komme helskindet gennem uddannelsessystemet.

AErådet har også fokus på det problem i deres analyse. De peger således på i alt fire faktorer i børn og unges opvækst, der kan være en stopklods for, at de unge forlader skolen med et eksamensbevis i hånden. De fire faktorer er:

  • Ingen af forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen.
  • Forældrene boede ikke sammen, da den unge var 15 år.
  • Mindst en af forældrene levede overvejende af kontanthjælp eller førtidspension, da den unge var 15 år.
  • Familien boede i alment etagebyggeri, da den unge var 15 år.

Resultaterne af AErådets analyser er slående. Næsten halvdelen af de undersøgte 25-årige etniske danskere, der kan nikke genkendende til tre eller fire af de ovenstående forhold, hverken har eller er i gang med en uddannelse. Det samme gør sig kun gældende for 10 procent af de 25-årige, der ikke er berørt af en eneste af de fire forhold.

Sammenhængen er knap så entydig blandt unge indvandrere og efterkommere. Her topper sandsynligheden for ikke at have en uddannelse eller være i gang med en, hvis der nikkes genkendende til blot ét af de fire forhold.

Det ændrer dog ikke ved det samlede billede af, at børn og unges familiære baggrund og opvækst spiller en meget væsentlig rolle for, hvordan de unge kommer til at klare sig senere i livet.

Stort frafald på erhvervsskolerne

Der, hvor det ofte går galt for børn med en svag hjemmebaggrund, er på ungdomsuddannelserne. Således falder cirka 15 procent af de unge, der begynder på en ungdomsuddannelse, fra.

Det gælder især på erhvervsuddannelserne, hvor op mod 50-60 procent af eleverne på nogle skoler dropper ud, inden erhvervsskoledirektøren står klar med håndtryk og eksamensbevis.

Faktisk er det sådan, at hvis ”blot” frafaldet på erhvervsuddannelserne bliver mindsket, vil man være meget tættere på at nå regeringens 2015-mål om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det påpeger AErådets direktør Lars Andersen:

»Vi ville være kommet meget langt, hvis blot frafaldet på erhvervskolerne og gymnasierne var ens.«

Som situationen ser ud nu, er der imidlertid meget langt til målet. De nyeste tal fra 2006 viser, at 80 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Og udviklingen går vel at mærke den forkerte vej.

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvad der kan gøres for at få en større andel af de unge til at blive i uddannelsessystemet. Når man spørger forskerne, kan det til tider virke som om, at man har præsenteret dem for en uløselig gåde.

»Det er et meget svært spørgsmål. Løser man det problem, er man kommet superlangt. Men det er alt andet end ligetil,« siger uddannelsesforsker Trond Beldo Klausen fra Aalborg Universitet.

Han peger dog på, at en vej til at nå 2015-målet er at acceptere flere og forskelligartede veje til eksamensbeviset. For at opfange de mindst motiverede med de dårligste forudsætninger er det nødvendigt med meget forskelligartede uddannelsestilbud.

»Men de unge skal selvfølgelig forlade skolen med et vist kompetenceniveau. Det kræver aftagerne, og ellers kunne man jo også bare give dem et eksamensbevis på forhånd,« siger Trond Beldo Klausen.

Tidligere direktør på Socialforskningsinstituttet Niels Ploug er inde på lidt af det samme. Han peger på, at kvaliteten af de danske erhvervsuddannelser også i en international sammenhæng er ekstremt høj. Men det har den pris, at det er sværere at fastholde de unge med de dårligste forudsætninger. Han foreslår, at man kigger mod Sverige, hvor kvaliteten af erhvervsuddannelserne nok ikke er helt så høj som i Danmark, men hvor flere til gengæld kommer igennem.

Start i daginstitutionerne

Samtidig er der ifølge Niels Ploug også ved at komme en forskningsmæssig enighed om, at der skal sættes ind allerede i daginstitutionerne, hvis man vil hjælpe de udsatte børn.

»Man skal starte meget tidligere, end man hidtil har gjort. Tilsyneladende har det jo ikke været nok at ændre på uddannelsessystemet,« siger Niels Ploug.

Hvad der præcist skal gøres i dag-institutionerne, er Niels Ploug dog mere famlende overfor. Særligt fordi det sandsynligvis ikke er de samme metoder og pædagogik, der virker over for alle børn.

Manglen på viden om, hvordan man bekæmper den sociale arv i daginstitutionerne, er også et af de problemer, som Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini har fokus på.

»Vi er det land i Norden, der bruger færrest penge på forskningen i praktisk pædagogik. Derfor famler vi lidt i blinde. Forskningen er simpelthen alt for sparsom,« siger hun.

Ifølge undervisningsminister Bertel Haarder er der dog ikke desto mindre sat en række initiativer i gang, der sigter på en tidlig indsats. Blandt andet er der indført obligatorisk sprogscreening og stimulering i tre- og seksårs-alderen.

Derudover er en lang række andre tiltag sat i gang for at bekæmpe den negative sociale arv. Evalueringen i folkeskolen er blevet styrket. Der er igangsat nye mentorordninger, der skal hjælpe børn og unge med problemer. Og en serie af nye forskningsmæssige tiltag, der endnu en gang skal undersøge den sociale arvs betydning, er sat i værk, fortæller Bertel Haarder.

Det er ifølge Christine Antorini alt sammen meget fint. Problemet er bare, at vi stadig ikke ved, hvad der virker.

»Undskyld mig, men regeringen har haft syv år til at indsamle viden om effekterne. Man har oven i købet haft masser af penge at gøre det for. Derfor er det bare ikke godt nok at lave en række små-initiativer,« siger hun.

Prisen kommer de ufaglærte til at betale nu, mener Christine Antorini.

»Da højkonjunkturen rasede, kunne de, der af forskellige grunde havde vendt skolen ryggen, sagtens finde sig et job. Sådan er det ikke længere. Der er nogle, som virkelig bliver svigtet nu. De er så gamle, at de måske har fået børn, bil og hus, og nu risikerer de at stå uden arbejde og uddannelse. Det er syv års forsømmelser, der slår igennem med fuld kraft nu,« siger Christine Antorini.