Udsigt til slagsmål om dagpenge

Af | @JanBirkemose

Hvis regeringens ønske om at stramme de supplerende dagpenge går igennem, kan det blive første skridt på vejen mod kortere dagpengeperiode og måske højere satser. Men tankerne skal først en tur igennem den nye arbejdsmarkedskommission. Flere af dens medlemmer er positive over for, at ledige skal have dagpenge i kortere tid.

I SPIL Tredje gang kan blive lykkens gang for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). To gange har han forsøgt at stramme dagpengereglerne, og begge gange har politisk stormvejr i orkanstyrke tvunget ham på retræte. Men nu tyder meget på, at et tredje forsøg får en bedre skæbne. Og tilmed kan det vise sig, at det nye forslag om stramninger i de supplerende dagpenge kan blive nøglen, der på lidt længere sigt kan åbne døren for langt voldsommere ændringer i dagpengesystemet.

For mindre end to år siden blev enhver tanke om ændringer i dagpengereglerne ellers udråbt til politisk tabu. Det skete, efter regeringen blev tvunget til at fjerne et forslag fra velfærdsforliget om, at unge mellem 25 og 29 år kun skulle modtage halve dagpenge. Tidligere led et andet forslag om at fjerne de højtlønnedes dagpenge i op til fem uger en tilsvarende skæbne. Og sammenlagt er de to nederlag blevet udlagt som en fredning af enhver form for ændring af dagpengene, så længe den nuværende VK-regering er ved magten.

Beskæftigelsesministerens nye forslag om at stramme på reglerne om supplerende dagpenge var derfor ikke kun overraskende, fordi det blev præsenteret, men lige så meget, fordi modstanden i forhold til de to tidligere forsøg nærmest kan betegnes som en mild brise.

Arbejdsmarkedsforskere vurderer, at den nye og bedre stemning for dagpengeændringer skyldes, at ledigheden i dag er rekordlav, og at der er massiv mangel på arbejdskraft. Det er en helt anden situation, end da de tidligere dagpengeforslag blev fremsat under stigende ledighed.

»Det nuværende stramme arbejdsmarked gør, at det er meget lettere at komme igennem med forslag, som tidligere ville være blevet tabuiseret,« siger arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet.

Velfærdsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter mener også, at det er højkonjunkturen og især den store mangel på arbejdskraft, der gør det realistisk at skabe dagpengeændringer nu.

»De fleste vil mene, at det er mere attraktivt, hvis man kan finde arbejdskraft inden for landets grænser frem for at søge den udenlands. Derfor mener flertallet også, det er urimeligt, at folk supplerer deres deltidsarbejde med dagpenge, hvis de kan få fuldtidsjob et andet sted,« siger Bent Greve.

Forspil til reform

Om det nye forslag ender som en succes er for tidligt at vurdere. Men spundet ind i en retorik om kunstnere og akademikere, der nøjes med at arbejde, når de løber ind i attraktive opgaver, ser forslaget ud til at have gode chancer. Hvis stramningerne af de supplerende dagpenge gennemføres, kan det let få den betydning, at fortryllelsen mod dagpengeændringer er brudt. Og dermed får de kommende anbefalinger fra den nye arbejdsmarkedskommission langt bedre chancer for at blive et reelt stykke lovforberedende arbejde.

»Man kan ikke afvise, at planerne om de supplerende dagpenge er forspillet til at kigge på hele systemet,« siger Bent Greve.

En af kommissionens opgaver er at komme med forslag til ændringer i dagpengene. Og selv om formanden og hovedparten af kommissionens medlemmer ikke ønsker at udtale sig om, hvordan anbefalingerne kan komme til at se ud, når kommissionen i foråret 2009 år afleverer sit arbejde, er det på forhånd kendt, at flere af kommissionens medlemmer tidligere har agiteret for dagpengestramninger.

Blandt dem er kommissionens formand, direktør Jørgen Søndergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd:

»Når konjunkturerne er så gunstige, som tilfældet er, vil det være naturligt at stille større krav til fortsat at kunne opnå dagpenge. Sammenlignet med andre lande stiller vi meget slappe krav. I princippet behøver man med de nuværende regler blot at arbejde i fem år i et helt arbejdsliv for at kunne gå på dagpenge resten af tiden,« udtalte Jørgen Søndergaard for to år siden til Jyllands-Posten.

Og synspunktet deles af administrerende direktør Gitte Elling fra vikarbureauet Adecco, der også er medlem af Arbejdsmarkedskommissionen:

»Det dagpengesystem, vi har i dag, er et udtryk for fortidens tanker. Systemet understøtter en meget snæver tankegang hos den enkelte om, at hvis man ikke kan få det job, som man gerne vil have, så hæver man dagpenge, indtil det rigtige dukker op. En kortere dagpengeperiode vil være med til at tvinge folk til at gå ud og tage job, selv om det ikke lige er det, de er uddannet til,« siger Gitte Elling til A4.

Dansk Industri ser chancen

Et muligt pejlemærke for udfaldet af Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger kan være et dagpengeudspil, der er kommet fra Dansk Industri (DI). Det består af det samme forslag om forkortelse af de supplerende dagpenge, som beskæftigelsesministeren nu selv fremfører, samt en generel forkortelse af perioden, man kan modtage dagpenge. DI vil skære den maksimale periode på dagpenge ned fra fire til to et halvt år, så det danske system matcher reglerne i Norge og Sverige.

Arbejdsmarkedspolitisk chef i DI Mette Rose Skaksen mener, at de nuværende gode jobmuligheder skaber den helt rigtige timing for en dagpengereform.

»Hvis det kan fungere på de norske og svenske arbejdsmarkeder, kan vi ikke se, hvorfor det ikke også skulle kunne fungere på det danske arbejdsmarked. Derfor vil det være rigtig godt, hvis politikerne tager mod til sig og kigger på dagpengenes længde,« siger Mette Rose Skaksen.

I LO er der dog ingen forståelse for Dansk Industris ønske om at forkorte dagpengeperioden. Næstformand Lizette Risgaard mener, at problemet på arbejdsmarkedet ligger et helt andet sted.

»I stedet for at fokusere så meget på at forkorte tiden, man kan få dagpenge i, burde Dansk Industri hellere koncentrere sig om at få arbejdsgiverne til at få de sidste ledige i arbejde. Problemet i dag er ikke, at dagpengeperioden er på fire år, men derimod, at mange virksomheder er for kræsne til at ansætte de ledige, der er tilbage,« siger Lizette Risgaard.

Blandt eksperter er der enighed om, at den lave ledighed skaber den optimale mulighed for at tage livtag med dagpengeperioden, fordi det netop betyder, at færrest mulige bliver ramt af stramningerne. Men enigheden hører op, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt politikerne reelt ønsker at forkorte dagpengeperioden.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet mener, at gevinsten ved at forkorte perioden vil være meget begrænset, fordi kun få ledige når op på fire års ledighed. Samt endnu vigtigere fordi dagpengene er en ultimativ hjørnesten i det danske flexicurity-system, som regeringen høster international beundring for.

»I og med at regeringen har forpligtet sig så stærkt på flexicurity-systemet, tror jeg ikke, at den tør røre ved dagpengene. Det vil være et brud med den konsensus, der er i den danske arbejdsmarkedspolitik. Derfor tror jeg, at man af rent symbolske årsager vil afholde sig fra det,« siger Jørgen Goul Andersen.

Høj pris for dagpengereform

Per Kongshøj Madsen mener derimod ikke, at det principielt er i konflikt med flexicurity-tankegangen at pille ved længden af dagpengeperioden. Tværtimod mener han, at det springende punkt i flexicurity-systemet er, at de ledige får en høj understøttelse ved korte og mellemlange ledighedsperioder. Han vurderer derfor, at et muligt scenarium for Arbejdsmarkedskommissionen er, at de fokuserer på det store indtægtstab som mellem- og højtlønnede oplever, når de havner på dagpenge.

»Hvis man tager flexicurity-tanken på ordet, vil det være lettere at argumentere for, at folk skal have en højere ydelse i kortere tid, end at de skal have en lav ydelse i fire år. Hvis man øger kompensationsgraden, får man også gjort noget ved det forhold, som gør, at dagpengeniveauet er blevet voldsomt udhulet i de seneste 20 år,« siger Per Kongshøj Madsen.

Han understreger dog, at det er en afgørende forudsætning for en dagpengereform i 2009, at der fortsat er højkonjunktur.

»Hvis man i 2009 står med stigende ledighedstal, vil det være langt, langt vanskeligere at forestille sig, at man banker til systemet,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.