DE URØRLIGE

Ufaglærte mænd lever livet farligt

Danskerne lever i gennemsnit sundere, men én gruppe er ikke med på sundhedsbølgen: ufaglærte mænd. Det fremgår af Sundhedsprofilen 2013. Nytænkning er nødvendig, hvis man vil nå de udsatte mænd med sundhedsbudskaber, mener eksperter.

I virkeligheden vil de gerne leve sundere. Alligevel halter ufaglærte mænd efter resten af befolkningen. 

I virkeligheden vil de gerne leve sundere. Alligevel halter ufaglærte mænd efter resten af befolkningen.  Foto: Gorm Olesen/Polfoto

Der er kommet mere salat og mindre vin på de danske middagsborde, og cigaretterne bliver ikke røget med samme hast som tidligere. Til gengæld er vi hurtigere til at trække i løbetøjet og få smidt nogle af de overflødige kilo.

Så godt som alle grupper i samfundet har fået en sundere levevis inden for de seneste tre år, viser Den Nationale Sundhedsprofil 2013, som Sundhedsstyrelsen står bag. Men ufaglærte mænd går mod strømmen og markerer sig med en endnu mere usund levevis end i den tilsvarende undersøgelse fra 2010, hvor de i forvejen skilte sig ud ved at leve livet markant farligere end resten af befolkningen.

Ufaglærte mænd lever markant usundereAndel af mænd og kvinder, der lever usundt - fordelt på uddannelse.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil.

Professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed står i spidsen for Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Han tegner et billede af ufaglærte mænd som en gruppe, der er blevet stående på stranden, mens alle andre i større eller mindre grad rider med på sundhedsbølgen.

Når man har flere risikofaktorer samtidigt, er der en klar større risiko for sygdom og tidlig død. Professor Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed

»Når det gælder sundhed, er de ufaglærte mænd en klar afvigergruppe i forhold til resten af befolkningen. Mens alle andre grupper bevæger sig i en mere sund retning, går det lidt tilbage for de ufaglærte mænd,« siger Knud Juel.

Farlige forhold

I undersøgelsen har 162.000 danskere svaret på en lang række spørgsmål om deres helbred og velbefindende. Herefter er det blevet gjort op, om de løber en eller flere af følgende risici med deres helbred:

  • Usundt kostmønster
  • Ryger dagligt
  • Drikker for meget. Mere end 21 genstande om ugen for mænd, 14 for kvinder.
  • Stillesiddende fritidsaktivitet
  • Svær overvægt

Hvis man er kendetegnet ved mindst tre ud af de fem risici, lever man meget usundt. Ifølge undersøgelsen gør det sig gældende for ikke mindre end 16,2 procent af de ufaglærte mænd i 2013. I 2010 var andelen 15,6 procent. Til sammenligning er det kun 1,6 procent af mænd med lang videregående uddannelse, der lever med tre ud af de fem risici.

»Når man har flere risikofaktorer samtidigt, er der en klar større risiko for sygdom og tidlig død,« forklarer Knud Juel.

Den tunge ende

Blandt ufaglærte mænd er der en overrepræsentation af rygere og folk, der drikker mere end det anbefalede. Ifølge Sundhedsprofilen er 19,4 procent af de ufaglærte mænd storrygere, hvilket vil sige, at de ryger 15 cigaretter eller flere om dagen. Det gælder kun 2,7 procent af de højtuddannede mænd.

Cigaretter, whisky og stribet flæskSå usundt lever ufaglærte mænd sammenlignet med andre grupper.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil.

»Der er en del ufaglærte mænd, som er storrygere. Det er meget vanskeligt for dem at lægge cigaretterne på hylden. Hvis det var nemt, havde de nok gjort det for længst,« siger Knud Juel.

Mænd med høje uddannelser følger bedre trop, når det gælder indtag af alkohol. Men den forskel, der er, falder stadig ud til de ufaglærtes ulempe. 11,2 procent af de ufaglærte og 8 procent af de højtuddannede mænd drikker mere end de 21 genstande om ugen, som Sundhedsstyrelsen har sat som anbefalet grænse.

Og når det kommer til vægten, er der ingen tvivl om, hvem der har fat i den tunge ende. Næsten hver femte ufaglærte mand er svært overvægtig, mens det kun gælder hver trettende højtuddannede.

Kampagner preller af

Ufaglærte mænd fortsætter deres usunde levevis trods utallige kampagner, der har belært danskerne om, hvordan de lever sundere og længere.

Tilbud i kommunerne om for eksempel ryge- eller vægtstop rammer skævt i forhold til mændene, fordi man ikke kommunikerer direkte til dem. Regitze Siggaard, næstformand i Selskab for Mænds Sundhed.

Sundhedsvæsenet har simpelthen ikke været i stand til at få den udsatte gruppe i tale, hverken når det handler om forebyggelse eller behandling. Det pointerer Regitze Siggaard, næstformand i Selskab for Mænds Sundhed.

»Den måde, man har tilrettelagt sundhedsvæsenet på, tiltrækker ikke de ufaglærte mænd. Uanset om tilbuddene kommer fra Sundhedsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen i form af kampagner, fra kommunerne i form af forebyggende indsatser eller som tilbud fra praktiserende læger eller hospitaler, har de ikke ramt rigtigt,« mener hun.

De ufaglærte mænd er lige så optagede som alle andre af deres helbred og vil i virkeligheden gerne have en sundere livsstil, påpeger Regitze Siggaard. Men de står selv famlende over for, hvordan det kan ske, og oplever ikke, at nogen står parat til at hjælpe dem, påpeger hun.

»Tilbud i kommunerne om for eksempel ryge- eller vægtstop rammer skævt i forhold til mændene, fordi man ikke kommunikerer direkte til dem. I de kommuner, hvor man har været meget dygtige til at arbejde med kommunikationen, indholdet og formen på de her tilbud, går det faktisk rigtig, rigtig fint,« siger hun.

Samme oplevelse har Niels Sandø, chefkonsulent i enheden Forebyggelse & Borgernære Sundhedstilbud under Sundhedsstyrelsen. Generelt oplever han gruppen af ufaglærte mænd som svær at få kontakt til for kommuner og myndigheder, selv om mange af dem faktisk gerne vil leve sundere. Men det er muligt at få dem i tale, påpeger han.

»Det kan faktisk godt lade sig gøre med en vis succes at få kontakt til ufaglærte mænd og få dem til at holde op med at ryge. Det kan vi se ud af forskellige indsatser,« fortæller Niels Sandø.

Som et eksempel nævner han, at man i Kolding Kommune har gode erfaringer med at få de praktiserende læger til at henvise forskellige grupper af mænd til rygestopkurser og rygestopmedicin.

Indsats på arbejdspladsen nytter

For Jane Korzac, næstformand i de ufaglærtes fagforbund 3F, er Sundhedsprofilens tal også en klar understregning af, at overordnede sundhedskampagner og andre tiltag for at højne danskernes sundhedstilstand ikke rammer ufaglærte mænd.

»Vi ved, at kampagnerne ikke fænger hos 3F’s medlemmer. De er fint og godt tænkt, men det er nogle andre ting, der skal til i forhold til den gruppe,« mener hun.

Vi har ikke uanede kontingentmidler til at sætte gode projekter i søen, selv om vi sagtens kan se, at det er relevant. Jane Korzac, næstformand i 3F

På baggrund af netop den erkendelse etablerede 3F for et par år siden et sundhedsprojekt, hvor en række arbejdspladser dannede ramme om forskellige sundhedstiltag over for ufaglærte. Projektet involverede 6.000 3F-medlemmer fordelt på 60 arbejdspladser.

»Projektet gav bonus, kunne vi se, når vi kom tilbage året efter, og der var sket klare forbedringer i forhold til rygning, motion og vægt,« fortæller hun.

I projektet fik man sygeplejersker til at snakke sundhed med hver enkelt medarbejder. Der blev så vidt muligt nedsat sundhedsudvalg på virksomhederne, hvor der kunne tages initiativer til for eksempel rygestop, kostvejledning, kantineændringer, frugtordninger og så videre. Alt det, der er almindeligt på mange andre arbejdspladser, men ifølge Jane Korzac ikke nødvendigvis har vundet frem dér, hvor 3F’ere arbejder.

Samfundets opgave

Men trods de gode resultater med at tale direkte til de ufaglærte mænd er 3F’s sundhedsprojekt aldrig blevet permanent.

»Vi har ikke uanede kontingentmidler til at sætte gode projekter i søen, selv om vi sagtens kan se, at det er relevant. Det må være offentlige midler, der finansierer det – også som en investering for samfundet generelt,« mener 3F-næstformanden.

Danmark er langt bagud i forhold til mænds sundhed. Regitze Siggaard, næstformand i Selskab for Mænds Sundhed.

Regitze Siggaard fra Selskab for Mænds Sundhed mener også, at vi som samfund bliver nødt til stramme os an i forhold til de udsatte mænd.

»Danmark er langt bagud i forhold til mænds sundhed. Vi ligger nummer 19 i EU målt på mænds middellevetid og klarer os slet ikke så godt som de lande, vi normalt sammenligner os med. England klarer sig for eksempel bedre trods større arbejdsløshed og større fattigdom. Så der er noget, vi ikke helt har løst her,« siger hun.

Selskab for Mænds Sundhed har en række udviklingsprojekter i støbeskeen, hvor man vil gå i samarbejde med andre organisationer for at få sund levevis ud til de ufaglærte mænd.

»Vi vil udnytte det samarbejde, der skal være mellem kommune, fagbevægelse og frivillige foreninger. For det er dér, slaget skal slås. Vi skal gå helt nye veje,« mener Regitze Siggaard.

Og Jane Korzac fra 3F bidrager gerne til et samarbejde.

»Som samfund er man nødt til at have et langt mere nuanceret billede af, hvilke grupper man har med at gøre, og hvad deres livs- og arbejdsvilkår er, når man går ud med sundhedsbudskaber. Her er man nødt til at søge hjælp dér, hvor der er den nødvendige viden. For eksempel i fagbevægelsen,« siger hun.

Kvinderne hører bedre efter

Blandt kvinderne er det også de ufaglærte, som markerer sig med den mest usunde livsstil. Men i forhold til mændene er det kun halvt så stor en procentdel af de ufaglærte kvinder – 8,6 procent – der lever med mindst tre alvorlige risikofaktorer. Og til forskel fra mændene har kvinderne ændret livsstil i den sundere retning inden for de seneste tre år.

Lis Tribler (S), 2. viceborgmester i Slagelse Kommune og næstformand i Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg, gad godt vide, hvorfor de uuddannede kvinder er så meget nemmere at få til at leve sundere.

»Havde vi haft svaret, var der nok blevet handlet på det. Mit umiddelbare bud er, at kvinder generelt er mere åbne over for problemstillinger med sundhed og bedre til at netværke, så de taler sammen med andre om dem og lader sig motivere og inspirere af gode eksempler,« siger hun.

Mange af vores ufaglærte er jo desværre røget ud i ledighed og går derhjemme og gemmer sig væk. Så det er et langt, sejt træk. Lis Tribler (S), næstformand i Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg

Selv om de ufaglærte mænd er svære at få i tale, har hun imidlertid ikke tænkt sig at lade dem sejle deres egen sø.

»Jeg tror, det handler om at komme ud, hvor de uuddannede er. Arbejdspladsen vil være et godt sted at sætte ind, for eksempel i forhold til sunde kantiner og rygemiljøer. Men mange af vores ufaglærte er jo desværre røget ud i ledighed og går derhjemme og gemmer sig væk. Så det er et langt, sejt træk,« beklager hun.

Problemet forsvinder af sig selv

De ufaglærte kommer i hvert ikke af sig selv, og kommunerne skal derfor være opsøgende, hvis de skal gøre sig håb om at hjælpe ufaglærte mænd til en sundere livsstil. Det er erfaringen hos Helle Stuart, leder af projektet Sundhed i nærmiljøet og leder af sekretariatet for Røgfrit København.

»Københavns Kommune har fem forebyggelsescentre, hvor vi hidtil har fulgt ’den åbne dørs politik’. Men erfaringen er, at mændene kun sjældent benytter den åbne dør. For at tiltrække ufaglærte mænd skal vi ud af forebyggelsescentrene og opsøge dem via jobcentre, arbejdspladser eller de praktiserende læger,« fortæller hun.

Eneste formildende omstændighed ved ufaglærtes usunde livsstil er tilsyneladende, at det er en svindende befolkningsgruppe, der er tale om. Det påpeger professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.

»Hvor det for 50 år siden var meget almindeligt ikke at have anden uddannelse end folkeskolen, er det i dag en lille gruppe, som bliver mindre og mindre med tiden. Hovedparten af ufaglærte mænd er nu 50 år og derover,« påpeger han.