IT-KØREKORT

Ufaglærte ender i rabatten på den digitale motorvej

Af

Hurtigt bredbånd står højt på ønskelisten i Udkantsdanmark. Men det bliver de bedst uddannede danskere, der høster de digitale gevinster, mens ufaglærte og kortuddannede risikerer at blive kørt af sporet. Ny forskning viser, at bredbånd forstærker skævvridningen af arbejdsmarkedet.

Hurtigt internet skaber vækst i virksomhederne, men skaber samtidig større skel på arbejdsmarkedet, viser ny forskning. 

Hurtigt internet skaber vækst i virksomhederne, men skaber samtidig større skel på arbejdsmarkedet, viser ny forskning. 

Foto: Google/Scanpix

Udbygningen af det digitale motorvejsnet kan ende med at få et højt antal trafikofre – nemlig de ufaglærte og kortuddannede danskere.

En ny undersøgelse fra National Bureau of Economic Research, der er en sammenslutning af de mest anerkendte økonomer fra amerikanske universiteter, konkluderer, at bredbånd godt nok skaber vækst for virksomhederne, men samtidig er med til at køre ufaglærte og kortuddannede ud på et sidespor.

Mange almindelige jobfunktioner vil forsvinde inden for de næste 15 år. Konsekvensen bliver, at dem uden uddannelse og fagkompetencer står meget svagt. Bent Greve, professor, Roskilde Universitet

Og det flugter med den viden, danske forskere har, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

»Ny teknologi skaber problemer for dem uden uddannelse,« siger Bent Greve og fortsætter:

»Mange almindelige jobfunktioner vil forsvinde inden for de næste 15 år. Konsekvensen bliver, at dem uden uddannelse og fagkompetencer står meget svagt, og det bliver svært for dem at komme ind på arbejdsmarkedet. Det vil give et mere polariseret samfund.«

Og han bakkes op af David Dreyer Lassen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet.

»It er godt for dem, der har evnerne til det. Men det skubber folk, som ikke selv har evnerne, ud. Og bredbånd virker så altså på samme måde som al anden it,« siger han.

Bredbånd skævvrider arbejdsmarkedet

I denne måned udkom den første store undersøgelse af, hvordan udbredelsen af bredbånd påvirker arbejdsmarkedet.

Forskerne har set på tal fra Norge, fordi naturens udfordringer har tvunget den norske regering til at rulle bredbånd ud i etaper. Det har gjort det let at sammenligne områder, før og efter de fik bredbånd.

Undersøgelsen viser, at bredbånd øger produktiviteten for den veluddannede arbejdskraft. Det skyldes, at de kan benytte fordelene, den ny teknologi giver, når de skal udføre komplekse opgaver.

Ufaglærte og kortuddannede har derimod ikke samme glæde af mulighederne, så deres produktivitet falder eller forbliver i bedste fald uforandret, konkluderer forskerne.

Det betyder, at bredbånd øger beskæftigelsen og lønningerne for veluddannede. Mens lønningerne falder og beskæftigelsen stagnerer for de ufaglærte og kortuddannede. Derfor konkluderer forskerne, at bredbånd kan være med til at forstærke skævvridningen af arbejdsmarkedet.

At bekæmpe traktorens udbredelse

I december sidste år fremlagde regeringen sit mål for at udrulle hurtigt bredbånd i hele landet. Og det var vand på flere udkantsdanske møller. Mange yderkommuner ser hurtigt bredbånd som løsningen på deres problemer. De håber, at bredbånd kan skabe den vækst og de arbejdspladser, de har brug for.

Det kan og bør aldrig være en mulighed at stoppe udbredelsen af bredbånd og internet for at sikre, at der stadig er rutineprægede job i dansk erhvervsliv. Henrik Sass Larsen (S), erhvervs- og vækstminister

Regeringen har da også store forhåbninger til udbredelsen af bredbånd. Og forskningen fra Norge og USA får ikke regeringen til at ryste på hånden, understreger erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4.

»Det kan og bør aldrig være en mulighed at stoppe udbredelsen af bredbånd og internet for at sikre, at der stadig er rutineprægede job i dansk erhvervsliv. Det vil svare til, at man havde bekæmpet traktorens udbredelse, da den tog arbejdet fra de landbrugsmedarbejdere, der før vendte jorden med hest og plov,« skriver Henrik Sass Larsen (S).

Regeringens mål er, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s downstream og 30 Mbit/s upstream.

Det skal sikre, at alle danskere kan få adgang til offentlige tjenester og digital selvbetjening samt nethandel, videomøder, e-læringstilbud og telemedicin.

»Desuden står verden omkring os ikke stille. Når landene omkring os udnytter de nye teknologiske muligheder, skal vi også gøre det, hvis vi vil bevare arbejdspladser og industri i Danmark,« skriver Henrik Sass Larsen videre.

’Hurtigt bredbånd gavner os alle’

I Region Syddanmark er der opbakning til ministerens melding.

Stephanie Lose (V) er formand for regionens udvalg for Regional Udvikling, der netop beskæftiger sig med erhvervspolitik, regional vækst- og udviklingsstrategi.

»Det er vores oplevelse, at man i mindre samfund ser bredbånd som en forudsætning for, at iværksættere overhovedet vil slå sig ned,« siger Stephanie Lose.

Region Syddanmark har været blandt fortalerne for at udbrede bredbånd. I store dele af Sønderjylland har borgere og virksomheder allerede i dag adgang til fibernet, men det har de ikke på Fyn.

»Jeg har lige været til en række møder på Fyn og i Jylland. På Fyn er digital infrastruktur et emne i samtlige kommuner – og det bliver slet ikke nævnt i Jylland,« siger Stephanie Lose.

Mange mener, at hvis der bare kommer fibernet til Udkantsdanmark, så sker der mirakler. I gamle dage satte man sin lid til motorveje. I dag er det digitale motorveje. John Strand, teleanalytiker, Strand Consult

Hun kan ikke dokumentere forskel på væksten i regionens to landsdele, men slår alligevel fast:

»Bredbånd har ret store fordele for virksomheder, det offentlige, individer og hele samfundet.«

’Udkanten har også hurtigt bredbånd’

Den vurdering er teleanalytiker John Strand ikke ubetinget enig i. Han driver selskabet Strand Consult, der rådgiver teleselskaber.

»Mange mener, at hvis der bare kommer fibernet til Udkantsdanmark, så sker der mirakler. I gamle dage satte man sin lid til motorveje. I dag er det digitale motorveje,« siger John Strand.

Ifølge teleanalytikeren glemmer bredbåndsfortalerne en ting:

»Det økonomiske Udkantsdanmark er ikke identisk med det digitale Udkantsdanmark,« siger han og pointerer, at områder, som ligger langt fra det, der normalt betegnes som udkant, kan have problemer med dækningen.

»Omvendt er der i store dele af det økonomiske Udkantsdanmark rigtig god adgang til bredbånd,« siger John Strand.

Han læner sig op ad tal fra Erhvervsstyrelsen, som viser, at 70 procent af borgere og virksomheder allerede har mulighed for at få en 100 Mbit-bredbåndsforbindelse, men under to procent af dem har købt den.

’Bredbånd må ikke blive en sovepude’

Økonomiprofessor David Dreyer Lassen fra Københavns Universitet advarer også mod at sætte for stor lid til udrulningen af bredbåndet.

»Det må ikke blive en sovepude, hvor regeringen siger: ’Nu har vi rykket’. Bredbånd er ikke løsningen alene. Der skal tænkes hele vejen rundt,« siger han.

David Dreyer Lassen opfordrer især til at tænke i løsninger, der giver kortuddannede og ufaglærte flere it-kompetencer.

»Det er nødvendigt at opgradere arbejdsstyrken. Groft sagt bliver du nødt til at kunne bruge en computer for at få noget ud af hurtigt bredbånd,« siger han.

Og netop der halter flere virksomheder efter, mener Simon Tøgern. Han er formand for HK/Privat og sad med i Erhvervsministeriets arbejdsgruppe for digital vækst.

»De store virksomheder er godt med, men de små og mellemstore virksomheder har en lav digitaliseringsgrad. Så der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i at få øget graden af digitalisering,« siger han og fortsætter:

»Virksomhederne har måske købt hard- og software, men de har forsømt at sikre, at folk er uddannet til at bruge det.«

Man kan jo overveje at droppe religion og så give noget ordentlig it-undervisning i stedet. Det er der mere fremtid i. Simon Tøgern, formand, HK/Privat

Ifølge beregninger, som HK har lavet sammen med LO og tænketanken Kraka, vil 130.000 af HK’s medlemmer miste jobbet i løbet af de næste 20 år som følge af automatiseringer.

Alligevel er hk’erne ikke så bekymrede for udbredelsen af bredbånd. De mener, det vil medføre nye jobmuligheder.

Og det er arbejdsmarkedsforsker Bent Greve enig i:

»Det kan være servicejob med små hjælpefunktioner, der får hverdagen til at fungere – som at få ryddet ordentligt op, servicere med it og sørge for, at der er papir til stede. Det kræver ikke så meget, men medarbejderne er alligevel med til at bidrage konstruktivt,« siger han.

It i stedet for religion

Men hvis potentialet i hurtigt bredbånd skal udnyttes, er det nødvendigt med uddannelse understreger Kim Tøgern.

»Vi skal fokusere på uddannelse. Det er alle, der skal sikres et højt uddannelsesniveau, for så behøver der ikke være social ubalance i det,« siger han.

Simon Tøgern mener, opgaven starter allerede i folkeskolen:

»Man kan jo overveje at droppe religion og så give noget ordentlig it-undervisning i stedet. Det er der mere fremtid i.«

Det er regeringen helt opmærksom på, forsikrer Henrik Sass Larsen i sin mail til A4.

»Mit mål er, at vi får højnet de kortuddannedes digitale kompetencer, så de og virksomhederne kan drage den fulde nytte af den digitale udvikling,« skriver ministeren.

Henrik Sass Larsen understreger, at det er en del af regeringens strategi for Danmark som produktionsland.

Herudover indeholder regeringens vækstplan for digitalisering et særskilt fokus på, at faglærte og ufaglærte skal have bedre mulighed for at tilegne sig digitale kompetencer. Ligesom der sættes ind i grund- og ungdomsuddannelse for at sikre, at børn og unge lærer at bruge de nye digitale muligheder.