Uenighed om dato for trepartsforhandlinger

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

Skal Helle Thorning-Schmidt indkalde arbejdsmarkedets parter til forhandlinger om blandt andet nyt dagpengesystem allerede inden jul? Eller skal hun vente til overenskomstforhandlingerne slutter i marts 2012? Forskere er uenige. En professor kalder det dumt at forhaste vigtige forhandlinger. En anden professor mener, at forhandlingerne sagtens kan begynde nu

Foto: Foto: Kristian Juul Pedersen, Scanpix

SKAL – SKAL IKKE  Hvis Danmarks kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil strikke nogle holdbare reformer for arbejdsmarkedet sammen, skal hun udskyde de såkaldte trepartsforhandlinger mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og regering til foråret 2012. Først når mere end en halv million lønmodtagere på det private arbejdsmarked har stemt ja til deres overenskomst, er det tid for arbejdsgivere, fagbevægelse og regering at forhandle dagpengesystem, jobcentre, aktivering og uddannelse.

Det mener arbejdsmarkedsforsker på Ålborg Universitet, professor Flemming Ibsen. Han kalder det direkte dumt, hvis Helle Thorning-Schmidt insisterer på at gennemføre trepartsforhandlinger sideløbende med at der forhandles løn- og arbejdsforhold for over 500.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked.

»Helle Thorning-Schmidt bør klart melde ud, at hun respekterer overenskomstforhandlingerne. Ganske vist har hun sagt, at hun vil indkalde arbejdsmarkedets parter til forhandlinger indenfor 60 dage efter en regeringsdannelse, men det vil være direkte dumt. Hun skal vente til marts, når overenskomsterne er stemt hjem,« siger Flemming Ibsen.

Han peger på, at løftet om at trepartsforhandlingerne skulle begynde efter 60 dage handlede om, at Socialdemokraterne og SF havde brug for at få arbejdsmarkedet til at finde 12 minutter ekstra arbejdstid eller 15 milliarder kroner. Men nu er der et flertal i Folketinget for at gennemføre en tilbagetrækningsreform, der skaffer milliarderne hjem.

»Så begrundelsen for at haste trepartsforhandlingerne igennem eksisterer ikke længere, fordi behovet for at arbejde 12 minutter mere er væk. Derfor kan hun uden forklaringsproblemer udskyde forhandlingerne, og i stedet bruge tiden til at forberede dem rigtig grundigt, fordi det er så store reformer med så mange modsatrettede interesser, der skal forhandles på plads,« siger han.

DI vrøvler

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen er ikke enig. Han mener, at parterne sagtens kan mødes allerede i slutningen af november eller i begyndelsen af december uden at det vil blokere for overenskomstforhandlingerne, der så småt er ved at blive varmet op til allerede nu og som for alvor indledes i januar og februar.   

»Det er noget vrøvl, som Dansk Industri (DI) har været ude og sige, at trepartsforhandlinger er umulige at gennemføre parallelt med overenskomstforhandlinger. For jeg tror, der bliver tale om et forløb, der er opdelt i faser. I første omgang bliver man enig om nogle principper. Så skal noget klares i overenskomstsituationen, mens andet skal belyses og først besluttes senere,« siger han.

Henning Jørgensen mener, at DI’s afvisning af at deltage i trepartsforhandlinger før overenskomstforhandlingerne alene handler om at positionere sig inden overenskomstforløbet.

»De forbereder sig helt klart til trepartsforhandlingerne. DI vil ikke gå glip af muligheden for at få indflydelse på den ny regerings politik. For er der noget, arbejdsgiversiden ikke ønsker sig, er det at få trukket regulativer ned over hovedet,« mener Henning Jørgensen.

Ingen udsigt til lønfest

Med lavkonjunktur, voksende arbejdsløshed og daglige meldinger om, at både faglærte og ufaglærte job flytter ud af landet, behøver en ny rød regering ikke bekymre sig om, at parterne lægger op til lønfest i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, fastslår Flemming Ibsen.

»Den lave vækst og den høje arbejdsløshed disciplinerer fagbevægelsen, så Helle Thorning-Schmidt behøver ikke at bekymre sig om, at de stiller ublu krav om lønstigninger. Arbejdsmarkedets parter kan i forbindelse med overenskomstforhandlingerne selv levere løntilbageholdenhed, og de har blik for konkurrenceevnen, og derfor er der ingen grund til at hun blander sig med sideløbende trepartsforhandlinger. Det vil forkludre forløbet, og hun vil bare spænde ben for sig selv,» siger han.

Henning Jørgensen gør imidlertid opmærksom på, at der allerede er lave lønstigninger i Danmark i øjeblikket i forhold til de lande, vi gerne vil konkurrere med. Og at lønspørgsmålet derfor ikke skal være et argument for at udskyde de trepartsforhandlinger, som han anser for nødvendige for at genetablere samarbejdet på det danske arbejdsmarked.

Vækst og arbejdspladser

Når Helle Thorning-Schmidt præsenterer sin nye regering i løbet af få dage, skal hun og resten af holdet ifølge begge arbejdsmarkedsforskere først og fremmest have fokus på at skabe vækst og arbejdspladser.

»Den nye regering skal vende krisen, og først derefter bruge kræfter på trepartsforhandlingerne. Der skal udarbejdes gennemgribende reformer, hvor både fagbevægelses, arbejdsgivere og kommuner har interesser, og derfor skruer man ikke bare et nyt arbejdsmarkedssystem hurtigt sammen. Det skal forberedes grundigt og selve forhandlingsforløbet vil også tage måneder,« siger Flemming Ibsen.

Henning Jørgensen tror og håber, at Helle Thorning Schmidt vil oprette en permanent trepartsinstitution til løbende at tage sig af de mange udfordringer, som arbejdsmarkedet og samfundet i det hele taget står over for.

»Jeg håber også på en administrativ kooperatisme, hvor parterne bliver inviteret med til at administrere de offentlige politikker. Som de var i de gamle, regionale arbejdsmarkedsråd før strukturreformen. For når parterne er med, sørger de også for, at politikkerne virker. Det gør de ikke nu, hvor der ikke er noget tæt samarbejde med kommunerne, som jo har jobcentrene,« påpeger han.

Enighed nødvendig

Hvad den endelig dagsorden til trepartsforhandlingerne bliver, vil et kommende regeringsgrundlag løfte sløret for. Men arbejdsmarkedsforskerne fremhæver, at der tilsyneladende er lagt op til så gennemgribende reformer på beskæftigelsesområdet, at de umuligt kan gennemføres uden enighed mellem parterne. Ifølge de to professorer kan temaerne i de kommende trepartsforhandlinger blandt andet blive:

·         Dagpengesystemet. Især dagpengeperiodens længde og dagpengenes størrelse er til diskussion. Men også hvor lang genoptjeningsretten til dagpenge skal være.

·         Jobcentrene. Skal kommunerne fortsat drive jobcentrene eller skal der en ny struktur til?

·         A-kassernes rolle. Hvilken rolle skal fagbevægelse og a-kasserne spille i et nyt beskæftigelsessystem, og skal fradraget for faglig kontingent sættes op?

·          Uddannelse. Mere efteruddannelse er helt centralt for at opkvalificere lønmodtagere til fremtidens vidensjob.

·         Aktiveringsindsatsen. Aktiveringscirkusset i kommunerne har været dyrt og meget udskældt. Det skal effektiviseres. 

·         Praktikpladser. Manglen på praktikpladser er et permanent problem, som skal løses for at få flere unge til at gennemføre deres uddannelser.