Ufaglærte vil tilbage på skolebænken

Af | @GitteRedder

Tag en uddannelse som ung, og du vil aldrig fortryde. Få et job som ufaglært og du vil fortryde resten af dit liv. Det er læren af ny undersøgelse, hvor næsten 6 ud af 10 ufaglærte på det danske arbejdsmarked erklærer, at de set i bakspejlet skulle have gennemført en uddannelse som unge. Forskere vurderer, at der er et stort uddannelsespotentiale blandt ufaglærte.

KARRIERE Over halvdelen af Danmarks cirka 700.000 ufaglærte lønmodtagere fortryder i dag, at de ikke gennemførte en uddannelse i deres ungdom. Blandt de rengøringsassistenter, lagerarbejdere, pædagogmedhjælpere og andre ufaglærte, der gerne vil spole tiden tilbage og vælge forfra i dag, ville hver fjerde have taget en erhvervsfaglig uddannelse som for eksempel murer, bager eller tømrer. Og hver tredje ville have taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse som skolelærer, sygeplejerske eller akademiker.

Det viser en ny undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for Ugebrevet A4 blandt ufaglærte lønmodtagere. Ifølge undersøgelsen fortryder især kvinder, at de ikke gennemførte en uddannelse i deres ungdomsår. 7 ud af 10 kvinder ville gerne have et eksamenspapir på en uddannelse, mens det kun gælder for 4 ud af 10 mænd.

Forskningsleder fra Anvendt KommunalForskning Torben Pilegaard Jensen kalder det overraskende, at så mange ufaglærte fortryder deres uddannelsesvalg – eller mangel på samme.

»Uddannelsesinvesteringer i de unge år giver det bedste afkast for både den enkelte og for samfundsøkonomien som helhed. Og A4’s undersøgelse viser, at de ufaglærte senere i livet indser, hvor vigtig uddannelse er og dermed gerne ville gøre det om,« siger Torben Pilegaard Jensen og henviser til, at ufaglærte på arbejdsmarkedet hurtigt opdager, at lønnen og valgmulighederne bliver bedre, jo højere uddannelse du har.

Der er mange og vidt forskellige grunde til, at ufaglærte ikke har gennemført en uddannelse som unge. Mere end hver fjerde ufaglærte erklærer ifølge A4-undersøgelsen, at det var deres egen skyld, at de ikke gennemførte en uddannelse. Hver femte ufaglærte peger ifølge undersøgelsen på, at dårlige erfaringer med at gå i skole var hovedårsagen. Men også dårlig vejledning i skolen, manglende opbakning fra forældre og dårlig økonomi har blokeret for mange ufaglærtes uddannelsesdrømme.

En ting er at fortryde, at man ikke valgte skolebænken som ung. Noget andet er at overveje at tage en uddannelse som voksen. Og ifølge A4-undersøgelsen erklærer knap hver anden ufaglærte – 48 procent – at de ofte eller somme tider overvejer at tage en uddannelse. Hertil skal lægges, at hver femte ufaglærte sjældent overvejer en uddannelse. Kun 3 ud af 10 ufaglærte angiver, at de aldrig igen vil åbne en bog i håb om at få et eksamensbevis.

I lyset af at Danmark i rask tempo bevæger sig hen mod et vidensamfund, hvor især de ufaglærte bliver sårbare og udsatte for arbejdsløshed, kalder lektor på Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen det overordentlig positivt, at så mange ufaglærte aktivt og åbent forholder sig til uddannelse.

»Hele vores samfund gennemsyres af, at vi anser uddannelse som meget værdifuldt, og læring, kompetenceløft og efteruddannelse er hele tiden på dagsordenen. Det påvirker tilsyneladende de ufaglærte,« siger Christian Helms Jørgensen.

Han tager undersøgelsen som udtryk for, at ufaglærte opfatter uddannelse som relevant for dem selv og deres arbejdsliv og dermed er modtagelige over for initiativer.

»Når der er så stor åbenhed over for uddannelse, er der også stor sandsynlighed for, at en opsøgende indsats vil kunne lykkes. Der er et stort potentiale i at komme ud med relevante uddannelsestilbud til de kortuddannede og ufaglærte,« mener Christian Helms Jørgensen.

Også LO-sekretær med ansvar for uddannelsesområdet Ejner K. Holst kalder det »fantastisk«, at så mange ufaglærte drømmer om at få en uddannelse.

»Globaliseringen og den teknologiske udvikling vil gøre, at der alt andet lige bliver brug for stadig færre ufaglærte, og budskabet om, at uddannelse er vigtigt, er også trængt igennem til de ufaglærte. Undersøgelsen viser jo et kæmpe potentiale,« siger Ejner K. Holst.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det også tvingende nødvendigt, at flere får en uddannelse. Ifølge rådets seneste fremskrivning vil der være brug for 121.000 færre ufaglærte på arbejdsmarkedet i 2018.

Økonomien er stopklods

Spørger man de ufaglærte med lyst til at uddanne sig, hvad der forhindrer dem i at gå i gang, erklærer godt halvdelen, at økonomien er en stopklods. Og næsten 4 ud af 10 ville gå i gang med en uddannelse, hvis de fik dobbelt SU undervejs. Derudover er det især manglende lyst til at opgive et job, som man er glad for, der forhindrer folk i at bytte job med uddannelse. Men også mangel på tid på grund af børn og familie spiller ind og får nogle ufaglærte til at droppe uddannelsen.

Undersøgelsen viser også, at motivationen til at uddanne sig i en sen alder er højere løn, mere indflydelse på eget job og muligheden for aldrig at havne i en arbejdsløshedskø. Og de ufaglærte kvinder har mere mod på længere uddannelser end mændene. 7 ud af 10 kvinder, som overvejer at tage en uddannelse, drømmer om at tage en videregående uddannelse, mens det kun gælder knap hver anden ufaglærte mand. Mændene har mere mod på en erhvervsfaglig uddannelse.

Og ifølge de ufaglærte selv er det ikke evnerne, som står i vejen for at tage en uddannelse. Kun hver 10. ufaglærte erklærer, at de føler sig for dårlige til at læse, stave og regne til at tage en uddannelse. En af Danmarks største kapaciteter udi social- og uddannelsesforskningen, nu pensioneret professor, Erik Jørgen Hansen kalder det for et positivt resultat, at så få ufaglærte ser sig selv som bogligt svage.

»Intelligensreserven er stor. Her er folk, som sagtens kunne tage en uddannelse, men som af forskellige årsager aldrig har fået gjort det. Nu er de motiverede, og under de rette rammer ville mange af de ufaglærte sandsynligvis også turde tage springet,« siger han.

Erik Jørgen Hansen fastslår, at der ikke er uovervindelige barrierer for at give de ufaglærte et kompetenceløft og dermed både gøre de ufaglærte mindre følsomme over for finanskriser og lavkonjunktur og samtidig fremtidssikre arbejdsmarkedet, der står over for store udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft på længere sigt.

»Et mindretal vil på grund af boglige problemer have det svært med at gennemføre en uddannelse, men det store flertal vil gerne, og det er et signal til politikerne om, at der er et uddannelsespotentiale, som ikke udnyttes i dag. Det er i høj grad politikerne og de faglige organisationer, som skal skabe nogle rammer, der gør det økonomisk overkommeligt at uddanne sig,« fastslår Erik Jørgen Hansen.

Ufaglærte er ikke dumme

Også lektor på Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen hæfter sig ved, at det store flertal af ufaglærte ikke føler sig hæmmede af dårlige boglige kundskaber. Derfor mener han, at det er på høje tid, at vi kommer væk fra en massiv generalisering:

»Vi anser dem som traumatiserede på grund af dårlige erfaringer i folkeskolen, og så psykologiserer vi og gør de ufaglærte til ofre for en sort skole og forkert pædagogik. Den fordom og tendens kan føre til en for omsorgsfuld og formynderisk holdning, der bremser nogle i at gå i gang med en uddannelse,« mener Christian Helms Jørgensen.

Han understreger, at boglige problemer og dårlige erfaringer fra skolegang er årsagen til, at nogle ufaglærte aldrig fik en uddannelse, men der er også andre og væsentligere årsager, og det illustrerer A4-undersøgelsen.

»Det er relevant nok at drøfte, hvordan vi tilbyder bogligt svage at komme videre i uddannelsessystemet, men vi skal ikke generalisere og tro, at alle ufaglærte er ”dumme”. I stedet skal vi se på dem individuelt,« fastslår Christian Helms Jørgensen.

Også LO-sekretær Ejner K. Holst advarer mod at tro, at ufaglærte har et intellektuelt problem:

»Det tror jeg overhovedet ikke på. Et sammensurium af tilfældigheder har gjort, at mange af dem ikke har fået en uddannelse. Nogle har fået børn, andre er faldet fra en uddannelse, fordi den ikke levede op til forventningerne, og så er de aldrig kommet i gang igen,« siger han og understreger, at et samfund bliver rigere, jo mere uddannelse borgerne har.

»Den merværdi, vi kan skabe for samfundet ved at investere i uddannelser til ufaglærte, der er motiverede for at uddanne sig, er meget høj. Det her sender et klart signal til politikerne om at prioritere uddannelse til voksne endnu højere end i dag,« siger Ejner K. Holst og giver Erik Jørgen Hansen ret i, at fagbevægelsen også har et stort ansvar.

»LO har en speciel opgave, der handler om hele tiden at presse på for de bedst mulige rammer, så det er muligt for vores medlemmer at uddanne sig som voksne,« siger han og henviser til, at LO-fagbevægelsen blandt andet har løftet opgaven ved at få voksen- og efteruddannelse ind i overenskomsterne. Endelig påpeger han, at LO også har gjort det muligt for lønmodtagere at tage kurser, der uddanner dem ud af deres eget job og fag.

Kære unge mennesker …

Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen peger på, at den populære voksenlærlinge-ordning benyttes i stigende grad, og at pengepuljen til voksenlærlinge sidste år blev helt tømt. Derfor vurderer han, at ordninger som den skal udbygges, ligesom voksen- og efteruddannelsessystemet skal gøres mere fleksibelt.

»For den her gruppe kan en erhvervsuddannelse fra bunden af være svær at tage. men hvis man skaber et mere fleksibelt system, der også gør det muligt at få godskrevet ens realkompetencer (de erfaringer, man har gjort sig i arbejdslivet, red.), vil det hjælpe gevaldigt,« fastslår Torben Pilegaard Jensen.

I dag fravælger mange unge at begynde på en uddannelse, eller også dropper de fra studiet for at tjene penge i et ufaglært job. Cirka en fjerdedel af en ungdomsårgang får i dag ikke en uddannelse, og Torben Pilegaard Jensen er overbevist om, at de vil fortryde senere i livet, sådan som flertallet i A4-undersøgelsen gør.

»Derfor skal vi tale dunder til de unge og turde sige: ”Kære unge mennesker, det er så vigtigt for jer, at I gennemfører en uddannelse. I vil fortryde, hvis I ikke gør”. Vejen frem mod livslang læring er nemlig at få en ungdomsuddannelse, og alle undersøgelser viser, at kløften, mellem dem med uddannelser og dem uden uddannelser, bliver større livet igennem,« siger Torben Pilegaard Jensen og henviser til, at de, der får en uddannelse i de unge år, også er dem, der efteruddanner sig i de voksne år.