TILOVERS

Ufaglærte risikerer at gå glip af 32.000 kroner

Titusindvis af ufaglærte taber op til 32.000 kroner om året i indkomst, og samfundet går glip af milliarder af kroner i indtægter. Det kan ifølge ny analyse ske, hvis der ikke sættes meget mere ind med uddannelse og opkvalificering.

Ufaglærte og kortuddannede risikerer lavere løn, hvis der er så mange om få job, at mekanismerne om udbud og efterspørgsel sætter ind.

Ufaglærte og kortuddannede risikerer lavere løn, hvis der er så mange om få job, at mekanismerne om udbud og efterspørgsel sætter ind.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Det kan blive surt – rigtigt surt – ikke at have nogen uddannelse ud over folkeskolen eller kun en studenterhue. Ikke alene vil der være langt mellem jobbene, men hvis man endelig får arbejde, kan det blive til en meget ringere løn. Faktisk risikerer ufaglærte i 2020 at lide et tab af indkomst på op til 32.000 kroner om året.

Det fremgår af en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) har udarbejdet for fagforbundet 3F. Ifølge AE-rådets prognoser kan der om seks år være langt flere ufaglærte og folk med kun en studentereksamen, end der er brug for på arbejdsmarkedet.  I 2020 kan man stå med 142.000 mennesker, som ingen arbejdsgivere har brug for.

Havner vi en situation med en masse overflødige ufaglærte og folk med kun en studentereksamen, vil de være så mange om få job, at mekanismerne om udbud og efterspørgsel vil sætte ind. Det vil betyde, at de ufaglærte og kortuddannede vil få en lavere løn, viser beregninger foretaget af senioranalytiker Jens Sand Kirk fra AE-rådet.

»Hvis man ikke satser mere på uddannelse og opkvalificering, kan man havne i et scenarie, hvor ufaglærte og kortuddannede får et tab i deres indkomst svarende til henholdsvis 32-43.000 kroner om året - omregnet til 2014-priser,« oplyser Jens Sand Kirk.

Vi kan havne i et scenarie, hvor ufaglærte og kortuddannede får et tab i deres indkomst svarende til henholdsvis 32-43.000 kroner om året - omregnet til 2014-priser Jens Sand Kirk, senioranalytiker, AE-rådet

Det svarer rundt regnet til at få omkring 3.000 kroner mindre om måneden før skat, hvilket kan gøre ondt i privatøkonomien. Og det bliver ikke bare den enkelte, som vil stå med lommesmerter.

Økonomiske tømmermænd

De offentlige kasser vil gå glip af skatteindtægter svarende til 30 milliarder kroner om året. Det er rundt regnet det samme, som det vil koste at bygge en ny Storebæltsbro hvert år, eller dække 75 procent af kommunernes udgifter til at drive folkeskolerne, oplyser AE-rådet.

Hvis det ender med et kraftigt nedadgående lønpres på kortuddannedes lønninger, vil det ikke alene give økonomiske tømmermænd. Løngabet vil også stige mellem på den ene side kortuddannede og på den anden side faglærte og mennesker med en videregående uddannelse.

Alt for mange ufaglærte i 2020Der er ringe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft i 2020
I 2020, vil der være 80.000 flere ufaglærte, end der er behov for på arbejdsmarkedet. Modsat vil der mangle 32.000 faglærte til den tid, viser en prognose. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I en situation med mangel på faglærte og højt uddannede vil netop de grupper opleve store løngevinster. Cirka 7.000 kroner om året for faglærte og op imod 60.000 kroner om året for højtuddannede.

Det gode scenarie

AE-rådet har også regnet på, hvad der sker, hvis der sættes massivt ind med uddannelse og opkvalificering af de folk, der har gået mindst i skole. Det skaber et ganske andet billede i 2020, hvor både lønmodtagere og samfund vil stå langt bedre. Men det kommer ikke med den nuværende indsats.

»Der skal mere kul på kedlerne, når det gælder uddannelse og opkvalificering, hvis vi skal opleve det gode scenarie. Flere ufaglærte skal løftes til at blive faglærte, og flere faglærte skal opkvalificeres til at have en videregående uddannelse. Reformerne af folkeskolen, erhvervsuddannelser og beskæftigelsespolitikken er ikke i sig selv nok,« siger senioranalytiker Jens Sand Kirk.

Han bakkes op af 3F’s formand, Per Christensen. Han anerkender, at regeringen har taget skridt i den rigtige retning med beskæftigelsesreformen, men det er ikke nok.

»Uddannelse er en utrolig vigtig faktor i forhold til at skabe et mere lige samfund, eksempelvis indenfor sundhed og velstand. Der er ikke et eneste parameter, der peger den forkerte vej, så vi skal rette fokus over på uddannelse,« siger Per Christensen, der retter en bredside mod den borgerlige fløj.

Lommesmerter hos ufaglærteHvis vi havner i en situation med flere ufaglærte, end der er brug for, kan det betyde, at de ufaglærte går glip af en lønindkomst på op til 32.000 kroner om året. Modsat vil mangel på højtuddannede give netop denne gruppe en gevinst på op til 57.000 kroner.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for 3F.

»Vi bliver til sammen 60 milliarder fattigere, hvis vi ikke gør noget. Det nytter ikke noget at sætte folk ned i løn, som de borgerlige partier ønsker sig. Det er en strategi, der ikke virker og ikke er langsigtet,« siger han.

125 procent i dagpenge

Per Christensen ser gerne, at der bliver tænkt nye tanker på Christiansborg i forhold til at opmuntre til mere uddannelse.

»For ikke så mange år siden valgte politikerne at give 125 procent i dagpenge for at tilskynde folk til at gå uddannelsesvejen. Vi kunne også indrette samfundet på en måde, hvor de virksomheder, der agerer på overenskomstmæssige vilkår og tager et samfundsansvar, kan få et større fradrag. Det vil netop tilskynde til, at vi ikke får et samfund, hvor vi snyder hinanden,« siger Per Christensen.

For ikke så mange år siden valgte politikerne at give 125 procent i dagpenge for at tilskynde folk til at gå uddannelsesvejen Per Christensen, formand for 3F

Hos Socialdemokraterne mener arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen, at regeringen har gjort tilstrækkeligt for at undgå det skrækscenarie, som AE-rådets rapport tegner. Uddannelse er ’kodeordet’ i samtlige af regeringens reformer og fra nytår bliver det nemmere at få papir på ens kompetencer, mener han.

»Dem, der har været på arbejdsmarkedet i lang tid, er der, fordi de kan nogle ting. Og fra årsskiftet kan de hurtigere få merit for deres kundskaber, så de kan se lyset for enden af tunnelen,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Han medgiver, at det dog kræver ’en anden pædagogisk tilgang’ at nå de lavt uddannede.

»Mange stritter imod, fordi de måske har været igennem ni års helvede i folkeskolen, og derfor tænker at ’det der uddannelse, skal jeg fandeme ikke’. Men jeg tror, der vil blive rokket ved det fra årsskiftet,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

»Livets skole er mere værd«

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser man ikke det store behov for at investere mere i uddannelse af ufaglærte, end man gør i dag.

Mange har måske været igennem ni års helvede i folkeskolen, og tænker at ’det der uddannelse, skal jeg fandeme ikke’. Men jeg tror, der vil blive rokket ved det fra årsskiftet Lennart Damsbo-Andersen, arbejdsmarkedsordfører, Socialdemokraterne

»Man må ikke forveksle en persons reelle kompetencer med hans formelle kompetencer. Der er masser af ufaglærte på arbejdsmarkedet, som i livets skole har fået kompetencer, der er meget mere værd end formelle kompetencer,« siger Henrik Bach Mortensen, direktør for arbejdsmarkedspolitisk afdeling i DA.

Han advarer mod en blind tro på uddannelse og advokerer for, at uddannelsesløftet skal målrettes dem, der virkelig brænder for det.

»Det kan være en bedre investering at give en faglært videreuddannelse end at forsøge at motivere en ufaglært, der ikke ønsker at tage en uddannelse, og som bare ønsker et job, vedkommende kan lære noget igennem. Der er evidens for, at det ikke er sikkert, at der kommer noget godt ud af det, hvis bare man doserer uddannelse til ledige,« siger Henrik Bach Mortensen.

Man må ikke forveksle reelle kompetencer med formelle kompetencer. Der er masser af ufaglærte på arbejdsmarkedet, som i livets skole har fået kompetencer, der er meget mere værd end formelle kompetencer Henrik Bach Mortensen, direktør for arbejdsmarkedspolitisk afdeling i Dansk Arbejdsgiverforening

Han mener, at der er en tredje vej i forhold til de to scenarier, som AE-rådet opstiller.

»I virkelighedens verden er det ikke sådan, at vi skal vælge mellem uddannelse og hårdhændede tilpasninger. Det kendetegnende for det danske arbejdsmarked er jo, at vi er fleksible. Vi flytter os i den retning, hvor der er muligheder. Det opløser det dilemma, som AE-rådet prøver på at opstille,« siger Henrik Bach Mortensen.

Venstre: Job frem for uddannelse

I Venstre er arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen enig i, at der er grund til at besinde sig, når det handler om at give uddannelse til alle.

»Forskerne er i tvivl, om det overhovedet batter noget at give uddannelse til ledige, så jeg vil hellere kæmpe for, at folk kommer i job her og nu, og at de herefter kan opkvalificere sig gennem deres job,« siger Hans Andersen. Han giver samtidig ikke det store for AE-rådets undersøgelse.

Forskerne er i tvivl, om det batter noget at give uddannelse til ledige, så jeg vil hellere kæmpe for, at folk kommer i job her og nu, og at de herefter kan opkvalificere sig Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører, Venstre

»Jeg synes grundlæggende, at rapporten taler ned til danske lønmodtagere som på papiret er ufaglærte, men ikke ukvalificerede. De varetager nogle vigtige funktioner på arbejdsmarkedet, og de har via deres lange arbejdsliv fået kvalifikationer, der gør dem velegnede til de job, de har,« siger Hans Andersen.

Der vil fremadrettet stadig være en lang række job, der kan udføres af personer, der ikke nødvendigvis har efteruddannet sig, mener han. Men det kræver, at skatter og afgifter bliver sat ned.

»Vi skal regulere den offentlige sektor og på den måde finde en pose penge, der kan bruges på at sætte skatter og afgifter ned for at skabe flere job i det her land. Og her er både tale om faglærte og ufaglærte job,« siger Hans Andersen.

Uddannelsen skal være relevant

For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at arbejdsgiverne bliver taget med på råd i debatten om uddannelse.

»Vi skal satse på den uddannelse og efteruddannelse, som arbejdsgiverne efterspørger. De ufaglærte job, der ikke kræver nogen form for uddannelse, vil forsvinde mere og mere. Samtidig kommer der flere jobs, der kræver, at man har et givent kursus, og derfor skal det være lettere at tage sådanne kurser. Og det er netop det, vi har besluttet politisk,« siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører i Dansk Folkeparti.

Han er enig med Venstre i, at det primært handler om at få folk i job.

»Først og fremmest skal vi have folk i arbejde, og herefter skal vi se, hvem der er i stand til at blive faglærte,« siger Bent Bøgsted.

»Der skal arbejdes under danske vilkår«

En del af debatten om henholdsvis løntilpasning eller uddannelse handler om østeuropæisk arbejdskraft og social dumping. I nogle brancher stiger andelen af udenlandsk arbejdskraft, og hvis det ikke skal resultere i pressede lønninger, skal der tages et kollektivt ansvar, mener AE-rådet.

»Dels skal vi sørge for, at der arbejdes under danske løn- og arbejdsvilkår, og dels skal danskerne i branchen opkvalificeres, så arbejdsgiverne kan se en mening i at give dem en højere løn end andre EU-borgere,« siger senioranalytiker Jens Sand Kirk.

Det er Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti enig i.

»Jeg har en mail fra den polske ambassadør, og han mener ikke, at det er løndumping at få 60 kroner i timen, for det er bedre forhold end i Polen. Og så længe det er tankegangen, vil der være et problem på det område. Hvis billig, østeuropæisk arbejdskraft sætter sig på bestemte typer job, kræver det, at de danske arbejdere får mere uddannelse for at kunne få et job,« siger partiets arbejdsmarkedsordfører.