Ufaglærte scorer på øst-eksporten

Af Noa Reddington

Antallet af beskæftigede i den danske eksport til Østeuropa er steget med 80 procent på otte år. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at især ufaglærte vinder på eksporten. »Overraskende,« siger den økonomiske overvismand.

Samhandlen med Østeuropa er en god forretning, især for ufaglærte. Langt de fleste ansatte i eksporten til Østeuropa er nemlig ufaglærte, og tallet er fordoblet på otte år. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har gennemgået Danmarks Statistiks tal for den danske samhandel med Østeuropa for at afdække hvilke grupper, der har størst glæde af samhandlen. Analysen viser, at eksporten til Østeuropa og Rusland i 2001 beskæftigede 29.200 personer mod 16.000 i 1993, en stigning på over 80 procent. Samtidig viser analysen, at antallet af ufaglærte beskæftigede i samme periode er steget fra 7.900 til 14.600. Det er tal, som økonomisk overvismand, professor i økonomi Torben Andersen, kalder overraskende.

»Det tyder på, at frygten for Østeuropa og Rusland er overdreven,« siger han.

Går alt, som det skal, kan det danske EU-formandskab i december måned nemlig afslutte forhandlingerne om udvidelsen af EU med 10 nye lande. Og de nye medlemslande vil alle have langt lavere produktionsomkostninger end Danmark. Navnlig lande som Polen, Letland, Estland og Litauen, der ligger tæt på Danmark, håber at kunne udnytte deres konkurrencefordele og vinde markedsandele i nærområderne. Det har skabt en frygt for, at danske arbejdspladser vil blive udkonkurreret af billige østeuropæiske varer. Særlig blandt ufaglærte har der været bekymring.

Men den største trussel mod de ufaglærte job kommer altså ikke fra udvidelsen af EU, konstaterer Anita Vium, økonom i AE:

»Man hører ofte, at Østeuropa stjæler job fra ufaglærte. Men analysen viser, at den danske økonomi sætter de ufaglærte under mere pres end den globale økonomi gør,« siger hun og forklarer:

»På hjemmemarkedet fylder servicesektoren meget mere, og her har de ufaglærte det sværere end i de store danske eksporterhverv, der typisk består af klassiske industribrancher, såsom fødevarer.«

Ifølge Anita Vium afdækker tallene også, at dansk industri er konkurrencedygtig på trods af højere lønomkostninger end i Østeuropa.

»Danske virksomheder konkurrerer på innovation og organisering, og her tyder undersøgelsen på, at de danske ufaglærte har en større kompetence end eksempelvis deres kollegaer i Polen.« 

Anita Vium peger på, at de mest dramatiske ændringer som følge af udvidelsen af EU allerede har fundet sted:

»I begyndelsen og midten af 1990’erne var der flere danske virksomheder, der flyttede produktionen til Østeuropa,« siger hun og nævner tekstil- og skibsværftsindustrien som to brancher, der har undergået dramatiske forandringer.

Torben Andersen giver grundlæggende Anita Vium ret, men tilføjer:
»Grænserne for, hvad der kan handles og flyttes, forskyder sig hele tiden. For nogle få år siden mente alle, at den finansielle sektor var bundet til Danmark. I dag kan vi se, at bank- og forsikringsvirksomhed er grænseløse.«