Ufaglærte har store ambitioner for deres børn

Af | @GitteRedder

Lagerarbejderne og rengøringsassistenterne ønsker ikke, at deres børn træder i deres fodspor. Tværtimod drømmer 7 ud af 10 ufaglærte om, at deres børn får en uddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, end de selv har gjort. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder det en god nyhed, for især mors mening har kolossal betydning for at få unge til at gennemføre en uddannelse.

SOCIAL ARV Rengøringsassistenten på sygehuset fik aldrig selv en uddannelse som ung, men sådan skal det ikke gå hendes børn. Mens gulvkluden svinges, drømmer hun om, at børnene får en uddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, end hun selv har gjort. Og mens lagerarbejderen slider i byggemarkedet, ser han børnene for sig med et eksamensbevis og karriere foran sig.

7 ud af 10 ufaglærte lønmodtagere har ambitioner om, at deres børn får en uddannelse og kommer længere op ad den sociale rangstige, end de selv er kommet, viser en undersøgelse som Capacent Epinion har gennemført for Ugebrevet A4.

Til sammenligning erklærer kun hver tredje lønmodtager med en uddannelse i bagagen, at de har ambitioner om, at deres børn får en bedre uddannelse end deres egen og klatrer længere op ad den sociale rangstige.

At de ufaglærte har ambitioner på deres børns vegne ligger direkte i forlængelse af, at de fleste ufaglærte fortryder, at de aldrig fik taget en uddannelse som ung. 6 ud af 10 ufaglærte fortryder ifølge A4-undersøgelsen senere hen i livet, at de ikke som unge fik et eksamensbevis og dermed flere valgmuligheder på arbejdsmarkedet, bedre løn og mindre risiko for arbejdsløshed.

Uddannelse baner vejen

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder det en rigtig god nyhed, at 7 ud af 10 ufaglærte har ambitioner om, at deres egne børn gennemfører en uddannelse.

»Det viser, at de ufaglærte og de, der droppede ud af uddannelsessystemet, nu erkender, hvor afgørende det er at tage en uddannelse for at klare sig i fremtiden. Og selv de ufaglærte, som egentlig klarer sig godt og synes, at de har et drømmejob, vil for en sikkerheds skyld tilskynde, at deres børn får en uddannelse, fordi de erkender, at det øger muligheden for at klare sig bedre på arbejdsmarkedet,« siger Bertel Haarder.

Den nye undersøgelse bekræfter ifølge undervisningsministeren, at forældre i almindelighed gerne vil deres børn det bedste, og at de ufaglærte i den forbindelse ønsker, at deres børn får et eksamensbevis eller svendebrev, fordi de ved, at det giver flere og bedre valgmuligheder.

»Det er ikke bare opmuntrende, men også bevægende og rørende, at det er sådan. Man kan jo godt få ufaglærte job, selv om man har en uddannelse, men man kan ikke modsat få job, der kræver en uddannelse, hvis man ikke har eksamenspapirerne i orden,« understreger Bertel Haarder.

Bente Elkjær, professor og leder af institut for læring på Danmarks Pædagogiske Universitet, finder det dybt interessant, at så mange ufaglærte har ambitioner på børnenes vegne. Når 7 ud af 10 ufaglærte håber, at deres børn får en uddannelse og på den måde klatrer højere op ad den sociale rangstige, afslører det ifølge Bente Elkjær, hvor massiv forestillingen er om, at uddannelse kan fremme karriere, arbejdsliv og social status.

»Det ligger dybt forankret i os, at uddannelse baner vejen for os. Vi tror på, at uddannelse skaber lighed. At uligheden bliver mindre, hvis vi får uddannelse. Derfor skubber de ufaglærte forældre på for, at deres børn skal tage en uddannelse,« mener Bente Elkjær.

Vil skåne børnene

Næstformand i fagforbundet 3F, Jane Korczak, mener, der går en rød tråd mellem, at man som ufaglært fortryder, at man aldrig selv fik en uddannelse, og at man skubber på for, at ens børn får en uddannelse.

»Kunne man gøre noget om, ville mange ufaglærte gerne have haft en uddannelse. Og når man opdager, at de formelle kompetencer betyder noget både for en selv og i samfundet, siger man selvfølgelig til ungerne: Det er vigtigt med uddannelse,« siger Jane Korczak.

Hun tilføjer, at mange ufaglærte erfarer, at de er udsatte i forbindelse med nedskæringer og omstruktureringer på deres arbejdsplads. Den sårbarhed på arbejdsmarkedet vil enhver mor eller far gerne skåne sine børn for, påpeger hun.

Både blandt ufaglærte mænd og kvinder er der stort flertal for, at deres børn klarer sig godt på skolebænken. Men sammenligner man kønnene, er der klart flere ufaglærte kvinder end mænd, der har store ambitioner på børnenes vegne, viser undersøgelsen. Næsten 8 ud af 10 kvinder ønsker, at deres børn får en uddannelse, mens det gælder 65 procent af mændene.

Næstformanden i 3F har ikke selv nogen uddannelse, men har altid tudet sine tre børn ørerne fulde med, at de skal have en uddannelse.

»Så glor de på mig og siger, at jeg jo har klaret mig godt uden nogen uddannelse. Men jeg understreger igen og igen, at det er vigtigt at have noget at stå på som voksen,«, siger Jane Korczak.

Hun forklarer forskellen så kvinders og mænds ambitioner på deres børns vegne sådan her:

»Mænd oplever det måske ikke så belastende og er derfor ikke så bekymrede på deres børns vegne. De synes nok, at de er verdensmestre under alle omstændigheder, fordi mange mænd – også ufaglærte – typisk klarer sig bedre end ufaglærte kvinder. Specielt for pigerne betyder det noget, at man har papir på noget. Det bekymrer ikke mænd så meget, at de ikke har papir på deres kompetencer, de skal nok klare sig.«

Ingenting giver sig selv

Det kommer heller ikke bag på forbundssekretær i FOA, Nanna Højlund, at det især er ufaglærte kvinder, der presser på for, at deres børn passer skolen og forhåbentlig ender med en uddannelse.

»Jeg tror, at det bunder i ens egen oplevelse af de mange begrænsninger, det sætter i livet ikke at have en uddannelse. Det kan være så svært at gøre sig gældende, når man aldrig kan smække et eksamensbevis på bordet,« siger Nanna Højlund, der selv arbejdede som ufaglært pædagogmedhjælper i mange år, inden hun begyndte sin faglige karriere.

Nanna Højlund oplevede, hvordan hun blev låst fast på arbejdsmarkedet og ikke kunne skifte rundt i den offentlige sektor. Mange gange følte hun de snærende bånd som ufaglært, der begrænsede hendes jobmuligheder, og ikke så få gange ønskede hun sig, at hun havde taget en uddannelse som pædagog, sygeplejerske eller andet, så hun oplevede, at verden lå for hendes fødder.

»Ingenting giver sig selv, når man som kvinde er ufaglært. Og det vil man gerne undgå for sine børn,« fastslår Nanna Højlund, der selv er meget optaget af at hendes 19-årige datter og 11-årige søn får en uddannelse.

Undervisningsministeren vurderer, at forældrenes og især moderens ambitioner på børnenes vegne er alfa og omega for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse efter folkeskolen.

»De færreste unge vil indrømme, at deres mors mening har betydning for deres valg af uddannelse. Men sandheden er, at især deres mors mening har kolossal betydning. Alle unge er stærkt påvirkelige af, hvad deres forældre mener om deres børns fremtid og dermed valg af uddannelse,« fastslår Bertel Haarder.

Lang vej til 2015-mål

At danskere med lange uddannelser ikke i nær samme grad som ufaglærte har ambitioner på børnenes vegne, forklarer Bertel Haarder med, at akademikere og ingeniører tager det for givet, at deres børn får en uddannelse.

»Hvis man selv har en uddannelse, ved man, at det i sig selv har gjort indtryk på børnene. Det ligger i luften, at det gør børnene også. Men jeg tror også, at nogle højtuddannede koketterer med det og er smarte: Mine børn skal have lov at vælge, hvad de vil. Men i virkeligheden ønsker de brændende, at deres børn får en uddannelse.«

Ifølge en fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der også god grund til at tage en uddannelse. I 2015 vil arbejdsmarkedet mangle 136.000 faglærte arbejdere som elektrikere, mekanikere og tømrere, og dertil skal lægges et underskud på arbejdsmarkedet af danskere med videregående uddannelser på 66.000. Til gengæld vil der være 135.000 ufaglærte og kortuddannede i overskud.

Regeringen har kun seks år til at realisere sin 2015-målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, og at 50 procent af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse. I dag gennemfører kun godt 80 procent af de unge en uddannelse, og undervisningsminister Bertel Haarder erkender, at der er langt igen for at nå i mål.

»Undersøgelsen her er det store lys i det mørke, der sænkede sig, da det viste sig, at andelen, der tager en ungdomsuddannelse, er svagt faldende. Det har virkelig hensat mig i tristhed, men ikke i opgivelse. Takket være den her undersøgelse tror jeg, at vi nok skal nå det,« siger Bertel Haarder men understreger, at det forudsætter, at flere afleveres af folkeskolen med tilstrækkelige kundskaber.

Men professor Bente Elkjær mener ikke, at det er nok blot at bruge kræfter på folkeskolen.

Hun peger på, at der i hele uddannelsessektoren skal nogle helt andre tiltag til for at få flere børn fra ufaglærte hjem helskindede igennem et krævende og i stigende grad individualiseret uddannelsessystem.

»Børn af ufaglærte har nogle andre vilkår og muligheder end børn af uddannede forældre. Er det for eksempel til gavn for de ufaglærtes børn, at der er logbøger og elevsamtaler i folkeskolen? Der skal nogle kollektive tiltag til for eksempel genindførelse af mulighederne for at gå til gruppeeksamen, frem for de individuelle tiltag, vi har set,« mener hun.

»Når vi nu ved at gode samarbejdsevner og interesse for at arbejde på tværs af fag er gavnlig for innovation og for dansk konkurrenceevne, hvorfor indfører man så ikke tiltag, der støtter denne udvikling,« siger professoren og forholder sig kritisk overfor den fremherskende individualisering i uddannelsessystemet.

»Det er ikke til gavn for de ufaglærtes børn.«

Og nok så store ambitioner på børnenes vegne bærer ifølge Bente Elkjær ikke børn fra hjem uden bogreoler nemt gennem uddannelsessystemet.

Men Bertel Haarder deler ikke professorens syn.

»Det lover godt for videnssamfundet, at de ufaglærte vil have deres børn på skolebænken,« siger han og fremhæver, at den ufaglærte far og mor også selv i stigende grad går foran med et godt eksempel.

»Flere og flere ufaglærte søger nu FVU (forberedende voksenundervisning, red.) og dermed æder vi også ind på gruppen af voksne, som ikke kan læse en manual eller forstå en tekst på engelsk. Det er en begyndelse,« siger Bertel Haarder og håber, at flere ufaglærte i de kommende år får papir på deres kompetencer og tager efteruddannelse. Det vil nemlig også smitte af på børnene.